0.5 C
Copenhagen
lørdag 7. februar 2026
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Bil væltede om på taget – og harmonikasammenstød i Middelfart

Af
Redaktionen
-
0

Fyns Politi har torsdag registreret et døgn med alt fra færdselsuheld og spirituskørsel til flere indbrud og tyverier. I Glamsbjerg gik det galt for en bilist torsdag formiddag. En fører mistede herredømmet på Langbygårdsvej ved Vestfyns Gymnasium, hvor bilen med cirka 60 km/t ramte et “ensrettet”-skilt og endte på taget. Ingen personer kom til skade, men der skete betydelig materiel skade.

I Middelfart skete der et færdselsuheld på Valmuevej klokken 15.14, hvor tre biler var involveret. En bilist kørte op bag i en anden, som derefter blev skubbet ind i en tredje. Føreren af den påkørende bil kom lettere til skade, mens de øvrige slap uskadt.

Samme dag i Ejby blev en 56-årig mand fra Middelfart Kommune standset på Nørregade og sigtet for spirituskørsel. Manden havde desuden undladt at bruge sikkerhedssele.

Politiet modtog også flere anmeldelser om indbrud. I Nørre Aaby blev der på Idrætsvej stjålet et lille pengeskab, mens der i Middelfart blev anmeldt to indbrud på Frederiksøvænget – begge med adgang gennem dør, og i det ene tilfælde er der stjålet smykker.

I Assens Kommune blev der ligeledes begået indbrud og tyveri. På Egevej i Haarby blev et vindue brudt op, men der blev ikke stjålet noget. På Strandbyvej og Hjerupgyde blev der stjålet nummerplader fra biler.

I Nyborg blev der anmeldt indbrud på Granvej, hvor en rude var opbrudt, og der blev stjålet kontanter og smykker. På Nydamsvej blev der forsøgt indbrud, hvor en dør var forsøgt brudt op, men gerningsmanden nøjedes med at tage pantflasker og et el-løbehjul fra terrassen. Desuden blev der fra Banegårdsalleen stjålet begge håndtag fra et sort el-løbehjul.

Flere indbrud blev også registreret i Odense. På Hestehøjvej blev der stjålet smykker efter indstigning gennem et vindue ud mod en gangsti. På Utzons Allé blev der knust glas i en dør, og gerningsmanden stjal flere lamper. På Poppelvej blev der stjålet en standerlampe og en bordlampe, mens en mand på Hunderupvej blev afbrudt, da han forsøgte at tage en lampe fra en gavl.

I Svendborg blev der anmeldt et indbrudsforsøg på Mølmarksvej, hvor en sten på størrelse med en tennisbold blev kastet mod en rude, mens en person sad i stuen. Derudover fik en borger på Gerritsgade stjålet sin taske, mens hun sad på café.

I Søndersø på Nordfyn blev der anmeldt endnu et tyveri af nummerplader, denne gang fra en personbil på Langehede.

Dagens døgnrapport viser igen et bredt udsnit af sager, som politiet på Fyn nu arbejder videre med.

»Der kommer altid en sporvogn« – og denne gang standsede den på plejehjemmet

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

En stille formiddag på Othello Plejehjem i Fredericia bliver til noget særligt. Kaffekopper klirrer svagt på bakkerne, rollatorer skubber sig langsomt frem over gulvet i Oasen, og en stemning af mild forventning ligger i luften. Her, blandt planter, tæpper og fotos fra et levet liv, har Teaterforeningen Lillebælt slået et lille kulturelt hul i hverdagen.

To skuespillere – Mads Kronborg ved klaveret og Christian Bergman med mikrofonen – træder frem. De repræsenterer Teater Next, og foran et publikum af byens ældste borgere folder de forestillingen Der kommer altid en sporvogn ud. Et titelnummer, der næsten er et løfte i sig selv: at livet, på trods af alt, altid bringer noget nyt forbi.

Sven Gyldmarks eviggyldige og elskede sange bliver vakt til live igen. Publikum nynner med på »Er du dus med himlens fugle«, »Du er min øjesten« og selvfølgelig »Der kommer altid en sporvogn og en pige til«. For mange er det ikke bare melodier – det er minder fra ungdommen, fra biografsale og køkkenradioer, fra Dirch Passer og Ove Sprogøes tid som de to ungkarle, der med charme og sang konkurrerede om blikkene fra byens kvinder.

»Vi gjorde det i går,« fortæller Vanessa Knudstorp, bestyrelsesmedlem i Teaterforeningen Lillebælt. »Det var en forestilling, som egnede sig til et plejehjem, og så tænkte vi: hvorfor skulle vi ikke prøve det? Det er jo ikke sådan et område, hvor der sker så meget, tror jeg. Jeg arbejder ikke selv på plejehjem, men det er min fornemmelse, at det ikke er de ældste borgere, der bliver tilgodeset med sådan en kultur. Så derfor tænkte vi, at vi ville slå et slag for det.«

I Othellos fællesrum, Oasen, var der dæmpet summen, inden musikken begyndte. Beboere blev trillet ind, nogle med tæpper over benene, andre med rollatorer, og i hjørnet stod to unge mænd med instrumenter og et lille klaver.

»Det var en lille bitte forestilling med to skuespillere, som kommer med musikinstrumenter, og så synger de faktisk nogle af de gamle sange og laver et lille bitte show. Det er meget lille, men nærværende,« siger Vanessa Knudstorp, bestyrelsesmedlem i Teaterforeningen Lillebælt.

Det var hende, der tog initiativet til, at forestillingen overhovedet blev spillet på plejecentret.

»Jeg tog kontakt til Othello og spurgte, om det var noget, de var interesserede i, og det greb de med det samme. Og så afviklede vi det i går,« fortæller hun. Der var ikke tale om en åben forestilling, men et arrangement særligt for stedets beboere og deres pårørende.

»Det viste sig at være bedst, at det var beboerne på Othello, og så dagcenterets brugere og eventuelt pårørende. Vi fik hængt plakater op ude på Othello og lagt et lille filmklip i deres lukkede Facebook-gruppe, hvor skuespilleren fortalte, hvad det var, de skulle. Jeg vil tro, der var mellem 40 og 50 i går. Det var alt fra beboere, der blev kørt i kørestole, til nogen der kom med rollator, og nogen der selv kunne gå.«

Da alle havde fundet deres pladser, sænkede roen sig. Musikken fyldte rummet, og stemningen ændrede sig stille.
»Så var vi bænket derinde, og så havde vi sådan en hyggelig 45 minutter. Det var faktisk meget rørende, fordi de der sange, de sætter jo også noget i gang. Sådan minder man ikke også. Det var helt tydeligt at se. De kunne både synge med, men der var også flere, der blev bevæget undervejs, fordi de måske har mistet en ægtefælle, eller måske sad sammen med deres ægtefælle.«

Da forestillingen sluttede, blev der ikke travlt med at rejse sig. Mange ville sige tak.

»De var meget begejstrede, og så var der faktisk en stor taknemmelighed over, at der var nogen, der ville komme og optræde for dem,« siger Vanessa. »De her to unge fyre, som synger – Mads og Christian Bergman – de gik hen til beboerne bagefter, og folk fortalte dem, at de kendte sangene udmærket godt, og hvor dejligt det var, at de kom.«

Om det bliver begyndelsen på en ny tradition, er endnu uvist.

»Jeg vil ikke afvise det, men det er jo ikke min beslutning alene. Men jeg synes, det var vigtigt, at vi som samarbejdspartner med kommunen også gjorde noget for et segment af borgere, som måske ikke bliver tilgodeset. Nu var det en relativ lille forestilling, så derfor valgte vi at springe ud i det.«

Hun smiler, når hun tænker tilbage på dagen. For Vanessa Knudstorp og Teaterforeningen Lillebælt blev det mere end et arrangement – en påmindelse om, hvor meget de små formater kan betyde.
»Alt i alt var det en fin lille ting, der blev ført op – og for de andre borgere i kommunen også.«

DSV bliver ny logistikpartner for Danmarks olympiske deltagelse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Når de danske atleter i de kommende år rejser ud for at repræsentere Danmark ved de olympiske og paralympiske lege, bliver det med transportgiganten DSV som ny partner i kulissen. Frem til og med 2028 skal DSV stå for al fragt i forbindelse med Danmarks deltagelse ved i alt 11 olympiske og paralympiske events samt ved de årlige DIF DM-uger.

Bag enhver dansk medalje gemmer der sig ikke kun hårdt arbejde på banen, men også et stort logistisk maskineri. Udstyr, redskaber og materialer skal flyttes sikkert og effektivt verden rundt, og det kræver både erfaring og præcision.

»Håndtering af fragt i forbindelse med disse events er både en meget kompliceret og utrolig vigtig opgave. Derfor er jeg yderst tilfreds med, at vi har indgået et partnerskab om fragten med et så kompetent firma som DSV, og at aftalen løber i så lang tid. Jeg er sikker på, at DSV vil medvirke til, at de danske atleter og forbundene får de bedste rammer for at kunne præstere deres bedste,« siger Morten Mølholm Hansen, direktør for DIF og olympisk generalsekretær.

Partnerskabet dækker både de store internationale begivenheder og det nationale »mini-OL«, DIF DM-ugen, hvor over 2.000 danske atleter hvert år dyster i mere end 30 sportsgrene.

Hos DSV glæder man sig til opgaven.
»Vi har musklerne og erfaringen til at løse logistikopgaver i den helt tunge liga, og derfor føles det naturligt at tage ansvar i det danske OL-setup,« siger Morten Lisby, managing director Air & Sea hos DSV.

Fritz Poulsen, managing director Road hos DSV, supplerer
»Vi håber, at vi kan være med til at give de danske atleter de bedste forudsætninger for at konkurrere og forhåbentlig komme hjem med medaljer. Det handler om at skabe rammerne for at vinde.«

DSV, der har hovedsæde i Hedehusene, blev grundlagt i 1976 og beskæftiger i dag omkring 160.000 medarbejdere på tværs af mere end 90 lande. Koncernen leverer transport- og logistikløsninger inden for vej-, sø- og luftfragt samt lagerstyring.

De kommende år byder på en lang række store events, hvor DSV bliver en central partner. Blandt andet ungdoms-OL i Skopje i 2025, Vinter-OL i Milano Cortina i 2026, European Games i Istanbul i 2027 og Sommer-OL i Los Angeles i 2028.

Dermed får de danske atleter ikke blot en stærk logistikpartner i ryggen – men også en med ambitioner om at skabe de bedste betingelser for dansk eliteidræt på den internationale scene.

Motorcyklist alvorligt kvæstet efter sammenstød

Af
Redaktionen
-
0

Onsdag blev endnu et døgn med et bredt udvalg af sager for Fyns Politi – fra grove indbrud i Middelfart og Faaborg til spirituskørsel, uheld og besiddelse af stoffer.

I Middelfart blev der anmeldt to indbrud på Frederiksøvænget. Det første skete omkring klokken 07.20, hvor gerningsmanden kom ind gennem en opbrudt dør og stjal smykker. Senere på aftenen, klokken 20.58, blev der igen anmeldt indbrud på samme vej. Her er indstigningsmetoden ukendt, og der er endnu ikke overblik over de stjålne genstande.

I Faaborg blev der anmeldt to indbrud på Fjordtoften – det første klokken 05.45, hvor gerningsmanden havde afmonteret et vindue og stjålet smykker og kontanter. Det andet skete senere på aftenen klokken 21.49, hvor en rude var aflistet. Her er der ikke overblik over, hvad der blev stjålet.

Også i Hesselager har tyve været på spil. Her blev et vindue aflistet i en bolig på Landevejen, hvorfra der umiddelbart er stjålet kontanter. I Odense NØ blev der begået indbrud i en villa på Biskorupvej, hvor en knust rude gav adgang til huset. Her blev der stjålet smykker og værktøj.

Flere trafikanter måtte desuden se blå blink i bakspejlet. På Vestre Stationsvej i Odense blev en 27-årig mand fra Aalborg sigtet for spirituskørsel. Bilen, han kørte i, var brugsstjålet, nummerpladerne var stjålne, han var frakendt førerretten og havde ikke sikkerhedssele på. Senere på dagen blev en 23-årig mand fra Odense sigtet på Kochsgade for at køre bil påvirket af euforiserende stoffer – også han var frakendt kørekortet.

På Slettensvej i Odense N kørte en bilist ud for ubetinget vigepligt og ramte en motorcyklist. En person blev ifølge politiet alvorligt tilskadekommet.

En 53-årig mand fra Odense blev på Hvenekildeløkken sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer, og i Svendborg blev en 22-årig mand ligeledes sigtet for besiddelse af stoffer i Byparken.

Døgnrapporten rummer også en række mindre sager: På Prins Haralds Allé i Odense blev der stjålet møbler fra et hus efter indstigning gennem et vindue, mens en 34-årig mand fra Esbjerg blev sigtet for at urinere inde på en beværtning på Østre Stationsvej. I Svendborg blev en telefon stjålet fra en taske på St. Byhavevej, og på Bergthorasvej i Odense NV er der anmeldt en tabt eller stjålet nummerplade.

Endelig skete der et trafikuheld i Bogense på Odensevej klokken 18.05, hvor en bil måtte undvige for en anden og ramte et hegn og et skilt, inden den væltede om på taget. Vragdele ramte en parkeret varebil, men ingen personer kom til skade.

På Stensbyvej i Skamby blev der desuden anmeldt tyveri af nummerplader fra en personbil.

Allan Olsen: »Jeg kan ikke andet»

Af
Janus Bang
-
0

Når han næste år fylder 70, bliver det ikke i stilhed, men i transit — endnu et år, endnu en turné, endnu et rum at fylde med historier. Han har for længst opgivet at forklare, hvorfor han stadig gør det. Inden han bliver 70 gæster han Fredericia, og der venter endnu en optræden, han glæder sig. Det er et privilegium. Det er ikke et program, det er en rytme. Han konstaterer bare: »Der har i princippet kun været en måneds pause.» Mere behøver han ikke sige. Resten forstår man i pauserne, hvor han læner sig mod det selvfølgelige: arbejdet.

Allan Olsen er god til at tale, det ved man, hvis man har oplevet ham på en scene. Han sætter også lyd og ord til sine fortællingerne, om lidt står han på scenen i Fredericia. Det er i den forbindelse, at vi taler med en af Danmarks største sangere og sangskrivere.

»Der er ikke noget hårdt ved det,« siger han, næsten forundret over spørgsmålet om være til stede på en scene. »At stå på en scene foran et publikum er et stort privilegium. Hvis det er hårdt at være i showbiz, så er det kun ens egen skyld.«

Det kunne stå som epigraf for den karriere, han har skabt: ingen mytologi om lidelse som kvalitetsstempel, ingen forklaringsdans — bare et håndværk, der forfines af at blive udført igen og igen. Og netop derfra begynder fortællingen om det, der holder ham kørende.

Starten er det mest krævende, siger han. Ikke fordi han er bange for scenen, men fordi balancen kræver præcision. »Det værste er næsten at komme i gang,« siger han. »Man skal finde balancen mellem at forny sig selv og samtidig tilfredsstille sit publikum. De vil gerne høre det, de kender, og selv vil man gerne udvikle det.« Det er den indre skruenøgle, han drejer på ved hver sæsonstart: hvor meget skal ændres, og hvor skal man læne sig mod det genkendelige?

Efter et par weekender klikker det. »Når man først har spillet de første weekender, så begynder det at være en kvalitet. Og så ser jeg menneskerne igen. Vi er gode til at rejse sammen – vi elsker alle sammen at flytte os.« Rejsen er mere end logistik. Det er en arbejdsform. I bilen, i toget, i de små huller mellem lydprøve og koncert, skriver han om på prioriteringerne, åbner for anekdoterne, justerer betoningen. Ikke som et regneark over hits og mellemspil, men som en samtale med rummet og det publikum, der insisterer på både at blive rørt og genkendt.

At han »kommer af en anden tid og skole« er ikke en identitetsmarkør; det er en forklaring på hans metode. »Jeg kommer af en anden tid og skole, og det er jeg glad for. Vi er nået til et sted, hvor man ikke længere kan se forskel på, hvad der er ægte, og hvad der er fake.« Han nævner som eksempel et AI-spundet interview mellem B2 og Djengis Khan — mere kuriositet end trussel, men symptomatisk for grænsesløringen. »Det er jo fuldstændig vanvittigt, man kan ikke længere skelne.«

Alligevel er han ikke dommedagsmand. Pendulet svinger altid, siger han. »Alt går i bølger. Der kommer en modreaktion. Det hele bliver analogt igen. Kidsene kan ikke holde det ud. De er født ind i det og vil altid prøve at stå op imod det.« Man kan høre den gamle lærling i den sætning: troen på at materialet — ordet, tonen, kroppen i rummet — vinder, fordi det er det, der kan mærkes.

Læs — rigtige bøger — hver dag

Rådet til de unge er krystalklart og næsten gammeldags i sin enkelhed: Læs. Ikke for CV’ets skyld, men for sprogets. »Læs,« siger han. »Læs skønlitteratur. Ikke lydbøger – de er terapi. Rigtige bøger. Ti minutter om dagen. Side op og side ned.« Og ikke pligt, men lyst: »Noget, der fanger dig. Ikke skolelæsning. Noget, du vil læse. Det gør dig både til et bedre menneske og en bedre sangskriver.«

Han citerer Dylans lakoniske svar på, hvordan man bliver sangskriver: »Man skal bare kunne sige John Steinbeck.« Det er en poetik forklædt som navn-drop: Empati over bravader, nærhed over effekt. »Jeg er helt enig,« siger Olsen. »Jeg har altid været mere Steinbeck end Hemingway. Hemingway skriver fantastisk, men han har ikke Steinbecks empati.«

Læselysten kom sent. »Jeg var midt i 20’erne, før jeg knækkede læsekoden. Det skete, da jeg læste Steinbeck – Dagdrømmere og nogle af de sjovere først. Siden har jeg læst enormt meget.« Han forklarer forskellen mellem at læse og at lytte sådan her: »Når du læser, skal du sætte dig ned. Du kan ikke lave noget andet. Du vælger det aktivt. Og du skaber din egen stemme inde i hovedet. Det kan ingen lydbog give dig.«

Det er også en opskrift på sangen: At få læserens — senere lytterens — indre stemme til at tale med.

Sange, ingen andre ville skrive

»Jeg kan ikke andet,« siger han om sit arbejdsliv. Det lyder beskedent, men rummer en æstetik. Ikke fordi han ikke kunne noget andet i princippet, men fordi alt andet ville være mindre nødvendigt. »Jeg har aldrig lavet andet, siden jeg var 18. Jeg prøvede engang at tænke på et karriereskift – men fandt hurtigt ud af, at jeg ikke kan bruges til noget som helst andet.« Han griner: »Så jeg skyndte mig tilbage på min pind.«

Det er, når han taler om selve arbejdet, at nerven bliver tydelig. »Jeg har altid forsøgt at skrive sange, som de andre ikke ville skrive. Det er faktisk kedeligt at skrive sange – så det skal i det mindste være om noget, ingen andre ville vælge. En fiktiv person, en sær figur, noget skævt. Så bliver det sjovt.« Det er ikke eksotisme for effektens skyld; det er et forsøg på at åbne sproget mod nye blikke. De mennesker, der sjældent får en sang — den perifere nabo, den pinlige onkel, den dér drøm, man helst ikke vedkender sig — får stemme. I de figurer opstår et moralsk eksperiment: Kan man skrive dem frem, så sympatien netop ikke bliver billig, men vundet?

»Rockkulturen skulle være oprørsk. Men der findes ikke noget mere konservativt end rocken. Det er de samme tre minutter, bas, trommer, guitar, keyboard. Man er ikke kommet længere. Det er en stor gentagelse.« Det er ikke en afvisning af formen; det er en kritik af dovenskaben. Hvis skabelonen er givet, må man fylde den med noget, der stiller spørgsmålstegn ved skabelonen. »Jeg vil hellere synge om en hoftedysk på et værgehønseri end om dine læber. Det er ikke svært at være progressiv i en branche, hvor alt er så firkantet.«

Den sætning kan læses som en metode: Find det uventede objekt — hoftedysken, værgehønseriet — og lad det belyse det menneskelige. Iblandt de mærkelige ting, man kan synge om, opstår forbindelser, som kærlighedssangen alene ikke længere kan bære.

Hvorfor de holder: de gamle navne

Han søger ikke forklaringen i biografiernes anekdoter, men i historien som ramme. »De kom ud af en tid, hvor alt var nyt. Efterkrigstiden, 50’erne og 60’erne. Den vestlige kultur var omfugelig. Der var en enorm velstand og en ny frihed. Unge kunne for første gang lade være med at arbejde og stadig klare sig. De kunne pjække, lade håret gro, finde på noget.« Rummet for eksperiment var større, og derfor blev antallet af egentlige genier bemærkelsesværdigt. »Der kom fem, ti, tyve genier på få år. Resten af os har stået på skuldrene af dem siden.«

Nutiden er på én gang rigere på udgivelser og fattigere på tyngde. »Alt vælter ind over os. En tornado på Jamaica og kommunalvalg i Børkop er lige vigtige. Derfor bliver alting uvæsentligt. Vi når ikke at fordøje noget.« I den situation bliver live-øjeblikket, hvor ord og krop og rum mødes, endnu vigtigere. Det kan fordøjes, fordi det sker i én hastighed: nu.

Olsen nævner i forbifarten, at hans publikum spænder fra 17–18-årige til de hvidehårede. Det er ikke en PR-pointe; det er et arbejdsforhold. At skrive sange, der ikke kræver, at man allerede deler referencer, men tilbyder en indgang — via humor, via fortælling, via en bestemt type nordjysk tørhed — er en disciplin. De unge kommer for skarpheden, de ældre for genkendelsen. I midten opstår rummet, hvor et ordvalg kan binde alderen sammen.

Nogle steder sætter sig i sangskriverens blik. For Olsen er det byer, hvor historien ikke kun er skiltetekst, men lufttryk. »Jeg elsker at komme i Fredericia,« siger han. »Bare tanken om en by, der ligger over for en anden by med en bro imellem – det sætter fantasien i gang. Skal vi stjæle en båd og sejle derind i nat?« Han ler. »Allerede dér opstår der myter, og det gør de ikke på internettet.«

Han uddyber næsten uden at vide det: Når murstenene taler — når vandet, porten, broen, buegangen er mere end geografi — kan sangene finde jordforbindelse. »De byer har en historie, der præger folk. Det mærker man. Det er derfor, jeg godt kan lide at spille dér.« Det er som om han siger: Sangene står bedre, når der er sten under dem.

Olsen er ikke typen, der romantiserer forberedelsen, men man kan høre de små ritualer bag hans sætninger. Kaffen der forsvinder halvvejs, inden han lægger planen for aftenens første tre numre. Den hurtige vandring gennem salen, før dørene åbner, hvor han måler akustikken med stemmen og noterer sig, hvor latteren lander. En blyant. Et papir med hakkede ord og krydser. Et nik til lydmanden, en bemærkning om, at lampen i højre side ikke må skrue den sidste dialog ihjel.

Han formulerer det ikke sådan, men når han taler om “at komme i gang”, er det også disse små håndgreb, han mener: at trykke sig frem til balancen, hvor opmærksomheden fra salen bliver en medspiller og ikke et pres.

Stemmen, alderen og det nødvendige tempo

Det er en fortærsket kliché, at alder skulle give mere sjæl i stemmen. Olsen taler om det uden glamour. Han har ikke ønsket at blive ældre for kunstens skyld. Han er bare blevet det, mens han arbejdede. Den ro, der ligger i hans udtale — de små åndehuller, de enstavelseslange pauser — kommer ikke fra planlagte effekter, men fra et tempo, der må passe til virkeligheden. Den virkelighed er: Han fylder 70 næste år, og han står stadig på scenen, fordi “jeg kan ikke andet”. Det er ikke trods; det er nødvendighed.

Billetter til koncerten i Fredericia findes her

Spiritus, stoffer og indbrud på stribe – her er døgnets sager fra Fyn

Af
Redaktionen
-
0

Et døgn med både spirituskørsel, narkobilister, indbrud og hærværk har givet Fyns Politi nok at se til. I Middelfart blev der anmeldt et tyveri på Odensevej, hvor en mand oplyste, at hans kørekort og sundhedskort var blevet stjålet fra jakkelommen, mens han handlede i Rema 1000.

I Faaborg blev der begået indbrud i en bolig på Parkvej, hvor gerningsmanden kom ind gennem et opbrudt vindue. Der er endnu ikke overblik over, hvad der er blevet stjålet.

Odense fylder igen mest i døgnrapporten. På Thomas Overskous Vej rykkede en patrulje ud klokken 05.12 til et igangværende indbrud. Den formodede gerningsmand, en 38-årig mand, blev anholdt omkring 300 meter fra stedet.

Senere på formiddagen blev en 26-årig mand fra Odense sigtet for narkokørsel på Kochsgade, mens en 66-årig mand i Blommenslyst blev standset på Middelfartvej og sigtet for spirituskørsel, da en alkometertest viste en promille over det tilladte.

I Otterup endte endnu en spiritussag, da en 55-årig kvinde klokken 20.35 på Bredgade påkørte en parkeret bil og blev testet positiv for alkohol.

Også færdselsuheld har fyldt. På Birkelunden i Odense V skete der en påkørsel bagfra, hvor en bilist ramte en forankørende, som derefter blev skubbet videre ind i en tredje bil. Der var ingen personskader, men en af de implicerede blev kørt til rutinetjek på sygehuset.

Desuden modtog politiet en række anmeldelser om mindre hærværk og tyverier.
I Vintapperstræde blev en mand skubbet i jorden efter en konflikt med to jævnaldrende, og på Kastanievej blev en bil ridset i lakken langs højre side.
I Hybenhaven blev en vinduesvisker ødelagt, mens en borger på Benedikts Plads fik stjålet et sygesikringsbevis fra postkassen.

Endelig blev der anmeldt indbrud på Sørup Kirkevej i Svendborg, hvor der blev skaffet adgang gennem et vindue. Heller ikke her er der overblik over, hvad der er stjålet.

Nye regler skal bane vej for flere lokale fritidsjob til unge

Af
Mille Dyhrberg
-
0

ARBEJDSMARKEDET. Fra 1. januar 2026 får virksomheder i lokalområdet større frihed til at lade 13-17-årige løse praktiske opgaver med maskiner. Regeringen og arbejdsmarkedets parter skrotter forbudslisten for maskiner og erstatter den med en risikovurdering på den enkelte arbejdsplads. Det kan åbne døre for unge, der gerne vil have erfaring fra fx rengøring, grøn drift eller lette opgaver i produktionen.

I dag har kun omkring halvdelen af de 13-17-årige et fritidsjob. Jobbene er samlet i få brancher, og knap hver femte arbejder i et supermarked, mens kun omkring tre procent er i industrien. Med de nye rammer håber parterne at sprede fritidsjobbene til flere fag og virksomheder.

Kernen i aftalen er, at det fremover er arbejdsgiveren der vurderer, hvilke maskiner den unge må betjene. Det kan være opgaver som at slå græs, feje eller vaske gulv med maskiner der tidligere var udelukket. Målet er at give de unge mere varierede opgaver og et bedre indblik i forskellige arbejdspladser allerede i skoletiden.

Sikkerheden skal følge med. Virksomheder med mere end ti ansatte skal inddrage medarbejdere eller arbejdsmiljøorganisationen i risikovurderingen af den unges arbejde. Derudover skal en person over 18 år med den nødvendige indsigt føre effektivt tilsyn, når den unge er i gang. Lokalt kan det betyde, at både små håndværksfirmaer, idrætsanlæg, boligforeninger og servicevirksomheder får lettere ved at byde unge ind uden at gå på kompromis med trygheden.

Hos regeringen peges der på, at et fritidsjob giver unge ballast i hverdagen. »Flere unge skal have et fritidsjob, fordi det at møde til tiden og få ansvar for nogle arbejdsopgaver, giver unge selvtillid og læring, så de bedre kan lykkes på uddannelsen, på arbejdet og i alt det, de ellers vil. Med aftalen sender vi et stærkt signal til virksomhederne om, at vi forenkler reglerne, men at vi også forventer, at de er deres ansvar bevidst og skaber gode og trygge fritidsjobs til de unge« siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek.

Også lønmodtagersiden ser muligheder i de nye rammer. »Et fritidsjob kan give de unge erfaringer, der rækker langt ud over det tekniske. De lærer at møde til tiden, tage ansvar, arbejde sammen og forstå, hvordan en arbejdsplads fungerer. At udvide mulighederne for fritidsjob kan også åbne de unges øjne for fx erhvervsuddannelser og for job, de måske ikke kender i dag« siger Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation FH.

Fra arbejdsgiversiden lyder der opbakning til at fjerne barrierer. »Det er et meget positivt og vigtigt skridt, at vi nu får fjernet en række af barriererne for, at unge kan få fritidsjob. Et fritidsjob giver kompetencer, erfaringer og selvtillid, som de unge både kan bruge i skolen og i arbejdslivet senere hen. Det giver også en oplevelse af ansvar og at være en del af et arbejdsfællesskab, som kan være et vigtigt værktøj i kampen for, at alle unge trives og kommer i job eller uddannelse« siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening DA.

Den gennemgribende forenkling er sidste del af regeringens udspil om flere fritidsjob. Den reviderede bekendtgørelse om unges arbejde træder i kraft 1. januar 2026, og lokale arbejdsgivere kan allerede nu begynde at planlægge, hvilke opgaver unge kan varetage sikkert og forsvarligt.

Venstre vil nedbringe ventetiden hos speciallæger – 125 millioner kroner og 25 nye praksisser på vej

Af
Andreas Andreassen
-
0

Ventetiden for at komme til speciallæge i Region Syddanmark er for mange patienter blevet en prøvelse i tålmodighed. Hvor ventetiden til behandling på sygehusene nu er tilbage på niveauet før corona med et gennemsnit på 32 dage, er billedet et andet uden for hospitalernes mure. Her må patienter i gennemsnit vente 21 uger for at komme til øjenlæge, 16 uger for at komme til hudlæge – og i psykiatrien kan ventetiden strække sig helt op til 155 uger.

For Venstre i Region Syddanmark er det ikke godt nok. Derfor foreslår partiet nu en markant udvidelse af kapaciteten med 25 nye speciallægepraksisser over de næste fire år. Et initiativ, der skal fordeles på de fagområder, hvor ventetiderne er længst – og som ifølge regionsrådsmedlem Pernelle Jensen (V), formand for Børn- og Uddannelsesudvalget, også skal være geografisk spredt, så alle dele af regionen får gavn af indsatsen.

»Vi har allerede gjort meget for at nedbringe ventetiderne, men det går for langsomt. I denne valgperiode har vi udvidet kapaciteten med 14 nye ydernumre, og i nogle specialer ser vi nu, at ventetiden begynder at falde. Men vi vil have, at det går hurtigere – og derfor skruer vi op for det, vi ved virker,« siger Bo Libergren (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark.

Ventetider, der spænder ben

De nye tal for ventetider hos speciallægerne viser, at presset er størst i psykiatrien. For voksne patienter er ventetiden på at komme til en praktiserende psykiater i gennemsnit 155 uger, mens den i børne- og ungepsykiatrien ligger på 96 uger. Det er ventetider, som Venstre betegner som »helt uacceptable«.

»Der er ingen tvivl om, at psykiatrien er det område, hvor udfordringen er størst. Vi har allerede oprettet otte nye ydernumre inden for psykiatrien, og vi har fjernet de økonomiske begrænsninger for speciallægerne, så de kan tage flere patienter. Men der skal gøres mere, for vi er stadig alt for langt fra et niveau, der er rimeligt for patienterne,« siger Pernelle Jensen.

Hun peger samtidig på andre specialer, hvor ventetiderne fortsat er høje.

»For eksempel har neurologerne en ventetid på omkring 25 uger, og for plastikkirurgerne ligger den på cirka 31 uger. Det er også områder, hvor flere patienter venter på behandling, blandt andet fordi der er flere, der bliver diagnosticeret med modermærkekræft. Derfor har vi lige oprettet et nyt ydernummer inden for plastikkirurgien, som træder i kraft i det nye år,« fortæller hun.

En investering i sundhed – og i tryghed

Det nye initiativ vil ifølge Venstre koste omkring 125 millioner kroner, men pengene er ifølge partiet givet godt ud.

»Det handler ikke kun om at reducere ventetider – det handler om tryghed. Når man har brug for at komme til en specialist, skal man ikke vente i måneder eller år. Det slider på både livskvalitet og tillid til systemet. Derfor er det vigtigt, at vi investerer i at udvide kapaciteten og gøre det lettere at komme til,« siger Pernelle Jensen.

Hun understreger, at den geografiske fordeling også spiller en væsentlig rolle.

»Vi skal sikre, at der ikke er borgere, der skal køre halve og hele timer for at komme til en specialist. Det er ikke rimeligt, at man bor et sted, hvor der slet ikke er en øjenlæge eller psykiater i nærheden. Derfor skal vi tænke de nye ydernumre strategisk og sørge for, at de bliver placeret dér, hvor behovet er størst.«

Nye ydernumre – et af de mest effektive redskaber

Oprettelsen af nye ydernumre – den autorisation, som giver læger ret til at praktisere under sygesikringen – er et af de mest håndgribelige redskaber, regionen har for at øge kapaciteten i sundhedssystemet. De seneste år er der i Region Syddanmark oprettet 14 nye ydernumre fordelt på forskellige specialer, hvoraf otte er i psykiatrien.

»Når vi udvider antallet af ydernumre, udvider vi i praksis kapaciteten. Det betyder, at flere patienter kan få behandling inden for det offentlige system, frem for at blive henvist til privathospitaler eller gå i stå i ventetidssystemet,« forklarer Jensen.

Hun peger samtidig på, at Venstre har fjernet økonomiske begrænsninger for speciallæger – især inden for psykiatrien – så de kan tage flere patienter uden at ramme loftet for deres aktivitetsloft.

»Det skal kunne betale sig at hjælpe flere, og der må ikke være økonomiske barrierer, der forhindrer speciallæger i at gøre netop det,« siger hun.

Et sundhedsvæsen med to udfordringer

Mens de fysiske sygdomme i dag bliver behandlet hurtigere end under pandemien, halter systemet på andre områder.

»Der har været et stærkt fokus på sygehusenes ventetider, og det har båret frugt. I dag ligger ventetiden på 32 dage for fysiske sygdomme, hvilket er tilbage på niveauet fra før corona. Men samtidig har speciallægeområdet haltet bagefter. Der har simpelthen ikke været nok hænder og kapacitet til at følge med,« siger Jensen.

Hun anerkender, at udfordringen er kompleks. Det tager tid at uddanne speciallæger, og efterspørgslen på deres ydelser er stigende – både fordi flere danskere lever længere, og fordi flere sygdomme opdages tidligere.

»Det her er ikke noget, vi kan løse med et snuptag. Men vi kan skabe rammerne for, at flere får adgang til behandling. Derfor skal vi bruge de redskaber, vi har, og det er netop at udvide antallet af praksisser og sikre, at de bliver brugt effektivt,« siger hun.

Et skridt på vejen

Venstre ser de 25 nye speciallægepraksisser som et vigtigt skridt, men ikke som en endelig løsning.

»Vi skal løbende evaluere, hvordan det går. Hvis ventetiderne ikke falder, må vi se på, hvad der mere skal til. Det vigtigste er, at patienterne mærker en reel forskel,« siger Pernelle Jensen.

Hun håber samtidig, at initiativet kan være med til at genskabe noget af den tillid, som mange patienter har mistet, når de har ventet i månedsvis – eller år – på behandling.

»Vi kan ikke have et sundhedsvæsen, hvor man mister håbet, før man får en tid. Det er menneskeligt urimeligt, og det vil vi ændre på. Vi skal have et system, hvor man som patient kan føle sig tryg i, at hjælpen faktisk er til at få,« siger hun.

Med de nye 25 ydernumre og en investering på 125 millioner kroner tager Venstre i Region Syddanmark endnu et skridt i retning af et mere tilgængeligt og effektivt sundhedsvæsen.

»Det her handler i sidste ende om mennesker. Om dem, der venter, og om at give dem håb og hurtigere behandling. Det skylder vi dem,« siger Pernelle Jensen.

Sverige: Verdensklasse velfærdsøkonomi under konjunkturpress

Af
Stig Brammer
-
0

Sverige: Verdensklasse velfærdsøkonomi under konjunkturpress

ØKONOMI. Sverige er internationalt anerkendt for sin høje levestandard og evnen til at kombinere high-tech kapitalisme med en af verdens mest omfattende universelle velfærdsmodeller. Landet er kendetegnet ved globalt konkurrencedygtige industrier inden for ingeniørarbejde, minedrift, stål og papirindustri.

Høj velstand og lav ulighed

Sveriges økonomiske resultater placerer landet solidt i den globale elite.

  • Sverige: Ligger typisk omkring nr. 12-16 i verden for BNP pr. indbygger.
  • Danmark: Ligger typisk omkring nr. 6-10 i verden for BNP pr. indbygger, hvilket gør Danmark til et af de rigeste lande i verden målt på denne parameter.

Den omfattende velfærdsstat sikrer samtidig en bemærkelsesværdig lighed. Sveriges Gini-koefficient er 29,3 (2023-tal), hvilket placerer landet i den globale top 5 over de mest lige samfund i verden. Danmark, med en Gini på ca. 27,0, rangerer typisk blandt de 3-5 mest lige lande globalt og deler dermed toppen af listen med andre nordiske lande. Dette bekræfter den nordiske models succes med at skabe økonomisk lighed, som er en af faktorerne for politisk stabilitet.

Global skattebyrde og solide offentlige finanser

Sverige har en af verdens højeste skattebyrder, hvilket er nødvendigt for at finansiere den store offentlige sektor. Den totale skattekvote (skattekvoten inklusiv sociale bidrag) ligger på cirka 42,3% af BNP (2023), hvilket placerer Sverige i den globale top 5-7. Kun Frankrig, Belgien og Danmark, som ofte ligger på førstepladsen globalt med en skattekvote på over 44% af BNP, har en højere skattebyrde.

Til trods for den store offentlige sektor, har Sverige en ekstremt sund finansiel status. Den offentlige gæld udgør under 34% af BNP (2024-prognose), hvilket placerer landet i den globale top 15 over de mindst forgældede industrilande. Dette er et niveau, der er sammenligneligt med Danmark, hvis offentlige gæld ligger omkring 31% af BNP.

Den åbne økonomis sårbarhed (handel og afhængighed)

Sverige er en lille, åben økonomi, der er meget afhængig af udenrigshandel:

  • Sveriges Eksport og Import (ca. 2024):
    • Eksport af varer og tjenester: Cirka 54% af BNP.
    • Import af varer og tjenester: Ligger på et lidt lavere niveau end eksporten, men er stadig markant.
  • Danmarks Eksport og Import (2024-data/prognose):
    • Eksport af varer og tjenester: Cirka 68-70% af BNP. Dette høje tal afspejler den markante vækst inden for medicinal- og søtransportsektoren samt den stigende andel af M&P-eksport (merchanting and processing), hvor varer og tjenester ikke nødvendigvis krydser den danske grænse.
    • Import af varer og tjenester: Cirka 60-62% af BNP.

Sveriges store eksport (elektronik, maskiner, biler, jern og stål) gør den meget sårbar over for globale konjunkturer. Den samlede volumen af Danmarks udenrigshandel er altså væsentligt større i forhold til BNP, hvilket understreger begge landenes status som ekstremt globaliserede og dermed sårbare over for internationale udsving.

Den seneste tilbagegang blev udløst af den kraftige inflation i 2022, der toppede over 12 procent. Riksbanken reagerede ved at hæve renten til fire procent. De høje renter ramte husholdningerne hårdt, da svenske husholdninger er meget højt belånte (cirka 175% af disponibel indkomst), hvilket gjorde dem ekstremt følsomme. Til sammenligning har Danmark traditionelt set den højeste bruttohusholdningsgæld i verden målt i forhold til indkomst, med en belåningsbyrde på omkring 245% af disponibel indkomst. 

Vigtig nuance om finansiering og følsomhed:

  • Sverige: Gælden er overvejende kort- eller variabelt forrentet, hvilket betød, at Riksbankens aggressive renteforhøjelser øjeblikkeligt ramte husholdningernes økonomi og det private forbrug, hvilket bidrog til recessionen.
  • Danmark: Den høje bruttogæld er primært finansieret via realkreditobligationer, hvor majoriteten af lånene er langt fastforrentede (f.eks. 20 eller 30 årige lån). Cirka 75% af den samlede realkreditudlån er fastforrentet, mens resten er variabelt forrentet eller lån med kort rentebinding (F-kort/F1-F5). Dette høje niveau af fast rentebinding har gjort danske husholdninger mindre umiddelbart følsomme over for Nationalbankens renteændringer sammenlignet med de svenske. Desuden har danske husholdninger også en tilsvarende meget høj pensionsopsparing, hvilket betyder, at danskernes nettoformue typisk er blandt de højeste globalt.

Makroøkonomisk status: Genopretning i første halvår 2025

Sveriges økonomi befinder sig i en tidlig genopretningsfase i første halvår af 2025.

BNP-væksten har været tæt på nul i 2024 (mild recession), men forventes at blive positiv i løbet af H1 2025, hvilket markerer slutningen på nedturen. Genopretningen er primært drevet af, at Riksbanken har indledt rentenedsættelser (fra et peak på 4,0%), hvilket er muliggøres af den aftagende inflation. Inflationen (målt ved CPIF) er nu faldet markant og ligger tæt på centralbankens mål på 1,9% til 2,0%.

De lavere renter forventes at lette husholdningernes gældsbyrde markant og genoplive det private forbrug, som har været en bremseklods for væksten. På trods af den positive vending i væksten, forventes arbejdsløsheden at aftage i takt med, at genopretningen konsolideres i andet halvår af 2025. I Sverige faldt arbejdsløsheden til 6,9% i september 2025, hvilket stadig er et markant højere ledighedsniveau end i  Danmark. I Danmark ligger arbejdsløsheden fortsat lavt og ramte 2,9% i august 2025, hvilket bekræfter den stramme danske arbejdsmarkedssituation.

Sprængt postkasse og stenkast mod biler – uroligt døgn på Fyn

Af
Redaktionen
-
0

Fyns Politi modtog det seneste døgn flere usædvanlige anmeldelser fra både nord og syd. Det, der begyndte som almindelig patruljedag, udviklede sig til et døgn med både hærværk, indbrud og en sprængt postkasse.

I Svendborg vågnede en borger på Hellet til synet af sin postkasse, der var sprængt i stykker. Ifølge politiet er der formentlig brugt ulovligt fyrværkeri. Ingen kom til skade, men dele af postkassen blev fundet spredt på fortovet.

Lidt længere nordpå, i Haarby, blev to biler på Faaborgvej mål for groft hærværk. Begge fik forruderne knust med sten, og fronthjelmene var dækket af dybe ridser.

Samtidig havde indbrudstyve travlt flere steder på Fyn. I Bogense blev en rude på Middelfartvej knust, og gerningsmanden stak af med smykker, kontanter, brugskunst og en taske. I Langeskov blev der stjålet et smykke fra et hjem på Hejrevænget, mens en villa i Odense NØ fik knust en rude i døren, og porcelæn forsvandt fra stedet.

Politiet har også fået anmeldelser om mindre tyverier – blandt andet i en Føtex i Odense, hvor en tabt pung blev afleveret tilbage, men uden kontanterne i.

I den mere kuriøse ende af døgnrapporten blev en 27-årig udenlandsk mand i Faaborg taget bag rattet, mens han var påvirket af stoffer. Han blev anholdt på Reventlowsvej og sigtet for narkokørsel.

Fyns Politi efterforsker sagerne og beder borgere, der har set noget mistænkeligt, om at kontakte politiet på 114.

1...282930...119Side 29 af 119
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER