5.8 C
Copenhagen
tirsdag 18. marts 2025

Pilotprojekt med strømpistoler i gang

0

Fra den 1. december 2024 har dansk politi for første gang kunne tage strømpistoler i brug som et nyt magtmiddel i en testperiode. Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Pilotprojektet gennemføres i tre politikredse: Københavns Vestegns Politi, Nordjyllands Politi samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Politibetjentene i disse kredse vil bære strømpistolen Axon Taser 10 i bæltet som en del af deres standardudrustning frem til juli 2026. Formålet med pilotperioden er at evaluere både effekten af strømpistolerne og betjentenes erfaringer med at bruge dem i praksis.

Strømpistolen kan øge sikkerheden i kritiske situationer

Valget af Axon Taser 10 blev truffet efter en grundig markedsundersøgelse. Ifølge Rigspolitiet er modellen blandt de mest teknologisk avancerede på markedet og tilbyder funktioner, der kan øge sikkerheden for både betjente og borgere. Strømpistolen har en rækkevidde på op til 13,7 meter og kan affyre op til 10 pile med modhager, hvilket giver betjentene mulighed for at tilpasse sig forskellige situationer.

– Strømpistolens teknologi gør det muligt at håndtere farlige situationer på en måde, der minimerer risikoen for alvorlige skader, lyder det fra Rigspolitiets pressemeddelelse.

Strømpistolen virker ved at afgive et elektrisk stød, som midlertidigt lammer musklerne hos den ramte person. Stødet varer maksimalt fem sekunder og markeres af en høj hyletone. Desuden kan betjentene bruge en advarselstoner og et kraftigt stroboskoplys til at forsøge at afværge en situation uden fysisk magtanvendelse.

Evaluering afgør landsdækkende udrulning

Under pilotprojektet vil der løbende blive indsamlet data om, hvordan strømpistolen anvendes, og hvilke resultater det giver. Efter testperioden vil Rigspolitiet vurdere, om strømpistolerne skal implementeres i hele landet.

– Vi er nødt til at være meget omhyggelige med denne type magtmiddel. Derfor har vi valgt en grundig testperiode, hvor vi systematisk indsamler erfaringer og evaluerer effekten, understreger Rigspolitiet.

Strømpistolerne vil dog ikke være begrænset til de tre politikredse, der deltager i projektet. Rigspolitiet oplyser, at strømpistolerne også kan tages i brug i andre kredse, hvis en opgave kræver det.

Kommuner får mulighed for at forbyde fossile biler i nye nulemissionszoner

0

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en ny lov, der giver landets kommuner muligheden for at oprette såkaldte nulemissionszoner. I disse zoner må kun elbiler og andre fossilfrie køretøjer færdes, og formålet er ifølge politikerne at reducere luftforurening og fremme brugen af fossilfri køretøjer som elbiler.

Loven betyder, at kommuner kan afgrænse områder, hvor fossile biler ikke må køre. Der kan vælges mellem zoner, der enten omfatter persontrafik eller al trafik, inklusive varetransport. Samtidig er der krav om, at zonerne ikke må skabe væsentlig omvejskørsel eller omfatte strategiske vejstrækninger.

Efterspurgt af flere kommuner

Muligheden for at indføre nulemissionszoner har været efterspurgt af flere kommuner, herunder København og Aarhus, hvor lokale politikere arbejder på planer for at reducere luftforurening. Loven åbner imidlertid op for, at alle landets kommuner kan etablere én zone.

Miljøminister Magnus Heunicke udtaler i en pressemeddelelse:

– Med denne lov giver vi nu alle landets kommuner mulighed for at indføre zoner, hvor der ikke må køre fossile køretøjer. Det kan bidrage til at reducere den lokale luftforurening og give renere luft til borgerne i området.

Zonerne er tiltænkt som mindre områder, der gør det muligt for bilister at parkere udenfor og gå eller tage kollektiv transport det sidste stykke vej.

Forskellige synspunkter blandt ordførerne

Flere politiske partier bakker op om loven, men understreger forskellige perspektiver. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti siger:

– Vigtigt at vi endelig giver kommunerne ret til at etablere områder fri for fossilbiler. I København, hvor jeg bor, udvikler vores børn astma, og vores ældre dør for tidligt pga. sygdomme forårsaget af luftforurening.

Imens fremhæver Venstres Erling Bonnesen i sin udtalelse det lokale selvstyre:

– Det er en fornuftig model, at man lokalt i landets kommuner får mulighed for at beslutte, om man vil etablere én nulemissionszone i et afgrænset byområde. Det er dermed op til kommunalbestyrelserne at vurdere, om det er noget, man vil benytte sig af.

Hos Alternativet ser man loven som et skridt mod grønnere byer. Sasha Faxe udtaler:

– Denne aftale bringer os tættere på renere luft og sundere byer. Nu får kommunerne et stærkt værktøj til at skabe lokale løsninger, der både hjælper klimaet og forbedrer borgernes sundhed.

Loven, der også støttes af blandt andre Radikale Venstre og Enhedslisten, bliver set som en begyndelse. Flere partier ønsker på sigt at åbne op for, at kommunerne kan oprette flere og større zoner.

Det brede flertal er bestående af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Rektor baner vejen for fremtidens tekniske løsninger

0

Fredericia Maskinmesterskole har gennem årene opbygget et stærkt renommé som en af landets førende tekniske uddannelsesinstitutioner. Med fokus på innovation, trivsel og kvalitet i uddannelsen af fremtidens tekniske eksperter, står skolens rektor Jens Færgemandii spidsen for en institution, der balancerer tradition og fremtid. Hans egen karrierevej afspejler denne balance: Fra en begyndelse til søs som ung navigatør til rollen som strategisk leder på en moderne uddannelsesinstitution.

Allerede som ung fandt Jens Færgemand sin vej mod det tekniske og maritime. Søfartens tiltrækning og muligheden for at tjene penge og opbygge en solid karriere trak ham mod havet, hvor han hurtigt fik skabt sig en stærk platform for fremtiden. For Jens var det ikke blot en ungdomsbeslutning – det var starten på en rejse, der skulle definere hans professionelle liv.

– Jeg startede min karriere til søs, da jeg var 17 år. Jeg tog på søfartsskole og begyndte som dæksmand. Senere læste jeg til styrmand og sejlede som navigatør, siger Jens Færgemand.

Livet til søs gav ham en solid start på en teknisk karriere, men det blev også begyndelsen på en rejse, der skulle bringe ham til land og videre i nye retninger. Som for mange andre, der vælger søfarten som karrierevej, førte kærligheden ham væk fra havet.

– Jeg mødte en pige i Middelfart, mens jeg var tilknyttet civilforsvaret. Jeg tænkte, at jeg kunne blive hængende lidt længere og begyndte at læse til maskinmester, fortæller han.

Denne beslutning blev starten på et livslangt forhold til Fredericia Maskinmesterskole, hvor han selv tog sin uddannelse. Det har givet ham en særlig tilknytning til stedet, som han holder meget af.

Fra tekniker til leder

Efter endt uddannelse vendte Jens Færgemand kortvarigt tilbage til havet, men livet som familiefar førte ham mod en fast stilling på land.

– Jeg kom ind i farvandsvæsenet, som dengang var en offentlig institution, og senere blev en del af Søfartsstyrelsen. Jeg begyndte som sagsbehandler inden for fyrvæsenet og senere blev jeg driftschef. Det gav mig virkelig indsigt i, hvordan man driver en offentlig organisation, siger Færgemand.

Men den lange daglige pendling mellem København og Korsør begyndte gradvist at slide på både tid og kræfter. At skulle balancere et krævende arbejdsliv med familieforpligtelser hjemme i Fredericia gjorde situationen uholdbar i længden. Selvom arbejdet i farvandsvæsenet bød på mange faglige udfordringer og erfaringer, voksede behovet for at finde en løsning, der kunne skabe mere stabilitet i hverdagen

– Jeg pendlede flere år, men ønsket om at være tættere på familien trak mig tilbage til Fredericia, siger han.

Denne beslutning markerede begyndelsen på et helt nyt kapitel i Jens Færgemands karriere, da han trådte ind i rollen som underviser på Fredericia Maskinmesterskole. Her kunne han kombinere sin mangeårige maritime erfaring med den administrative indsigt, han havde opnået gennem sine år i det offentlige. Overgangen til uddannelsessektoren gav ham mulighed for at dele sin viden og erfaring med kommende generationer af maskinmestre, og det blev hurtigt tydeligt, at undervisningen ikke blot var et arbejde – det var en passion.

– Min maritime erfaring og administrative baggrund gjorde mig til en oplagt kandidat til at undervise. Kort tid efter blev jeg en del af ledelsen, hvor jeg arbejdede med økonomi, markedsføring og støttefunktioner.

For 3,5 år siden overtog Jens Færgemand rollen som rektor på Fredericia Maskinmesterskole, en position, der både rummede store udfordringer og betydelige muligheder. Efter årtier med erfaring fra både det maritime miljø, den offentlige sektor og ledelse på uddannelsesområdet, var det en naturlig udvikling for ham at tage ansvaret for hele institutionens drift og fremtidige udvikling.

– Jeg har altid været i en eller anden form for ledelse, og det her føltes som den rigtige udfordring. Det er en rolle, der giver mulighed for at hjælpe og flytte mennesker, og det er noget, jeg brænder for, siger Jens Færgemand.

Trivsel som strategisk fokus

På Fredericia Maskinmesterskole er trivsel ikke blot et ledelsesfokus, men en kerneværdi. For Jens Færgemand handler trivsel om mere end blot at skabe en god arbejdsplads – det handler om at bygge en kultur, hvor både medarbejdere og studerende kan udvikle sig.

– Vi måler på den sociale kapital og arbejder målrettet på at skabe verdens bedste arbejdsplads. Når vi er en lille institution med 80 medarbejdere, er der ingen undskyldning for ikke at gøre det fantastisk, siger Færgemand.

Trivslen gælder dog også for skolens studerende. Med en målgruppe, der spænder bredt, har skolen gjort det til en prioritet at støtte alle studerende – uanset udfordringer.

– Vi tror på, at et godt studiemiljø og arbejdsmiljø for de studerende er med til at få dem godt igennem og videre, siger Færgemand.

Han forklarer, at over 20 procent af skolens studerende modtager særligt pædagogisk støtte (SPS), en ordning, der hjælper studerende med forskellige udfordringer til at gennemføre deres uddannelse. Dette spænder fra dysleksi og koncentrationsbesvær til fysiske eller mentale udfordringer, der kan gøre det vanskeligt at følge med i en krævende uddannelse.

– Det kan være alt fra ordblindhed til bogstavskombinationer. Vi er meget optaget af at vise, at man godt kan blive maskinmester eller automationsteknolog, selvom man har en udfordring. Det kan være udfordrende, men vi ser det som en kerneopgave at hjælpe dem med at lykkes, siger Jens Færgemand.

En særlig succesoplevelse står klart i Jens Færgemands erindring som et eksempel på, hvad der kan lade sig gøre, når den rette støtte og vilje forenes. Det er en historie, der både rummer udfordringer og triumf, og som har været med til at understrege vigtigheden af skolens arbejde med at inkludere og løfte studerende, der møder modgang.

– For nylig læste jeg om en tidligere elev, der begyndte som ordblind og nu leder et anlæg inden for den grønne omstilling. Det er fantastisk at være med i sådan en proces og støtte op om det,” siger han med stolthed. Men han understreger også, at det kræver en fælles indsats: Det kræver, at hele organisationen bakker op. Vi har været gode til at få de rigtige mennesker med på holdet, siger forklarer han.

Innovation som en nødvendighed

Selvom Fredericia Maskinmesterskole står på et stærkt fundament, har skolen ligesom mange andre tekniske uddannelser oplevet udfordringer med faldende optag.

– Vi har oplevet en markant nedgang i antallet af studerende de sidste par år. Det skyldes blandt andet fuld beskæftigelse for håndværkere og færre unge mennesker i regionen. Når der er god løn og fuld beskæftigelse, er det sværere at lokke folk til at læse videre, siger Jens Færgemand.

For at imødegå disse udfordringer har skolen valgt at tage et modigt skridt ind i fremtiden ved at tænke nyt og gribe strategiske chancer, der åbner for både vækst og innovation. Det er en tilgang, der kræver vilje til at udfordre status quo og samtidig forankre nye initiativer i skolens stærke fundament af faglighed og kvalitet.

– Vi har grebet muligheden for at udvide vores kursusvirksomhed og introduceret diplomuddannelser som Power2X. Samtidig har vi skaleret op på forskning og udvikling, hvilket giver os en stærkere position, fortæller Jens Færgemand.

I dag er Fredericia Maskinmesterskole en aktiv spiller i forskningsprojekter med en samlet værdi på over 100 millioner kroner, hvor hovedfokus ligger på den grønne omstilling og udviklingen af ny teknologi. Disse projekter repræsenterer ikke kun skolens ambition om at bidrage til samfundets store teknologiske og bæredygtige udfordringer, men også dens evne til at tiltrække betydelige samarbejdspartnere og finansiering.

– Når vi har overkapacitet, skal vi ikke bare tilpasse os – vi skal udnytte den og finde nye muligheder, siger han og tilføjer, at denne strategi har gjort skolen til en central aktør inden for teknologisk udvikling.

Et samarbejde med globale aktører

Etableringen af et tæt samarbejde med Google markerede en betydningsfuld milepæl i Fredericia Maskinmesterskoles udvikling og understregede skolens ambitioner om at samarbejde med nogle af verdens mest indflydelsesrige teknologivirksomheder. Partnerskabet har ikke kun styrket skolens faglige profil, men også banet vejen for avancerede projekter og enestående muligheder for både studerende og undervisere.

– Da en højtstående chef fra Google besøgte os, sagde han: ‘Do your students know how lucky they are?’. Det gør mig stolt, fordi det viser, at vi er på rette vej, fortæller Jens Færgemand.

Samarbejdet med Google er et eksempel på, hvordan skolen arbejder strategisk for at skabe værdi for både studerende og det danske erhvervsliv.

– Vi har et setup, der er i verdensklasse, og vi vil fortsætte med at bygge videre på det, siger han.

Fredericia som udgangspunkt

På trods af skolens voksende aktiviteter i både Esbjerg og Sønderborg, er navnet Fredericia Maskinmesterskole fortsat et centralt element i dens brand.

– Fredericia Maskinmesterskole er kendt i hele Danmark for sin høje faglighed, især inden for vedligehold, siger Jens Færgemand.

Selvom navneskift til eksempelvis Syddansk Maskinmesterskole har været overvejet, er det vigtigste, at skolen forbliver kendt for sin kvalitet.

– Det vigtigste er, at folk ved, hvem vi er. Vi er en institution med en stærk tradition, og det værner vi om, forklarer han.

Ambitioner for 2025

Med blikket rettet mod fremtiden har Jens Færgemand formuleret en række klare og ambitiøse mål for Fredericia Maskinmesterskole. Hans vision omfatter ikke blot at fastholde skolens position som en af landets førende tekniske uddannelsesinstitutioner, men også at udvide dens indflydelse og relevans i både den industrielle og maritime sektor.

– Vi skal fortsætte med at integrere forskning og udvikling som en central del af vores arbejde. Vi vil sætte en høj standard inden for drift og vedligehold, både i industrien og det maritime område, siger han.

Han har også et klart mål om at styrke skolens tiltrækningskraft og sikre en stabil tilgang af nye studerende, hvilket er afgørende i en tid med demografiske udfordringer og øget konkurrence fra andre uddannelsesinstitutioner. Samtidig er der et stort fokus på at udvide skolens efter- og videreuddannelsestilbud, så de i endnu højere grad kan imødekomme erhvervslivets behov for specialiseret viden og kompetenceudvikling.

– Vi skal være bæredygtige – både økonomisk og fagligt – men kvaliteten går vi ikke på kompromis med. Vi vil uddanne de bedste inden for vores felt og sikre, at Fredericia Maskinmesterskole fortsat er kendt som en institution med høj faglighed og stærke resultater, understreger Jens Færgemand.

Afslutningsvis fremhæver Jens Færgemand de kerneværdier, der driver hans tilgang til ledelse og præger hans beslutninger som rektor. For ham handler ledelse om at skabe balance mellem ambitioner og omsorg, både for medarbejdere, studerende og skolens fremtid. Han lægger vægt på at fastholde en høj standard i alt, hvad skolen foretager sig, samtidig med at der skabes et miljø, hvor mennesker trives og udvikler sig.

– Det gør ondt i hjertet, hvis vi skulle gå på kompromis med kvaliteten på grund af økonomi. Men så længe vi kan fastholde vores rammer, vil vi altid levere høj kvalitet. Vi har en sindssygt høj kvalitet i det, vi laver, og det er vi kendt for. Det skal vi fortsat være, slutter Jens Færgemand.

Selv når bølgerne går højt, og udfordringerne er mange, står Fredericia Maskinmesterskole solidt i strømmen af forandring. Under Jens Færgemands ledelse sejler institutionen med sikker kurs mod en fremtid, hvor tradition og innovation går hånd i hånd. Skolens arbejde er ikke blot en investering i de studerende, men også i den større fortælling om Danmarks teknologiske og grønne omstilling. I det ligger en dybere ambition: At uddanne ikke bare kompetente maskinmestre, men også fremtidens problemløsere, dem der bygger bro mellem teknik og samfundets behov.

Fredericia Maskinmesterskole er mere end en uddannelsesinstitution – den er et fyrtårn for faglighed, lederskab og menneskelig udvikling. I dette lys bliver skolens mission tydelig: At løfte hver enkelt studerende op til deres fulde potentiale, så de ikke blot mestrer deres fag, men også bidrager til at forme en verden, der tør tænke nyt.

Danmark hentede sikker sejr

0

Danmark fik en komfortabel sejr over Færøerne, men kampen var langtfra fejlfri. Efter en langsom start, hvor Færøerne faktisk havde føringen på et tidspunkt, kom Danmark endelig op i gear og vandt 33-24.

De første ti minutter af kampen var præget af uskarpt spil fra Danmark, og Færøerne udnyttede det til at tage føringen. Danmark havde svært ved at finde rytmen, og i den periode manglede de kreative kræfter som Helena Elver, der fik en velfortjent pause. Samtidig kunne Kristina Jørgensen ikke helt træde ind i den samme rolle, hvilket satte angrebsspillet på standby.

Men efter den første halve time kom Danmark tilbage. Forsvaret begyndte at fungere bedre, og Anna Kristensen, som stod en solid kamp i målet, spillede en central rolle. Samtidig fik angrebsspillet lidt mere flow, især da Anne Mette Hansen kom på banen og satte sit præg på kampen. Halvlegens slutning var dansk dominans, og føringen på 15-8 sendte Færøerne ind til pausen med en næsten umulig opgave.

Anden halvleg blev en formel affære for Danmark, hvor de hurtigt trak fra med en føring på 12 mål. Jesper Jensen benyttede lejligheden til at prøve nye taktikker og lade vigtige spillere som Elver og Emma Friis få hvile. Det danske forsvar blev ændret, og 5-1-forsvaret med Kaja Kamp fremskudt fik også sin chance. I den sidste del af kampen blev det en træningssession for danskerne, der spillede ud mod en modstander, der ikke havde noget at byde på i denne omgang.

Topscorer for Danmark var Trine Østergaard med fem mål. Selvom Danmark ikke var helt på toppen, var forskellen mellem de to hold for stor til, at Færøerne kunne gøre sig forhåbninger om en overraskelse. Danmark afsluttede den indledende fase ubesejret og går videre til den næste fase med to point i hånden.

Nye regler skal muliggøre sundhedslokaler i almene boligforeninger

0

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen indleder nu et tiltag for at ændre adgangen til sundhedstilbud for borgere i almene boligområder. Med en ny bekendtgørelse ændres reglerne for, hvornår almene boligforeninger kan etablere erhvervslokaler – en ændring, der ifølge Social- og Boligministeret skal gøre det lettere at skabe sundhedstilbud tæt på borgernes hjem.

– Vi kan ikke acceptere, at det er dit postnummer, der afgør din sundhedstilstand. Borgere i almene boligområder skal have nemmere adgang til sundhedstilbud, hvor de bor – og vi skal samtidig åbne områderne op for det omkringliggende samfund, udtaler Sophie Hæstorp Andersen i en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet.

I dag bor omkring en million mennesker i de almene boligområder, hvor sundhedstilstanden generelt er dårligere end i resten af landet. For eksempel er forekomsten af kroniske sygdomme som KOL og diabetes næsten dobbelt så høj i disse områder. Derfor har flere boligforeninger længe efterspurgt mulighed for at etablere erhvervslokaler til sundhedsformål, men lovgivningen har været en barriere, blandt andet ved at stille krav om et “boligsocialt” behov.

Med den nye bekendtgørelse bliver det nu muligt for alle almene boligorganisationer at etablere erhvervslokaler til sundhedsformål – for eksempel lægeklinikker eller tandlæger – hvis kommunen vurderer, at der er behov for det i boligområdet. 

– Hvis man tænker indsatserne sammen, vil man opdage, at boligpolitik i høj grad også kan være sundhedspolitik, understreger ministeren.

Bekendtgørelsen, der bliver sendt i høring inden jul, vil give mulighed for at etablere sundhedstilbud i alle almene boligafdelinger – ikke kun i udsatte områder, som tilfældet har været hidtil. Som et led i sundhedsreformen arbejder Social- og Boligministeriet desuden på at identificere eventuelle lovgivningsmæssige barrierer, der i dag kan hindre etableringen af lokaler til sundhedsformål i almene boligområder.

Der er også afsat 47,3 millioner kroner over de kommende tre år til sundhedsfremmende initiativer i almene boligområder gennem aftalen om fordelingen af SSA-reserven, som skal understøtte den nye bekendtgørelse.

Staten overtager aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne A/S

0

Regeringen har indgået en aftale med et bredt politisk flertal om, at staten skal overtage aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne A/S, der driver Danmarks største internationale lufthavn i Kastrup. Aftalen er blevet muliggjort gennem en betinget købsaftale mellem Finansministeriet og pensionsselskabet ATP, som indebærer, at staten opkøber 59,4 procent af aktierne. Samlet vil staten dermed opnå en ejerandel på 98 procent.

Politisk opbakning til statsligt ejerskab

Bag aftalen står regeringen samt Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Ifølge aftalepartierne er målet at sikre, at Københavns Lufthavn også fremover spiller en væsentlig rolle for Danmarks internationale tilgængelighed og økonomiske udvikling. Den danske stat planlægger dog på længere sigt at reducere sin ejerandel til 50,1 procent gennem frasalg, men vil fastholde aktiemajoriteten.

Finansminister Nicolai Wammen ser aftalen som en milepæl for dansk infrastruktur:

– Københavns Lufthavn er Danmarks største internationale lufthavn og yder et væsentligt bidrag til Danmarks internationale tilgængelighed. Jeg er meget glad for, at vi med den politiske aftale tager ansvar for at understøtte gode rammer for udviklingen i Københavns Lufthavn, udtaler Wammen i en pressemeddelelse fra Finansministeriet.

Han tilføjer, at det statslige ejerskab vil sikre en ansvarlig og langsigtet ejerkreds, der kan understøtte lufthavnens rolle som en central arbejdsplads og en vigtig del af dansk infrastruktur.

Markedsvilkår og regulatoriske godkendelser

Finansministeriet understreger, at købsaftalen med ATP er indgået på markedsmæssige vilkår. Handlen er dog afhængig af relevante regulatoriske godkendelser, før den kan gennemføres. Når aftalen træder i kraft, vil staten have betydeligt større kontrol over lufthavnen, hvilket ifølge aftalen skal fremtidssikre lufthavnens evne til at bidrage til den danske økonomi og arbejdsmarked.

Ifølge den politiske aftale er det dog ikke hensigten, at staten permanent skal eje næsten hele lufthavnen. Efter handlen med ATP skal staten som nævnt arbejde for at reducere ejerandelen til 50,1 procent, hvilket fortsat sikrer en aktiemajoritet, men åbner for en bredere ejerkreds.

Politiet justerer indsatsen mod indbrud på Fyn

0

Fyn er hårdt ramt af indbrud, og tal fra Fyns Politi viser en stor stigning i anmeldelser i de seneste måneder. Fra 1. oktober til 30. november er der registreret 308 indbrud på tværs af politikredsen, med Odense, Middelfart og Faaborg-Midtfyn som de mest belastede områder. Nu opruster politiet indsatsen og advarer borgerne om at tage forholdsregler for at sikre deres hjem.

Fyns Politi har mandag udsendt en pressemeddelelse, hvor de advarer borgerne om den store stigning i antallet af indbrud på tværs af politikredsen.

Juleindbruddene kan være startet tidligt

Politikommissær Jesper Bøg fra Fyns Politi peger på, at den traditionelle juleindbrudssæson måske er begyndt tidligere i år.

– Om det bare er juleindbrudssæsonen, der er startet lidt tidligere i år, det ved vi ikke, men vi kan se, at vi i den senere tid har fået rigtig mange anmeldelser om indbrud. I den anledning vil vi gerne give borgerne nogle gode forebyggelsesråd og samtidigt betrygge dem i, at vi har både et patruljemæssigt og et efterforskningsmæssigt fokus på området, siger Jesper Bøg.

Patruljeindsats styrkes dagligt

Fyns Politi bemærker at de følger udviklingen nøje og dagligt justerer deres indsats i de områder, der er mest belastede af indbrud.

– I forhold til indbrudsindsatsen betyder det, at der på daglig basis vurderes og prioriteres på det patruljemæssige tryk i områder, der har været ramt af indbrud, forklarer politikommisæren.

Statistikken for oktober og november viser, at Odense har oplevet hele 131 indbrud, mens Middelfart har haft 52 og Faaborg-Midtfyn 43. Samlet set tegner der sig en tydelig stigning, som også har ramt mindre belastede områder som Nyborg og Svendborg.

Forebyggelse er nøglen

I lyset af stigningen opfordrer Fyns Politi borgerne til at tage enkle forholdsregler, der kan gøre det sværere for tyvene at bryde ind. De anbefaler blandt andet at bruge timerstyret lys, have solide låse og sørge for, at huset ser beboet ud, selv når man ikke er hjemme. Fyns Politi understreger samtidig vigtigheden af nabohjælp som et effektivt værktøj mod indbrud.

Hvis man kommer hjem til et indbrud, opfordrer politiet til, at man ikke rydder op, før de har haft mulighed for at sikre spor.

Desuden understreger politiet vigtigheden af, at borgere melder mistænkelig adfærd eller køretøjer i nabolaget. Ifølge Jesper Bøg har tips fra opmærksomme borgere tidligere ført til opklaring af flere indbrudssager.

– Noget af det, der kan være med til at gøre en forskel i efterforskningen, er, hvis vi får tip ind fra borgere eller naboer, der fx har bemærket et køretøj eller personer, som de måske ikke på tidspunktet tænkte så meget over, men efterfølgende kan have haft noget med det at gøre. Den slags oplysninger undersøger vi altid, fortæller Jesper Bøg, og fortsætter:

– Vi har faktisk et par nyere sager, hvor sådanne tips har været med til at bringe os på sporet af gerningsmændene til flere indbrud, så vi vil i den grad opfordre borgerne til at tippe os, hvis de har set noget mistænkeligt.

Man kan kontakte politiet via 114 eller anmelde mistænkelige observationer på politi.dk.

Fyns Politi minder samtidig om, at de siden 2021 har tilbudt en politigaranti, som sikrer, at alle indbrudsanmeldelser følges op inden for 24 timer, medmindre andet aftales.

Danmark åbnede EM med komfortabel sejr over Kroatien

0

Danmark fik en solid start på håndbold-EM med en overbevisende 34-26 sejr over Kroatien i fredagens opgør.

Kampen begyndte med et stærkt dansk hold, hvor målmand Anna Kristensen hurtigt fik etableret sig som en af kampens profiler. Med 19 redninger, herunder flere på straffekast, var hun en uundværlig brik i sejren. Danmark kom hurtigt foran, og selvom Kroatien i en periode kunne følge med, var det tydeligt, at Danmark var det stærkere hold. I første halvleg var den danske føring stabil, men straffekastene drillede. Tre ud af fire blev brændt, hvilket holdt Kroatien inde i kampen længere, end det havde været nødvendigt.

Jesper Jensen forsøgte sig med et 5-1 forsvar, som han kunne anvende, hvis Kroatien havde formået at presse forsvaret, men dette blev aldrig nødvendigt. Ved pausen var Danmark foran 16-13.

I anden halvleg blev forskellen tydelig. Andrea Aagot Hansen og Michala Møller viste begge deres klasse og var med til at udbygge føringen. Efter 10 minutter af anden halvleg var forspringet vokset til 24-17, og fra det punkt var det kun et spørgsmål om, hvor stor sejren ville blive.

Den danske sejr blev en kollektiv indsats, hvor spillere som Helena Elver og Emma Friis også spillede en afgørende rolle. Det var en skuffelse for Kroatien, der aldrig kom til at true den danske sejr.

Med den første sejr i bagagen står Danmark nu på toppen af gruppe D, og næste opgave bliver Schweiz på søndag, hvor Danmark får mulighed for at følge op på sejren.

Skatteministeriet kendte til skattefejl i 10 måneder

0

Hundredtusindvis af danske boligejere kan stå over for en restskat, når årsopgørelsen for 2024 lander til foråret. Det skyldes fejl i beregningen af skatterabatten, som skulle sikre en glidende overgang til det nye boligskattesystem. Fejlen har været kendt af Skatteministeriet siden januar, afslører et notat nu, som DR har fået aktindsigt i.

Ifølge notatet, der er dateret januar i år, drejer det sig om cirka 720.000 boligejere. Tidligere var skønnet helt oppe på 900.000, men det er siden blevet nedjusteret af Vurderingsstyrelsen.

Kritik af håndteringen

Skatteadvokat Thomas Booker vurderer, at myndighederne burde have handlet hurtigere. Til DR siger han, at det er bekymrende, at kun de 75.000 boligejere med over 5.000 kroner i restskat blev informeret tidligere på året, mens resten først er blevet oplyst om problemet for nylig.

Han mener, at myndighederne bør sikre, at alle berørte behandles ens og informeres, uanset beløbets størrelse.

Styrelsen forklarer prioriteringen

Anne-Sofie Jensen, direktør i Vurderingsstyrelsen, har over for DR forklaret, at grænsen på 5.000 kroner blev brugt, fordi det er den normale tærskel for, hvornår årsopgørelser genberegnes.

Hun oplyser også, at de fleste af de berørte boligejere skylder under 2.000 kroner, men erkender, at omkring 660.000 boligejere vil få en mindre restskat.

Minister: Kendt problemstilling

Skatteminister Rasmus Stoklund kalder situationen “træls” og fortæller til DR, at problematikken har været kendt i længere tid og er blevet drøftet i forligskredsen bag de nye boligskatteregler.

Han understreger, at boligejere nu bliver vejledt om blandt andet muligheden for at indefryse restskatten, og at skatterabatten fremadrettet bliver beregnet korrekt i årsopgørelsen.

Trods forklaringerne møder myndighederne kritik for deres håndtering af sagen, da mange boligejere først nu får besked om fejlene.

DMI overvældet af interessen for at blive snemåler

0

Danskerne har kastet sig over opgaven med at måle sne. Det står klart, efter at Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i sidste uge søgte nye snemålere. På blot få timer strømmede der over 850 ansøgninger ind fra sneinteresserede borgere, hvilket tvang DMI til at lukke for tilmeldingerne.

– Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse fra DMI.

Han tilføjer, at interessen samtidig afspejler en stor opbakning til DMIs arbejde.

Hvad laver en snemåler?

Snemålere er borgere, der hjælper DMI med at registrere snedybde og sneudbredelse rundt om i landet. Opgaven kræver ikke andet end en tommestok, tildelt af DMI, og en stabil indsats. Målingerne skal helst foretages før kl. 8 om morgenen og indberettes via mobiltelefon.

Selvom det kan lyde lavpraktisk, er snemålere vigtige for DMIs arbejde. Mikael Scharling forklarer, at manuelle målinger stadig har klare fordele frem for automatiske systemer.

– Automatisk snemålerudstyr er både kostbart og kræver generelt meget service, kalibrering og kvalitetssikring. Derudover skal en snemåler også observere snedækket omkring, hvilket også er svært for en automatisk måler, lyder det fra klimatologen.

De præcise sneobservationer er afgørende for både vejrudsigter og klimaovervågning. Sneens tilstedeværelse påvirker blandt andet luftens temperatur, fordi den reflekterer lys og isolerer jorden. Det kan få nattemperaturen til at falde dramatisk, hvis sneen dækker jorden, forklarer DMI.

En vigtig opgave – og en særlig belønning

For snemålere betyder jobbet ikke kun tidlige morgener i kulden, men også muligheden for at bidrage til forskning og dokumentation. Observationerne kan eksempelvis bruges til at vurdere skader efter biluheld eller faldulykker. Og så er snemålere også afgørende for DMIs vurdering af, om Danmark har haft en landsdækkende hvid jul.

Til gengæld belønnes snemålerne med et symbolsk beløb på cirka 2900 kroner om året – og en tommestok.

Mangel på snemålere blev vendt til stor interesse

Baggrunden for jobopslaget var DMIs behov for flere snemålere i hele landet. Men det problem ser nu ud til at være løst. Ifølge DMI er det typisk kun nødvendigt at måle sne 10 gange om året, og sæsonen varer fra oktober til april.

– Den store interesse viser, at der er en folkelig opbakning bag DMI og de opgaver, vi varetager, og det er vi meget stolte af, udtaler Mikael Scharling.

Selvom DMI hurtigt måtte lukke for ansøgninger, understreger de, at det er positivt med så mange frivillige, der er klar til at hjælpe med at måle sneen i Danmark.