22.2 C
Copenhagen
tirsdag 1. juli 2025

Elbiler fylder mere i husholdningernes energiforbrug

0

ENERGI. Husholdningernes energiforbrug til elbiler steg markant fra 2023 til 2024. Ifølge Danmarks Statistiks nyeste tal steg elforbruget til elbiler med 1,0 petajoule (PJ), svarende til en stigning på 76,7 procent. Trods den store stigning udgør elbilernes energiforbrug stadig kun en mindre andel (3,2 procent) af det samlede energiforbrug til vejtransport i husholdningerne.

I samme periode faldt husholdningernes samlede energiforbrug til vejtransport med 3,1 PJ, hvilket svarer til et fald på 4,3 procent. Nedgangen skyldes især, at elbiler er mere energieffektive end benzin- og dieseldrevne biler.

Større elforbrug, men samlet energiforbrug faldt

Selvom husholdningernes samlede forbrug af elektricitet steg med 3,0 PJ (8,1 procent), faldt det totale energiforbrug med 5,3 PJ (2,1 procent). Faldet skyldes især mindre forbrug af fjernvarme (3,8 PJ), naturgas (3,3 PJ), motorbenzin (2,2 PJ) og diesel (1,8 PJ).

Vedvarende energi satte ny rekord

2024 blev et rekordår for vedvarende energi, som dækkede 48,4 procent af Danmarks samlede energiforbrug (ekskl. international transport). Andelen af vedvarende energi er næsten fordoblet siden 2012. Især fast biomasse (træpiller og skovflis) steg med 6,7 PJ og vindkraft med 4,2 PJ. Fast biomasse udgjorde 24,5 procent, mens vindkraft stod for 11,4 procent af energiforbruget.

Økonomiens bruttoenergiforbrug steg grundet international transport

Det samlede bruttoenergiforbrug i Danmark steg med 79,3 PJ (6,7 procent) i 2024. Stigningen skyldtes primært international transport (brændstof til danske skibe, fly og køretøjer i udlandet), som steg med 82,7 PJ (15,7 procent). Fuelolie til skibe udgjorde størstedelen med 587 PJ ud af 611 PJ. Ekskl. international transport faldt det samlede energiforbrug i økonomien med 0,5 procent, mens husholdningernes forbrug faldt 1,5 procent.

Kilde: Danmarks Statistik

Flere underretninger om børn og unge i 2024

0

SOCIALT. I 2024 modtog kommunerne i Danmark i alt 182.600 underretninger om bekymring for børn og unges trivsel og udvikling. Det svarer til en stigning på 7 pct. sammenlignet med 2023, hvor antallet var 170.500. De modtagne underretninger i 2024 omhandlede i alt 98.300 forskellige børn og unge, hvilket er en stigning på 6 pct. sammenlignet med året før, hvor tallet var 92.500.

Antallet af underretninger har været stigende, siden COVID-19-pandemien sluttede.

Hvert tredje barn underrettes flere gange

Ud af de børn og unge, der blev underrettet om i 2024, modtog ca. to ud af tre (63 pct.) kun én underretning. For de resterende 37 pct. blev der indgivet to eller flere underretninger i løbet af året. I antal steg gruppen af børn og unge, der modtog flere end én underretning, fra 34.300 i 2023 til 36.600 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 7 pct.

Flere underretninger om unge piger end drenge

I 2024 modtog myndighederne underretninger om 49.700 drenge og 45.900 piger. Blandt pigerne var 46 pct. (21.000 piger) i alderen 13-18 år, mens resten var 0-12 år. Hos drengene var andelen af 13-18-årige lidt mindre, nemlig 38 pct. (18.900 drenge), mens 30.800 var i alderen 0-12 år.

Skoler og sundhedsvæsenet underretter oftest

Hovedparten af underretningerne kom fra skoler, uddannelsessteder og sundhedsvæsenet. Disse to sektorer stod tilsammen for 43 pct. af alle underretninger i 2024. Specifikt steg antallet af underretninger fra skoler og uddannelsesinstitutioner med 10 pct., fra 35.300 i 2023 til 38.900 i 2024, og antallet af underretninger fra sundhedsvæsenet steg med 13 pct., fra 34.500 i 2023 til 39.000 i 2024.

Kilde: Danmarks Statistik.

Danskerne køber stadig færre cigaretter – salget faldt 9 procent i 2024

0

SUNDHED. Salget af cigaretter i Danmark faldt med 9 procent i 2024 sammenlignet med året før. I alt blev der solgt 3.506 mio. cigaretter, svarende til 726 cigaretter pr. indbygger over 18 år. Året før var tallet 804 cigaretter pr. voksen.

Det er en fortsættelse af en klar tendens: siden 2019 er cigaretsalget faldet med hele 37 procent.

Også salget af røgtobak, som bruges til piber og rul-selv-cigaretter, faldt betydeligt i 2024 med ca. 22 procent, fra 320 tons i 2023 til 250 tons i 2024. Salget af cigarer og cigarillos er også faldet, fra 22 mio. styk til 20 mio. styk.

Salget af vin og spiritus falder – ølsalget stiger en smule

Salget af spiritus faldt med 4,4 procent, mens vinsalget faldt med 3,2 procent. Øl gik en smule imod strømmen med en stigning i salget på 1,6 procent.

Samlet blev der solgt 43,7 mio. liter ren alkohol i danske forretninger i 2024, hvilket svarer til, at hver voksen dansker købte 9,1 liter ren alkohol årligt eller 11,7 genstande om ugen.

Kilde: Danmarks Statistik.

Ny bølge af kontaktbedragerier på Fyn – politiet opfordrer igen til skærpet opmærksomhed

0

KRIMI. I løbet af blot to dage har Fyns Politi modtaget i alt otte anmeldelser om kontaktbedragerier mod ældre borgere. Politiet opfordrer nu både ældre borgere og deres pårørende til at være ekstra opmærksomme.

Bedragerierne følger det mønster, som desværre har været kendt længe. En person ringer til typisk ældre mennesker, udgiver sig for at være fra banken og overbeviser ofret om, at deres konto er i fare. Herefter sender de et såkaldt ”bankbud” til ofrenes hjem for at hente betalingskort og pinkoder.

Bedragerne foretager derefter hævninger i nærliggende automater, hvor de typisk hæver maksimumbeløb, før ofrene overhovedet opdager, hvad der er sket.

Onsdag blev to ældre borgere fra henholdsvis Ringe og Tarup i Odense udsat for bedrageri, og torsdag kom yderligere seks anmeldelser alene fra Odense S. Alle sagerne torsdag fandt sted mellem klokken 12 og 15.

Ofrene er i alderen mellem 69 og 92 år, og beløbene, der er blevet bedraget for, spænder fra 2000 til 15.000 kroner.

Politikommissær Finn Wegner Petersen fra Fyns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet kalder gerningspersonerne skruppelløse og lynhurtige.

»De her gerningspersoner er skruppelløse og lynhurtige. De hæver det maksimale beløb, de kan i automaten, og så er de videre til den næste. Derved er det også svært for borgeren at nå at spærre deres kort, selvom de måske fatter mistanke bagefter.«

Fyns Politi har sikret videoovervågning fra en hændelse, der viser én af gerningspersonerne under en af hævningerne. Manden beskrives som 30-40 år, umiddelbart etnisk dansk, 175-180 cm høj, iført langærmet grå T-shirt, shorts, grønne Adidas-sko, sort kasket og mørke solbriller med påskriften ”LOXAM”.

»Vi har lige haft et par gode måneder uden en eneste anmeldelse, og nu ser vi dem så igen, og derfor vil vi gerne advare borgerne og bede om, at man lige skærper opmærksomheden igen – desværre. Også hvis man er pårørende til borgere i den her aldersgruppe, som oftest bliver udsat for de her bedragerier, så har vi brug for, at man hjælper med at advare sine mor eller far om det, så vi får sat en prop i de her sager,« siger Finn Wegner Petersen.

Hvis man bliver udsat for eller har mistanke om kontaktbedrageri, skal man kontakte Fyns Politi hurtigst muligt på telefon 114.

Fyns Politi kommer samtidig med en række gode råd for at undgå at blive offer for kontaktbedrageri:

  • Udlever aldrig betalingskort, pinkoder eller MitID til nogen.
  • Banker og politi beder aldrig om kort eller pinkoder.
  • Smæk røret på og døren i, hvis nogen forsøger at få udleveret kort eller koder.
  • Kontakt din egen bankrådgiver eller et familiemedlem, hvis du er i tvivl.
  • Mistænker du svindel, kontakt straks politiet på 114.
  • Få oprettet ”Udeladt nummer” hos dit teleselskab, så det ikke kan findes frem på nettet.

To store fynske aktører indgår nyt samarbejde

0

BUSINESS. De to fynske virksomheder GF Forsikring og Middelfart Sparekasse indleder et nyt samarbejde ved årsskiftet. Partnerskabet skal skabe en tættere forbindelse mellem de to selskaber, som begge lægger vægt på lokal tilstedeværelse og høj kundetilfredshed.

Samarbejdet indebærer blandt andet, at kunder hos Middelfart Sparekasse fremover får lettere adgang til GF Forsikrings tilbud og produkter, mens medlemmer hos GF Forsikring også vil få mulighed for at drage fordel af samarbejdet med sparekassen.

Martin Høj, kommerciel direktør i GF Forsikring, fremhæver, at virksomhederne ligner hinanden på flere punkter, hvilket gør samarbejdet naturligt:

»Lighederne mellem GF Forsikring og Middelfart Sparekasse står i kø. GF er medlemsejet, og Middelfart Sparekasse er en selvejende institution. Det er grundlaget for, at begge virksomheder har målsætninger, der rækker ud over størrelsen på overskuddet – ja faktisk har vi begge relativt beskedne mål i forhold til konkurrenterne,« siger Martin Høj.

Direktør i Middelfart Sparekasse, Jette Rosenberg, er enig og understreger, at begge selskaber har kundetilfredshed og lokale relationer som prioritet:

»I begge virksomheder er det primære fokus at have nogle meget tilfredse kunder. Vejen dertil går gennem høj medarbejdertilfredshed og stærkt lokalt engagement. Samtidig tror vi også begge på nærværet blandt andet gennem fysiske møder og den oprigtige interesse i kunderne. Samlet set betyder det, at vi med sindsro kan anbefale vores kunder at tage en snak med GF Forsikring, ligesom GF’s medarbejdere også kan være trygge ved, at deres medlemmer får en god oplevelse, hvis de henvender sig til os,« siger Jette Rosenberg.

Lokalt er forbindelsen mellem virksomhederne allerede synlig i forstaden Dalum ved Odense, hvor Middelfart Sparekasses filial og GF Forsikrings kontor ligger lige over for hinanden. Netop den fysiske nærhed ser Jette Rosenberg som en fordel:

»I hele Middelfart Sparekasses markedsområde bor vi nærmest dør om dør, så vi har alle muligheder for at skabe tætte relationer mellem medarbejderne. Kollegerne i linjen skal være trygge ved, at deres kunder får en god behandling, hvis de henviser dem – den tryghed opstår, når vi lærer hinanden endnu bedre at kende.«

Virksomhederne bruger tiden frem mod årsskiftet på at få styr på detaljer og skabe kendskab på tværs af forsikring og finans.

Ny analyse: Små ændringer kan hjælpe unge ud af afhængighed af sociale medier

0

SPORT. En ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peger på, at selv små ændringer i unges onlinevaner kan bryde deres automatiske og ofte ubevidste forbrug af sociale medier.

En stadig større del af unges hverdag foregår i dag på sociale medier. For mange bliver det en selvfølge at gribe ud efter telefonen i alle døgnets timer – fra de tidlige morgentimer til sen aften. Fastholdelsen på Facebook, Snapchat, Instagram, YouTube eller TikTok risikerer at gå ud over både trivsel og søvn, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tidligere påvist.

Men en ny analyse fra styrelsen, som offentliggøres i dag, peger på, at enkle designændringer på sociale medier kan hjælpe unge til et mere balanceret forbrug. Det drejer sig for eksempel om korte venteperioder eller planlagt tidsforbrug, der kan reducere unges daglige forbrug markant.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:

»Vi ser igen og igen, hvordan tech-giganterne bevidst fastholder især børn og unge foran skærmen. Det er ikke godt nok. De skal passe bedre på vores børn og unge på deres platforme. Nu kan vi se, at simple tiltag kan hjælpe unge med at styre deres afhængighed – tiltag som tech-giganterne selv bør gå forrest med. Vi skal derfor være langt mere konsekvente over for dem. Det handler ikke om at forbyde sociale medier, men om at sikre, at de ikke manipulerer unge til at scrolle og klikke mod deres vilje. Regeringen vil fortsætte sit arbejde med at tæmme tech-giganterne og sikre, at deres platforme ikke udgør en sundheds- og trivselsrisiko for vores børn og unge.«

Digitaliseringsminister Caroline Stage siger:

»Vi står i en situation, hvor alt for mange børn og unge bruger flere timer foran skærmen, end de selv ønsker. De fastholdes på sociale medier, der er designet til at holde dem fanget – ikke til at sætte dem fri. Det er dybt bekymrende. Undersøgelsen bekræfter ikke bare, at der er et problem – den viser også, at vi med få greb kan begrænse skærmtid og doom-scrolling på sociale medier markant. Det styrker kun behovet for handling. Vi har i mange år været for naive omkring konsekvenserne af sociale medier. Nu er det tid til at tage det lige så alvorligt som andre former for afhængighed. Det kræver benhård regulering af tech-giganterne – herunder aldersverifikation – så vi beskytter børn og unge mod indhold og platforme, de slet ikke er gamle nok til.«

Analysen er gennemført som et seks ugers feltforsøg med 269 unge. Den bekræfter, at de unges forbrug ofte er højt både før og efter skoletid, mens det om natten er lavere.

Dog bruger mange unge i gymnasiet op mod en femtedel af deres skoletid på sociale medier, og fire ud af ti unge tjekker sociale medier mindst én gang i timen i skoletiden.

Ny undersøgelse: Hver fjerde lærer fravælger kontroversielle emner i undervisningen

0
(Foto: AVISEN)

UNDERVISNING. En ny omfattende undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at næsten hver fjerde lærer i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser har undladt at undervise i mindst ét emne, som de oplever som kontroversielt. Det drejer sig især om emner som Muhammedkrisen, krigen mellem Israel og Hamas, kønsidentitet samt selvmord og selvmordstanker.

Undersøgelsen peger på, at lærerne primært fravælger kontroversielle emner af hensyn til elevernes trivsel, ønsket om at undgå konflikter i klassen samt manglende faglig tryghed hos lærerne selv. Dertil kommer, at hele 23 procent af de lærere, der har fravalgt emner, har gjort det ud fra bekymring for egen eller familiens sikkerhed.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger vigtigheden af, at undervisningen ikke må blive censureret af frygt eller bekymringer:

»Jeg er glad for, at langt de fleste lærere mener, at man skal undervise i et emne, selvom det kan medføre kraftige reaktioner fra eleverne. Det er også min egen holdning. Det bekymrer mig derfor også, at næsten hver fjerde lærer undgår bestemte emner i undervisningen. Det gælder for eksempel undervisning i Muhammedkrisen, som er en central begivenhed i nyere danmarkshistorie, men samtidig det emne, som flest lærere har undladt at undervise i. Skolen skal være garant for demokrati, videnskab og oplysning. Derfor er forsvaret af ytringsfriheden i skolen helt afgørende.«

Langt størstedelen af lærerne oplever generelt, at de er godt klædt på fagligt, når de skal undervise i kontroversielle emner. Dog viser undersøgelsen også, at 34 procent af lærerne, som har fravalgt emner, ikke føler sig tilstrækkeligt fagligt rustede. Selvom elever generelt finder disse emner lærerige og spændende, har 39 procent af lærerne oplevet, at elever har fundet undervisningen grænseoverskridende, og 35 procent har oplevet elever, som blev kede af det.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 721 lærere og 127 skoleledere på tværs af folkeskoler, frie grundskoler og gymnasiale uddannelser.

Over 40 mio. kr. til ungeindsats på Fyn og Langeland

0

POLITIK. Regeringens initiativ Ungeløftet sender nu betydelige midler ud til de fynske kommuner og Langeland for at styrke indsatsen for unge uden arbejde eller uddannelse. I alt er der uddelt knap 520 mio. kr. på landsplan, hvoraf en god portion skal bruges i Odense og omegn.

Odense Kommune modtager med over 23 mio. kr. den største andel blandt de fynske kommuner, helt præcist 23.164.832 kr. Kommunen skal især arbejde med IPS-metoden, hvor jobcentre og psykiatrien samarbejder tæt om at hjælpe unge med psykiske lidelser ud på arbejdsmarkedet.

Svendborg Kommune får 6.360.048 kr., som skal anvendes til lignende indsatser. Nyborg modtager 3.721.047 kr., mens Middelfart modtager 3.249.366 kr., og Kerteminde og Nordfyns Kommune modtager henholdsvis 1.869.259 kr. og 2.899.971 kr. til lokale initiativer. På Langeland bliver der investeret 1.257.819 kr. til formålet.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen er tilfreds med kommunernes store engagement:

»Den store opbakning fra kommuner, virksomheder og civilsamfund giver mig tro på, at vores unge får den nødvendige hjælp til at komme tættere på en hverdag i arbejde eller uddannelse.«

Hun peger særligt på samarbejdet mellem civilsamfund, kommuner og virksomheder som afgørende.

Samlet set skal Ungeløftet sikre en styrket indsats frem mod 2035, og midlerne er blot første del af en større investering på landsplan på over to milliarder kroner frem til 2035, hvorefter indsatsen bliver permanent.

Indbrudsbølge rammer Middelfart og Assens

0

KRIMI. I Middelfart Kommune blev der onsdag anmeldt et indbrud på Tennisvej i Nørre Aaby. Tyven slap afsted med smykker, ure og kontanter. Hvordan gerningspersonen fik adgang til stedet, er ikke oplyst.

Også i Assens Kommune blev der onsdag registreret et indbrud på Kildensmindevej i Assens by. Her kom gerningspersonen ind ved at bryde en dør op og stjal en Playstation samt to foldeknive.

På Ebberupvej i Ebberup, også i Assens Kommune, skete der onsdag eftermiddag et færdselsuheld, hvor en 42-årig kvinde fra udlandet overså en anden trafikant, da hun svingede til venstre. Ingen kom alvorligt til skade, men kvinden fik tildelt en straksbøde.

I Kerteminde blev der på Langegade stjålet en mobiltelefon fra et arbejdsbord. Tyven forvirrede anmelderen og forsvandt med telefonen, som indeholdt flere kort i coveret. Tyven beskrives som sydeuropæisk af udseende, mand, 30-35 år, spinkel kropsbygning, brun hud, kort sort hår og sort overskæg. Han var iført mørkeblå striktrøje og bukser, talte et fremmedsprog og medbragte et blad eller magasin.

I Odense Kommune blev der onsdag anmeldt flere episoder:

På Amfipladsen i Odense C fik en person stjålet sin pung, som vedkommende havde glemt på en café.

På Buchwaldsgade i Odense C blev en 24-årig mand fra Odense sigtet for at køre bil påvirket af euforiserende stoffer og for besiddelse af narkotika. En lignende episode fandt sted på Hjallesegade i Odense S, hvor en 33-årig mand fra Nordfyn blev stoppet i en varebil, ligeledes påvirket af stoffer.

På Fioniavej i Odense M blev der meldt om hærværk på en bålplads. Ukendte gerningsmænd havde sat ild til et bord-bænkesæt og diverse brændestykker samt ødelagt pileflet.

På Slettensvej i Odense N blev en metalpostkasse sprængt i stykker, formentlig med fyrværkeri.

Endelig blev en 24-årig mand fra Nordfyn onsdag aften på Bogensevej i Odense N standset af politiet. En alkometertest viste, at han kørte med en promille over det tilladte.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.

Fyn får ny tandlæge- og tandplejeruddannelse

0

POLITIK. Et bredt politisk flertal bestående af regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har besluttet at etablere nye tandlæge- og tandplejeruddannelser på Syddansk Universitet i Odense. Initiativet sker som led i en omfordeling af midler fra tidligere ikke-realiserede uddannelsesprojekter i aftalen »Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark« fra 2021.

Partierne er enige om at afsætte 125 millioner kroner til etableringen af de to uddannelser, mens der samtidig afsættes 8,8 millioner kroner årligt til drift. Målet er at optage 40 studerende på tandlægeuddannelsen og 50 studerende på tandplejeruddannelsen, med forventet opstart i 2027. Formålet er at styrke rekrutteringen og afhjælpe den nuværende mangel på tandlæger og tandplejere, især i Region Syddanmark.

Udover tanduddannelserne er partierne enige om at støtte en regional forankring af medicinuddannelsen i Nordjylland, hvor Aalborg Universitet tildeles 11,2 millioner kroner til initiativer på Regionshospital Nordjylland i Hjørring. Samtidig afsættes 7,9 millioner kroner til etablering af en kandidatuddannelse i medicin i samarbejde med regionshospitalet i Gødstrup, hvor 30 pladser flyttes fra Aarhus Universitet.

Det Jyske Musikkonservatorium i Holstebro modtager 7,5 millioner kroner, og Professionshøjskolen VIA’s Center for Animation, Visualisering og Grafisk fortælling i Viborg tildeles 10,6 millioner kroner.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund udtrykker tilfredshed med de nye initiativer og fremhæver, at aftalen siden 2021 har medført en væsentlig stigning i antallet af uddannelsesmulheder uden for de største byer.

Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Trine Bramsen, betoner betydningen af en geografisk balanceret adgang til uddannelse, mens Venstres Heidi Bank fremhæver den forbedrede geografiske balance med aftalens initiativer.

SF’s Sofie Lippert glæder sig over en mere meningsfuld fordeling af uddannelsesmidler, og Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen kalder aftalen en langsigtet investering i fremtidens Danmark. Det Konservative Folkepartis Lise Bertelsen fremhæver den geografiske spredning af uddannelser, og Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen understreger særligt glæden ved de nye tanduddannelser i Odense.

Samlet set bliver omkring 151 millioner kroner i engangsmidler og 8,8 millioner kroner i varige midler omfordelt, og siden aftalens indgåelse i 2021 er der oprettet eller godkendt mere end dobbelt så mange nye uddannelsestilbud uden for de største byer som i byområderne.