2.1 C
Copenhagen
torsdag 20. marts 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Mette Frederiksen reagerer på Trumps udmeldinger om Grønland

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Statsminister Mette Frederiksen har i dag givet en opdatering om situationen omkring Grønland, efter de seneste udmeldinger fra tidligere præsident Donald Trump om øens fremtid.

Statsministeren har haft en række møder og samtaler for at koordinere Danmarks og Rigsfællesskabets svar på situationen. I morges mødtes hun med Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, og har derudover været i telefonisk kontakt med flere europæiske ledere. Der er også blevet arbejdet intensivt på at forberede det kommende halvårlige Rigsmøde og Kontaktudvalgsmøde, som finder sted på fredag mellem Færøerne, Grønland og Danmark.

Mette Frederiksen understreger, at det ikke er alt, der kan deles offentligt i denne forbindelse, men forsikrer om, at regeringen arbejder hårdt på at varetage både Danmarks og Rigsfællesskabets interesser i denne situation.

– Vi gør alt, hvad vi kan, for at varetage Danmarks – og Rigsfællesskabets – interesser. USA er Danmarks tætteste allierede, og vi har kun en interesse i et stærkt samarbejde, siger statsministeren og fortsætter: – Det gør vi vores for at understøtte – også i disse dage.

Hun kommenterer også USA’s interesse i Arktis og Grønland, som ifølge hende ikke er noget nyt. USA har i mange år været optaget af Arktis, og i den nuværende geopolitiske situation, hvor verden bliver stadig mere urolig, ser Mette Frederiksen det som naturligt, at Nordatlanten får mere opmærksomhed.

– Jeg synes, det er helt naturligt, at USA er optaget af Arktis og Grønland. Det har de været gennem flere årtier, og i en stadig mere urolig verden bliver Nordatlanten kun vigtigere. Det kalder på mere – og ikke mindre – samarbejde mellem allierede, siger Mette Frederiksen.

Der har også været rejst spørgsmål om Grønlands selvstændighed, og her understreger statsministeren, at det er en beslutning, der skal tages i Nuuk, og at Grønland har retten til at definere sin egen fremtid.

– Jeg forstår godt, at det er et udbredt ønske i Grønland. Og vil derfor gerne gentage, at det er en beslutning, der starter og slutter i Nuuk. Grønland er grønlændernes, og som Múte B. Egede har sagt, så er det grønlænderne selv, der skal definere deres fremtid. På intet tidspunkt kommer Danmark til at modarbejde den proces, siger Mette Frederiksen.

Hun afslutter sin udtalelse med at erkende de mørke kapitler i Danmarks historie sammen med Grønland og understreger nødvendigheden af at arbejde for et ligeværdigt fællesskab mellem de tre lande i Rigsfællesskabet. Statsministeren mener, at det er en vigtig opgave at sikre, at Grønland, Færøerne og Danmark ser sig selv som ligeværdige i fællesskabet.

– Vi har nogle mørke kapitler i vores historie sammen, som vi fra dansk side må konfrontere. Og jeg vil gøre mit til, at alle tre lande og alle tre folk kan se sig selv – og oplever sig selv – som en ligeværdig del af et fællesskab. Og gerne et fællesskab, der udvikler og fornyer sig, siger Mette Frederiksen.

Afslutningsvis understreger hun vigtigheden af at holde fast i alliancen og partnerskabet med USA, i NATO og i EU.

– Dét er opgaven nu. Og så skal vi holde fast i alliancen og partnerskabet med USA, i NATO og i EU, afslutter Mette Frederiksen.

FMS fokuserer på studiemiljø og trivsel for studerende

Af
Andreas Andreassen
-
0

På Fredericia Maskinmesterskole (FMS) er studiemiljø og de studerendes trivsel et centralt fokusområde. Nina Mather, studievejleder på FMS, og Trine Duedahl, den nye studiechef, arbejder begge intensivt for at sikre, at de studerende trives både fagligt og socialt.

Nina Mather beskriver sit arbejde som studievejleder som alsidigt og nært. Hun taler med mange af de studerende allerede før de starter på FMS. Her handler det ikke kun om at forklare om uddannelsen, men også om at give de nye studerende et klart billede af, hvad de kan forvente på FMS, og hvordan de bedst kan organisere deres læring. – Jeg taler med rigtig mange af dem, der starter her, allerede inden de starter. Her er det vigtigt dels at få fortalt om uddannelsen, men også, hvad det er, FMS kan, forklarer Nina.

Når de nye studerende begynder, er det hendes opgave at hjælpe dem med at forstå og strukturere deres studieforløb. – Det kan være et studieoverblik i forhold til, hvad det er, man lærer, og hvordan man bedst organiserer sin læring, siger Nina. Hun påpeger, at mange studerende oplever frustrationer i starten, især på grund af den stejlere læringskurve, som kan føre til usikkerhed og bekymringer. – Vi har derfor også et stort fokus på dette i vores studiestartsforløb, understreger hun.

En vigtig del af Ninas arbejde er at støtte studerende, når der opstår udfordringer undervejs. – Hvis der f.eks. er noget i privatlivet, som generer, så kommer de studerende også og har brug for hjælp til at balancere de problemstillinger, der kan være, siger Nina og understreger, at hendes rolle er at støtte og guide studerende videre til den rette hjælp, hvis det er nødvendigt. Hun fremhæver vigtigheden af at have et trygt og fortroligt rum. – Der er jo mange ting, som aldrig kommer videre end her. Men jeg understøtter dem stadig, siger Nina og understreger, at hendes rolle ikke er at fungere som psykolog, men som en støttefunktion.

Fastholdelse og samarbejde på FMS

En vigtig opgave for både Nina og Trine er at sikre, at de studerende får en god og støttende start på deres uddannelse. Trine Duedahl, den nye studiechef, der tiltrådte i november 2024, er meget fokuseret på både det faglige og sociale studiemiljø. – Jeg kan rigtig godt lide at hjælpe til med, at mennesker lykkes, om de er studerende, elever eller medarbejdere. Det er det, der motiverer mig. Det, at jeg kan være med til at skabe et miljø, hvor mennesker føler sig støttet og kan vokse, det er det, jeg brænder for, fortæller Trine.

Trine understreger vigtigheden af, at studiemiljøet skal være sundt og produktivt. – Vi ved, at fagligheden er vigtig, men vi kan ikke bære studerende igennem udelukkende på den. Det er vigtigt, at der er tænkt på alt det omkring dem – studiemiljøet, relationerne og de sociale aspekter, siger Trine. En stor del af hendes arbejde er at holde dialogen åben og konstant være opmærksom på de studerendes trivsel.

Trine nævner et konkret eksempel på, hvordan hun arbejder med de studerendes behov: – Jeg talte for nylig med studerende på fjerde semester, hvor vi diskuterede, hvad der kunne have hjulpet dem tidligere på uddannelsen. Der kom blandt andet et ønske om tidligere fokus på matematik, og det satte vi hurtigt i gang med at løse. Det blev hurtigt besluttet at oprette en matematiklektiecafé for de studerende på første semester, som er et konkret initiativ til at støtte de studerende i deres faglige udfordringer.

Trine påpeger i den sammenhæng vigtigheden af at handle hurtigt på feedback fra de studerende. – Jeg er ikke til at vente to år med beslutninger. Når vi hører om udfordringer fra de studerende, skal vi tage dem seriøst og agere med det samme, siger hun. Trine understreger, at matematik er en stor barriere for mange studerende, men at FMS er klar til at støtte dem med ressourcer og hjælp. -Matematik er ofte en barriere, men vi hjælper studerende med at overvinde denne udfordring. Det handler om at skabe de rette rammer, så de ikke føler sig begrænsede, forklarer hun.

Et andet vigtigt aspekt, som både Trine og Nina arbejder med, er fastholdelsen af studerende. – Dialogen med de studerende er vigtig, og vi starter et tæt samarbejde med dem allerede på første semester. Det giver os mulighed for at opdage problemer udfordringer tidligt og finde løsninger, før de bliver større, fortæller Trine. Trine ser også en positiv udvikling i, hvordan de studerende selv tager ansvar for deres uddannelse og hjælper hinanden. – Det sociale fællesskab er en stor del af det, der gør FMS til et godt sted at studere, siger Trine.

Trine bemærker også, at de studerende i dag er mere engagerede i deres uddannelse og tør stille krav. – De studerende i dag er opdraget til at have deres mening og ønsker respektfuld opmærksomhed. Det er en positiv udvikling, og det skal vi som uddannelsesinstitution tage alvorligt, siger Trine.

Trine og Nina er begge engagerede i at skabe et læringsmiljø, der er både fagligt og socialt stærkt. Trine ser fremtiden for FMS som et sted, hvor studerende kan føle sig set og hørt. – Vores mål er at gøre FMS til et sted, hvor alle studerende føler sig set og hørt. Vi vil fortsat arbejde med at skabe et sundt læringsmiljø, der understøtter både personlig og faglig udvikling, afslutter Trine.

Den værste censur er selvcensur

Af
Andreas Andreassen
-
0

Vi har en frygtelig uoplyst digitaliseringsminister, når det gælder det omfattende censurarbejde, der har skadet vestens og demokratiernes vitale interesser det sidste årti. Efter Meta meddelte, at de fjerner de berygtede “fact checkers” og genindfører ytringsfrihed på deres platforme, er mange proselytter for moderstaten gået op i limningen. Men de er på den forkerte side af historien. Censur har altid været kendetegnet for diktaturer, ikke demokratier. Altid.

Det er besynderligt at såkaldte frie medier kan være fortalere for betragtelige begrænsninger i retten til at give sin mening til kende. Men arkiverne er proppet med artikler, vinkler og journalistiske meninger om alle herlighederne ved censur. Læg dertil en nidkær selvtilfredsstillelse i at have eneretten til mikrofonen, stik mod alle fornuftige og intelligente betragtninger om, at man kun kan blive klogere ved at lytte til argumenter, der strider mod ens egne: Det er på den måde, man kan finde brister og fejl i ens konklusioner. Det er således, at man får ny viden og nye erkendelser.

Danske Digitale Medier har i hele sin eksistens været en del af den spirende fornyelsesproces, hvor nye informationsstrømme finder deres plads i en kompleks verden. Vi er blev mødt af alle de klassiske angreb fra gammelmedierne; personangreb, latterliggørelse, hån, nedgørelse, løgn og bedrag. Forleden kunne chefredaktøren på Fredericia Dagblad (og Vejle Amts Folkeblad) lykkeligt meddele sine læsere, at alle de penge der kommer ind, går til ny journalistisk. Bladet er ejet af Danmarks største mediekoncern med hovedsæde i Vejle, der på deres egen hjemmeside forklarer, at de har klaret sig, blandt andet, på grund af:

Investering i værdipapirer.

Vi mangler at høre, hvordan det hænger sammen med at økonomien fra læserne går til journalistik. Koncernen investerer i værdipapirer, og modtager størstedelen af sine indtægter fra de danske skatteborgere; via statskassen i redaktionelt bidrag og via kommunekasserne, der hvor de opererer. Mage til hykleri skal man lede længe efter.

Men godt for os. For det betyder, at vi har en plads og en berettigelse i den mediestrøm, der eksisterer. Vi hylder pluralisme. Derfor er vi også glade for, at der findes gammelmedier, lidt endnu. Også disse vil forsvinde og blive erstattet af ny formidling, før eller senere. I den æra, hvor papir var det vigtigste kommunikationsmedie (og der er ved at være meget længe siden), var disse medier den primære kilde for mange danskere. De har forfejlet opgaven med at transformere sig. Man har stædigt holdt fast i en hensvunden tid, hvor man har opbygget et kedeligt modsætningsforhold til den frie informationsdeling. Det er nærmest en psykologisk opgave at finde forklaringer herop, men det er nærliggende at tænke, at det skyldes overlevelseinteresse:

Ønsket om at beholde indflydelse og relevans, økonomi og mandskab. Men man har ikke været loyale overfor ens egne. Utallige bladfolk er blevet fyret undervejs, ofte med besparelser som forklaring. Og dem, der er der nu, kan heller ikke vide sig sikker. Ganske vist er der løfter om, at politikerne vil komme til undsætning igen og igen; “for demokratiets skyld”. Men uanset, hvor meget man betaler fra statskassen, kan man altså ikke tvinge folk til at læse eller se med.

Eller kan man? Det er det, man bør bemærke i forbindelse med gammelmediernes omfattende opbakning til begrænsninger af ytringsfriheden. Utallige artikler har nemlig handlet om alle farlighederne ved ytringer og fri informationsdeling. På trods af at den reelt farlige andel af informationer er nærmest ubegribelig lille. Samtidig er der langt mere principielle spørgsmål på spil. På en klar førsteplads kommer “hvem skal bestemme, hvad der er rigtigt og forkert”. Ja, hvem skal det? På en andenplads kommer “hvorfor må du ikke selv bestemme, hvad du mener, er rigtigt eller forkert”? Alene disse to spørgsmål burde være nok til at yderligere diskussion om det farlige ved at omfavne censur og totalitarisme. Igen og igen tudes man ørerne fulde med “tænk på børnene”. Som om, at ingen digitale platforme i forvejen, og lovpligtigt, går meget målrettet efter netop at beskytte børn og fjerne indhold straks, der er risikabelt. Men det er samtidig også forældrenes ansvar. Kan forældrene ikke tage stilling til, om deres børn må bruge det ene eller andet sociale medie?

Åbenbart ikke. For mange har den opfattelse, at det skal staten stå for. Men hvad værre er, så udvider man hele moderkomplekset (censurbehovet) til også at omfatte alle voksne. Det er den logik, man har fulgt kronisk i et årti: At voksne mennesker ikke selv er i stand til at tage stilling til informationer. Derfor skal informationer fjernes. Ikke fordi de er ulovlige (selvom mange proselytter har arbejdet nidkært for at gøre selve sproget ulovligt, forbudt og farligt). Næh, det er fordi, man dybest set mener, at udvalgte grupper skal skånes for at føle sig krænket af, hvad andre mener. Også selvom det er en del af helt almindelige debatter, der kunne forgå i de fleste hjem, på de fleste arbejdspladser eller i almindelige samtaler. Bare ikke på internettet:

Her er det farligt.

Den største fare ved censuren er dog ikke, at vi bliver dummere og uvidende, fordi vi får færre informationer og ser et forkert billede af virkeligheden. Nej. Det farligste ved hele dette absurde og risikable projekt er, at man på grund af censuren lærer en masse mennesker, at det er forbundet med betydelige konsekvenser, hvis man ytrer sig mod synspunkter, der ikke passer magthaverne. Derfor vil mange undgå at ytre sig, også selv om de kunne have haft et værdifuldt og vigtigt bidrag til videnskaben, demokratiet eller politiske beslutninger. Vi ved fra hverdagen, at det er de færreste, der stiller sig op på ølkassen og tager ordet. Det kræver ofte mod. I den tidsalder, vi lever i, hvor cancel culture og karaktermord er hverdag, lukker man implicit munden på rigtig mange mennesker. Resultaterne er ødelæggende for vores civilisation og etiske grundlag:

Vi bliver ikke klogere. Vi lever i lukkede rum, hvor vi ikke kender til folks reelle holdninger. Hvilket eksempelvis har vist sig tilfældet i meningsmålinger, hvor folk ikke har svaret ærligt på, hvem de ville stemme på, fordi det er farligt at mene noget. Hvorfor meningsmålingerne er skudt helt ved siden af.

Er det sådan et samfund, vi ønsker? Et sted, hvor vi ikke tåler kritik? Hvor der kun er nogle få, udvalgte, der har eneret til selveste sandheden? Hvor vi ikke kan stille spørgsmål til hverken logik eller rationale? Hvor politiet skal arrestere folk, der mener noget, andre føler sig krænkede over? Et samfund, hvor vi lever i en skyggerealitet. Skygger, der afslører, at der findes noget, vi ikke kan se. Udover skyggen af det. Hvor mange milliarder opslag har Facebook fjernet de sidste 10 år? Hvor mange videoer har Youtube bandlyst eller skjult? Hvor mange holdninger er forsvundet? Det er jo paradoksalt, at vores digitaliseringsminister kan bekymre sig om demokratiet, når Meta nu fjerner deres censur. Samtidig med, at netop shadow banning, forfalskede søgeresultater og et komplet forfalsket newsfeed er den største trussel med demokratiet siden 1930’erne.

Om lidt vil omfanget af censuren blive afsløret. Det skal blive spændende at følge med i. Men endnu mere interessant bliver det, når EU får Donald Trump på nakken;

Trump har svoret, at nu er det tid til at stå til ansvar for censuren.

Jesper Jensen stopper som landstræner

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Det kvindelige håndboldlandshold skal have ny landstræner. Det står klart, efter Jesper Jensen har meddelt DanskHåndbold, at han ikke længere ønsker at stå i spidsen for Håndboldkvinderne. Jesper Jensen stopper på posten den 30. juni 2025. Parterne havde ellers papir på en aftale frem til sommeren 2026.

Jesper Jensen har stået i spidsen for Håndboldkvinderne siden marts 2020. I størstedelen af hans landstrænerperiode har han samtidig været cheftræner for Team Esbjerg, men siden sommeren 2024 har han udelukkende skulle koncentrere sig om landstrænerjobbet på fuldtid.

– Vi er virkelig ærgerlige over, at Jesper Jensen ikke længere ønsker at være landstræner. Vi havde set frem til hans fortsatte ledelse, hvor han med sin fuldtidsansættelse havde ro på til at videreudvikle holdet. Men vi har også respekt for, at han efter fem år har behov for at prøve noget andet, siger sportschef i DanskHåndbold Morten Henriksen.

– Jesper Jensen har gjort et fantastisk stykke arbejde for Håndboldkvinderne og dansk håndbold som helhed. At kvalificere holdet til seks semifinaler i streg ved store mesterskaber og vinde tre bronzemedaljer og to sølvmedaljer er ekstremt flot. Der er ingen tvivl om, at Jesper Jensen afleverer Håndboldkvinderne et bedre sted, end hvor han startede for fem år siden, og det vil vi gerne takke ham for, siger Morten Henriksen.

Jesper Jensen sætter følgende ord på sin beslutning om at stoppe som landstræner:

– Jeg har i mine snart fem år som landstræner været enormt glad for jobbet, og det er jeg sådan set stadig. Men jeg må også erkende, at jeg savner håndbold i hverdagen. Jeg savner den daglige udvikling og sparring med spillerne, og jeg savner selv at være på gulvet i hallen og se spillerne rykke sig. Derfor har jeg besluttet mig for at stoppe som landstræner, siger Jesper Jensen og tilføjer:

– Jeg er megastolt af det arbejde, vi har lavet med kvindelandsholdet. Det gælder både spillere, ledergruppen omkring holdet, DanskHåndbold og ikke mindst klubberne, som jeg har nydt at arbejde sammen med. Dansk kvindehåndbold er inde i en rivende udvikling, og det har alle ovenstående en enorm stor aktie i. Så tak til alle for at have været med til at bringe Håndboldkvinderne op på den hylde, hvor de spiller med om medaljer uanset, hvor de stiller op. Det har været et kæmpe privilegium at stå i spidsen for, slutter Jesper Jensen.

DanskHaandbold går nu i gang med at finde afløseren for Jesper Jensen.

Ny stor tv-aftale i håndbold

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Milepælsaftale med Viaplay Group sikrer dækning af europæiske klubkonkurrencer og EHF EURO-events i Danmark, Sverige, Norge, Færøerne og Finland frem til 2030.

Europæisk klub- og landshåndbold får et stærkt fodfæste i Skandinavien i de kommende år efter en omfattende tv-aftale med Viaplay Group AB, den førende underholdningsudbyder i Norden.

Aftalen omfatter dækningen af de europæiske klubhåndboldkonkurrencer samt mændenes og kvindernes EHF EURO frem til 2030.

På klubniveau vil alle kampe i mændenes og kvindernes EHF Champions League, EHF European League samt finalerne i EHF European Cup blive sendt live i Danmark, Færøerne, Finland, Norge og Sverige.

Desuden omfatter aftalen gratis højdepunktsdækning, hvis et hold fra de nævnte lande når EHF FINAL4-turneringerne.

Transmissionen af kampe starter den 11. januar med tilbagekomsten af EHF Champions League Women og EHF European League Women. Aftalen omfatter derefter resten af sæsonen 2024/25 samt alle sæsoner frem til og med 2029/30.

I Danmark vil den nye aftale gælde sammen med den eksisterende aftale med Danmarks Radio (DR), som dækker én kamp per runde i mændenes og kvindernes EHF Champions League i den nuværende og sæsonen 2025/26.

Gratis tv-dækning af EHF EURO

På landsholdsplan vil alle kampe med de svenske, danske, norske, færøske og finske håndboldlandshold ved mændenes og kvindernes EHF EURO 2028 og 2030 samt kvalifikationskampe/EHF EURO Cup-kampe uden for de nævnte lande få gratis live dækning under den nye aftale.

Aftalen med Viaplay Group AB er en forlængelse af den eksisterende kontrakt, som dækkede EHF EURO i 2022, 2024 og 2026.

EHF’s flagskibslandsholdsbegivenhed vender tilbage flere gange til Skandinavien frem til 2030, med mændenes EHF EURO 2026 som værtsland i Danmark, Sverige og Norge; kvindernes EHF EURO 2028 som værtsland i Norge, Danmark og Sverige og kvindernes EHF EURO 2030 som værtsland i Tjekkiet, Polen og Danmark.

Også inkluderet i de rettigheder, som Viaplay har erhvervet, er mændenes og kvindernes EHF Beach Handball EURO i 2027 og 2029. Derudover vil Viaplay og den nationale tv-station TV2 Norge dele rettighederne relateret til EHF EUROs samt EHF Champions League og EHF European League i Norge. Dette samarbejde starter også med EHF Champions League-kampene den kommende weekend, den 11./12. januar 2025.

Martin Hausleitner, generalsekretær i European Handball Federation, siger: “Den Europæiske Håndboldforbund er meget glade for at have sikret aftalen med Viaplay Group AB. Dette markerer forlængelsen af et langvarigt og vigtigt partnerskab i en af de nøgleområder for europæisk håndbold. Aftalen sikrer omfattende dækning af de fremtidige EHF EUROs og skaber dermed et solidt fundament for sportens videre udvikling og vækst.”

David Szlezak, administrerende direktør for EHF Marketing, siger:

– Dette er en milepælsaftale for europæisk klubhåndbold, som giver os mulighed for at bringe de bedste klubkonkurrencer til både vores eksisterende fanbase og nye målgrupper. Med sin længde frem til 2030 sikrer aftalen omfattende dækning af vores premium-konkurrencer, herunder øget synlighed for vores sponsorer og partnere. Denne udvikling er ikke kun gavnlig for europæisk håndbold som sådan, men også for alle de skandinaviske klubber, der deltager i vores konkurrencer.

Facebook vil fjerne censuren

Af
Andreas Andreassen
-
0

Kort før, at Donald Trump atter overtager præsidentembedet i USA, har Facebooks ejer, multimilliardæren Marc Zuckerberg, besluttet sig for at skifte side. Det betyder, at Facebook om kort tid vil fjerne den censur, der har været praktiseret de seneste 6-7 år. I en opsigtsvækkende video gik Zuckerberg til bekendelse og indrømmede, at Facebook havde fjernet sig fra det generelle princip om ytringsfrihed. Samtidig sendte han en direkte anklage til EU’s kommisærer, der i lang tid har været travlt beskæftiget med at sabotere borgernes ytringsfrihed via lovgivning.

Der er tale om et stort paradigmeskifte, når Facebook om kort tid fjerner det censur-hold, der igennem tyverne har forhindret legitime ytringer i at komme frem. Censuren har været drevet frem af totalitære tendenser blandt mange politikere, embedsfolk og gammelmedier, der har følt sig truet af de sociale medier, hvor de ikke kunne kontrollere informationerne som før i tiden. Forløbet er kulmineret under den afgående præsident, Joe Biden, hvis administration har drevet klapjagt på politiske modstandere. Det er disse modstandere, der nu har fået magten i USA, hvorfor det forventes, at der nu vil komme mange afsløringer frem om den politiske censur. Her vil ikke mindst Facebook og Google risikere alvorlige sanktioner fra den nye administration, der har været en af Biden-administrationens vigtigste mål for censuren.

Den praktiserede censur har ramt helt almindelige mennesker. Selv ytringer, der ikke kan anses for at være ulovlige i det land, hvor de ytres, er blevet fjernet uden forklaring, udover at det skulle stride imod Facebooks regler. Her har man haft et eksternt censur-hold, der ifølge Marc Zuckerberg “blev for politiske”. Indrømmelserne er store, men forventningen er også, at det alligevel vil blive afdækket, når det amerikanske justitsministerium under en ny ledelse, vil arbejde på at få klargjort, omfanget af måske ulovlig censur. Der kører i forvejen en række højprofilerede retssager ved den amerikanske højsteret, der blandt andet omhandler censur af forskere fra Harvard og Stanford, der blev censureret og udrenset under Covid-19 pandemien. Men det er censuren af republikanske politikere og vælgere, der er central for den nye administration. Donald Trump lovede i december 2024, at der ville komme et opgør med de sociale medier, der har deltaget i dette. Det gælder også for den metode, der hedder “shadow banning”, hvor man skjuler opslag man ikke kan lide, fra at blive spredt.

Konsekvenserne af censuren har været, at offentligheden har fået et falsk billede af, hvad almindelige mennesker og udvalgte politikere eller meningsdannere, egentlig mener. Elon Musk køb af Twitter har principielt været det eneste frie medie siden hans opkøb i 2022, og spillede en afgørende rolle under præsidentvalget i 2024. Her er blandt andet opfindelsen af “community notes”, hvor folk kan skrive fakta til indlæg, noget som Zuckerberg nu direkte vil kopiere på Facebook, istedet for den udsøgte censur via såkaldte “fact checkers”.

Det er også sandsynligt, at den bevidste sabotage af uafhængige medier, hvor man har skjult uønskede historier og fremmet gammelmedierne, vil få en brat ende nu. EU er med danske Magrethe Vestager langt fremmme i udfoldelsen af en stor censurstat for hele Europa, men Zuckerberg stiller sig nu bag Elon Musk med krav om, at det kommende amerikanske regering slår tilbage og “beskytter amerikanske virksomheder”. Der er nu lagt op til en afgørende fase i den informationskrig, der har raset siden 2016, hvor Donald Trump vandt præsidentvalget for første gang. Det var i den forbindelse, at ikke mindst det demokratiske parti, blev meget optagede af at begrænse andre informationskilder, da man identificerede disse som en af årsagerne til hans sejr. Nu er ringen så sluttet, men ikke sådan som demokraterne havde troet:

Trump er tilbage, og alle de store techgiganter stiller sig bag ham for at undgå sanktioner. Med Facebooks udmelding ventes der nu spændt på reaktionen fra verdens største internettjeneste, Youtube, der ejes af Google. Platformen er verdens største tv- og videotjeneste. Hvis censuren også løftes her, vil der være tale om et gigantisk nederlag til de censurglade gammelmedier og førende politikere i vesten, der har satset på censuren som et politisk våben.

Ny overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktorforening

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktorforening har indgået en ny overenskomst for de kommende tre år, som forventes at træde i kraft den 1. april 2025. Denne aftale omfatter en økonomisk ramme på 146,52 mio. kr. årligt og indebærer flere initiativer, herunder kvalitetsklynger i kiropraktorpraksis, videokonsultationer og digitale værktøjer til egenhåndtering.

En central del af den nye overenskomst er implementeringen af kvalitetsklynger, som skal understøtte en ny kvalitetsmodel for området. Parterne vurderer, at merøkonomien i denne model vil være 2,5 mio. kr. årligt, hvoraf Region Syddanmark skal betale cirka 525.000 kr. Dette beløb vil blive finansieret inden for eksisterende rammer. Der er også aftalt en konferenceydelse, som skal sikre bedre koordinering på tværs af behandlingsformer. Formålet med denne ydelse er at gøre kiropraktorernes viden og kompetence tilgængelig for det øvrige sundhedsvæsen, og den vil være vederlagsfri for patienterne.

Derudover er det blevet aftalt at indføre videokonsultationer og stille en gratis og sikker videoløsning til rådighed for kiropraktorerne via sundhed.dk. Dette vil blive finansieret af regionerne, dog uden at det fremgår, om der er yderligere meromkostninger forbundet med det. En anden ny ydelse er digitalt understøttet egenhåndtering, som skal hjælpe patienter med at håndtere deres sygdomme og smerter med brug af digitale værktøjer.

Flere yderligere initiativer er også blevet aftalt. Blandt disse er muligheden for at udlægge røntgen- og ultralydsundersøgelser til kiropraktorerne, som skal behandles i en tillægsaftale. Kiropraktorerne får også mulighed for at dele og tilgå data på Sundhedsjournalen, og de vil få læseadgang til Det Fælles Medicinkort. Det er også blevet besluttet at etablere en rammeaftale, der giver almen praksis mulighed for at få en vurdering fra en kiropraktor for patienter med bevægeapparatslidelser.

Endelig vil parterne drøfte muligheden for, at kiropraktorer kan sende farvemarkerede epikriser for at signalere behov for opfølgning. Overenskomsten indebærer også hjælp og rådgivning til kiropraktorpraksis om IT, men der er ikke afsat midler til dette i aftalen.

Stormskader vælter ind: GF og Alm. Brand opgør første meldinger

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Stormen Floriane, som har hærget Danmark siden mandag aften, har allerede ført til adskillige skader på boliger og ejendomme. Tirsdag formiddag melder forsikringsselskaber som GF Forsikring og Alm. Brand om et betydeligt antal skadeanmeldelser.

Hos GF Forsikring er der indløbet omkring 100 skadesager, oplyser direktør for Skadehjælp, Martin Rundager, i en pressemeddelelse.

– 100 anmeldelser er på niveau med det, man kan forvente efter en storm som denne. De typiske skader er vand, der har trængt ind i boliger som følge af stormen. Vi har nemlig indtil nu haft en vinter med meget nedbør, hvor fx sne er smeltet – og det har skabt ideelle betingelser for, at vand har kunnet trænge ind i ejendomme, når det blæser kraftigt, forklarer han.

Rundager tilføjer, at flere skader kan blive anmeldt i de kommende dage, når folk opdager omfanget af stormens hærgen.

Alm. Brand har tilsvarende haft en travl nat. Ifølge selskabets pressemeddelelse har skadeservicefirmaet assisteret 42 danskere med alt fra oversvømmelser til sikring af løse tagsten.

– For mange kan det være en voldsom oplevelse at vågne op til skader på deres hjem, og derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at sikre dem hurtig hjælp, siger Jan Graversgaard, direktør for Bygning i Alm. Brand.

Forebyggelse og forsigtighed i fokus

Flere forsikringsselskaber deler råd om, hvordan skader kan undgås i fremtiden. GF Forsikring anbefaler at opbevare løse genstande som havemøbler og blomsterkrukker sikkert og at give tag og store træer et servicetjek.

Stormen, som tidligere på dagen kulminerede med vindstød af orkanstyrke, har allerede ført til skader flere steder i landet. Alm. Brand advarer om farer ved væltede træer og løse tagsten og opfordrer danskere til at være forsigtige, hvis de skal ud.

Forsikringsselskaberne melder desuden selv, at de står klar med ekstra ressourcer i skadeafdelingerne for at håndtere de mange anmeldelser, der kan komme i de kommende dage, når stormens fulde omfang bliver tydeligt.

Uheld og vejforhold påvirker trafikken på flere strækninger

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Trafikken er fortsat udfordret på flere vigtige vejstrækninger tirsdag middag, da både vejret og uheld skaber problemer for bilisterne i regionen.

På E45 Sønderjyske Motorvej mellem Haderslev og Kolding er der et uheld mellem Haderslev N og Christiansfeld, hvor uheldsstedet endnu ikke er blevet sikret. Der er derfor risiko for forsinkelser på denne strækning, og bilisterne opfordres til at køre forsigtigt og være opmærksomme på situationen.

Der er også kraftig blæst på E20 Ny Lillebæltsbro mellem Fredericia og Middelfart, hvilket kan påvirke kørslen, især for vindfølsomme køretøjer. Vinden forventes at aftage i løbet af dagen, men indtil da bør bilisterne være ekstra opmærksomme, når de kører over broen.

På Rute 24 fra Aabenraa mod Ribe er vejen mellem Enderupskov og Toftlundvej spærret på grund af vand på kørebanen. Der er endnu ikke nogen klar dato for genåbning af vejen, men det forventes tidligst at kunne ske onsdag formiddag. Bilister på denne strækning bør finde alternative ruter.

Endelig melder Storebælt om kraftig blæst, som har medført et forbud mod kørsel med visse typer køretøjer på Storebæltsbroen. Bilister, der skal krydse broen, opfordres til at følge de lokale trafikvarsler og være opmærksomme på eventuelle restriktioner for køretøjer.

Region Syddanmark anker GDPR-dom til landsretten

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Retten i Kolding idømte den 23. december 2024 Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kroner for brud på GDPR-reglerne. Nu har regionen besluttet at anke dommen til Vestre Landsret, fremgår det af en pressemeddelelse fra Region Syddanmark.

Sagen drejer sig om to separate hændelser, hvor følsomme personoplysninger om tusindvis af borgere blev gjort tilgængelige for uvedkommende mellem 2018 og 2020.

I det ene tilfælde lå helbredsoplysninger om 3.915 patienter frit tilgængelige via en PowerPoint-præsentation på regionens hjemmeside. Præsentationen indeholdt skjulte data, som kunne hentes frem med teknisk indsigt. Det andet forhold omhandlede en database, hvor oplysninger om over 23.000 borgere – herunder psykiatriske patienter – kunne tilgås ved at ændre en URL-adresse.

Retten beskrev forholdene som en “unødvendig og uacceptabel risiko” for borgerne og fulgte Datatilsynets anbefaling om bødestørrelsen.

Regionen søger principiel afklaring

IT-direktør Morten Lundgaard fra Region Syddanmark har i en pressemeddelelse forklaret, at beslutningen om at anke skyldes et ønske om at få belyst principielle spørgsmål om rimeligheden i bødestørrelsen. Han fremhæver, at lignende sager i både offentlige og private virksomheder ofte kun har medført kritik fra Datatilsynet – ikke bødestraf.

– Vi mener, der er nogle principielle spørgsmål i sagen, der er behov for at få belyst. Når vi ser på Datatilsynets afgørelser i lignende sager, mangler der en rød tråd i forhold til sanktioner. Her har sagerne ofte medført kritik, men intet bødeforlæg, og det er denne afgørelse, vi mener, der bør kigges på igen. For os er det et spørgsmål om rimelighed, også i forhold til den retspraksis og linje, dommen danner for eftertiden, siger Lundgaard.

Vestre Landsret næste skridt

Bøden til Region Syddanmark er den første af sin størrelse rettet mod en offentlig myndighed og markerer en skærpet praksis i håndhævelsen af GDPR-reglerne. Hidtil har lignende sanktioner primært ramt private virksomheder. Ifølge Datatilsynet var det alvorlige mangler i regionens tekniske og organisatoriske datasikkerhedsforanstaltninger, der førte til sagerne.

Regionen håndterer helbredsoplysninger for over 1,2 millioner borgere og har tidligere været genstand for kritik i forbindelse med datalæk. Retten vurderede dog, at netop de to sager fra 2018-2020 var særligt alvorlige og eksemplificerede, hvor stor risikoen var for tab af fortrolighed for de berørte.

Det er nu op til Vestre Landsret at afgøre, hvornår sagen bliver behandlet.

Region Syddanmark idømt historisk bøde for GDPR-brud
1...202122...56Side 21 af 56
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER