-2.7 C
Copenhagen
lørdag 15. marts 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Børnerådet støtter forbud mod børn som tolke

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Børnerådet har i et aktuelt høringssvar udtrykt støtte til et nyt lovforslag, der vil forbyde brugen af personer under 18 år som tolke mellem forældre og fagpersoner i en lang række offentlige sammenhænge.

Forslaget sigter mod at beskytte børn fra at blive pålagt ansvaret for at oversætte i situationer, hvor professionelle tolke bør anvendes. Dette forbud skal gælde på børne- og undervisningsområdet, socialområdet, det familieretlige område og flere andre offentlige sektorer, hvor børn i dag ofte træder til i rollen som tolke for deres forældre.

Børnerådet understreger, at det er afgørende, at ansvaret for at skaffe tolkebistand ligger hos myndighederne og ikke på de mindreårige selv.

– Det er uforsvarligt at lægge ansvar for en vigtig oplysning på et barn, lyder det i høringssvaret, hvor rådet samtidig understreger, at børn bør undgås som tolke i situationer, der berører voksnes private forhold, økonomi eller personfølsomme oplysninger.

Uklare grænser og risiko for fejl

Børnerådet påpeger en række risici ved at lade børn oversætte, selv i dagligdagssituationer. Som eksempel nævnes, at børn kan blive bedt om at overlevere information om påklædning i forbindelse med skolearrangementer. Det kan virke som en uproblematisk opgave, men hvis barnet glemmer detaljer, kan det medføre, at barnet får forkerte ting med – noget, der kan efterlade barnet i en situation, hvor de føler ansvar og potentielt bliver kede af det.

For at undgå denne slags misforståelser anbefaler Børnerådet, at dagligdags beskeder som påklædning, regntøj eller lignende i stedet kommunikeres skriftligt til forældrene, f.eks. gennem digitale platforme. Det vil sikre, at ansvaret ikke lægges over på barnet, og samtidig give forældrene direkte adgang til præcise oplysninger.

Særlige sårbarheder kræver skærpet beskyttelse

På det socialretlige område, som blandt andet dækker serviceloven og barnets lov, ser Børnerådet særligt alvorligt på brugen af børn som tolke. Rådet understreger, at situationer, hvor et barn besøger en forælder på et botilbud – eksempelvis en forælder med psykiske udfordringer – kan være følelsesmæssigt krævende for barnet i forvejen. At skulle tolke og dermed påtage sig en voksenrolle kan ifølge rådet blive et uforholdsmæssigt stort pres. Her bør barnets besøg handle om samvær og kontakt, ikke om praktiske opgaver som at oversætte.

Og den bekymring udvides hos rådet også til børn, der er anbragt. De mener, at både anbragte børn og deres søskende som udgangspunkt ikke skal bruges som tolke.

– Det må formodes at være en sårbar situation, skriver Børnerådet og peger på, at børn, der i forvejen befinder sig i en usikker livssituation, ikke bør pålægges ansvar for at kommunikere mellem fagpersoner og forældre.

Udfordringer med usammenhængende eksempler i lovgivningen

Børnerådet udtrykker desuden bekymring over, at nogle eksempler i lovforslaget kan virke misvisende eller urealistiske, når de anvendes på tværs af de forskellige lovområder. Et eksempel her er voksenansvarsloven, hvor der ifølge lovforslaget gives mulighed for, at børn kan tolke i forbindelse med husordener eller besøg på sikrede institutioner.

– Er indholdet af en husorden et uproblematisk forhold af dagligdags karakter? spørger Børnerådet og understreger, at der bør skelnes klart mellem problematiske og uproblematiske forhold.

Børnerådet fremhæver også det familieretlige område som et sted, hvor børn ikke bør bære ansvaret for at oversætte. Som eksempel nævner rådet, at tid og sted for børnesagkyndig rådgivning typisk er noget, hvor det er af stor vigtighed, at beskeden leveres korrekt. En fejl i oversættelsen kunne betyde, at en forælder udebliver, hvilket kan få konsekvenser. Rådet foreslår derfor, at informationer af denne type altid gives skriftligt til forældrene, sådan som det allerede er praksis mange steder.

Ser behov for grundig evaluering og justering

Afslutningsvis opfordrer Børnerådet til, at der tages ved lære af erfaringerne fra sundhedsområdet, hvor der allerede er indført et forbud mod børn som tolke. Erfaringerne herfra viser ifølge rådet, at området i starten oplevede udfordringer, og at det krævede tilpasninger for at sikre en succesfuld implementering af forbuddet. Ligeledes foreslår rådet, at forbuddet mod børn som tolke monitoreres og evalueres løbende med særligt fokus på børnenes, forældrenes og fagpersonernes erfaringer.

Rekordmange fremtidsfuldmagter skaber pres på notarerne

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Landets byretter har længe oplevet pres på notarforretninger, men en række nye tiltag har nu gjort det muligt at nedbringe ventetiderne betydeligt. Det sker i kølvandet på, at Domstolsstyrelsen har afsat ekstra midler for at tackle den voksende efterspørgsel på især fremtidsfuldmagter.

De danske byretter har gennem længere tid haft vanskeligt ved at følge med den stigende efterspørgsel på notarservice, især som følge af en markant interesse for fremtidsfuldmagter. Siden lovændringen i 2017, som gjorde det muligt at oprette fremtidsfuldmagter, er antallet eksploderet. Ifølge Tinglysningsretten var der i 2018 under 20.000 tinglyste fremtidsfuldmagter, et tal der i 2023 steg til 107.000 og i år forventes at nå omkring 140.000.

Forbedringer hos de mange byretter

Ved Retten i Holstebro, der har oplevet en stigning på 200 procent i notarforretninger, har tilførslen af ekstra midler gjort en væsentlig forskel. Her har retten ansat fire jurastuderende, hvilket har givet mulighed for at udvide notarkalenderen betydeligt.

– Vores notarkalender er blevet udvidet med 80 procent i Holstebro, og på vores afdelingskontor i Thisted har vi udvidet kapaciteten med 50 procent, udtaler administrationschef Ulrik Kipling i en pressemeddelelse fra Danmarks Domstole. Han forklarer, at borgerne nu kan få en tid hos notaren inden for 14 dage, mod tidligere op til fire måneders ventetid.

Retten i Hillerød har også udvidet sine ressourcer og tilføjet ekstra åbningsdage. I oktober og november holdt retten åbent for notarkunder uden tidsbestilling, hvilket ifølge administrationschef Kirsten Granhøj blev godt modtaget. 

– Vi har travlt, men vi vil rigtig gerne have, at vores borgere føler, at de får en ordentlig behandling, herunder at de kan komme til hos notaren inden for en rimelig tid, siger hun i pressemeddelelsen.

På Bornholm har retten oplevet en speciel tendens, hvor turister, der besøger øen, også benytter muligheden for at få notarforretninger ordnet. Sommerens ekstra tilstrømning blev i Rønne anvendt til at få nedbragt notar-ventetiden.

Notarindsatsen fortsætter i 2025

Effekten af tiltagene kan også ses på det faldende antal fremtidsfuldmagter, der afventer tinglysning. Medio juni 2024 var der omkring 38.900 ventende fremtidsfuldmagter, mens tallet i november er faldet til cirka 33.000.

Domstolsstyrelsen har afsat midler til at fastholde indsatsen i første halvår af 2025, og behovet for en fortsat indsats vil blive vurderet i foråret 2025.

Advarer mod konsekvenserne af den nye sundhedsreform

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Pernelle Jensen (V), medlem af Regionsrådet i Region Syddanmark, udtrykker bekymring over regeringens sundhedsreform og de potentielle konsekvenser for lægedækningen i de mest sårbare dele af regionen.

Jensen er medunderskriver på et brev til Indenrigs- og Sundhedsministeren og håber på at sikre, at Sønderjylland og Sydvestjyllands særlige behov ikke bliver overset i den nye sundhedsmodel.

– Der er mange gode aspekter i sundhedsreformen, men én ting skaber bekymring – og det er lægedækningen, især i Sønderjylland, forklarer Pernelle Jensen og peger på, at problemerne allerede nu er markante i regionen. I flere dele af Syddanmark kæmper man med at tiltrække nye læger, og de eksisterende praksisser er under stort pres for at følge med den voksende efterspørgsel på sundhedsydelser.

– I de områder har vi allerede svært ved at få læger til at etablere sig, og de praktiserende læger, vi har, står under stort pres. Jeg er bekymret for, at den model, der er blevet præsenteret, kan betyde, at Region Syddanmark bliver overset, siger Pernelle Jensen.

Den foreslåede sundhedsreform introducerer en model, hvor læger arbejder under en centraliseret overenskomst. Jensen frygter, at denne centralisering kan gøre det sværere at håndtere de specifikke udfordringer, som Syddanmark står overfor.

– Vi har allerede en relativt god lægedækning, men der er stadig områder, hvor det er svært at få tilstrækkeligt med læger. Jeg er bange for, at den nuværende model ikke tilgodeser de specifikke udfordringer, vi har her i regionen, siger hun.

Pernelle Jensen, der sidder i både regionsrådet og i Fredericia Byråd, er medunderskriver på et brev til regeringen, hvor der stilles bekymring til sundhedsreformen.

Pernelle Jensen påpeger, at Region Syddanmark tidligere har været i stand til at tilpasse sig hurtigt til de skiftende behov inden for lægedækning og har haft succes med at løse udfordringerne.

– Vores region har tidligere reageret hurtigt på udfordringerne med lægedækningen og har haft succes med det. Men fremadrettet er jeg bekymret for, at vi vil blive dårligere stillet, forklarer hun og understreger, hvor vigtigt det er at kunne rekruttere og fastholde læger i de mest sårbare områder.

– Vi skal sikre, at vi kan rekruttere og fastholde læger i de områder, hvor det er nødvendigt – især i Sønderjylland og Sydvestjylland, hvor vi allerede ved, at der er et stort behov, siger Jensen.

Hun frygter, at centraliseringen vil medføre, at regionens specifikke behov kan risikere at blive overset i den nationale planlægning.

– Udfordringen er, at vi risikerer at blive overset i det store billede, tilføjer hun med en bekymret mine. Den nuværende model synes ikke at kunne løse de unikke udfordringer, der præger de mindre befolkede dele af Syddanmark, og det kan ifølge Jensen føre til yderligere vanskeligheder med at rekruttere læger til området.

For at imødegå de udfordringer, regionen står overfor, har Jensen og flere andre politikere i Region Syddanmark medunderskrevet et brev til Indenrigs- og Sundhedsministeren. I brevet bliver regeringens sundhedsmodel udfordret, og der opfordres til, at de mest sårbare områder ikke efterlades uden nødvendig lægedækning.

– Vi ønsker, at modellen revurderes, så vores mest sårbare områder også sikres lægedækning i fremtiden. At bo i Sønderjylland eller Sydvestjylland skal ikke være ensbetydende med færre sundhedstilbud, understreger Pernelle Jensen.

Med sin indsats håber Pernelle Jensen, at hendes bekymringer vil blive taget alvorligt på Christiansborg, og at nødvendige ændringer vil blive foretaget, så lægedækningen i Syddanmark ikke forværres.

– Det er en vigtig kamp, og jeg håber, at vi bliver hørt på Christiansborg, afslutter Pernelle Jensen.

En uges togaflysninger på fynsk pendlerstrækning

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Pendlerne på Svendborgbanen mellem Odense og Ringe rammes hårdt af togaflysninger fra Go Collective i perioden fra 12. til 19. november.

En fejl på sporet har ført til, at flere afgange aflyses dagligt, hvilket påvirker både morgen- og eftermiddagsafgange – netop de tidspunkter, hvor mange pendlere er afhængige af togtjenesten.

Aflysningerne fra Odense omfatter ifølge P4 Trafik afgange klokken 6.11, 7.11, 14.11, 15.11 og 16.11. Fra Ringe gælder det samme for afgange klokken 6.56, 7.56, 14.56, 15.56 og 16.56. I stedet for at indsætte togbusser henviser Go Collective passagererne til næste togafgang, hvilket betyder, at de rejsende skal forvente ekstra ventetid og mulig trængsel.

Med aflysninger i både morgen- og eftermiddagsmyldretiden forventes pendlerne at opleve væsentlige gener, mens Go Collective arbejder på at løse problemet.

En dag med tåge og usikker sol

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Efter mandagens lavtryk, som gav skyer og regn flere steder, er vejret tirsdag morgen præget af tåge og dis i mange områder. Vejret er stadig lidt usikkert, men der er også gode chancer for, at de fleste får sol i løbet af dagen, selvom hvor meget sol, der kommer, kan variere afhængigt af vejrudsigten.

I dagene fremover er det blevet spået, at den nordlige del af landet vil få mest sol, men prognoserne er ikke helt enige om, hvor meget skydække der vil være i denne del af landet. En af modellerne viser, at det bliver klart med masser af sol i den nordlige del, mens en anden model forudser flere skyer. Det betyder, at vi må vente og se, hvilken model der får ret. Dog er det sandsynligt, at det vil blive en dag med sol for de fleste – bortset fra Bornholm, som har mulighed for at opleve mere skyet vejr.

Tidligt tirsdag morgen er den bedste prognose, at hele landet, med undtagelse af Bornholm, vil få lidt eller nogen sol. Vejrudsigten for resten af ugen byder på en blanding af sol og skyer, og temperaturerne vil i det hele taget forblive milde for årstiden. Det er dog stadig usikkert, om vi får den fulde solskin i løbet af dagen, da skydækket kan være mere udbredt nogle steder.

Så mens vi har skyer og tåge om morgenen, er der håb om sol senere på dagen. Det er stadig en god idé at være opmærksom på vejrudsigten, da forholdene kan ændre sig hurtigt, især i de områder, der ligger tættere på havet.

Rutineret socialdemokrat stopper i politik

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Efter en lang karriere i både kommunal- og regionalpolitik har Dan Skjerning nu valgt at trække sig.

Med 24 år i politik – heraf 20 år i byrådene i Børkop og Vejle Kommune og de seneste tre år i regionsrådet i Region Syddanmark for Socialdemokratiet – markerer hans afsked en slutning på et betydningsfuldt kapitel. Dan Skjerning, en markant og engageret stemme i den lokale politiske debat, har nu udtrykt sin taknemmelighed over for vælgere og støtter og ser frem mod nye udfordringer.

Den 1. december 2024 vil være Skjernings sidste dag som politiker, og han afslører på sin Facebook-profil, at han er klar til næste kapitel som afdelingsleder på bostedet Postensvej i Brejning. Her venter en ny rolle, hvor han skal arbejde tæt med beboerne for at skabe gode livsbetingelser.

En afslutning på en epoke

I et opslag på Facebook reflekterer Skjerning over sine år i politik og kalder det “helt vildt” at have været en del af politik i næsten et kvart århundrede. Han beskriver perioden som en fantastisk rejse og udtrykker sin dybe taknemmelighed over for de vælgere, støtter og kolleger, der har været med på vejen. 

– Jeg skylder en kæmpe stor tak til vælgere i gennem mange år, støtter der har kæmpet 6 valgkampe, nære venner og kollegaer, som har ydet, for at jeg igen og igen havde en plads i kommunalbestyrelse eller regionsråd, skriver han.

Skjerning har gennem årene stået i spidsen for seks valgkampe og har været en central figur i adskillige beslutninger, der har haft betydning for både kommune og region. Hans tid i politik har givet ham bred erfaring med de mange udfordringer, der præger den offentlige sektor, og han har sat sit præg på debatten og beslutninger, der har påvirket borgerne og det lokale samfund.

Nyt kapitel som afdelingsleder

Nu ser Skjerning frem til at træde ind i rollen som afdelingsleder på Postensvej, hvor han glæder sig til at arbejde med beboerne og skabe en meningsfuld hverdag for dem. 

Med sin politiske erfaring og stærke værdier håber han at kunne gøre en forskel i en ny rolle og være med til at skabe indhold og fællesskab for beboerne.

Sammen med et engageret team håber Skjerning at skabe positive oplevelser og en stærk sammenhængskraft for bostedets beboere. 

– Det handler om at skabe et trygt og udviklende miljø, hvor de kan få de rammer og den støtte, de har brug for, forklarer han.

Politisk karriere slutter – men engagementet fortsætter

Selvom Skjerning ser frem til sin nye rolle, er det med en vis vemod, han afslutter sin politiske karriere. 

– Det har betydet al verden for mig, skriver han og understreger, at politik har fyldt en stor del af hans liv. 

Han opfordrer til, at den demokratiske debat fortsat trives, og han håber, at gode aktive politikere vil engagere sig i samfundets udvikling. Selvom han trækker sig fra det politiske ansvar, understreger Skjerning, at han fortsat vil være involveret i det lokale samfund, blandt andet gennem sit engagement i DGI.

Hans farvel til politik er ikke en fuldkommen afsked med hans værdier og engagement, men snarere en overgang til en ny måde at bidrage på. Med sin tid som politiker i både Børkop og Vejle Kommuner og senere Region Syddanmark har han været en stærk og nærværende politisk figur. Hans beslutning om at træde væk fra den offentlige scene markerer en stor forandring for det politiske landskab i regionen og for de mange, der har fulgt ham gennem årene.

DLG og Carlsberg satser på regenerativt dyrket maltbyg

Af
Andreas Andreassen
-
0

Carlsberg Danmark og DLG har netop underskrevet en aftale om køb af dansk maltbyg, dyrket efter regenerative principper. Maltbyggen skal bruges til Carlsbergs første danske øl med regenerative råvarer, en specialbryg, der lanceres i 2025.

Aftalen omfatter høsten for 2024, dyrket på 100 hektar fordelt på to sjællandske landbrug. Efter høst leveres byggen fra DLG til maltning hos Viking Malt og videre til Carlsbergs bryggerier. Samarbejdet er, ifølge begge parter, afgørende for at udvikle det regenerative landbrug i Danmark.

– Der ligger et enormt forretningspotentiale for regenerativt dyrkede afgrøder, siger DLG Danmarks koncerndirektør Bøje Kjær. – Vi tager her de første skridt mod at afsætte varer, dyrket ud fra fælles principper. Nu håber vi, at flere fødevarevirksomheder vil følge Carlsbergs eksempel og skabe efterspørgsel på produkter som regenerativt dyrket brødhvede og raps.

Op til 3,3 millioner liter regenerativ øl

Regenerativt landbrug minimerer jordbearbejdning, brugen af syntetisk input og sikrer jorddække det meste af året. Denne metode fremmer kulstofbinding, jordens sundhed og biodiversitet – afgørende elementer i den grønne omstilling.

Carlsberg forventer at kunne brygge op til 3,3 millioner liter øl på op til 500 tons regenerativt dyrket maltbyg, der leveres til bryggerierne i København og Fredericia. Den særlige maltbyg vil både indgå i en specialbryg og i Carlsberg Pilsner.

– Markedet for regenerativt dyrkede fødevarer er nyt, men det rummer stort potentiale i takt med den grønne omstilling, siger Carlsberg Danmarks administrerende direktør Peter Haahr Nielsen. – Vi ser frem til at tage de første skridt mod en regenerativ produktion og udvikle vores første danske bryg med regenerativt dyrket maltbyg.

Aftalen markerer et vigtigt skridt i både DLG’s og Carlsbergs arbejde for at styrke den grønne omstilling i Danmark gennem regenerativt landbrug.

Lillebælt bliver centrum for debat om havmiljø og friluftsliv

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Med et stigende behov for beskyttelse af havmiljøet i Danmark, inviterer Friluftsrådet til en konference den 17. november 2024, hvor fokus er på, hvordan vi kan sikre både friluftsliv og havmiljø i de kommende marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund. Konferencen samler en bred vifte af interessenter, herunder miljøminister Magnus Heunicke, borgmestre, frilufts- og naturbevarelsesorganisationer samt repræsentanter fra forskellige brugergrupper.

Mange steder i de danske have er bestandene af dyre- og plantearter presset, og iltsvind udgør en betydelig trussel. Ifølge Friluftsrådet er det afgørende, at vi iværksætter initiativer, som kan beskytte og genoprette havets biodiversitet.

– Der er stort behov for at gøre en indsats for havmiljøet i Danmark, som desværre har det rigtig dårligt, siger Helle Stuart, næstforperson i Friluftsrådet.

Hun understreger, at de nye marine naturnationalparker kan være en vigtig løftestang til at styrke havmiljøet og skabe rammerne for naturoplevelser ved vandet.

Friluftsliv og naturbeskyttelse hånd i hånd

Etableringen af marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund er en del af en bredere indsats, der blev annonceret i forbindelse med Finansloven for 2022, hvor målet er at styrke naturen i havet. Friluftsrådet ønsker at skabe en dialog om, hvordan man kan forene naturbeskyttelse med friluftsaktiviteter.

– Heldigvis går langt de fleste friluftsaktiviteter og interesser hånd i hånd med beskyttelse af naturen, forklarer Helle Stuart og tilføjer, at friluftslivet kan være med til at øge vores tilknytning til havet.

Søren Larsen, der er forperson for Friluftsrådets temagruppe Marin Naturnationalpark Lillebælt, peger på, at Naturpark Lillebælt allerede har haft succes med at integrere beskyttelse og friluftsliv.

– I Naturpark Lillebælt har man skabt gode rammer for havmiljøet og udviklet muligheder for friluftsliv og formidling af havets natur, siger han.

Søren Larsen fremhæver blandt andet initiativer som undervandsstier og stenrev, der giver besøgende mulighed for at opleve havmiljøet på tæt hold.

– Her har man for eksempel lavet undervandsformidling med stenrev, undervandsstier og etableret faciliteter langs, som giver mulighed for friluftsaktiviteter og naturformidling. Det er oplagt at bygge videre på de gode erfaringer og komme et skridt videre i etableringen af marine naturnationalpark i Lillebælt og Øresund.

Politisk mod og lokal planlægning

For at skabe balance mellem naturbeskyttelse og friluftsliv finder Friluftsrådet det vigtigt at der både er et politisk mod samt lokal planlægning. Ifølge organisationen bør de marine naturnationalparker omfatte både hav- og landområder for at maksimere deres effekt på biodiversiteten og skabe størst mulig værdi for friluftslivet. Friluftsrådet har sendt anbefalinger til miljøministeren, hvori de blandt andet foreslår, at parkerne skal integrere både vand- og landarealer for at styrke beskyttelsen af havmiljøet.

Danske forbrugere betaler mere for tjenester end gennemsnittet i EU

Af
Thea Dyhrberg
-
0

En ny udgivelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at danske forbrugere betaler markant højere priser end gennemsnittet i EU på tværs af en række varer og tjenester.

I 2022 var prisniveauet i Danmark cirka 15 procent højere end gennemsnittet for syv sammenlignelige EU-lande, selv efter at der er korrigeret for forskelle i velstand, moms og afgifter. Det høje niveau kan især tilskrives priserne på tjenesteydelser, som ligger hele 26 procent over gennemsnittet i de syv andre lande.

Styrelsen peger på boligmarkedet som en væsentlig faktor bag de høje priser på tjenesteydelser. Boligudgifter spiller en betydelig rolle i det samlede prisindeks, og da Danmark har nogle af de højeste boligomkostninger i EU, trækker dette tjenestepriserne op. Artiklen forklarer desuden, at mange tjenesteydelser, såsom håndværkerarbejde og personlige tjenester, er mindre udsat for international konkurrence end varer. Denne begrænsede konkurrence gør det lettere for priserne at stige.

For varer ser billedet dog anderledes ud. Her ligger de danske priser tættere på EU-gennemsnittet, og fødevarepriserne har ifølge rapporten endda ligget under gennemsnittet siden 2018. Denne udvikling skyldes blandt andet ændringer i, hvordan fødevarepriser indsamles og opgøres i Danmark, hvor rabatter og tilbud i højere grad indgår i prisberegningerne. Sammenlignet med nabolandene har Danmark også oplevet en lavere prisstigning på fødevarer under de seneste års inflation, hvilket yderligere har holdt priserne nede.

Imens understreger styrelsen i artiklen, at de høje priser har økonomiske konsekvenser for forbrugerne. Hvis konkurrencen i Danmark blev styrket, og priserne faldt med blot én procent, ville det resultere i en gennemsnitlig besparelse på lidt over 3.000 kroner om året for en dansk husstand. Styrelsen vurderer, at en sådan prisnedsættelse ville give danske husholdninger en samlet gevinst på omkring ni milliarder kroner.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremhæver, at en øget konkurrence på de danske tjenestemarkeder kunne bidrage til et mere balanceret prisniveau og større økonomisk fordel for danske forbrugere. Artiklen konkluderer, at politiske tiltag, der åbner op for øget konkurrence i sektorer som bolig, rekreation og kultur, potentielt kunne medvirke til lavere priser og forbedret købekraft.

Politiet vil styrke indsatsen mod ulovligt fyrværkeri

Af
Thea Dyhrberg
-
0

I takt med at nytåret nærmer sig, advarer politiet mod de farer, der er forbundet med ulovligt fyrværkeri og vil styrke indsatsen mod det stigende online salg af disse produkter.

Rigspolitiet udtrykker bekymring for, at ulovligt fyrværkeri ikke blot udgør en risiko for dem, der håndterer det, men også for uskyldige tilskuere og ejendomme.

– Ulovligt fyrværkeri kan forårsage alvorlige personskader og betydelige materielle skader, som kan have fatale konsekvenser, lyder det i en pressemeddelelse fra Rigspolitiet.

Øget overvågning af online salgsplatforme

Politiet bemærker, at online salg af ulovligt fyrværkeri er stigende, og derfor intensiveres indsatsen nu også for at forhindre dette. Politiets Online Patrulje under NC3 (Nationalt Cyber Crime Center) vil frem mod nytår fokusere på monitorering af hjemmesider og sociale medier, hvor der foregår salg af uautoriseret eller ulovligt fyrværkeri.

Derudover opfordrer politiet opfordrer også borgerne til at anmelde enhver form for ulovligt salg af fyrværkeri, hvad enten det foregår online eller som gadesalg.

– Vi ser en stigning i antallet af sager, hvor ulovligt fyrværkeri sælges online, udtaler politiassistent Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Koncernkommunikation og tilføjer:

– Vi opfordrer derfor borgerne til at hjælpe os i kampen mod dette ved at anmelde mistænkelige aktiviteter, samt undgå at handle ved de ulovlige salgssteder. Sammen kan vi reducere risikoen for ulykker og sikre, at alle får en sikker og tryg nytårsaften.

Hvornår må man købe og affyre fyrværkeri?

Det er lovligt at købe fyrværkeri fra den 15. december, men affyring for privatpersoner er kun tilladt fra den 31. december til den 1. januar.

– Vi skal selvfølgelig kunne fejre nytår, med hvad der dertil hører, men det er også vigtigt, at vi tager hensyn til de gener, som det kan medføre for mennesker og dyr, og for risikoen for forurening af naturen – derfor er den tilladte affyringsperiode i dag begrænset til nytårsaften alene, forklarer Berthelsen afsluttende.

Politiet opfordrer til, at man køber fyrværkeri fra godkendte forhandlere og følger de gældende retningslinjer for en sikker nytårsfejring.

1...434445...56Side 44 af 56
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER