-1.3 C
Copenhagen
mandag 9. februar 2026
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Drama afgjort: GOG får grønt lys til Champions League

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Appelinstansen under Dansk Håndbold har afgjort sagen, som Skjern Håndbold rejste vedrørende kvalifikationen til næste sæsons europæiske turneringer. Appelinstansen har besluttet at stadfæste Dansk Håndbolds indstilling om, at GOG kan ansøge om en opgraderet plads i Champions League.

Dermed fastslår appelinstansen følgende i kendelsen:

»Den af Dansk Håndbolds udarbejdede indstilling af 11. juni 2025 vedrørende deltagelse i EHF’s turneringer på herresiden for sæson 2025-2026, hvori det besluttes, at Dansk Håndbold for sæsonen 2025/26 vil ansøge European Handball Federation (EHF) om, at GOG må blive opgraderet til deltagelse i EHF Champions League Men, stadfæstes.«

Med kendelsen er der nu endelig klarhed over de danske holds deltagelse i EHF’s europæiske turneringer for sæsonen 2025/26, hvor fristen for indstillingerne er den 19. juni.

Følgende hold indstilles til EHF’s turneringer for sæsonen 2025/26:

Herreligaen:

Champions League:

  • Aalborg Håndbold

Upgrade-ansøgning til Champions League:

  • GOG

European League:

  • GOG
  • Fredericia Håndboldklub
  • Mors-Thy Håndbold
  • Skanderborg AGF (ansøges som ekstra plads)

Kvindeligaen:

Champions League:

  • Odense Håndbold
  • Team Esbjerg

Upgrade-ansøgning til Champions League:

  • Ikast Håndbold

European League:

  • Ikast Håndbold
  • Nykøbing Falster Håndbold
  • Viborg HK
  • Horsens Håndbold Elite (ansøges som ekstra plads)

København Håndbold og SønderjyskE har tidligere meddelt, at de ikke ønsker at deltage i de europæiske turneringer i den kommende sæson.

Samtidig understreger Dansk Håndbold, at man sideløbende arbejder med en række sager, hvor der er konstateret fejl i kommunikationen eller proceduren:

  • En sag i kvindeligaen, hvor Ikast ikke fik mulighed for at søge en upgrade-plads, som i stedet gik til Odense.
  • En sag i herreligaen, hvor GOG oprindeligt ikke fik mulighed for at søge en upgrade-plads, som i stedet gik til Fredericia.

På grund af disse sager har Dansk Håndbold iværksat en grundig undersøgelse og dataindsamling for at afdække hændelsesforløbet. Målet er at sikre bedre arbejdsgange og styrket kommunikation for fremtiden.

Afslutningsvis oplyser Dansk Håndbold, at man ikke kommenterer yderligere på de igangværende sager.

Foreningslivet skal slippe for bøvl og bureaukrati

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Mindre bøvl med banker, nemmere afholdelse af sportsstævner og foreningsarrangementer samt en markant afbureaukratisering af hverdagen for de frivillige. Det er nogle af målene med i alt 51 anbefalinger, som et bredt partnerskab fra foreningslivet netop har afleveret til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Partnerskabets anbefalinger er rettet mod både staten, kommunerne og selve foreningslivet og skal bidrage til at gøre arbejdet lettere for de mange tusind frivillige ildsjæle, der hver dag gør en forskel i det danske foreningsliv.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:

»Jeg vil gerne sige partnerskabet en kæmpe tak for det gode og grundige arbejde, de har lavet. Det er helt afgørende, at vi får taget livtag med det bøvl og bureaukrati, der truer de frivillige ildsjæles engagement og dermed også vores foreningsliv. Nu er opgaven at nærlæse anbefalingerne. Det ser jeg frem til.«

Ros og enkelte knaster hos DIF

Hos Danmarks Idrætsforbund (DIF), der med over to millioner medlemmer er en af de centrale aktører i partnerskabet, glæder man sig over initiativet.

»De frivillige er hjertet i vores civilsamfund. Derfor vil vi gerne sige en stor tak til ministrene for at stå i spidsen for denne både vigtige og omfattende opgave. Der er flere gode anbefalinger, som kan bidrage til at reducere bureaukratiet og forenkle arbejdet for de frivillige i vores idrætsforeninger,« siger administrerende direktør Morten Mølholm Hansen fra DIF.

DIF fremhæver blandt andet, at anbefalingerne om enklere risikovurdering af foreninger i forhold til hvidvaskregler samt lempelser for overnatning ved sportsstævner og skattefri godtgørelse til frivillige vil gøre en markant forskel.

Samtidig påpeger DIF dog også, at enkelte anbefalinger har splittet partnerskabet.

»Vi anerkender, at der er forskellige ønsker i så stort et partnerskab. Det er et demokratisk grundvilkår. Vi ærgrer os dog over, at nogle af de anbefalinger, der har splittet partnerskabet mest, har fundet vej til det endelige notat,« siger Morten Mølholm Hansen.

Regeringen har på forhånd forpligtet sig til at følge anbefalingerne – eller forklare, hvis det ikke er muligt.

Tesla får bøde for vildledning om bilpriser og lån

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Tesla Motors Denmark ApS har accepteret en bøde på 190.000 kroner for at have vildledt forbrugere om prisen på virksomhedens biler samt oplysninger om lån til bilkøb. Overtrædelserne skete tilbage i 2019 og vedrørte virksomhedens danske hjemmeside, hvor bilerne kunne købes direkte.

I markedsføringen af to bilmodeller undlod Tesla at oplyse om registreringsafgift og dokument- og leveringsgebyr, hvilket ifølge Forbrugerombudsmanden udgjorde en klar overtrædelse af markedsføringslovens regler om vildledende udeladelser.

Derudover blev reglerne overtrådt ved, at Tesla ikke gav et repræsentativt eksempel på låneomkostningerne, da de markedsførte lån til tre af deres bilmodeller. Det betyder, at potentielle købere ikke fik tilstrækkelige oplysninger til at træffe en fuldt oplyst beslutning om lånene.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen understreger betydningen af korrekte og fuldstændige oplysninger til forbrugerne:

»Det er vigtigt, at forbrugerne får alle relevante oplysninger, når de træffer en så stor beslutning som at købe en bil eller optage et lån hertil, så de kan træffe et informeret valg.«

Han påpeger samtidig, at bødeniveauet for lignende overtrædelser nu er væsentligt højere, da en ny bødemodel trådte i kraft i 2022, baseret på virksomhedernes størrelse. Derfor ville en tilsvarende overtrædelse begået i dag af en virksomhed som Tesla resultere i en langt højere bøde.

Sagen er afgjort efter tidligere gældende regler, og bødeniveauet er dermed fastsat efter regler, der gjaldt i 2019. Tesla har accepteret bøden og sagen er dermed afsluttet.

Fusion mellem fynske banker udsat på ubestemt tid

Af
Thea Dyhrberg
-
0

FINANS. Nordfyns Bank aflyser den ekstraordinære generalforsamling, der var planlagt til onsdag den 18. juni. Dermed udsættes aktionærernes stillingtagen til den planlagte fusion med Fynske Bank, som blev offentliggjort i begyndelsen af maj. Beslutningen om at aflyse generalforsamlingen sker, fordi banken vurderer, at fusionen på trods af bred opbakning fra mange aktionærer ikke vil opnå den nødvendige majoritet blandt den repræsenterede aktiekapital.

Bestyrelsesformand i Nordfyns Bank, Per Maegaard, fortæller, at banken har modtaget stor støtte fra mange mindre og mellemstore aktionærer. Problemet opstår imidlertid, når man ser på kravet om en dobbelt vedtagelsesmajoritet, der kræver mindst to tredjedeles opbakning fra både afgivne stemmer og den repræsenterede aktiekapital. Her ser banken ikke, at fusionen kan samle tilstrækkeligt bred støtte blandt især de større aktionærer, som vægter tungt ved en sådan beslutning.

»Vi mener fortsat, at vi har fremlagt et flot bud til vores aktionærer baseret på et stærkt, strategisk match, et attraktivt ombytningsforhold og del i den fremtidige værdiskabelse i den fortsættende bank. Når vi kigger på de indkomne brevstemmer og fuldmagter, ser vi, at et stort flertal af vores aktionærer ønsker og støtter den ligeværdige fusion. Men vi må også konstatere og have respekt for, at der med høj sandsynlighed ikke kan opnås den tilstrækkelige majoritet fra den påkrævede andel af aktiekapitalen, hvor vores større aktionærer hurtigt kommer til at fylde meget. Derfor har vi valgt at aflyse generalforsamlingen,« siger Per Maegaard.

Administrerende direktør Holger Bruun understreger dog, at banken ikke har opgivet håbet om en fusion. Han peger på, at banken vil forsøge at finde en løsning gennem en tættere dialog med Fynske Bank.

»Vi er klar til at indlede en dialog om fusionen med Fynske Bank. Vi er af den klare overbevisning, at vi sammen står langt stærkere og kan skabe Fyns mest attraktive bank med henblik på at skabe langsigtet værdiskabelse for vores aktionærer. Vi styrker vores udbyttepotentiale, og her har det attraktive strategiske match stor betydning,« siger Holger Bruun.

Hos Fynske Bank ser man også fortsat positivt på muligheden for at finde en løsning, så fusionen kan realiseres. Banken understreger, at deres aktionærer lige siden offentliggørelsen af fusionsplanerne i maj har støttet visionen om at skabe en stærkere fælles bank til gavn for både aktionærer, kunder og medarbejdere.

Administrerende direktør i Fynske Bank, Henning Dam, udtrykker optimisme i forhold til at fortsætte dialogen med Nordfyns Bank og finde en løsning på den opståede situation.

»Jeg er fortrøstningsfuld, og vi har et klart ønske om at finde en løsning, så fusionen kan blive en realitet. Vi er fortsat overbeviste om, at vi står stærkere sammen, og at en fusion vil skabe stor værdi for aktionærerne i begge banker. Derfor er vi åbne for Nordfyns Banks ønske om at indgå i en dialog,« siger Henning Dam.

Dermed er fusionen mellem de to fynske banker ikke aflyst, men sat på pause, mens parterne nu i fællesskab skal finde en vej fremad.

Skjern Håndbold truer med retssag for Champions League-plads

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Skjern Håndbold har annonceret, at klubben agter at rejse sagen til retten for at sikre adgang til næste sæsons Champions League. Trods en hæderlig indsats og slutspilsplads i DM-finalen, hvor de tabte til Aalborg, mener Skjern, at de retligt har krav på at søge om en europæisk plads – en påstand Dansk Håndbold dog er uenig i, skriver TV2.

Ifølge klubbens advokat, Hans Jeppesen, vurderer man, at Dansk Håndbolds tolkning af kvalifikationsreglerne er fejlagtig:

»Vi synes simpelthen, at der nærmest er tale om et justitsmord, som vi ikke bare vil acceptere. Jeg synes, vi skylder vores spillere, administration, sponsorer og mange, mange fans, at vi følger den her sag til dørs«.

Planen er at indbringe sagen for Håndboldens Appelinstans, og hvis det ikke fører til en tilfredsstillende afgørelse, vil Skjern fortsætte sagen ved de civile domstole  .

Udfordringen opstod, fordi DM-finalen kun giver én sikker Champions League-plads – som Aalborg sikrede sig ved finalesejr – mens de resterende europæiske billetter gives til klubber, der har kvalificeret sig via grundspilstabellen. Skjern sluttede som nummer otte, hvilket normalt kun giver adgang til EHF Cup, ikke Champions League.

Dermed står Skjern over for en juridisk kamp, der kan få stor betydning for fortolkningen af den danske række og adgangen til Europas fornemmeste klubturnering.

Få så de idioter ud af midtersporet!

Af
Peter C. Gøtzsche, professor emeritus
-
0
Foto: AVISEN

Undersøgelser har vist, at det, der irriterer folk mest i trafikken, er, når der er bilister i midtersporet på motorvejene, selvom der er tomt i indersporet.

Jeg kan ikke engang køre 10 kilometer på Helsingørmotorvejen, uden der er mindst en – i regelen mange – der sover i midtersporet og ofte kører så langsomt, at jeg må ud i ydersporet for at overhale, så der i realiteten kun er to spor. Jeg vil jo ikke overhale indenom, selvom det er der, jeg kører, og risikere en bøde på 2000 kr og et klip i kørekortet.

Det hjælper ikke at bruge det lange lys eller hornet, eller at gestikulere, når man overhaler, at folk skal køre ind i indersporet. De sover bare videre.

Jeg har skrevet til politiet, at der er en masse lette penge at hente til statskassen, hvis de giver bøder til midtersporsbilisterne. Men det vil de ikke. Jeg fik at vide, at de skam havde lavet flere kampagner. Ja så. Dem har jeg aldrig hørt om, og ingen af dem, jeg har spurgt, har hørt om dem. Og de har ikke hjulpet det mindste. Det hjælper jo heller ikke at henstille til folk, at de ikke skal køre for hurtigt. Derfor uddeler man bøder, så de kan lære det på den hårde måde. Hvorfor så ikke uddele bøder til søvngængerne i midtersporet? De irriterer jo folk meget mere, end dem, der kører for hurtigt.

Og det kan endda føre til farlige situationer. Min afdøde onkel havde gummi på kofangeren på sin store Citroën – præsidentmodellen, også kaldt ragekniven – dengang da der kun var to spor på Helsingørmotorvejen. En dag, da der var en bilist, der absolut ikke ville flytte sig ind i inderbanen, kørte han helt op og puffede til bilen. Så blev der plads. Omgående.

Kære politi. Så gør dog noget!

Region Syddanmark styrker psykiatrien med flere ydernumre og specialtiltag

Af
Erik Schwensen
-
0
Pernelle Jensen under Tv-interview om Psykiatrien i Region Syddanmark
Pernelle Jensen under Tv-interview om Psykiatrien i Region Syddanmark

POLITIK. Fredericia AVISEN havde onsdag d. 04. juni 2025 besøg på STATIONEN af Pernelle Jensen fra Venstre (V), hvor hun, som Regionsrådsmedlem og formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, blandt andet taler om, hvordan Region Syddanmark styrker psykiatrien med flere ydernumre og specialtiltag. Du kan se og lytte til hele Tv-interviewet ved at klikke på linket sidst i artiklen.

Psykiatrien har længe kæmpet med lange ventetider, men nu sætter Region Syddanmark ind med flere konkrete initiativer for at afhjælpe problemet, og på et nyligt udvalgsmøde besluttede regionen at oprette flere ydernumre inden for psykiatrien, både for voksne og børn.

»Vi diskuterer meget psykiatri for tiden, og der er jo også kommet en 10-årsplan, og regeringen har jo et meget stort fokus på psykiatrien, og det er rigtig godt, de har det, for der er et meget stort behov der for at hjælpe både voksne, men også i særlig grad de unge, som jo har udfordringer,« siger Pernelle Jensen.

Konkrete løsninger mod lange ventetider
Ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien er ifølge Pernelle Jensen steget markant, hvorfor regionen nu reagerer med en konkret løsning:

»Det vi gjorde helt praktisk på vores udvalgsmøde, det var at oprette et ydernummer mere inden for børne- og ungdomspsykiatrien, som kommer til at ligge i Esbjerg eller Haderslev eller nede i den sydlige del af regionen,« siger hun og uddyber, at netop den sydlige og vestlige del af regionen mangler psykiatere til børn og unge.

I alt oprettes tre nye ydernumre: ét ydernummer inden for børne- og ungdomspsykiatrien samt to inden for voksenpsykiatrien, hvoraf ét skal placeres i Nyborg, mens det andet skal ligge i den jyske del af regionen. Pernelle Jensen understreger, at denne prioritering vil aflaste hele regionen:

»Det vil også lette de praktiserende psykiatere i Trekantområdet, hvis der kom kapacitet ned i den del af regionen, der mangler. Så i virkeligheden hjælper det over hele regionen, selvom ydernummeret nu kommer til at ligge lidt mere sydligt fra Trekantområdet.«

Fjerner økonomiske begrænsninger for speciallæger
For yderligere at reducere ventetiderne fjerner regionen økonomiske begrænsninger for speciallægerne, så de kan se flere patienter uden at skulle tænke på rammebegrænsninger for hvor meget speciallægerne arbejde. Ligeledes er den såkaldte knækgrænse bortfaldet, som før reducerede speciallægernes indtjening med 40%, når indtjeningen samlet set kom over et vist beløb. Tidligere erfaringer viser allerede positive resultater:

»Der kunne vi se, at der var faktisk set 5.000 flere patienter. Og det var kun på to og en halv måned, så det er ret mange flere patienter,« forklarer Pernelle Jensen. Hun fremhæver især effekten på psykiatriområdet:

»For psykiaterne var der en stigning på 11,9 procent for børne- og ungdomspsykiaterne og 12,5 procent for de voksne. Derfor foreslår vi, at den bliver videreført.«

Særlige ADHD-klinikker skal aflaste yderligere
Derudover planlægger regionen at etablere særlige ADHD-klinikker indledningsvis for voksne. Disse klinikker skal bidrage til hurtigere udredning og behandling og dermed aflaste presset på de almindelige psykiatere:

»Hvis man skiller ADHD ud og laver særlige klinikker, kan vi lette presset på de almindelige psykiatere og faktisk udrede hurtigere,« siger Pernelle Jensen.

Pernelle Jensen understreger sidst i TV-interviewet, at alle disse initiativer har ét fælles mål:

»Jeg håber, at det her kommer til at rykke og gøre en stor forskel for alle de mennesker, der sidder derude og har behov for hjælp i psykiatrien og på speciallægepraksis. Og at det forhåbentlig kan gøre, at der er flere, der kan komme til hurtigere. Det er i hvert fald vores mål.«

Du kan se og lytte til hele Tv-interviewet ved at klikke på linket nedenfor:

Tv-interview d. 04. juni 2025 med Pernelle Jensen (V) om Psykiatrien i Region Syddanmark

En grundlov til nye tider

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: AVISEN

LEDER. Når danskerne den 5. juni fejrer grundlovsdag, er der atter en god grund til at minde om, at den danske grundlov trænger til et serviceeftersyn. Demokratiet har ændret sig, og penge har fundet vej ind til den demokratiske beslutningsproces på mange ubehagelige måder. Det sker både på nationalt og lokalt plan.

Staten skaber bogstaveligt talt sine egne penge. Når politikere vil have forskellige ting og sager, så kan de beslutte sig for, at borgerne skal til lommerne for at skaffe pengene til de politiske projekter. Selvom de sammen med embedsværket praktisk lader, som om det er deres penge, samt at det er gratis for den enkelte, så er det ganske enkelt løgn:

Hver og én beslutning ender i sidste ende med at koste tid for den enkelte borger, der bliver bedt om at arbejde for at aflevere en enorm stor andel af “udbyttet” til magtklassen.

Jo færre politiske beslutninger og projekter, desto mindre vil man reelt skulle arbejde i sit liv. Og omvendt: Jo mere politikerne vedtager, desto mere skal man bruge tilværelsen på at arbejde. Så meget, at mange politikere endda ynder at snakke om, at vi er værdifulde mennesker, hvis vi arbejder meget: Ja, så vi kan aflevere resultatet til dem, der selv lever temmelig mageligt. På Christiansborg er det ganske gratis at uddele penge til andre, for selv når inflationen slår til, kan man hæve sin egen indtægt.

Retssikkerheden i Danmark har det meget, meget dårligt. Staten (og dermed politikerne sammen med embedsfolkene) sikrer sig selv enorme ressourcer til at bekrige den enkelte borger eller virksomhed. Man stiller med nærmest ubegrænsede ressourcer til at overdynge samfundets ydere med krav om stort og småt. Yderne, skatteborgerne, må selv betale for deres forsvar. Og de er intet match for staten, der kan kaste alle ressourcer ind i “at få ret”, også selvom de ikke har det. Mange opgiver at forsvare sig selv, fordi det ikke kan betale sig. Der mangler ganske enkelt så meget retssikkerhed i den daglige sagsbehandling, at værdierne i det demokratiske rum er forsvundet.

Det er de værdier, der skal være repræsenteret i en grundlov.

Vi har brug for en ny grundlov. Den bør tage udgangspunkt i statens enorme magtmonopol. Derfor skal den især beskytte den borger, der er i centrum af en statslig proces. Der skal indbygges retsgarantier, der kan matche staten. Det skal være universelt. Uanset hvilken sagstype der er tale om, så skal prøvelsen af statens afgørelse være sikret og gratis. Det kan ikke nytte noget, at det er pengene, der bestemmer, hvilket forsvar man har. Den nuværende situation er en blankocheck til politikere og embedsfolk, der kan vedtage de mest horrible regler, fordi konsekvenserne er små for dem. Med en ny grundlov ville de være nødt til at overveje, om deres love strider mod disse værdifulde principper, og derfor kan komme til at koste dem dyrt i sidste ende.

Region Syddanmark får del i 20 millioner til bedre lægedækning

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Region Syddanmark modtager nu økonomisk støtte fra Lægedækningspuljen, der samlet set fordeler 20 millioner kroner på 20 forskellige projekter rundt omkring i landet. Projekterne skal sikre flere læger i områder, hvor lægemanglen er størst – herunder dele af Region Syddanmark.

To projekter i regionen får del i støtten, og begge har til formål at styrke rekrutteringen og fastholdelsen af læger i Syddanmark. Særligt Tønder, Aabenraa og Nordborg/Sønderborg er i fokus, hvor rekrutteringsbehovet længe har været en udfordring.

Et af projekterne, der modtager hele 818.200 kroner, hedder »Sønderjylland kalder – tværsektorielt samarbejde for bedre lægedækning«. Projektet er en innovativ rekrutteringsindsats med blandt andet kommunikation, formidling og målrettede rekrutteringsture. Der etableres samtidig et lægerekrutteringsnetværk (LRN) under Sundhedsklynge Sønderjylland, som skal finde nye, attraktive løsninger på de eksisterende udfordringer.

Det andet projekt, som modtager 80.000 kroner, hedder »Praksisnær ledelse, faglig udvikling og netværk«. Her ligger fokus på undervisning, oplæg og netværksdannelse for kommende og nynedsatte læger.

»Formålet er at understøtte læger i at opleve sig kompetente i ledelsesarbejdet og dermed øge trivslen i lægegerningen og praksisdriften. Projektet er målrettet lægedækningstruede områder i Sydvestjylland og Sønderjylland,« fremgår det af projektbeskrivelsen.

Formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Lars Gaardhøj, glæder sig over, at midlerne nu uddeles:

»Det er en central del af et velfungerende sundhedsvæsen, at alle borgere har let og lige adgang til egen læge. Derfor er det også glædeligt, at vi i fællesskab med PLO nu sætter gang i 20 projekter, som skal gøre os klogere på, hvordan vi styrker lægedækningen,« siger han.

Også hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er der tilfredshed med indsatsen, fortæller formand Jørgen Skadborg:

»Det er en stor styrke, at vi med Lægedækningspuljen nu kan sætte gang i en række målrettede projekter, der skal styrke lægedækningen dér, hvor den i dag halter mest.«

Projekterne i Region Syddanmark forventes at blive gennemført i løbet af 2025-2026 og har til formål ikke blot at skaffe flere læger til området, men også at fastholde dem i det syddanske, hvor manglen på praktiserende læger nogle steder længe har været en stor udfordring.

Niels Flemming Hansen besøger norsk klima-projekt: “Her bygges fremtidens løsninger”

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Medlem af Europa-Parlamentet Niels Flemming Hansen (C) har netop besøgt det norske Northern Lights-projekt ved Øygarden, et samarbejde mellem energigiganterne TotalEnergies, Equinor og Shell. Her arbejder man målrettet på at indfange CO₂ fra den tunge industri og transportere den til permanent lagring under havbunden.

Projektet kan ifølge Hansen spille en afgørende rolle i vejen mod klimaneutralitet:

»Her oplevede jeg, hvordan man målrettet arbejder med CO₂-fangst og permanent lagring. Det er en teknologi, som kan blive helt central i kampen mod klimaforandringerne,« siger Niels Flemming Hansen efter besøget.

Det første anlæg ved Øygarden forventes at være i drift allerede i august og vil kunne håndtere flere millioner ton CO₂ årligt. Dermed bliver det et tydeligt eksempel på, hvordan teknologiske fremskridt og internationalt samarbejde kan skabe konkret klimahandling.

»Det gør stort indtryk at stå ved faciliteterne. Her ser vi tydeligt, at fremtidens klimaløsninger ikke blot diskuteres, men også bygges. Det er inspirerende,« udtaler Niels Flemming Hansen, der takker holdet bag besøget for en givende og lærerig oplevelsen.

1...555657...120Side 56 af 120
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER