Det skulle have været et værn for demokratiet, et regelsæt der skulle sikre åbenhed og tillid i politisk kommunikation. Men i virkeligheden risikerer EU’s nye forordning om politisk annoncering at ramme skævt. For mens store koncerner og internationale kampagnebureauer har hele afdelinger til at håndtere jura og data, står de lokale medier, partiforeninger og små virksomheder nu med et tungt administrativt ansvar.

Hos Det Konservative Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Niels Flemming Hansen, vækker det bekymring.

»Formålet med forordningen er at skabe mere gennemsigtighed og tillid i politisk annoncering, så vælgerne kan se, hvem der står bag, og hvordan kampagner finansieres. Det skal sikre fair play og modvirke skjult påvirkning og altså ikke afskrække lovlige aktører som lokale medier og kandidater,« siger han.

Han understreger, at lovgivningen ikke er vedtaget i hans nuværende periode, men ser med alvor på, hvordan den implementeres i praksis.

»Det er altid et problem, når nye regler i praksis rammer de små først. Jeg har stor forståelse for, at lokale medier og små kommunikationsbureauer ikke har de tekniske systemer eller ressourcer, som større aktører har. Derfor er det vigtigt, at der hurtigt kommer vejledninger og praktiske værktøjer, så de små virksomheder får reel hjælp til at leve op til reglerne i stedet for at drukne i dem,« siger han.

En regel med gode intentioner

EU-forordningen om gennemsigtighed i politisk annoncering trådte i kraft den 10. oktober. På papiret handler den om at sikre, at borgere kan se, hvem der står bag en annonce, og hvorfra midlerne kommer. Men i virkeligheden oplever mange lokale medier, at systemet bliver en byrde, hvor usikkerhed og frygt for at overtræde reglerne får politikere og partier til helt at droppe lovlig annoncering.

For Niels Flemming Hansen er der ingen tvivl om, at tanken bag forordningen var god, men at virkeligheden på jorden ser anderledes ud.

»Der har nok været en forståelse for, at ikke alle aktører opererer på samme tekniske niveau. Men i implementeringen skal vi sikre, at små, uafhængige medier ikke bliver fanget i et bureaukratisk net, der ikke var tiltænkt dem,« siger han.

En risiko for ulighed

I praksis risikerer reglerne at skabe en ny form for skævvridning i mediebilledet. De store internationale spillere kan absorbere de nye krav og fortsætte som før, mens de små lokale udgivere presses ud af markedet.

»Det er desværre en reel risiko, når de store digitale giganter har hele afdelinger til at håndtere nye krav, mens lokale medier typisk står alene med opgaven. Derfor er det vigtigt, at der bliver tænkt i lempelser og målrettede løsninger for SMV’er, så reglerne ikke i praksis skaber ulighed mellem store og små,« siger Niels Flemming Hansen.

Han mener, at det ikke er første gang, en EU-regulering rammer de små hårdere end de store. Og netop derfor bør politikerne følge udviklingen tæt og sikre, at de gode intentioner ikke bliver kvalt af systemet selv.

Gennemsigtighed må ikke kvæle demokratiet

Kritikken fra branchen handler ikke om ønsket om at undgå regler, men om proportioner. I en tid, hvor lokaljournalistik og lokale valgkampe i forvejen kæmper for synlighed, kan et rigidt regelsæt gøre mere skade end gavn.

»Formålet er at beskytte borgerne mod skjult politisk påvirkning og misinformation, hvilket i sidste ende styrker demokratiet. Men det er vigtigt, at reglerne ikke bliver så komplekse, at de skræmmer lokale aktører væk fra debatten. En lovgivning, der i gode intentioners navn ender med at kvæle netop det, den forsøger at beskytte, altså et levende, oplyst demokrati, må vi naturligvis passe på med,« siger han.

En midlertidig lettelse

Ifølge Niels Flemming Hansen har danske myndigheder forsøgt at bløde overgangen op, så sanktionerne først håndhæves fra januar. Det giver en smule luft, men løser ikke problemet på lang sigt.

»Som jeg forstår det, har man fra dansk side allerede besluttet, at sanktionerne først træder i kraft i januar for netop at give små virksomheder tid til at tilpasse sig. Små aktører og deres begrænsede ressourcer er allerede tænkt ind i lovgivningen, men det skal vi fortsat have meget for øje,« siger han.

Han efterlyser samtidig, at EU-Kommissionen følger udviklingen tæt og justerer reglerne, hvis det viser sig, at de rammer demokratiets små tandhjul.

»Jeg opfordrer dem da til at følge udviklingen tæt og justere reglerne, hvis de viser sig at stå i vejen for demokratisk deltagelse, da gennemsigtighed aldrig må blive en administrativ barriere for at deltage i demokratiet,« siger han.

Et nødvendigt opgør med bureaukratiet

EU’s intention var at beskytte demokratiet mod manipulation og skjult finansiering. Men hvis reglerne ender med at skræmme lokale aktører fra lovlig annoncering, kan effekten blive den modsatte.

For Niels Flemming Hansen handler det nu om at genfinde balancen.
Han ønsker sig en EU-lovgivning, der fremmer åbenhed uden at kvæle initiativ og deltagelse.

»Vi skal have gennemsigtighed, men ikke på bekostning af demokratiets stemmer ude i landet,« siger han.

Det skulle have været et værn for demokratiet, et regelsæt der skulle sikre åbenhed og tillid i politisk kommunikation. Men i virkeligheden risikerer EU’s nye forordning om politisk annoncering at ramme skævt. For mens store koncerner og internationale kampagnebureauer har hele afdelinger til at håndtere jura og data, står de lokale medier, partiforeninger og små virksomheder nu med et tungt administrativt ansvar.

Hos Det Konservative Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Niels Flemming Hansen, vækker det bekymring.

»Formålet med forordningen er at skabe mere gennemsigtighed og tillid i politisk annoncering, så vælgerne kan se, hvem der står bag, og hvordan kampagner finansieres. Det skal sikre fair play og modvirke skjult påvirkning og altså ikke afskrække lovlige aktører som lokale medier og kandidater,« siger han.

Han understreger, at lovgivningen ikke er vedtaget i hans nuværende periode, men ser med alvor på, hvordan den implementeres i praksis.

»Det er altid et problem, når nye regler i praksis rammer de små først. Jeg har stor forståelse for, at lokale medier og små kommunikationsbureauer ikke har de tekniske systemer eller ressourcer, som større aktører har. Derfor er det vigtigt, at der hurtigt kommer vejledninger og praktiske værktøjer, så de små virksomheder får reel hjælp til at leve op til reglerne i stedet for at drukne i dem,« siger han.

En regel med gode intentioner

EU-forordningen om gennemsigtighed i politisk annoncering trådte i kraft den 10. oktober. På papiret handler den om at sikre, at borgere kan se, hvem der står bag en annonce, og hvorfra midlerne kommer. Men i virkeligheden oplever mange lokale medier, at systemet bliver en byrde, hvor usikkerhed og frygt for at overtræde reglerne får politikere og partier til helt at droppe lovlig annoncering.

For Niels Flemming Hansen er der ingen tvivl om, at tanken bag forordningen var god, men at virkeligheden på jorden ser anderledes ud.

»Der har nok været en forståelse for, at ikke alle aktører opererer på samme tekniske niveau. Men i implementeringen skal vi sikre, at små, uafhængige medier ikke bliver fanget i et bureaukratisk net, der ikke var tiltænkt dem,« siger han.

En risiko for ulighed

I praksis risikerer reglerne at skabe en ny form for skævvridning i mediebilledet. De store internationale spillere kan absorbere de nye krav og fortsætte som før, mens de små lokale udgivere presses ud af markedet.

»Det er desværre en reel risiko, når de store digitale giganter har hele afdelinger til at håndtere nye krav, mens lokale medier typisk står alene med opgaven. Derfor er det vigtigt, at der bliver tænkt i lempelser og målrettede løsninger for SMV’er, så reglerne ikke i praksis skaber ulighed mellem store og små,« siger Niels Flemming Hansen.

Han mener, at det ikke er første gang, en EU-regulering rammer de små hårdere end de store. Og netop derfor bør politikerne følge udviklingen tæt og sikre, at de gode intentioner ikke bliver kvalt af systemet selv.

Gennemsigtighed må ikke kvæle demokratiet

Kritikken fra branchen handler ikke om ønsket om at undgå regler, men om proportioner. I en tid, hvor lokaljournalistik og lokale valgkampe i forvejen kæmper for synlighed, kan et rigidt regelsæt gøre mere skade end gavn.

»Formålet er at beskytte borgerne mod skjult politisk påvirkning og misinformation, hvilket i sidste ende styrker demokratiet. Men det er vigtigt, at reglerne ikke bliver så komplekse, at de skræmmer lokale aktører væk fra debatten. En lovgivning, der i gode intentioners navn ender med at kvæle netop det, den forsøger at beskytte, altså et levende, oplyst demokrati, må vi naturligvis passe på med,« siger han.

En midlertidig lettelse

Ifølge Niels Flemming Hansen har danske myndigheder forsøgt at bløde overgangen op, så sanktionerne først håndhæves fra januar. Det giver en smule luft, men løser ikke problemet på lang sigt.

»Som jeg forstår det, har man fra dansk side allerede besluttet, at sanktionerne først træder i kraft i januar for netop at give små virksomheder tid til at tilpasse sig. Små aktører og deres begrænsede ressourcer er allerede tænkt ind i lovgivningen, men det skal vi fortsat have meget for øje,« siger han.

Han efterlyser samtidig, at EU-Kommissionen følger udviklingen tæt og justerer reglerne, hvis det viser sig, at de rammer demokratiets små tandhjul.

»Jeg opfordrer dem da til at følge udviklingen tæt og justere reglerne, hvis de viser sig at stå i vejen for demokratisk deltagelse, da gennemsigtighed aldrig må blive en administrativ barriere for at deltage i demokratiet,« siger han.

Et nødvendigt opgør med bureaukratiet

EU’s intention var at beskytte demokratiet mod manipulation og skjult finansiering. Men hvis reglerne ender med at skræmme lokale aktører fra lovlig annoncering, kan effekten blive den modsatte.

For Niels Flemming Hansen handler det nu om at genfinde balancen.
Han ønsker sig en EU-lovgivning, der fremmer åbenhed uden at kvæle initiativ og deltagelse.

»Vi skal have gennemsigtighed, men ikke på bekostning af demokratiets stemmer ude i landet,« siger han.