-0.3 C
Copenhagen
søndag 8. februar 2026

Benzintyve på spil: Hul boret i bil ved Middelfart

0

KRIMI. Det seneste døgn har budt på flere sager hos Fyns Politi. Især i Middelfart Kommune har der været travlt med både hærværk og trafikuheld.

På en samkørselsplads ved Aulbyvej i Middelfart fik en bilejer en kedelig overraskelse. Ukendte gerningspersoner havde nemlig boret hul ind til benzintanken på hans parkerede bil. Hærværket skete allerede den 10. juli, men blev først anmeldt den 15. juli.

Samme dag, den 15. juli, blev politiet kaldt til et trafikuheld på Fynske Motorvej nær Ejby, hvor to personbiler var impliceret. Den ene bilist mistede herredømmet over sin bil, trak pludseligt ind foran en anden bil og kolliderede med autoværnet. Kort efter blev bilen påkørt af den anden bil. Uheldet skete ved en hastighed på omkring 110 km/t. Begge parter slap heldigvis uden personskade, men uheldet medførte betydelige materielle skader.

Også på resten af Fyn har politiet været travlt beskæftiget. I Broby i Faaborg-Midtfyn Kommune blev en bilist fastklemt efter et voldsomt eneuheld på Fangelvej, hvor bilen endte med at rulle rundt på taget i forbindelse med en undvigemanøvre. Bilisten blev reddet ud af bilen af redningspersonel og pådrog sig personskader.

I Munkebo mistede en bilist kontrollen på Munkebovej og kolliderede frontalt med en modkørende bil. Selvom uheldet var voldsomt, kom begge parter fra uheldet uden alvorlige personskader, men én blev kørt til hospitalet for sikkerhedens skyld.

I Odense var der ligeledes travlhed med flere sager om spiritus- og narkokørsel, samt tyverier og indbrud. Blandt andet blev en 21-årig mand sigtet for både narkobesiddelse og overtrædelse af våbenloven, da han blev fundet med en peberspray på Hans Tausens Gade.

Fyn Rundt tæt på udsolgt – 55 flotte skibe sætter sejl

0

EVENTS. Mandag formiddag den 21. juli lyder startskuddet til en af sommerens største maritime begivenheder, når 55 historiske skibe fra fem lande deltager i Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe. I løbet af ugen vil sejladsen besøge Vejle, Middelfart, Assens, Faaborg, Marstal og Svendborg, hvor tusindvis af nysgerrige tilskuere ventes at møde op for at opleve skibene tæt på.

Fyn Rundt har i år tiltrukket omkring 600 medsejlere, som alle skal sejle den traditionsrige kapsejlads med fokus på venskabelighed og bevaring af maritime traditioner. Blandt feltets deltagere er både klassiske veteraner og nyrenoverede fartøjer, der hver især fortæller deres egen unikke historie.

En særlig opmærksomhed retter sig i år mod den 120-årige skonnert Fionia fra Middelfart, som efter en omfattende renovering står skarp og klar ved sin nye faste plads ud for den globale, danske koncern USTC’s hovedsæde på havnen i Middelfart. Alt renoveringsarbejde er foretaget med respekt for skibets oprindelige karakter, og Fionia deltager for 12. gang i kapsejladsen under skipper Allan Lundgaard fra Rudkøbing.

Også det schweizisk-flagede fartøj Emma, med hjemmehavn i Ærøskøbing, sejler med for første gang. Emma er en moderne replika inspireret af amerikanske kystfiskerskonnert fra slutningen af 1800-tallet, bygget i Sillerslev på Mors og leveret for cirka fem år siden.

Sejladsens største skib bliver tremasteren Northern Grace fra Aarhus. Den blev bygget i 1942 på det anerkendte Ring-Andersens Værft i Svendborg, hvor den også for nylig har gennemgået en større renovering.

Starten går fra Vejle, hvorefter sejlskibene sætter kurs mod Middelfart, Assens, Faaborg og Marstal. Fredag den 25. juli ankommer flåden til Svendborg, hvor kapsejladsen afsluttes med en præmiefest i Rundbuehallen.

Undervejs vil sejlskibene kunne opleves fra mange udsigtspunkter, ikke mindst fredag, hvor ruten går øst ind i Svendborgsund og derfor giver flot udsyn fra Rudkøbing, Langelandsbroen, Troense og Christiansminde.

Stævneleder Jan Jay Brun Jensen fra Svendborg fortæller, at mange af skibene har charter-gæster med ombord, og tilføjer, at arrangementet er tæt på udsolgt.

Flugtforsøg, stjålen robotplæneklipper og fuld kabinescooter-kører

0

KRIMI. Der har været travlt hos Fyns Politi det seneste døgn, hvor både spirituspåvirkede bilister og en stjålen robotplæneklipper figurerer blandt sagerne.

I Odense stak 22-årig af i stjålet bil

En 22-årig mand fra Odense forsøgte mandag aften at stikke af fra politiet, efter han blev set med en håndholdt telefon bag rattet. Eftersættelsen begyndte på Risingsvej, hvor manden forsøgte at slippe væk via Petersmindesvej og området omkring Plantorama. Flugten endte brat foran Leos Legeland, hvor den 22-årige blev anholdt efter at have forsøgt at løbe væk til fods. Han er nu sigtet for både biltyveri, narkokørsel, kørsel med håndholdt telefon, kørsel i frakendelsestiden og for ikke at efterkomme politiets anvisninger.

Spiritus, narko og butikstyverier i kabinescooter

En 19-årig mand fra Odense blev tidligt mandag morgen stoppet på Skomagerstræde i Odense C, mens han kørte kabinescooter påvirket af både spiritus og narkotika. Derudover havde han angiveligt begået tre butikstyverier samme aften. Den unge mand gjorde det ikke nemmere for sig selv, da han nægtede at oplyse sit navn, kom med fornærmelser mod betjentene og modsatte sig anholdelse. Han er nu sigtet for en lang række forseelser.

Tyv løb med robotplæneklipper i Faaborg

På Svendborgvej i Faaborg forsvandt en orange robotplæneklipper af mærket Landroid søndag eftermiddag. Politiet har endnu ikke oplysninger om gerningspersonen, og plæneklipperen er stadig efterlyst.

Derudover har politiet haft flere sager om spiritus- og narkokørsel rundt omkring på Fyn, blandt andet i Ringe, Odense NV og Odense NØ, samt flere indbrud og hærværkssager.

Ustadigt sommervejr fortsætter: »Risiko for kraftige skybrud og lokale tordenbyger«

0

VEJRET. Sommeren 2025 har indtil videre været præget af omskifteligt og ustadigt vejr, hvor solen alt for sjældent har fået lov til at dominere. Et lavtryk har dikteret betingelserne i det danske sommerland, og det har givet anledning til byger, skyer og frustrationer hos ferierende danskere.

Og selvom lavtrykket ifølge DMI omsider er ved at miste styrken, giver det ikke op uden kamp. Faktisk ser mandagen ud til at blive en særligt intens afslutning på lavtrykkets dominans.

Lavtrykket, der mandag morgen befandt sig over det nordlige Tyskland, bevæger sig i løbet af dagen nordpå og placerer sig centralt over Danmark. I lavtrykkets slipstrøm følger en varm og fugtig luftstrøm fra Sydeuropa, og det skaber en yderst ustabil atmosfære.

»Den varme luft stiger opad og danner først de velkendte, boblende cumulusskyer, som siden vokser og udvikler sig til kraftige tordenbyger. Derfor har vi udsendt en risikomelding for lokale skybrud og torden,« lyder det fra DMI.

Især i eftermiddagstimerne kan store dele af landet blive ramt af kraftige byger med torden og risiko for lokale skybrud. Risikoen er særligt høj i den vestlige del af øerne, hvor solopvarmningen af jorden giver bygerne det sidste afgørende skub.

»Når solen opvarmer landjorden, varmes luften over den også op. Med vinden fra øst, betyder det, at luften bevæger sig mod vest og varmes yderligere op. Det skaber ideelle forhold for kraftige byger, som kan give skybrud,« oplyser DMI.

Derudover spiller et andet meteorologisk fænomen – søbrisen – en afgørende rolle for dagens vejr. Solens opvarmning kan skabe lokal pålandsvind, især langs den jyske vestkyst, hvor en såkaldt konvergenszone dannes.

»En søbrise opstår, når luften over land bliver betydeligt varmere end luften over havet. I dag betyder det, at vi har vinden fra vest ved kysten og øst inde over land. Det skaber en zone, hvor bygerne kan blive ekstra kraftige og langvarige,« forklarer DMI.

Onsdag er der stadig ikke udsigt til væsentlig bedring. Den varme, fugtige og ustabile luftmasse holder fortsat sit greb om landet, mens en koldfront onsdag bevæger sig ind fra sydvest med udbredt regn og torden. Fronten ventes at gå i stå over Nordjylland og Nordsjælland, hvor særligt store nedbørsmængder forventes.

»Der er stadig en del usikkerhed i prognoserne, men i de nordlige egne kan der lokalt falde mellem 30 og 50 mm regn på 24 timer. Derfor har vi også her udsendt en risikomelding for kraftig regn og lokale skybrud,« oplyser DMI.

Danskerne må altså fortsat væbne sig med tålmodighed og paraplyer, mens lavtrykket langsomt slipper sit tag i det danske sommerland.

Politi efterforsker hærværk i Middelfart – Kameraer ved banegården smadret

0

KRIMI. Weekenden har budt på en del arbejde for Fyns Politi. I døgnrapporten er en række hændelser registreret, og særligt Odense skiller sig ud med en række sager om narkotika, spirituskørsel og tyveri. Her er overblikket over de vigtigste hændelser fra weekendens politiarbejde.

Uro på Ørbæk Marked – 16-årig sigtet

På Ørbæk Marked måtte dørmændene gribe ind over for en 16-årig ung mand fra Langeland Kommune, der opførte sig voldsomt og aggressivt. Da politipatruljen nåede frem, fortsatte manden sin opførsel, hvilket resulterede i en sigtelse for at forstyrre den offentlige orden.

Også i Ørbæk skete et færdselsuheld, hvor en knallertkører påkørte en cyklist bagfra på Odensevej. Knallertføreren, en 27-årig mand fra Nyborg Kommune, viste sig at være alkoholpåvirket over det tilladte og blev sigtet.

Flere sigtelser for narkotika i Odense

I Odense centrum er flere personer blevet sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. Blandt andet blev en 51-årig kvinde fra Aarhus og en 29-årig mand fra Nordfyn sigtet i Vestergade og Nørregade natten til søndag.

På Nonnebakken standsede politiet lørdag aften en 18-årig mand i en bil, hvor der blev fundet narkotika fordelt i såkaldte “pølsemandsposer”, der indikerer salg. Han var ligeledes i besiddelse af kontanter, som formodes at stamme fra salg af stofferne.

I Odense NV observerede en patrulje søndag aften en bil med fem personer på Fyrreparken. Da patruljen nærmede sig, forsøgte tre personer at flygte. To blev tilbageholdt, og en 31-årig mand blev sigtet for besiddelse af narkotika.

Indbrud og tyverier præger også døgnrapporten

En række indbrud har også fundet sted hen over weekenden. På Slåenhaven i Odense NØ blev et vindue knust med en sten, hvorefter gerningspersonerne stjal lamper, brugskunst, smykker og tøj. På Møllemarksvej i Odense V kunne en ferierende husejer via videoovervågning følge med, mens en indbrudstyv stjal en lampe fra hans bolig.

I Broby blev der torsdag aften begået indbrud på Hedenvej. Gerningspersonerne brød en port op og stjal blandt andet en havetraktor, kompressor, et luftgevær og to palleløftere samt en trailer.

Trafikuheld flere steder på Fyn

Et alvorligt frontalt sammenstød skete fredag formiddag på Thinggyden i Ebberup i Assens Kommune. En personbil kørte frontalt ind i en modkørende bil i en kurve. Den ene fører blev bragt til OUH til kontrol, men slap tilsyneladende uden alvorlige skader.

Også på Fynske Motorvej ved Odense S opstod fredag middag et færdselsuheld, hvor en personbil kolliderede med en norsk indregistreret bil med omkring 90 km/t. Der var omfattende materielle skader, men ingen meldinger om personskader.

Hærværk og vold

I Middelfart blev to overvågningskameraer ved indgangen til Middelfart Station ødelagt ved hærværk, mens en beboer på Hedelundmarken i Odense N fik knust fem ruder i sin bolig af ukendte gerningspersoner.

I Bogense udviklede en mindre kontrovers ved REMA 1000 sig fredag til vold. En 37-årig mand fra Nordfyns Kommune kørte efter en anden bilist og tildelte ham flere knytnæveslag gennem bilens siderude. Den 37-årige blev anholdt og er også sigtet for at have kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer.

Spirituskørsel flere steder

Flere personer blev i weekenden sigtet for spirituskørsel. Blandt andet blev en 57-årig mand fra Nordfyn sigtet på Uggerslevvej i Otterup, og en 53-årig mand fra Faaborg-Midtfyn blev anholdt i Vester Skerninge, hvor han desuden modsatte sig anholdelsen.

Fyns Politi opfordrer alle, der har oplysninger om de nævnte hændelser, til at kontakte politiet på telefon 114.

Uheld skaber lange køer: Storebæltsbroen spærret mod Sjælland

0

TRAFIK. Sommerferien er i fuld gang, og det mærkes nu tydeligt på de danske motorveje. Flere uheld på E20 skaber lørdag eftermiddag omfattende trafikale problemer, især omkring Storebæltsbroen i retning mod Sjælland.

Ifølge Vejdirektoratet er der meldinger om lange køer og markant forlænget rejsetid på Storebæltsbroen efter et uheld. Bilister kan forvente en forlænget rejsetid på mellem 30 og 60 minutter, og selvom uheldet nu er under afvikling, ventes normal trafik først i løbet af eftermiddagen.

Problemerne strækker sig dog længere vestpå mod Fyn. På strækningen mellem Middelfart og Odense SØ, nærmere bestemt mellem afkørslerne Vissenbjerg og Odense SØ, opleves ligeledes lange køer. Her må bilister regne med en ekstra rejsetid på op til 30 minutter. Køen forventes først helt afviklet sidst på eftermiddagen.

Medicin mod forhøjet kolesterol kan redde liv: Danske forskere påviser vigtig effekt mod livstruende sygdom

0

VIDEN. En udposning på legemspulsåren er en farlig lidelse, som især rammer danske mænd over 65 år. Sygdommen giver sjældent symptomer, før det pludselig er for sent. Men nu viser et nyt dansk studie fra Syddansk Universitet (SDU) og Odense Universitetshospital (OUH), at medicin mod forhøjet kolesterol effektivt kan bremse udviklingen af udposningerne og dermed forhindre dødsfald.

En udposning på legemspulsåren – også kaldet en abdominal aortaaneurisme – opstår, når væggen i kroppens største pulsåre svækkes og begynder at bule ud, typisk i maveregionen over navlen. Hvis udposningen vokser tilstrækkeligt, risikerer man, at den brister, og det har ofte fatale følger.

»I vores nye studie har vi fundet ud af, at kolesterolsænkende medicin – såkaldte statiner – klart og sikkert reducerer hastigheden, hvormed udposningerne vokser,« fortæller Jes Lindholt, professor i karkirurgi ved Klinisk Institut, SDU og OUH, der er en af forskerne bag studiet.

Han fortsætter:

»Medicinen kan hjælpe os med at forebygge behovet for operationer, som ellers skulle forhindre en livstruende bristning. Det betyder, at vi kan redde flere liv, samtidig med at vi sparer penge på operationer.«

Billig medicin med stor effekt
Forskerne har undersøgt effekten ved hjælp af data fra to store danske screeningundersøgelser (VIVA og DANCAVAS), hvor knap 1000 danske mænd mellem 65 og 74 år blev fulgt gennem flere år med årlige ultralydsscanninger.

»Vi kunne se, at udposningerne i gennemsnit voksede halvt så hurtigt hos personer, der fik den anbefalede maksimale dosis af statiner,« fortæller Joachim Skovbo, ph.d.-studerende ved Klinisk Institut på SDU.

»Derudover viste studiet, at en fordobling af dosis var forbundet med næsten 20 % lavere risiko for både operation, bristning og død hver især. Vi forventer faktisk, at den reelle effekt er endnu højere, da de undersøgte personer i gennemsnit kun tog en halv dagsdosis, hvor den anbefalede dosis typisk er højere,« forklarer han.

Behov for nationale screeningprogrammer
Udposningerne opdages sjældent, før det er for sent, da de ofte ikke giver symptomer. Derfor anbefaler forskerne en national screening af danske mænd fra 65-årsalderen, hvilket allerede praktiseres i Storbritannien, Sverige og Tyskland.

»En screening tager kun omkring fem minutter med ultralyd, og den skal kun foretages én gang. Den væsentligste omkostning ved screeningsprogrammerne er operationerne. Hvis vi kan forebygge en stor del af operationerne og samtidig redde ekstra liv, bliver screeningsprogrammer endnu mere omkostningseffektive,« siger Jes Lindholt og fortsætter:

»Det er vanskeligt at se, hvad der nu kan tale imod at indføre national screening i Danmark.«

Joachim Skovbo supplerer:

»Patienter med udposning har næsten tre gange større risiko for også at blive ramt af andre hjerte-kar-sygdomme. Derfor kan tidlig opdagelse og forebyggende behandling med statiner potentielt forbedre livskvaliteten betydeligt for mange mennesker.«

FAKTA

Udposning på legemspulsåren (abdominal aortaaneurisme)

  • En udposning, som opstår når karvæggen svækkes.
  • Rammer især mænd mellem 65-74 år (3-4 %). Kvinder rammes langt sjældnere (<1 %).
  • En udposning, der brister, er ofte dødelig.
  • Patienter har 2-3 gange højere risiko for at dø af andre hjerte-kar-sygdomme.

Statiner

  • Kolesterolsænkende medicin, der reducerer risikoen for blodpropper.
  • En vigtig forebyggende behandling af hjerte-kar-sygdomme.
  • Reducerer væksten af udposninger på legemspulsåren med næsten 50 %.

Om forskningsprojektet

  • Forskerne har anvendt data fra to store danske screeningsstudier: VIVA og DANCAVAS.
  • Studiet er offentliggjort i det førende videnskabelige tidsskrift for hjerte-kar-sygdomme, Circulation.
  • Finansieret af bl.a. EU, Region Midtjylland og Syddanmark, Danmarks Frie Forskningsfond og Hjerteforeningen.

Studiet kan læses her:
Cirkulation – American Heart Association

Emma og Oscar topper listen over navne til nyfødte i 2024

0

NAVNE. Emma og Oscar var danskernes foretrukne navne til nyfødte i 2024. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Ud af 1.000 nyfødte piger fik 16 navnet Emma, og blandt drengene var det tilsvarende 16 ud af 1.000, der blev døbt Oscar. Begge navne har tidligere ligget øverst på listen, men i 2024 vendte de altså tilbage til førstepladsen efter en kort pause.

På pigernes side blev Emma efterfulgt af Ella og Luna, mens Oscar hos drengene blev efterfulgt af Carl og William.

Nye navne på fremmarch

Der var flere spændende nyheder på årets liste. Kaja og Gry var begge nye på pigernes top-50-liste, mens drengenes liste bød velkommen til Atlas, Vilhelm og Bjørn.

Årets højdespringer blandt pigerne var navnet Kaja, som sprang 21 pladser op på listen og dermed indtog en 47.-plads. Til gengæld gik det nedad for Liva og Andrea, der begge faldt flere pladser og endte henholdsvis på nummer 39 og 45. Rosa og Sofie faldt helt ud af pigernes top-50-liste.

Hos drengene tog navnet Atlas det største spring. Navnet steg hele 33 pladser og kom ind på listen som nummer 42 efter at have ligget helt nede på en 75.-plads året før. Omvendt måtte Villads tage et stort fald og røg fra nummer 48 til nummer 64, mens Leo og Christian helt forsvandt ud af listen.

Geografiske forskelle

Selvom Emma og Oscar samlet set toppede listen på landsplan, var der tydelige regionale forskelle. Navnet Oscar var mest populært i Østsjælland, mens Emma toppede listen i Sydjylland.

Top-10 pigenavne i 2024

  1. Emma (445 piger)
  2. Ella (437 piger)
  3. Luna (423 piger)
  4. Alma (415 piger)
  5. Frida (408 piger)
  6. Olivia (390 piger)
  7. Ida (387 piger)
  8. Agnes (382 piger)
  9. Karla (379 piger)
  10. Nora (373 piger)

Top-10 drengenavne i 2024

  1. Oscar (483 drenge)
  2. Carl (466 drenge)
  3. William (457 drenge)
  4. Noah (440 drenge)
  5. August (437 drenge)
  6. Aksel (429 drenge)
  7. Emil (428 drenge)
  8. Oliver (423 drenge)
  9. Alfred (414 drenge)
  10. Theo (393 drenge)

»Drop detailstyringen – giv plads til flere speciallæger«

0

Politisk detailstyring kan spænde ben for både patienter og læger, således også for speciallægeuddannelser. I årevis har ministerier og regioner fastlåst antallet af hoveduddannelsesforløb efter modeller i stedet for efter det akutte behov på hospitalsgangene.

Netop derfor er den nye aftale, der åbner for markant flere speciallægepladser og et mere smidigt uddannelsesforløb, et kærkomment tiltag. Når systemet giver dygtige læger mulighed for hurtigere og mere forudsigeligt at blive specialister, vinder alle. Dog er det vigtigt, at den private sektor ikke glemmes, og dens behov bør inddrages i dimensioneringsplanen. Selvom de private hospitaler varetager en stor del af behandlingerne inden for visse specialer, tages der i dag ikke tilstrækkeligt hensyn til deres personalebehov. Dette betyder, at man ender med for få speciallæger, som afdelingerne så må kæmpe om. Det gælder f.eks. ortopædkirurgi.

Så lad os bruge den nye aftale som løftestang til reelle liberaliseringer. Luk private klinikker ind som uddannelsessteder (og honorér dem tilstrækkeligt for det). Allerede i dag tilbyder 8 % af de private sundhedsvirksomheder uddannelsesforløb, men der er potentiale til mere. Dette vil desuden styrke de fremtidige speciallægers mulighed for at blive introduceret til forskellige sektorer under deres uddannelse.

Danmark har brug for flere hænder. Hvis vi styrker det offentligt-private samarbejde, vil kapacitet, kvalitet og klinisk innovation vokse hurtigere, end noget ministerielt styringsværktøj kan nå at justere. Sådan sikrer vi, at både næste generation af læger og de patienter, de kæmper for, får et sundhedsvæsen i verdensklasse baseret på tillid frem for detailstyring.

Mistillidsvotum, Mette Frederiksen og en manglende stemme: En hektisk uge i EU-Parlamentet

0

POLITIK. Der har været travlhed og drama i Europa-Parlamentet i Strasbourg i denne uge, hvor politiske dagsordener kolliderede, og en dansk MEP fik sig en personlig lærestreg.

Ugen blev indledt dramatisk med et mistillidsvotum mod EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Det var en rumænsk medlem af parlamentet fra den nationalkonservative gruppe ECR, som stod bag forslaget. Som ventet samlede votummet dog ikke tilstrækkelig støtte til at vælte von der Leyen. Ifølge Niels Flemming Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, var udfaldet det eneste ansvarlige:

»Når man ser på de alvorlige kriser, verden står over for lige nu, ville det også være direkte uansvarligt at kaste EU ud i en ledelseskrise,« lyder det fra Niels Flemming Hansen.

Ugen bød også på besøg af statsminister Mette Frederiksen, som gæstede plenarsalen i anledning af det danske EU-formandskab. Hansen havde et klart budskab til statsministeren:

»Der er brug for handlekraft fra alle sider, hvis vi skal sikre Europas fremtid. Det kræver et stærkt samarbejde i Rådet, men ikke mindst også her i Parlamentet, især mellem EPP, som jeg repræsenterer, og den socialdemokratiske gruppe S&D.«

Men ugen gav også anledning til en personlig lærestreg, indrømmer Niels Flemming Hansen ærligt. Under en vigtig afstemning om at fremskynde EU’s klimalov begik han en ærgerlig fejl:

»Under en vigtig afstemning om at fremskynde klimaloven glemte jeg ganske enkelt at sætte mit stemmekort i boksen.«

Fejlen var særlig frustrerende, fordi Hansen aktivt arbejder på at trække sin egen gruppe, EPP, i en grønnere retning. Det betyder ofte, at han går imod sin gruppe, når han vurderer, at linjen ikke er ambitiøs nok. Netop denne gang blev stemmen imidlertid ikke registreret:

»Det ærgrer mig virkelig. Denne gang gik det galt, og min stemme blev ikke talt med. Jeg glæder mig dog til at stemme for forslaget, når det kommer op igen senere på året. Men hold op, hvor er det frustrerende, at det ikke skete denne gang,« siger Niels Flemming Hansen.

Han ser nu frem mod arbejdet efter sommerferien – og lover én ting med sikkerhed:

»Fremover dobbelttjekker jeg altid, om stemmekortet er sat i.«