1.2 C
Copenhagen
fredag 14. marts 2025

Salmonella fundet i hakket oksekød

0
Foto: RED STAR PHOTO

Danish Crown tilbagekalder nu flere varianter af hakket oksekød, der er solgt i en række danske supermarkeder, efter fund af salmonella i produkterne.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Tilbagekaldelsen omfatter hakket oksekød, der er solgt i supermarkeder som Bilka, Føtex, Meny, Rema 1000 og via Nemlig.com. Alle produkterne har produktionsdatoen 15. oktober 2024 og en holdbarhedsdato frem til 22. oktober 2024. Forbrugere, der har købt disse produkter, rådes til at kassere dem eller returnere dem til butikken.

Berørte produkter og salgssteder

De specifikke varianter af hakket oksekød, der er omfattet af tilbagekaldelsen, inkluderer følgende:

  • Bilka: Slagteren, hakket oksekød, 8-12 % fedt, 2 kg
  • Føtex: Slagteren, hakket oksekød, 8-12 % fedt, 1 kg
  • Bilka og Føtex: Slagteren, hakket oksekød, 14-18 % fedt, 0,7 kg
  • Meny, Spar, Min Købmand, Let-Køb, Løvbjerg: Gestus, hakket oksekød, 4-7 % fedt, 700 gram
  • Nemlig.com: Danish Crown, hakket oksekød, 8-12 % fedt, 1000 gram
  • Rema 1000: Dansk okse, hakket oksekød, 8-12 % fedt, 800 gram

Risici ved Salmonella

Ifølge Fødevarestyrelsen er der fundet salmonella i de tilbagekaldte produkter. Salmonella-infektion kan give symptomer som diarré, mavesmerter, feber, hovedpine samt kvalme og opkast. I visse tilfælde kan sygdommen vare i flere uger, og den kan have alvorlige følger, især for personer med svækket immunforsvar.

Forbrugere kan læse mere om Salmonella og håndtering af fødevarer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Stormflod på Fyn: Mange må se langt efter erstatning

0

Stormfloden i oktober 2023 efterlod store ødelæggelser langs kysterne på Fyn og de omkringliggende øer.

Områder som Faaborg, Assens, Svendborg og Marstal på Ærø blev særligt ramt, hvor både havne, huse og diger blev ødelagt. I kølvandet på katastrofen blev 3430 skader meldt til forsikringsselskaberne under den såkaldte stormflodsordning, men ifølge en pressemeddelelse fra Naturskaderådet blev hele 40 procent af disse skadesanmeldelser afvist.

Stormflodsordningen, som alle med en brandforsikring betaler til, dækker kun skader, der opfylder specifikke kriterier. Poul Jensen, sekretariatschef i Naturskaderådet, udtaler, at det er en høj afslagsprocent, men at den ikke er usædvanlig, når man ser på de seneste ti år. Han forklarer videre, at afslagsprocenten har varieret mellem 16 og 63 procent gennem årene.

– Afslag gives, hvis skaderne ikke lever op til kriterierne for erstatning. Det kan for eksempel være, hvis skaden er sket i områder, hvor der ikke var erklæret stormflod, siger Poul Jensen ifølge Ritzau.

Der er også en liste med 17 typer af skader, der ikke dækkes af ordningen, herunder skader på ejendomme, der ligger uden for et dige, eller skader, der skyldes opstigende grundvand. Dette ramte blandt andet 60 sommerhuse ved Diernæs Strand nær Haderslev, hvor beboerne fik afslag på deres skadesanmeldelser efter oversvømmelser.

Sekretariatschefen peger på, at der muligvis er behov for at øge informationsindsatsen om stormflodsordningens regler og undtagelser.

– Vi vurderer altid, om der er behov for, at folk ved mere. Men vi har ikke noget direkte på tapetet om at intensivere informationsstrømmen. Men det kan sagtens være, vi vil revurdere det, siger Poul Jensen.

Han tilføjer, at alt tyder på, at Danmark ikke har set den sidste stormflod. Indtil den 17. oktober 2024 er der udbetalt cirka 403 millioner kroner i erstatning for stormflodsskader.

Stormfloden i 2023 blev betragtet som en 100-års hændelse, hvor vandstanden flere steder på Fyn steg til over to meter.

Ministeriers kvælstofkontrol under beskydning

0
Luftfoto, landskaber, landbrug, luft, fly

Miljø- og Fødevareministeriet står i dag over for hård kritik fra Statsrevisorerne for utilstrækkelig kontrol med landbrugets kvælstofudledning.

– Konsekvensen er, at der er risiko for, at et overforbrug af kvælstof ikke bliver opdaget, og at det er uigennemsigtigt, om kvælstofreduktionerne, der skal forbedre vandmiljøet og modvirke iltsvind, opnås.

Det står der i en beretning fra Statsrevisorerne, som blev offentliggjort i dag, den 21. oktober.

Heri beskriver Statsrevisorerne, hvordan Landbrugsstyrelsens kontrol i stor grad er baseret på data fra landmændenes egne indberetninger, uden at der foretages fysiske kontroller af markerne, og det er ifølge dem problematisk, da det er vanskeligt at opdage fejl og overforbrug gennem dokumentbaserede indberetninger alene. Fødevareministeriet har ikke fulgt op på disse anbefalinger, og flere af de nødvendige forbedringer forventes først at blive implementeret i 2027.

– Landbrugsstyrelsen har ikke brugt muligheden for at foretage fysiske undersøgelser, hvor styrelsen fx kan besigtige marker og stalde, i kontrollen med overholdelse af kvælstofkvoter, skriver de, og fortsætter længere nede:

– En del af tiltagene forventes først at blive implementeret i 2027. Konsekvensen af dette er, at Landbrugsstyrelsens kontrol i 6 år vil være baseret på et datagrundlag, som styrelsen selv har vurderet, er mangelfuldt og usikkert.

Risiko for overforbrug af kvælstof

Statsrevisorerne peger i beretningen på, at en af de mest alvorlige konsekvenser af den mangelfulde kontrol er risikoen for, at landbrugets udledning af kvælstof er undervurderet. Miljøministeriet har vurderet, at landbrugets udledning af kvælstof er den primære årsag til iltsvind i de danske farvande, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for både miljøet og det marine liv​.

– Fødevareministeriets og Miljøministeriets opfølgning på målene for kvælstofprojekterne er meget utilfredsstillende, skriver de blandt andet.

Iltsvind i de danske farvande er et emne, der står højt på dagsordenen, især i Lillebælt, hvor det for nylig er blevet afsløret, at store dele af området er hårdt ramt af iltsvind.

Ifølge aftalen fra 2021 er det besluttet, at landbrugets årlige udledning af kvælstof skal reduceres med 20 procent inden 2027. Den reduktion skulle opnås gennem to frivillige indsatser: målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekter, som landmændene kunne modtage tilskud for at implementere. Alligevel er der i perioden 2019-2023 udbetalt over 1,2 milliarder kroner til de to indsatser, uden at Fødevareministeriet har kontrolleret, om de ønskede resultater er nået​.

Målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekter

Ifølge beretningen er målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekterne blandt de vigtigste værktøjer til at reducere landbrugets udledning af kvælstof. Efterafgrøder plantes efter høsten for at opsuge overskydende kvælstof, så det ikke ender i vandmiljøet, mens kvælstofprojekterne, såsom skovrejsning og vådområder, skal bidrage med yderligere reduktioner.

Dog viser Statsrevisorernes informationer nu, at over halvdelen af de kontrollerede landmænd ikke har sået efterafgrøder i det omfang, der var aftalt.

Uigennemsigtighed og forsinkelser

Det fremgår desuden af Statsrevisorernes kritik, at både afsluttede og uafsluttede kvælstofprojekter regnes med i opgørelsen af målopfyldelsen, hvilket betyder, at den opgjorte reduktion af kvælstof kan være overvurderet. Til trods for målet om en årlig reduktion på 1.500 ton kvælstof, var det i december 2023 kun lykkedes at reducere udledningen med 240 ton om året​.

– I december 2023 var der gennemført kvælstofprojekter, der ifølge Fødevareministeriet og Miljøministeriet reducerede udledningen af kvælstof med 240 ton årligt. Til sammenligning var målet 1.500 ton kvælstof årligt i 2021, skriver de.

I alt 728 lovovertrædelser er blevet kategoriseret som bagatelagtige og er ikke blevet sanktioneret, mens 26 lovovertrædelser blev forældede, før de kunne blive afgjort, og det bidrager yderligere til manglen på gennemsigtighed og effektiv opfølgning​.

Statsrevisorerne understreger i deres bemærkninger, at der er et akut behov for at styrke kontrollen med landbrugets udledning af kvælstof for at sikre, at de fastsatte miljømål kan opnås inden 2027, og for at undgå yderligere skade på Danmarks vandmiljø.

Store ændringer på vej for Beredskab Fyn

0

Beredskabet på Fyn står foran omfattende ændringer, hvis en ny dimensioneringsplan bliver vedtaget.

Planen, som er udarbejdet af det fælleskommunale Beredskab Fyn, indebærer en række tilpasninger, herunder nedlæggelse af flere køretøjer og en omfattende udskiftning af materiel. Ifølge en pressemeddelelse fra Beredskab Fyn er målet at sikre, at beredskabet fortsat kan levere en effektiv indsats ved både daglige hændelser og større krisesituationer.

Planen har allerede fået godkendelse fra beredskabskommissionen, og Beredskabsstyrelsen har vurderet, at “Beredskab Fyn med den planlagte dimensionering vil kunne iværksætte og gennemføre en forsvarlig indsats for hverdagshændelser.” Samtidig vurderes det, at dimensioneringen også vil imødekomme håndteringen af større og ekstraordinære hændelser. Planen skal nu igennem de forskellige kommunalbestyrelser på Fyn til endelig godkendelse.

Færre køretøjer, men større selvstændighed

En af de væsentlige ændringer i planen er, at Beredskab Fyn fremover selv vil anskaffe og leasingfinansiere sine køretøjer fremfor at leje dem fra eksterne aktører som Falck. Sådan en ændring vil medføre en årlig merudgift på cirka 0,8 millioner kroner, som kommunerne skal finansiere. Ifølge Beredskab Fyn giver leasingmodellen mulighed for større kontrol over flåden og en mere fleksibel tilgang til udskiftning af køretøjer efter behov.

Dimensioneringsplanen indebærer også en nedlæggelse af flere køretøjer, som bruges sjældent. To tankvogne, en liftvogn, en “Hurtig Sluknings Enhed” og en redningsvogn vil blive udfaset. Det betyder, at beredskabet i visse områder, herunder Nyborg og Svendborg, vil blive reduceret fra 2+12 til 2+10. I Aarup vil liftvognen blive fjernet, og i Ringe vil Hurtig Sluknings Enheden blive udfaset. Svendborg mister også sin redningsvogn, når kommunens tilkøb af denne ophører ved årets udgang.

Store udskiftninger og rokader

Selvom nogle køretøjer bliver nedlagt, er der stadig planlagt en række nyanskaffelser og udskiftninger af køretøjer på tværs af Fyn. Autosprøjter vil blive udskiftet i Marstal, Odense Åsumvej, Glamsbjerg og flere andre steder frem mod 2028. Tankvogne vil også blive udskiftet i flere byer, herunder Svendborg, Rudkøbing og Glamsbjerg.

For slangetendere, som bruges til vandforsyning ved større brande, er der endnu ikke lagt en konkret udskiftningsplan. Ifølge Beredskab Fyn er det en prioritet at udarbejde et tidssvarende koncept for disse køretøjer, som i dag ikke anvendes ret ofte.

Derudover vil højderedningskøretøjer, herunder drejestiger i Odense, Nyborg og Svendborg, blive udskiftet i 2026. Reservedrejestigen i Odense Åsumvej vil også blive fornyet og flyttet til andre stationer.

Den nye dimensioneringsplan fokuserer på at sikre, at Beredskab Fyn kan levere en tidssvarende og effektiv beredskabsløsning, samtidig med at der er fokus på økonomisk ansvarlighed, og ifølge dem vil planen kunne “imødekomme fremtidige udfordringer”.

I pressemeddelelsen fra Beredskab Fyn fremgår der ikke oplysninger om ændringer for brandstationen i Middelfart. Fokus i dimensioneringsplanen ligger primært på tilpasninger i byer som Nyborg, Svendborg, Aarup og Ringe, hvor flere køretøjer bliver udfaset eller omrokeret.

Planen afventer nu den endelige godkendelse fra ejerkommunernes kommunalbestyrelser.

Nye aviser og digital strategi i region syd

0

I løbet af efterårsferien har læsere hos Danske Digitale Medier A/S oplevet driftsforstyrrelser, der har medført, at kendte aviser som fredericiaavisen.dk og middelfartavisen.dk i perioder har været utilgængelige. Nu løfter direktør Andreas Andreassen sløret for årsagen til forstyrrelserne.

– Lad mig starte med at beklage over for læserne, at de har haft problemer med at tilgå deres aviser. Vi har normalt en meget høj oppetid, men grundet vores nye strategi har vi været nødt til at gennemføre en større omlægning af vores systemer, forklarer Andreassen.

Rejsen begyndte i 2017, da han overtog fredericiaavisen.dk, som siden 2009 var blevet drevet af en enkelt person. Domænet havde mange besøgende, men var primært kendt for krimistof. Da Andreas Andreassen tog over, satte han fokus på annoncemarkedet, hvor den største konkurrent er JFM A/S, en mediekoncern med mange lokalaviser, ugeaviser og radioer. Koncernen modtager et trecifret millionbeløb i statsstøtte, selvom meget af indholdet er gemt bag en betalingsmur. Derfor blev en del af strategien at holde alt indhold åbent og gratis:

– Nyheder uden betalingsmur var en god idé, fordi mange danske medier, især Jysk Fynske Medier, er med til at skabe et A- og et B-hold i samfundet. Det er primært dem med penge, der får adgang til nyhederne. Vi har undersøgt deres økonomi i de danske kommuner, og de modtager et trecifret millionbeløb fra disse kommuner, ud over den redaktionelle støtte, de allerede får. Det gav os en mulighed på annoncemarkedet. Vi har samtidig inddraget de lokale virksomheder tæt, og opbakningen har været enorm gennem årene. Det kan jeg ikke takke nok for, siger han og fortsætter:

– Tidligere på året, da jeg var politisk aktiv, udnyttede JFM A/S chancen for at forsøge et karaktermord på mig og skade Danske Digitale Medier A/S. En medarbejder, som har arbejdet for dem i godt 20 år og nu er på TV Syd, samarbejdede med Fredericia Dagblad om at lave en smædekampagne mod os. De påstod med hjælp fra en misinformeret ekspert, at vi ikke var pengene værd, og blandede vores priser for digitale annoncer sammen med både vores trykte magasin og ugeavis. De hævdede, at vi havde forskellige priser for samme vare. Men sandheden er, at de har indgået lukrative aftaler med kommunerne, og det har vi dokumentation på. TV Syd undersøgte ikke denne koncern – kun mig, fordi jeg var politiker. Der bestås stadig mange karaktermord hos gammelmedierne. Jeg har brugt oplevelsen til at forstå, hvad vi skal fokusere på fremadrettet i det danske medielandskab.

Som følge af dette har Andreas Andreassen besluttet, at den nye strategi for Danske Digitale Medier indebærer en markant udvidelse af dækningen til hele regionen. Det betyder, at der nu åbner nye aviser i alle større byer i Region Syd, hvilket kræver langt større kapacitet i de systemer, der leverer indholdet. Derfor har virksomheden gennemført en stor udvidelse og omstrukturering i løbet af efterårsferien. Kunstig intelligens (AI) er en central del af den nye strategi, og de nye systemer er optimeret til at håndtere denne opgave. På trods af fornyelsen har efterårsferien været en udfordrende tid for Andreassen.

– Jeg har sjældent modtaget så mange beskeder og opkald om, hvorfor avisen var nede. Vores teknikere har arbejdet benhårdt på at holde os oppe, selvom vi praktisk talt har udskiftet alle servere og flyttet vores artikler til en ny teknologi. Men det er umuligt at gennemføre en sådan opgave med så mange daglige besøgende, uden at der opstår driftsforstyrrelser, siger Andreassen.

Med hovedsæde i centralt Fredericia vil Danske Digitale Medier A/S fremover have et tæt parløb med regionens embedsfolk og politikere, og de kan forvente et stærkt engagement i at dække hele Syddanmark. Der vil komme nye historier og vinkler:

– Vi er historikere. Vi kender til formidling og kildekritik. Det bliver vores fundament på alle vores aviser, uanset om det er i Esbjerg, Sønderborg, Nyborg eller Vejle. Vi vil ikke definere os selv som et lokalt medie. Vi er noget andet. Et sted midt imellem. Vi er lokale i hver by, men vi interesserer os mest for helheden og de beslutninger, der påvirker borgerne, men træffes andre steder. Regionen spiller en stor rolle her. Vi taler ikke meget om den nye strategi – vi viser den i stedet. Vi har en tæt integration med Google, så vores aviser dukker hurtigt op i søgeresultaterne. Med millioner af månedlige visninger ved vi, hvordan man gør. Det er et spørgsmål om, at vores indhold er frit tilgængeligt – det er konkurrenternes ofte ikke. Samtidig er vi ikke interesserede i at begå karaktermord for egen vindings skyld. Jeg er rystet over, hvordan gammelmedierne skjuler deres personlige venskaber, når de bringer historierne. Men nu, hvor jeg ikke længere er politiker, kan jeg tale frit. Og det vil jeg gøre, slutter Andreassen.

Største stigning i ledige i over halvandet år

0

Antallet af fuldtidsledige i Danmark steg med 1.000 personer i september, hvilket bringer det samlede antal ledige op på 88.300.

Ledighedsprocenten har ligget på 2,9 procent i de foregående måneder, herunder i juli og august 2024. Fra august til september 2024 steg ledighedsprocenten til 3,0 procent, hvilket afspejler en mindre stigning i ledigheden. Denne stigning markerer den største månedlige vækst i antallet af ledige siden januar 2023​. Tallene kommer fra Danmarks Statistik samt den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Ifølge Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv, er det en anseelig udvikling.

– Der bliver stadig skabt nye job, men jobvæksten er gået et gear ned i løbet af de seneste måneder, skriver Skriver i en kommentar til Ritzau.

Lavere efterspørgsel på arbejdskraft

Forklaringen på stigningen skal findes i, at arbejdsgiverne i stigende grad udviser forsigtighed i forhold til at ansætte nye medarbejdere. Ifølge Skriver er det især i den private sektor, hvor virksomhederne i højere grad afventer udviklingen i økonomien.

– Når vi ser lidt længere frem, er der udsigt til, at jobvæksten aftager yderligere, tilføjer han og henviser til de økonomiske udsigter, der peger på en mulig opbremsning.

Ledighedsindikatoren bekræfter udviklingen

Ledighedsindikatoren fra Danmarks Statistik bekræfter også tendensen med en stigning på 900 personer fra august til september. Den samlede ledighed er nu på 3 procent af arbejdsstyrken, svarende til 88.800 personer. Det er værd at bemærke, at stigningen især er drevet af flere dagpengeledige, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet en smule.

Den seneste ledighedsopgørelse er baseret på sæsonkorrigerede tal, hvilket betyder, at tallene er justeret for sæsonmæssige udsving, så man kan få et mere præcist billede af de underliggende tendenser.

Danmarks Statistik anslår, at usikkerheden ligger på ±1.000 personer, hvilket betyder, at den faktiske ledighed kan være lidt højere eller lavere.

Man bemærker at det endnu er uklart, om den seneste stigning i ledigheden er starten på en længerevarende opadgående tendens, men at flere indikatorer tyder dog på, at jobvæksten kan aftage i de kommende måneder, hvilket kan resultere i yderligere stigninger i antallet af ledige.

Uheld lukker Storebæltsbroen mod Fyn

0

Trafikanter på vej mod Fyn oplever lige nu store forsinkelser, efter et trafikuheld har lukket Storebæltsbroen i retning mod Fyn.

Ifølge Sund & Bælt er al biltrafik på broen blevet midlertidigt indstillet. Uheldet skete tidligere i dag, og redningsarbejdet er i gang. Det forventes, at broen genåbner for trafik kl. 15.00.

Vejen er lukket på E20 fra Ringsted mod Halsskov mellem frakørslerne <40b> Vemmelev og <41> Tjæreby, hvor højre spor er spærret som følge af en havareret bil. Vejhjælp er allerede på stedet, og de relevante myndigheder arbejder på at få ryddet vejen.

Vejdirektoratet har oplyst, at den seneste opdatering om situationen kom kl. 14.28, hvor broen fortsat var lukket, men forventningen er, at normal trafik kan genoptages inden for en halv time.

Tåge præger dagen

0

Fredag morgen startede med tæt tåge i områderne vest for Storebælt, og flere steder kan tågen hænge ved hele dagen. Især i det nordøstlige Jylland, langs Kattegatkysten, kan tågen vise sig stædig, og udsigterne for klart vejr er begrænsede. Dette grå landskab står i kontrast til den østlige del af landet, hvor der forventes en smule sol i eftermiddag, særligt i Sydøstdanmark. Temperaturen når dog op på behagelige 13 til 17 grader, hvilket er lunt for årstiden.

Tågen i de vestlige egne er et tydeligt tegn på efterårets ankomst, selvom temperaturerne ligger over klimanormalen for oktober, som er 12,3 grader. Den svage til jævne vind fra syd vil i løbet af dagen skifte til sydøst og øst, men uden at hjælpe med at opløse tågen i de mest udsatte områder.

Mild weekend i vente – men tågen kan fortsætte

Det milde vejr vil fortsætte hen over weekenden, men tågen kan stadig være en fast følgesvend i de vestlige egne. Lørdag vil det østlige Danmark opleve tørt vejr og en del sol, mens en frontzone over Jylland kan give skyer og regn, særligt i Vestjylland. Søndag gentager mønsteret sig med mest sol i øst og skyer med regn i vest.

Selvom temperaturerne i weekenden kan nå op mellem 13 og 17 grader, hvilket er højere end det normale for oktober, vil vinden og de tidlige solnedgange minde os om, at efteråret er over os. Ved kysterne kan vinden i perioder være op til frisk eller hård, hvilket giver en mere efterårsagtig fornemmelse, selvom vi stadig nyder de lune dage.

For dem, der bor eller opholder sig i de vestlige dele af landet, er der ikke meget håb om en solrig fredag. Tågen, som mange steder har præget morgenen, kan fortsætte med at sløre udsigten og give en grå dag, hvor det milde vejr måske ikke helt opvejer den dunkle himmel.

Mild vinter i sigte

0

DMI’s seneste langtidsprognose for december 2024 og januar 2025 viser, at vi står overfor en mild og relativt tør vinter.

Prognoserne peger på, at vi kan forvente varmere temperaturer end normalt og færre kraftige storme, men der er stadig en risiko for, at kold luft kan finde vej til Danmark i kortere perioder.

December: Mildt og tørt, men kulde kan trænge sig på

Prognoserne indikerer, at højtryk vil dominere over Vest- og Centraleuropa i december, hvilket kan sende de klassiske vinterstorme langt mod nord. Det betyder, at vi sandsynligvis får mildt vejr med mindre vind og nedbør end normalt i Danmark. Lavtrykkene passerer ofte langt mod nord over Norskehavet og Ishavet, hvilket holder den hårde vinter på afstand.

Der er dog en risiko for, at højtryk over Grønland kan skubbe kold luft ned over Danmark, hvilket kan give en periode med frost og måske endda snebyger. Selvom det ikke er det mest sandsynlige scenarie, er det en mulighed, der ikke kan udelukkes. Temperaturerne i december ser derfor ud til at ligge over normalen, men med chancer for en kortvarig kuldeperiode. Nedbørsmængderne forventes at være under gennemsnittet for måneden.

Januar: Mildt, men kuldeperioder kan lure

Januar følger i samme spor som december med en fortsat dominerende højtryksryg over Nordatlanten og Nordeuropa. Dette betyder, at vi kan forvente en mild begyndelse på året, hvor de fleste lavtryk vil tage nordlige baner op over Island og Nordskandinavien. Nedbørsmængderne vil også i denne måned ligge under normalen, og det bliver mindre blæsende end vi typisk ser i januar.

Dog kan der opstå situationer, hvor højtrykket lægger sig direkte over Skandinavien og Danmark, hvilket vil give os perioder med klart, koldt vejr, nattefrost og mulighed for rimtåge. Selvom temperaturen i gennemsnit ser ud til at blive højere end normalt, kan vi stadig opleve en kortvarig kold periode.

Klimanormaler

Som en del af langtidsprognosen sammenligner DMI de forventede vejrforhold med klimanormalerne fra perioden 1991-2020. For december måned ligger middeltemperaturen normalt på omkring 2,8 grader med gennemsnitligt 70,9 mm nedbør. Januar er normalt lidt koldere med en middeltemperatur på 1,6 grader og 65,3 mm nedbør. I begge måneder forventes temperaturen at ligge over disse gennemsnit, og nedbøren ser ud til at være under normalen.

Mindeord: Kammeraten Bjarne Jeppesen er gået bort

0

Af Johnny Gilberg, tidligere formand i Fredericia KFUM

Det er med stor sorg, at vi har modtaget meddelelsen om, at vores gamle håndbold,- og fodboldkammerat Bjarne Jeppesens er død.

Bjarne Jeppesen kom til Fredericia KFUM fra Glostrup/Efterslægten.

Han spillede 88 A-landsholdskampe og scorede 290 mål.

Han var kendt som en lynhurtig venstre fløj og han har endda fået en finte opkaldt efter sig, “Jeppe-finten”

Et af de mest kendte mål scorede han på straffekast under VM i 1982, hvor han i kampen mod Spanien, 15 sekunder før slutfløjt, på en fræk afslutning sikrede Danmark sejren med 23-22.

Bjarne Jeppesen blev af Håndbolddivisionsforeningen kåret som årets håndboldspiller i 1979.

Efter sin aktive karriere i dansk klubhåndbold, tog han til Norge, hvor han som spillende træner gjorde Stavanger til norsk mester. Under opholdet i Norge blev det endvidere til en trænergerning i Kristianssand.

Hjemme i Danmark igen, blev det blandt andet til trænergerninger i FHK, Kolding IF, Esbjerg og Otterup.

Efter han lagde håndbolden på hylden, hyggede han sig som fodboldspiller med gamle kammerater i Fredericia KFUM. Han spillede igennem årene både senior oldboys-fodbold og bedstefar-fodbold. Gennem alle årene og frem til han måtte stoppe sin sportslige karriere grundet sygdom, var han en teknisk dygtig og løbestærk holdkammerat.

En god kammerat og ven er alt for tidligt gået bort i en alder af kun 70 år.

Bjarne sov stille ind omgivet af sine kære på plejehjemmet Ulleruphus, hvor han har opholdt sig den seneste tid, grundet sin fremskredne Alzheimer sygdom.

Vore tanker går til Bjarnes hustru Jette og deres børn og børnebørn.

Æret være Bjarne Jeppesens minde.