1.1 C
Copenhagen
torsdag 20. marts 2025

Vivaldi kæden bløder millioner

0

Café Vivaldi, der driver restauranter i flere danske byer, herunder Fredericia, Vejle og Odense, har oplevet en markant nedgang i økonomien de seneste år. I regnskabsåret 2023/2024 har kæden et underskud på 11,4 millioner kroner før skat, og det bringer det samlede tab for de seneste fem år op på mere end 46 millioner kroner.

Den administrerende direktør og ejer, Mustafa Deliktas, er utilfreds med resultatet og erkender, at de økonomiske resultater ikke er tilfredsstillende. Kæden, der startede i 1999 i Slagelse, har haft flere succesfulde år, især mellem 2016 og 2020, men har de seneste år kæmpet med underskud.

I ledelsesberetningen for regnskabsåret 2023/2024 fremgår det, at der er flere faktorer, der har bidraget til de røde tal, herunder coronalån, som Vivaldi stadig har gæld til staten for, samt ned- og afskrivninger på bygninger og inventar. Kæden har dog stadig store ambitioner om at vende udviklingen.

For at sikre en bedre fremtid og stabil økonomi, er der nu truffet beslutning om at gennemføre en ‘gennemgribende’ ændring af organiseringen af virksomheden og de enkelte caféer. Ændringerne vil blandt andet omfatte intern og ekstern uddannelse af personalet, som et led i at sikre, at de fortsat kan give gæsterne den bedste oplevelse.

Vivaldi-kæden har i øjeblikket 20 restauranter i Danmark, fordelt på fem i Storkøbenhavn, ti på resten af Sjælland og fem i Fyn og Jylland. Med de udfordringer, som kæden står overfor, er ledelsen fast besluttet på at finde løsninger, som kan sikre, at Vivaldi igen bliver en økonomisk sund forretning.

I den kommende periode vil der blive arbejdet intensivt på at udvikle et endnu bedre produkt og dermed forhåbentlig få kæden tilbage på sporet med succes. For nu er fokus på at løse de økonomiske problemer og samtidig sikre, at personalet fortsat leverer den kvalitet, som gæsterne forventer, når de besøger en Café Vivaldi.

IKEA Odense søger nye talenter til elevprogram – ansøgningen er startet

0

Mandag åbner IKEA Odense for ansøgninger til deres elevprogram, der skal tiltrække nye talenter til en detailbranche, som kæmper med at skaffe arbejdskraft. Med nye initiativer og muligheder håber varehuset at gøre elevforløbene mere attraktive for unge.

Den danske detailbranche har i de senere år oplevet stigende udfordringer med at finde kvalificerede medarbejdere. Ifølge en rapport fra Retail Institute Scandinavia forblev hele 41 procent af stillingerne som butiksassistenter ubesatte i 2023. IKEA Odense genkender udfordringen og har derfor arbejdet målrettet på at forbedre deres elevprogram.

Nye muligheder skal tiltrække talenter

IKEA Odense har indført nye initiativer, der skal gøre deres elevprogram mere interessant. For eksempel tilbydes logistik-elever nu “front-days” i Hedehusene, mens elever inden for visuel merchandising får mulighed for at deltage i en studietur til Paris.

– Detailbranchen er generelt udfordrende at rekruttere til, og det er en skam, for den rummer utallige muligheder og spændende karriereveje, siger Christine Bondtofte, ansvarlig for elevprogrammet hos IKEA.

Hun tilføjer, at mange har en fastlåst opfattelse af, hvad det vil sige at være elev i detailbranchen.

– Men i virkeligheden kan en karriere inden for detail tage mange forskellige former, forklarer hun og uddyber:

– Hos IKEA tilbyder vi en bred vifte af karriere- og læringsmuligheder inden for områder som ledelse, kundeservice, salg, indretning og logistik. Hvert år tilpasser vi vores program for at sikre, at vores elever får den bedste start på deres karriere. Vi fokuserer på at skabe muligheder for talenter til at vokse og udvikle sig hos IKEA, både lokalt og globalt, siger hun.

Et springbræt til karriere i detailbranchen

Elevprogrammet giver mulighed for at kombinere teori og praksis og udvikle sig inden for flere områder. Mie Gravergaard, der var Visual Merchandiser-elev hos IKEA Odense fra 2022 til 2024, beskriver, hvordan programmet har givet hende værdifulde erfaringer.

Mie Gravergaard, tidligere elev hos IKEA Odense.
Mie Gravergaard, tidligere elev hos IKEA Odense. Foto: IKEA Odense.

– I mit elevforløb har jeg lært, at jeg brænder for det praktiske arbejde og det at skabe oplevelser for kunderne gennem mit visuelle arbejde. Derudover tager jeg med mig, at det som elev er muligt at gøre en synlig forskel i en stor koncern som IKEA, fortæller hun.

Elevprogrammet varer typisk to år, og på landsplan er der afsat 25-28 pladser. Ansøgninger til programmet kan indsendes fra i dag, og fristen er den 20. februar.

Kraftig blæst kan føre til lukning af Storebæltsbroen i aften – kan være lukket i op til 14 timer

0

Bilister og trafikanter, der planlægger at krydse Storebælt mandag aften og natten til tirsdag, skal være forberedte på udfordringer. Ifølge DMI’s prognoser forventes kraftig blæst, der kan nå middelvindhastigheder på over 25 meter i sekundet. Det kan føre til midlertidig lukning af vejtrafikken over broen af sikkerhedsmæssige årsager.

Sund & Bælt, der driver Storebæltsbroen, oplyser, at risikoen for lukning især er til stede omkring klokken 20.00 mandag aften og igen tidligt tirsdag morgen i tidsrummet fra klokken 04.00 til 10.00.

Strenge restriktioner for lette køretøjer

Allerede ved middelvind på over 10 meter i sekundet er det forbudt for påhængskøretøjer under 750 kilo at passere broen. Mandag eftermiddag er der indført yderligere restriktioner, og køretøjer med en vægt op til 2,5 ton er nu også forhindret i at krydse forbindelsen.

Sund & Bælt anbefaler alle trafikanter at holde sig opdateret på trafiksituationen og vindforholdene, da forholdene kan ændre sig hurtigt.

De understreger i en meddelelse, at restriktionerne og potentielle lukninger har til formål at sikre trafikanternes sikkerhed under de ekstreme vejrforhold. Trafikanter opfordres til at overveje alternative rejseplaner, hvis broen lukkes.

DMI varsler storm i Sønderjylland – togdriften påvirkes

0

På grund af de voldsomme vejrfænomener, som DMI har varslet for Sønderjylland, vil togdriften blive påvirket i en periode. Fra i dag klokken 18 og frem til tirsdag klokken 18 vil færre tog køre mellem Middelfart og Esbjerg, da vejret i området kan føre til forsinkelser og farlige forhold.

Togene, der normalt kører mellem København H og Esbjerg, vil i stedet køre mellem København H og Fredericia. Passagerer, der skal videre til Esbjerg, skal derfor skifte tog i Fredericia for at fortsætte deres rejse.

For at undgå eventuelle ubehagelige overraskelser anbefales det, at man slår op i Rejseplanen, inden man tager afsted. Togdriften vil blive opdateret løbende, og der kan være ændringer i forbindelse med de kraftige vindforhold og det stormende vejr i regionen.

Så vær opmærksom, og planlæg din rejse i god tid for at sikre en smidig rejse trods vejret.

Bilister rammes af højere brændstofpriser efter årsskiftet

0

Danske bilister oplever nu konsekvenserne af de nye afgiftsændringer, der trådte i kraft ved årsskiftet. Ifølge FDM er det særligt dieselbilejere, der mærker de højere omkostninger, mens benzinbilejere oplever mere beskedne stigninger. For elbilister har ændringerne kun haft en minimal effekt.

Dieselbilister hårdest ramt

For dieselbilister er afgifterne steget med op til 1,05 kroner pr. liter. Det skyldes en forhøjelse af energiafgiften med 15 øre pr. liter, en yderligere stigning på 65 øre som en del af det grønne råderum og skærpede krav til CO2-fortrængning, som FDM vurderer betyder en stigning på yderligere 25 øre pr. liter.

Til gengæld er udligningsafgiften blevet sænket, hvilket giver en mindre besparelse for dieselbilejere, der kører mindre end 10.000 kilometer årligt. For langt de fleste dieselbilister, der kører mere end dette, betyder ændringerne dog højere udgifter. Ifølge FDM skal en bilist, der kører 20.000 kilometer om året, regne med en ekstra omkostning på cirka 1.000 kroner, mens tallet stiger til knap 2.000 kroner for dem, der kører 30.000 kilometer.

– Dieselejerne bliver hårdest ramt. Udover tidligere stigninger skal de nu betale for højere CO2-krav og yderligere afgifter, der gør det endnu dyrere at være dieselbilist, siger Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM.

Mindre stigning for benzinbilejere

For benzinbilejere er afgiftsstigningen mere moderat. Energiafgiften på benzin er hævet med 23 øre pr. liter, hvilket betyder en årlig merudgift på cirka 293 kroner for en bilist, der kører 20.000 kilometer om året.

Elbilister slipper billigere

Elbilister oplever minimale ændringer som følge af et fald i elafgiften på 4 øre pr. kWh. For bilister uden ladeaftaler betyder det en besparelse på op til 79 kroner om året, hvis de kører 10.000 kilometer. Størstedelen af elbilister, der har ladeaftaler med afgiftsrefusion, vil dog ikke mærke nogen forskel.

– Selvom afgiftsændringerne generelt er små, understreger de, at det fortsat er billigere at køre elbil. Især hvis man kan lade hjemme på egen ladeboks, siger Ilyas Dogru.

Skifte mod elbiler

FDM påpeger, at salget af elbiler steg markant i 2024, hvilket kan skyldes de lavere driftsomkostninger og bedre ladeinfrastruktur. Samtidig er salget af dieselbiler faldet drastisk. I november blev der kun solgt 84 dieselbiler til private i Danmark, og samlet set er der solgt under 1.200 dieselbiler til private i 2024. Dog er der stadig over 600.000 dieselbiler på vejene.

– Vi ser et skifte, hvor danskerne i stigende grad vælger elbiler. Men for dem, der fortsat kører i benzin- og dieselbiler, arbejder vi på at sikre, at de ikke bliver yderligere belastet af nye afgifter, afslutter Ilyas Dogru.

Hvad betyder det for bilisterne?

FDM’s beregninger viser, hvordan de nye afgifter påvirker bilejernes budget afhængigt af kørselsbehov.

For benzinbilister betyder afgiftsstigningerne en ekstraudgift på 146 kroner om året, hvis man kører 10.000 kilometer, mens tallet stiger til 293 kroner ved 20.000 kilometer og 439 kroner ved 30.000 kilometer.

Dieselbilister, der kører mindre end 10.000 kilometer årligt, kan faktisk opleve en mindre besparelse på grund af den lavere udligningsafgift. Men for dem, der kører længere, er der tale om betydelige ekstraomkostninger – op til 1.933 kroner om året ved 30.000 kilometers kørsel.

For elbilister uden ladeaftale er besparelserne beskedne og topper ved omkring 239 kroner om året for dem, der kører 30.000 kilometer. For flertallet af elbilister med ladeaftaler har de nye regler dog ingen betydning.

DLG trækker sig fra bestyrelsen i biogasvirksomheden BioCirc

0

Grovvarekoncernen DLG, der har hovedkontor i Fredericia, har med øjeblikkelig virkning trukket sine to medlemmer fra bestyrelsen i BioCirc Group Holding. Beslutningen kommer efter flere dages medieomtale af interne stridigheder i biogasvirksomheden, herunder kontroversen omkring fyringen af direktør Bertel Maigaard.

I en pressemeddelelse oplyser DLG, at det har været klart for dem, at der er uenigheder om værdier og governance mellem DLG og forvalterne Maigaard & Molbech II i BioCirc. Mette Sehested, kommunikationsdirektør i DLG, siger i meddelelsen:

– De seneste ugers forløb har gjort det klart for os, at DLG og BioCircs forvalter, Maigaard & Molbech II, har forskellige syn på værdier og governance. Derfor har vi under de nuværende forhold ikke længere den nødvendige tillid til dem som forvaltere og det har ført til, at vi har trukket vores medlemmer fra bestyrelsen.

Selvom DLG er mindretalsaktionær i BioCirc og ikke har bestemmende indflydelse, har de gennem deres bestyrelsesposter forsøgt at sikre en bedre ledelse af virksomheden. DLG påpeger, at de har gjort gentagne forsøg på at opnå enighed om en mere effektiv og ansvarlig governance, som de mener er nødvendig for at sikre BioCircs fremtidige værdier og for at efterleve de krav, der stilles til en virksomhed og dens bestyrelse.

Trods dette er DLG stadig positivt stemt overfor den oprindelige vision for BioCirc, der binder bæredygtig energiproduktion tættere sammen med landbruget. DLG understreger i pressemeddelelsen, at de fortsat ser potentiale i markedet og i forretningsmodellen, som var baggrunden for deres oprindelige investering i virksomheden.

BioCirc har blandt andet kontor i Middelfart.

Glat føre og tabt gods skaber udfordringer på motorvejene mandag morgen

0

Mandag morgen byder på flere trafikale udfordringer rundt om i landet, hvor glat føre og vintervejr har gjort vejene farlige. Is, sne, slud og vand kombineret med kolde temperaturer påvirker trafikken, og på flere motorvejsstrækninger opleves forsinkelser og farlige situationer.

E45 Østjyske Motorvej fra Vejle mod Horsens mellem <59> Hornstrup og <58> Hedensted er der tabt gods i venstre spor, hvor en slidbane ligger og udgør en fare. Vejhjælp er på vej for at fjerne det.

Længere sydpå, på E45 fra Kolding mod Skærup mellem <64> Kolding V og <63> Bramdrupdam, er der sket et uheld, som har resulteret i, at venstre spor er spærret. Vejhjælp er på stedet, og det forventes, at forholdene normaliseres omkring kl. 08:25.

Der meldes også om kø på E45 fra Kolding mod Skærup mellem Rasteplads Hylkedal og <63> Bramdrupdam, hvor forlænget rejsetid på mellem 30 og 60 minutter kan forventes. Køen skyldes et tidligere uheld på strækningen, og trafikken ventes at glide normalt igen efter myldretiden.

Glatte veje og vintervejret gør kørslen farlig

DMI advarer om glatte veje og risiko for isslag flere steder i landet. Kombinationen af regn, sne og slud gør kørselsforholdene vanskelige. Især i de tidlige morgentimer bør bilister være ekstra opmærksomme på nedsat sigtbarhed og spejlglatte overflader.

Husk at køre forsigtigt

Bilister opfordres til at sætte ekstra tid af til morgenens køreture, køre med lav hastighed og holde god afstand til de forankørende. Tjek trafikinfo.dk for løbende opdateringer om vejr- og trafikforholdene.

Lægevagten fungerer som den skal

0

To år efter Region Syddanmark indgik aftalen med PLO-Syddanmark om lægevagten, ser Dansk Folkepartis Carsten Sørensen, der var en del af forhandlingsteamet, tilbage på processen med tilfredshed. Han fokuserer dog mest på fremtiden og glæder sig over en velfungerende løsning.


To år efter, at Region Syddanmark indgik aftalen med PLO-Syddanmark om lægevagten, ser Dansk Folkepartis Carsten Sørensen tilbage på implementeringen med tilfredshed. Han fremhæver især samarbejdet mellem regionens administration og de praktiserende læger som afgørende for, at systemet fungerer godt:

– Mit indtryk er, at det er gået ganske godt. Som politiker har jeg i hvert fald ro i maven, både i forhold til den måde, vi har sat det hele i gang på, og hvordan vi har hjemtaget noget af ansvaret. Servicemålene er blevet opfyldt, og generelt er jeg tilfreds med, hvordan det har forløbet de sidste to år. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt administrationen på OUH og i regionen har været. Deres store arbejde har været med til at sikre, at det hele er blevet så godt, som det er blevet. Praktiserende læger har også spillet en væsentlig rolle i at få systemet til at fungere, siger Carsten Sørensen.

Den nuværende lægevagtsløsning opstod efter et hektisk forløb.

– Når jeg ser tilbage på forløbet, tænker jeg ikke på det som noget, der giver mig specielle tanker. Ja, det var et hektisk og langt forløb, men det er bare sådan, politik er. Nu er vi videre, og det vigtigste er, at alle parter får det til at fungere.

Monitoreringen af lægevagten har givet bedre indsigt i, hvordan sundhedsvæsenet skal organiseres. Det forklarer regionspolitikeren til AVISEN.

– Som politiker er jeg egentlig godt tilfreds med, hvordan det er gået. Jeg ved ikke, om det har været en øjenåbner for os, men vi har monitoreret det i forvejen. Vi har set, at vi skulle organisere sundhedsvæsenet anderledes, og fra næste år vil regeringen hjælpe os med at finde ud af, hvilken rolle regionerne skal spille i det danske samfund.

Det er hans vurdering, at tilfredsheden med lægevagten er høj, selvom der stadig er ønsker fra visse områder.

– De fleste er generelt tilfredse med den nye genåbning af lægevagterne. Der er dog nogle steder, hvor folk ønsker længere åbningstider end dem, de har lige nu. Det er noget, vi hele tiden monitorerer, og hvis der er behov for det, vil vi tage det op og finde ud af, om det er noget, vi kan imødekomme. Vi ser på efterspørgslen fra patienterne, og det afhænger også af udbrud og lokale forhold.

Ifølge Carsten Sørensen har den nye struktur givet bedre muligheder for at justere efter behov.

– Vi er tilfredse med, hvordan det går lige nu, men hvad angår tilbagemeldinger om servicemålene, så har vi ikke nødvendigvis fået flere end før. Det er klart, at nu, hvor vi er arbejdsgiver, kan vi trække andre tal ud af systemet, og det giver os et bedre grundlag for at vurdere situationen. Jo mere vi kan trække på statistikker, jo bedre kan vi sikre, at vi har den rette bemanding. For eksempel, hvis vi ser et stort tryk på lægevagten på en lørdag formiddag, kan vi hurtigt justere og sikre, at der er de nødvendige læger til stede.

Carsten Sørensen slår samtidig fast, at det arbejde, der er igangsat kører godt, fordi administration og praksis kører efter bogen.

– Jeg har stor ros til administrationen og praksisafdelingen. Som politiker føler jeg mig tryg ved, hvordan det fungerer, og jeg tror, at de fleste syddanske borgere er tilfredse med den løsning, vi har valgt, siger Carsten Sørensen til sidst.

To år med ny lægevagtsordning

0

I januar 2023 trådte en ny aftale mellem PLO-Syddanmark og Region Syddanmark i kraft omkring lægevagten. Nu, to år senere, giver Pernelle Jensen (V), formand for Det Nære Sundhedsvæsen, en status på ordningen og samarbejdet med regionens sundhedshuse.

– Det går rigtig godt. Vi har ikke haft problemer med at bemande vagterne, hverken i PLO’s lægevagt eller natlægevagten, som vi overtog for et år siden. Vores største bekymring dengang var, om vi kunne få bemandet vagterne, men det har vist sig at være en non-problematik. Det ser fornuftigt ud, både med hensyn til servicemålene i natlægevagten og PLO’s lægevagt. Generelt går det godt, og borgerne kan komme igennem på telefonen, når de har brug for hjælp, siger Pernelle Jensen.

Hun fremhæver også samarbejdet med PLO som afgørende for den succesfulde overgang:

– Vi har haft et rigtig godt samarbejde med PLO omkring overgangen mellem lægevagterne, hvilket har været en vigtig faktor. Det er essentielt, at borgerne ikke føler, at de oplever en forskel mellem nat og dag. Organiseringen bag overgangene fungerer rigtig fint.

Regionen følger løbende udviklingen tæt, forklarer Jensen:

– Vi får opdateringer om både PLO’s og vores egen natlægevagt på udvalgsmøderne, hvor vi følger op på, hvordan det går. Vi holder også jævnlige møder med PLO for at sikre, at alt fungerer, og at servicemålene bliver overholdt.

Sundhedshuse som nøgleelement

De regionale sundhedshuse spiller en væsentlig rolle i den nye struktur, og Fredericia fremhæves som et forbillede:

– Der er også en god opbakning til de sundhedshuse, vi har rundt om i regionen. Fredericia er et godt eksempel, men vi har også sundhedshuse i Middelfart og Nyborg, og vi er i gang med at etablere to nye sundhedshuse. De lokale sundhedshuse fungerer rigtig godt og er med til at skabe nærhed i sundhedstilbuddene.

Samarbejdet med kommunerne, især dem med sundhedshuse, har været centralt:

– Vi har et stærkt samarbejde med kommunerne, især dem, hvor vi har sundhedshuse. Der mødes vi jævnligt for at sikre, at alt går godt, og at vi fortsat udvikler funktionerne i sundhedshusene.

I Fredericia fungerer modellen med både praktiserende læger og speciallæger særdeles godt:

– I Fredericia har vi et velfungerende sundhedshus med både praktiserende læger og speciallæger, og det er en model, vi ser i flere af vores sundhedshuse rundt om i regionen. Det gør det nemmere at rekruttere, da det er en god arbejdsplads, hvor flere funktioner er samlet.

Mens nye sundhedshuse etableres i Nyborg og Middelfart, overvejes løbende udvidelser af funktionerne i eksisterende huse:

– I Nyborg og Middelfart er vi ved at bygge nye sundhedshuse, og i Fredericia har vi været blandt de første til at etablere et. Vi har haft stor succes med det, og vi er stadig et af de største sundhedshuse i regionen.

Selvom nogle funktioner, som røntgen, ikke nødvendigvis bliver en del af Fredericia, ser Jensen muligheder for videreudvikling:

– Hvad angår fremtiden, ser jeg ikke nødvendigvis en røntgenfunktion i Fredericia, da vi allerede har det i Middelfart. Jeg tror på, at vi kan videreudvikle sundhedshuset med andre funktioner, som kommunen og sygehuset kan blive enige om.

Hun understreger, at sundhedshusene er centrale for fremtidens sundhedsvæsen:

– Jeg ser store muligheder i at videreudvikle sundhedshusene. Vi har allerede vist, at vi kan skabe nye funktioner, som passer til behovene i regionen, og det er noget, vi vil fortsætte med. Dialogen med kommunerne om mulighederne for at udvide funktionerne i sundhedshusene er løbende, og vi vil fortsat tage den.

Afslutningsvis slår Pernelle Jensen fast, at sundhedshusene skal forblive en dynamisk del af regionens sundhedstilbud:

“Vi vil fortsætte med at udvikle sundhedshusene, da de er en vigtig del af sundhedsvæsnet. Der er et behov for flere funktioner, og vi vil fortsat sikre, at sundhedshusene kan imødekomme fremtidens behov.”

DMI varsler risiko for isslag i aften og nat

0

DMI har udsendt en varsling om risiko for isslag, der gælder fra søndag aften til mandag formiddag. Varmfronten, som bevæger sig ind over landet fra sydvest, vil først bringe sne, der gradvist går over i slud og regn. Lokalt kan nedbøren kortvarigt skabe isslag, som glasere overflader og gøre veje og stier spejlglatte.

Samtidig tiltager vinden fra sydøst til let til hård vind, og ved kysterne ventes der stedvis kuling eller stormende kuling. Den kraftige vind kan skabe snefygning i de nordlige egne, inden nedbøren skifter til regn.

Mandag morgen står landet op til overskyet og blæsende vejr med regn mange steder. I Nordjylland kan nedbørsmængder på op til 30 mm i kombination med smeltende sne give risiko for lokale oversvømmelser.

Bilister og fodgængere opfordres til at være ekstra opmærksomme og følge trafikmeldinger, da glatte veje og stormstød kan skabe vanskelige forhold.