22.9 C
Copenhagen
fredag 18. juli 2025

Smartphonen skal ud, og fællesskabet skal styrkes

0

Afstanden mellem materiel velstand og unges trivsel vokser. Det er konklusionen i en ny rapport fra Trivselskommissionen, der efter et års arbejde fremlægger en række anbefalinger til at vende udviklingen. For på trods af økonomisk fremgang oplever en stigende gruppe unge psykisk pres, lavt selvværd og en følelse af utilstrækkelighed.

Trivselskommissionens formand, Rasmus Meyer, mener, at der er behov for et sporskifte i tilgangen til trivsel. Han understreger, at rapporten ikke blot er en analyse af problemerne, men også et forsøg på at formulere et dansk svar på en vestlig udfordring. 

– Vi ønsker at formulere et dansk svar på de trivselsudfordringer, vi står overfor – med udgangspunkt i det, vi er gode til herhjemme: pædagogik, dannelse, civilsamfund, livsoplysning, karakterdannelse og fællesskaber, siger han.

Mobilfri skoler og en ny tilgang til trivsel

Blandt rapportens mest markante anbefalinger er forslaget om at fjerne mobiltelefoner fra folkeskolen og udskyde børns smartphonedebut til 13-årsalderen. Kommissionen peger på, at skærmbrug har en negativ indflydelse på unges søvn, koncentration og sociale relationer, og at de digitale platforme forstærker præstationspresset.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye bakker op om anbefalingen og bekræfter, at regeringen vil arbejde for et lovindgreb. 

– Jeg kan allerede nu sige, at regeringen bakker op om mobilfrie folkeskoler. Vi går derfor i gang med at forberede en lovændring, der med respekt for lokal medbestemmelse skal få mobilerne ud af både klasselokaler og skolegårde, siger han.

Også kulturminister Jakob Engel-Schmidt ser et mobilforbud som et vigtigt første skridt. Han mener, at en hverdag uden skærme kan give børn bedre muligheder for at engagere sig i fritidsaktiviteter. 

– Smartphonen skal ud af de mindste børns liv og erstattes af fritidsaktiviteter sammen med andre. Forhåbentlig kan vi fylde tiden op med sport, leg og kulturoplevelser, siger han.

Mindre præstationspres, stærkere fællesskaber

Ud over mobilforbuddet anbefaler Trivselskommissionen, at unges tro på egne evner skal styrkes, og at alle børn bør deltage i en fritidsaktivitet med andre. Ifølge rapporten skal skolesystemet balancere kravene til faglige præstationer med en større vægt på dannelse, robusthed og livsmod.

Økonomiminister Stephanie Lose fremhæver, at langt de fleste børn i Danmark trives, men at udviklingen alligevel kalder på handling. 

– Langt de fleste danske børn og unge har et trygt liv og trives. Det skal vi glæde os over. Men når flere er kommet i dårlig trivsel, kalder det på handling, siger hun.

Hun understreger samtidig, at løsningen ikke kan findes ét sted, men kræver et fælles ansvar mellem familier, skoler, civilsamfund og erhvervsliv.

Fra anbefalinger til handling

Trivselskommissionens rapport stiller skarpt på en række samfundstendenser, der har forandret unges hverdag. Individualisering, digitalisering og et stigende tempo har skabt en generation, der står over for nye former for pres, og kommissionen advarer samtidig mod en tendens til at sygeliggøre almindelige livsudfordringer.

Regeringen har allerede meldt ud, at et mobilforbud i skolerne vil blive realiseret, og flere af kommissionens anbefalinger er nu til politisk behandling. Hvordan og i hvilket omfang anbefalingerne vil blive omsat til konkret lovgivning og initiativer, vil de kommende måneder vise.

Samarbejde om sundhedsapps er en gylden mulighed for sundhedsvæsnet og danske it-virksomheder

0

Center for Digital Psykiatri samler danske industri- og sundhedsaktører for at belyse fordele ved samarbejde omkring sundheds-apps om mental sundhed – på tværs af sektorer og landegrænser.

Den teknologiske udvikling på sundhedsområdet går rigtig stærkt i disse år. Udviklingen er blandt andet betinget af et stort ønske om at forbedre behandlings- og støttemulighederne for patienterne gennem deres sygdomsforløb. Men udvikling er kostbar, og måske er der allerede løsninger til rådighed, som med nogle tilpasninger kan bruges på tværs af landegrænser.

Den udfordring har Center for Digital Psykiatri – en del af Psykiatrien i Region Syddanmark – med støtte fra EU undersøgt gennem projektet SUPER. Projektet er gennemført i samarbejde med det hollandske hospital GGz Centraal og det belgiske Thomas More University.

Projektafslutningen bliver markeret med en international konference i København arrangeret i samarbejde med den nationale sundhedsklynge Danish Life Science Cluster og Lundbeck, der er leder af Erhvervsfyrtårnet Mental Sundhed.

Et af formålene med projektet var at lave en guideline som viser, hvordan arbejdet med den sproglige og kulturelle oversættelse kan gennemføres i samarbejde med repræsentanter for slutbrugerne.

Guidelinen er nu et redskab, som bliver stillet til rådighed for andre sundhedsaktører og industrien.

Kultur skal også oversættes

Hvad der udefra ligner en enkel oversættelsesopgave kræver i realiteten en indgående forståelse af den kultur, hvor en sundheds-app skal i anvendelse. Det viser baggrundsprojekterne i Center for Digital Psykiatris undersøgelse.

–  Vi har forskellige kulturer, handlemønstre og personlige forventninger på tværs af landegrænser. Nu har vi vist, at vi ved at kombinere oversættelse med kulturelle sproglige tilpasninger kan bruge en app-løsning, der er udviklet fx i Holland til danske patienter og den anden vej rundt, siger leder af Center for Digital Psykiatri Marie Paldam Folker.

Helt konkret har projektet betydet at den hollandske app SAM nu er tilgængelig for danske brugere. Appen skal hjælpe mennesker med autisme til at håndtere stress. Den danske app SAFE er på samme vis oversat til hollandsk. Den danske app kan forbygge og begrænse selvskade.

Det er godt nyt for patienterne, samfundsøkonomien og potentielt også danske virksomheder.

Samarbejde viser vejen

– Sundhedsapps er et vækstområde, hvor Danmark står stærkt. Vi har tradition for et stærkt samarbejde på tværs af industri, vidensinstitutioner og vores sundhedsvæsen. Desuden er vi også dygtige til at involvere vores slutbrugere i udviklingen af vores it-løsninger.

Det er et rigtig godt sted at starte, når vi skal oversætte og gøre apps og andre velfærdsteknologier klar til skalering på internationale markeder siger Diana Arsovic Nielsen, direktør i Danish Life Science Cluster.

Hun ser store muligheder for danske udviklere af velfærdsteknologi Produkter udviklet til det danske marked har i udgangspunktet en begrænset mulighed for udbredelse. Men med den nye guideline klar til brug ser mulighederne anderledes ud.

– Det er bare med at klø på, der er masser af muligheder for danske it-virksomheder for gennem samarbejde på tværs af grænserne at komme ud i verden med alle deres fremragende produkter.

Konferencen finder steder i København d. 27. februar 2025, og det er stadig muligt at tilmelde sig.

Vigtige beslutninger om sundhed, psykiatri og valgforberedelser

0

AVISEN sender livefeed fra Regionsrådets møde, hvor flere vigtige beslutninger skal tages. Mødet, der finder sted i Regionsrådssalen, omfatter blandt andet godkendelse af indsatsområder på sundhedsområdet for 2025, behandling af besparelsesforslag på OUH’s gynækologisk-obstetriske afdeling, og drøftelser om fremtidens psykiatri og ungdomsuddannelsesudbud.

AVISEN dækker alle de centrale punkter live, og vi giver dig indsigt i, hvordan beslutningerne vil påvirke både sundhedsvæsenet og den regionale udvikling i Syddanmark. Følg med i de vigtige diskussioner om blandt andet psykiatri, sundhedsreformen, samt de kommende valgforberedelser i 2025.

Ny pulje skal hjælpe CO2-tunge virksomheder med grøn omstilling

0

Energistyrelsen åbner 26. februar en ny investeringspulje med 36 millioner kroner i 2025, der skal hjælpe CO2-tunge virksomheder med at skære ned på forbruget af fossile brændsler. Puljen er en del af en større støtteordning på næsten én milliard kroner, der skal løbe frem til 2030.

Støtte til virksomheder ramt af CO2-afgift

Den nye pulje er målrettet virksomheder, der bliver hårdt ramt af den CO2-afgift, som gradvist indføres i perioden 2025-2030. Formålet er at understøtte industrien i at reducere deres CO2-udledning gennem investeringer i grøn teknologi.

– CO2-afgiften på industrien er et meget væsentligt skridt på vejen mod Danmarks klimamål, men den stiller store krav til virksomhederne om at reducere udledningerne. Med investeringsstøtten kan de mest CO2-tunge industrier få tilskud til at nedbringe forbruget af fossile brændsler – for eksempel ved at udskifte gaskedler til varmepumper eller fjernvarme. Vi håber, at mange vil søge puljen, så pengene kommer ud at gøre gavn, siger vicedirektør i Energistyrelsen, Iben Møller Søndergård.

Puljen dækker op til 60 procent af de støtteberettigede omkostninger, og virksomheder kan ansøge om beløb mellem 10.000 kroner og 112 millioner kroner. Tilskuddet tildeles med en sats på 500 kroner pr. sparet ton CO2.

Først-til-mølle-princip

Virksomheder inden for blandt andet mineralogiske processer, olieraffinering, indenrigssøfart og offshore-aktiviteter i Nordsøen kan søge støtte, hvis de opfylder kravene om en CO2-udledning på mindst 1.500 ton årligt og en stigning i afgiftsbelastningen på mindst 2,3 procent af bruttoværditilvæksten.

Puljen åbner officielt for ansøgninger den 26. februar kl. 12, og midlerne fordeles efter et først-til-mølle-princip. Ansøgninger kan indsendes løbende, indtil puljen er tømt eller lukker i november.

En del af grøn skattereform

Støtten er en del af den grønne skattereform, som blev vedtaget i juni 2022. Med aftalen blev det besluttet at afsætte midler til grøn omstilling i industrien – særligt målrettet de virksomheder, der har sværest ved at omstille sig.

For at modtage støtte skal virksomhederne gennemføre et såkaldt klimasyn og dokumentere konkrete tiltag, der fører til en reel teknisk omstilling.

Fakta: Investering i grøn omstilling

Virksomheder med en årlig CO2-udledning på mindst 1.500 ton og en afgiftsstigning på minimum 2,3 procent af bruttoværditilvæksten kan ansøge om støtte fra Energistyrelsens nye investeringspulje.

Tilskuddet beregnes som 500 kroner pr. sparet ton CO2 og kan dække op til 60 procent af de støtteberettigede omkostninger, afhængigt af projektets karakter og virksomhedens størrelse.

Puljen fordeles over en femårig periode med følgende årlige beløb:

• 2025: 36 millioner kroner

• 2026: 48 millioner kroner

• 2027: 222 millioner kroner

• 2028: 306 millioner kroner

• 2029: 384 millioner kroner

Den samlede ramme for puljen er på altså omkring 995 millioner kroner i perioden 2025-2030.

Sådan deltager kongefamilien til rekordstort Royal Run ’25

0

Når Royal Run 2025 afvikles den 9. juni, bliver det med den største tilslutning nogensinde. 97.500 deltagere er tilmeldt motionsfesten, som finder sted i fem danske byer. Den kongelige familie deltager også, hvor H.M. Kongen skyder løbet i gang i Ribe, mens H.K.H. Kronprinsen løber med i Viborg.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund og DGI, som mandag giver et nærmere indblik i, hvordan kongefamilien deltager i Royal Run ’25.

H.M. Kongen på ruten i tre byer

Traditionen tro vil kongefamilien være en del af begivenheden. H.M. Kongen starter dagen i Ribe, der for første gang er værtsby. Herefter tager han videre til Horsens, inden han slutter motionsløbet af i København/Frederiksberg.

I Ribe er begejstringen stor over at være med på landkortet:

– Vi er meget stolte over, at H.M. Kongen skyder Royal Run i gang i vores charmerende, gamle kongeby, hvor historiens vingesus vil give deltagerne en helt særlig oplevelse. Forberedelserne er i fuld gang, og vi kan godt love en motionsfest ud over det sædvanlige i Ribe, siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune.

H.M. Dronningen vil også tage del i festlighederne og stiller til start i Korsør.

Kronprinsen i Viborg

For andet år i træk deltager H.K.H. Kronprinsen alene i Royal Run. I år er Viborg værtsby, hvor han løber sammen med 17.500 deltagere.

– Vi glæder os meget til at byde H.K.H. Kronprinsen velkommen til både Kronprinsens og Royal Runs første besøg i Viborg. Vi glæder os til at vise Hans Kongelige Højhed, hvad vores historiske by har at byde på, siger Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek.

Forventninger om en stor folkefest

Hos arrangørerne ser man frem til en motionsfest, der samler danskerne.

– Royal Run ’25 bliver den største motionsfest, vi nogensinde har afholdt, og vi ser frem til at byde alle deltagere, tilskuere og den kongelige familie velkommen til en uforglemmelig dag, der samler Danmark på tværs af alder og niveau, siger Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI.

Morten Mølholm, administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund, tilføjer:

– Vi er sammen med værtsbyerne ved at planlægge en kæmpe folkefest. Royal Run har udviklet sig til en tradition og er et synligt bevis på, hvad fællesskab og motion kan, når de forenes.

Naturkrænkere går alt for ofte fri

0

120 år.

Så lang tid kommer det til at tage at genoprette hærværket den fredede mose i Kolding, som et lokalt ægtepar står tiltalt for at have ryddet.

I de 120 år vil kommunens borgere være frarøvet et uvurderligt naturområde.

Sagen har – med rette – vakt stor forargelse.

Men den triste sandhed er, at der formentlig er mange flere lignende sager hvert år, hvor gerningsmændene får lov at gå fri.

Fordi forbrydelserne i naturen er svære at opdage, fx blev ødelæggelsen af mosen i Kolding kun opdaget, fordi et luftfoto viste, at den var væk.

Og så er der efterforskningen: I modsætning til vores naboer i Norge har vi i Danmark ikke politienheder, der specialiserer sig i naturhærværk. Det bør vi også have – for at samle kræfterne og blive endnu bedre til at gå efter naturhærværk. 

Endelig skal straffen kommer op, så dem, der rydder natur for at få en bedre udsigt eller afvanding af deres marker, imødegår en større alvor. Alt for mange sager ender med små bøder, som ikke aftvinger respekt.

Naturkriminalitet er alvorligt, og naturen skal ydes større respekt.

Af retsordfører for SF, Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding

Nok et stjerneskud fra håndbolden er Årets Fund i dansk idræt

0

Den 85. udgave af Danmarks ældste idrætspris tilfalder håndboldspilleren Thomas Arnoldsen, der dermed kan kalde sig Årets Fund 2024.

Håndboldspiller Thomas Arnoldsen, der netop har rundet 23 år, modtog Årets Fund-hæderen foran et felt på 10 nominerede kandidater under Politiken Festival.

Det er Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og dagbladet Politiken, der i fællesskab uddeler prisen, som blev grundlagt helt tilbage i 1929 og kun med en pause fra 1961 til og med 1970 er blevet uddelt hvert år siden.

Priskomitéen valgte at give prisen til Thomas Arnoldsen på grund af hans kolossale udvikling og stærke præstationer gennem det forgangne kalenderår. En rejse, der kulminerede i august, da han var en vigtig del af det danske landshold, der vandt olympisk guld i Paris.

– Igen i år har der været et uhyre stærkt felt af Årets Fund-nominerede. Jeg vil derfor rose forbundenes og Team Danmarks talent- og elitearbejde, som igen og igen udvikler nye talenter på den internationale scene. En stjerne lyser dog alligevel klarest på Årets Fund-himlen, siger Morten Mølholm Hansen, direktør i DIF og medlem af dommerkomitéen til Årets Fund-prisen.

– Thomas Arnoldsen var ukendt for de fleste, da kalenderen gik fra 2023 til 2024. Nu står han med både en OL-guldmedalje og VM-guldmedalje om halsen, samtidig med at han er en kæmpe profil for sit klubhold Aalborg Håndbold både i den hjemlige liga og i Champions League. Jeg ser frem til at følge ham i årene fremover, hvor han utvivlsomt kommer til at hænge flere medaljer om halsen. Stort tillykke til Thomas Arnoldsen og håndboldforbundet for flot arbejde, siger DIF-direktøren om skanderborgenseren, der til dato har spillet 27 landskampe – og endnu ikke har prøvet at tabe i nationaltrøjen.

– Thomas Arnoldsen har i 2024 leveret et meget stort gennembrud på et håndboldlandshold, hvor niveauet er tårnhøjt. Alligevel har han sat et aftryk på landsholdet, vi alle vil huske, og som lover særdeles godt for fremtiden. Med både OL- og VM-guldmedaljer om halsen fortjener han at vinde Årets Fund i et meget, meget stærkt felt af kandidater til prisen. Et felt, som vel ikke er set stærkere i flere årtier. Derfor er der også grund til at hylde ikke kun Thomas, men også de andre talenter, som vi glæder os helt vildt til at følge og samarbejde med de kommende år, siger Lars Balle Christensen, sportsdirektør i Team Danmark og eliteidrætsorganisationens Danmarks repræsentant i priskomiteen.

Arnoldsen leverede flere stærke præstationer for landstræner Nikolaj Jacobsens olympiske mandskab, og han blev ved samme lejlighed den kun anden spiller på det danske herrelandshold i 40 år, der spiller sin første slutrunde med et OL.

Eneste anden var den nu håndboldpensionerede legende Mikkel Hansen, der ved OL i Beijing for 16 år siden spillede sine første minutter ved en slutrunde. Et næsten utroligt sammenfald, eftersom Arnoldsen både på landsholdet og i Aalborg netop er Hansens arvtager i bagkæden – en væsentlig forskel er dog, at Mikkel Hansen nok blev nomineret til Årets Fund i 2008, men måtte se roeren Morten Jørgensen løbe med hæderen.

Mens Thomas Arnoldsen modtager prisen og de 75.000 kroner, der følger med hæderen, blev cykelrytteren Tobias Aagaard Hansen nummer to og svømmeren Clara Rybak-Andersen nummer tre.

Det øvrige felt af nominerede vidner om, at dansk eliteidræt står på et mangfoldigt og stærkt fundament for fremtiden. Det omfattede således ungdomslandsholdet i curling, fodboldspilleren Cornelia Kramer, kajakroeren Philip Knudsen, para-længdespringeren Bjørk Nørremark, skateren Viktor Solmunde, bobslædekøreren Maja Voigt og tennisspilleren Elmer Møller.

Blæst og regn præger vejret – tågen letter først sidst på dagen

0

Kraftig blæst skaber udfordringer for trafikken, særligt ved Storebæltsbroen, hvor passage med lette påhængskøretøjer under 750 kg er forbudt. Samtidig bringer et frontsystem fra vest regn til store dele af landet, mens de østlige egne får plads til lidt sol i løbet af formiddagen.

Efter en nat præget af dis og tåge mange steder begynder sigtbarheden at forbedres i løbet af formiddagen. Bornholm bliver det sidste sted, hvor tågen letter. I øst kan der kortvarigt bryde sol gennem skydækket, mens regnen fra vest breder sig ind over landet.

Nedbørsmængderne varierer. I Vestdanmark kan der falde mellem 10 og 20 mm regn i dag, mens resten af landet kan forvente mellem 2 og 10 mm. Temperaturen lander mellem 4 og 8 grader, og vinden bliver let til jævn fra syd, men med op til frisk eller hård vind ved kysterne.

I nat fortsætter fronten sin vej mod øst, og bagkanten af systemet trækker dis og tåge ind over landet igen. Temperaturen falder til mellem 3 og 7 grader, og vinden aftager til svag til jævn fra syd, senere vest eller sydvest.

Lun weekend med grå nuancer

0

Weekenden bliver lun, men også noget grå, og med temperaturer, der kan komme op på tocifrede varmegrader. 

Lørdag er landet delt i to – I de østlige egne bliver det tørt og lidt eller nogen sol, og i de vestlige egne bliver det skyet og i Vestjylland først kun stedvis regn, men ud på eftermiddagen noget mere udbredt regn.

I løbet af natten til søndag har regnvejret passeret det meste af landet, og i morgentimerne er det kun østpå der stadig kan opleves lidt regn. Ellers starter søndagen ud med skyet, diset og tåget vejr, men op ad dagen kan det klare op med lidt sol. Hvis solen kommer frem kan de lune temperaturer få det til at føles næsten helt forårsagtigt.

Vinden bliver overvejende rolig i weekenden, dog noget friskere ved kystnære områder.

Der bliver altså muligheder for at komme ud at gå en tur her i weekenden, men det er nok en god ide at tjekke den lokale vejrudsigt for regn inden man drager ud ad døren. Du kan også se om det regner her Radar | DMI.

Kilde: DMI

Færre togafgange bekymrer Lundsfryd

0

Ændringer i køreplanen har reduceret togafgange på Vestfyn, og det bekymrer Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen. Han frygter, at det vil få konsekvenser for både pendlere og den kollektive trafik. Sammen med tre andre borgmestre har han nu henvendt sig til Folketingets Transportudvalg i håbet om at få afgange tilbage på køreplanen.

– Det kommer til at betyde, at pendlerne fra stationerne i Gelsted, Ejby, Nørre Aaby og Kauslunde har færre afgange. Primært i retning fra Odense mod Fredericia, men også den anden vej. Og det er vi jo rigtig ærgerlige over, fordi vi vil jo egentlig gerne have, at der var flere afgange og ikke færre afgange, siger han.

Drømmen om en fynsk S-togsmodel

Borgmestrene på Fyn har i fællesskab udviklet en vision for den regionale togdrift, kaldet Det Fynske S-tog, som skal skabe hyppigere afgange mellem de fynske byer.

– Vi samlede både alle borgmestrene i Trekantområdet og alle borgmestrene på Fyn om en fælles vision, som vi kalder det fynske S-tog. Det handler om, at alle små stationer på strækningen mellem Svendborg og Odense, mellem Odense og Middelfart og mellem Middelfart op mod Kolding og Vejle skal have hyppige afgange med tog på faste minuttal. Lidt ligesom vi kender det fra S-togene i København, forklarer han.

I borgmestrenes drømmescenarie er målet at have tre afgange i timen fra de mindre stationer, så passagererne altid har en afgang inden for kort tid.

– Hvis man ikke lige når det ene tog, så kan man altid tage det næste uden alt for lang ventetid. Og det kan lade sig gøre, når den nye jernbane over Vestfyn står klar i 2030. Indtil da er vi meget optagede af, at hvis det skal kunne blive en succes, så er det vigtigt at komme godt fra start. Og jeg synes, det er en dårlig start at skære på afgangene, siger han.

Presser familier til at tage bilen

Rundt om i landet har den kollektive trafik haft svært ved at genvinde passagerer efter COVID-19, mens bilsalget har holdt sig stabilt. I 2022 var passagertallet i den kollektive trafik stadig lavere end før pandemien, mens der i 2024 blev registreret 173.047 nye biler – på niveau med året før.

En tendens, som borgmesteren frygter vil forværres, hvis færre afgange får flere til at droppe toget og i stedet investere i en ekstra bil.

– Det presser jo flere familier til at overveje, om de bliver nødt til at have en bil mere, hvis de ikke kan komme med toget, når det passer, siger han.

Ingen forvarsel fra DSB

Borgmesterkollegaen fra Assens, Søren Steen Andersen, påpeger, at ingen af de fire borgmestre oprindeligt var blevet informeret om ændringerne. Johannes Lundsfryd fortæller, at han først blev opmærksom på dem, efter de trådte i kraft i december.

– Det skete, da den nye køreplan trådte i kraft 5. december, og vi havde ikke fået nogen forvarsel fra DSB om, at der var en større ændring af trafikplanen i gang. Så det kom først på bagkant. Og det synes jeg også er lidt ærgerligt. Jeg synes, det ville være god stil at tage fat i de relevante kommuner, når der er større ændringer på vej, siger han.

Han understreger, at kommunerne også har en rolle at spille i transportplanlægningen, fordi de har ansvaret for den lokale busdrift, som hænger sammen med tognettet, og det kan blive problematisk, hvis der ikke findes en koordineret løsning, der sikrer en sammenhæng mellem bus- og togdrift.

– Og så vil vi gerne have en dialog om det. Det er jo os, der står for den lokale busdrift, som hænger sammen med tognettet. Der er også noget i planlægningen fra vores side, som det får konsekvenser for, lyder det fra borgmesteren.

Borgmestre håber på genindførelse af afgange

De fire borgmestre har nu rettet en fælles henvendelse til Folketingets Transportudvalg i håbet om, at DSB vil genindføre de fjernede aftenafgange i den næste køreplansrevision.

– Vi håber, at det bliver gennemført næste gang, der laves en køreplansændring. Det er det scenarie, vi ønsker, men som minimum håber vi, at der ikke sker yderligere forringelser på tognettet på strækningen. Vi har brug for forbedringer, ikke forringelser, fastslår han.

Absurd omvej via Fredericia

Borgmestrene har også kritiseret, at fjernelsen af de regionale tog tvinger passagerer til at tage omveje med InterCity-tog for at nå frem.

– Det ved jeg, fordi jeg selv oplever det. Når jeg tager Intercity eller lyntoget fra Odense til Middelfart, så tager jeg jo ikke et tog til Fredericia for at tage tilbage til Middelfart. Det virker jo helt tudetosset, afslutter Johannes Lundsfryd Jensen.