10.9 C
Copenhagen
onsdag 5. november 2025

Flere af de mindste børn finder vej til idrætsforeningerne

0

SPORT. Flere og flere små børn snører gymnastikskoene eller trækker i badedragten. En ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) viser, at 78 procent af danske børn mellem tre og seks år var aktive i en idrætsforening i 2024 – en markant stigning fra 65 procent i 2020. Blandt de seksårige er hele 84 procent nu en del af et idrætsfællesskab.

Tallene vækker stor begejstring i Danmarks Idrætsforbund (DIF), der er landets største børne- og ungeorganisation med over 900.000 medlemmer under 18 år.

»Det bekræfter den tendens, vi også ser i vores medlemstal, hvor vi ser rigtig flot fremgang blandt de mindste årgange. Det er et resultat af det store arbejde, vores idrætter og foreninger gør for at skabe tilbud, der er skræddersyet for de mindste, og hvor legen, idrætsglæden og den motoriske udvikling er i fokus de første år,« siger Karin Ingemann, udviklingschef i DIF.

Ifølge DIF skyldes fremgangen især en målrettet indsats med aktiviteter, der tager udgangspunkt i leg, bevægelse og basale færdigheder – og hvor forældrene spiller en aktiv rolle. Samtidig har coronaårene givet et midlertidigt dyk i medlemstallene, som siden er blevet mere end opvejet af en kraftig vækst.

Mellem 2018 og 2024 steg medlemstallet for børn op til seks år i DIF og DGI samlet med godt 20 procent – fra 188.462 til 226.228.

Fortsat ulighed i deltagelsen

Selvom kurven peger opad, viser undersøgelsen også, at der stadig er en social ulighed i, hvilke børn der bliver en del af idrætslivet.

86 procent af børn med aktive forældre deltager i en fritidsaktivitet, mens tallet falder til 70 procent blandt børn af forældre, der ikke selv dyrker idræt. Samtidig spiller forældrenes uddannelsesniveau fortsat en tydelig rolle for børnenes deltagelse.

»Vi har en ambition om, at alle børn skal med i idrætsforeningerne. Hvis vi skal lykkes med det, så kræver det et samarbejde med nogle af de institutioner, hvor børnene har deres daglige gang. Ved at samarbejde med børnehaver og vuggestuer kan vi give alle børn oplevelsen med de aktive fællesskaber og forhåbentlig give både børnene og deres forældre lyst til mere,« siger Karin Ingemann.

Idræt fra vuggestue til forening

Det arbejde sker blandt andet gennem projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge, som DIF driver med støtte fra A.P. Møller Fonden. Her bliver der arbejdet målrettet med at skabe bedre koblinger mellem dagtilbud og idrætsforeninger samt med at støtte trænere gennem et Trænerløfte og en Trivselsmetode, der skal styrke både læring og trivsel i foreningerne.

De nyeste tal viser, at især gymnastik, svømning og fodbold er favoritterne blandt de yngste. 42 procent af de 3-6-årige går til gymnastik, 29 procent til svømning og 25 procent til fodbold.

Projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge løber frem til 2027 og har et samlet budget på 85 millioner kroner. Det skal sikre, at endnu flere børn – uanset baggrund – får mulighed for at blive en del af de aktive fællesskaber, der danner grobund for livslang bevægelsesglæde.

Forbrugere snydes stadig af falske netbutikker med danskklingende navne

0

SAMFUND. Forbrugerombudsmanden advarer igen mod udenlandske netbutikker, der udgiver sig for at være danske. Mange forbrugere oplever, at de enten ikke modtager deres varer eller får produkter af langt dårligere kvalitet end lovet.

Ifølge Forbrugerombudsmanden modtages der fortsat mange klager over hjemmesider med navne som johansenmode.dk, pedersen-butik.dk eller elinakobenhavn.com. De ligner danske webshops, men når forbrugerne forsøger at returnere deres varer, mødes de med beskeder om, at varerne skal sendes retur til udlandet for egen regning – ofte til en pris, der næsten matcher varens værdi.

Hjemmesiderne ser troværdige ud ved første øjekast. De er på dansk, priserne står i kroner, og betalingsmodulerne ligner almindelige danske løsninger. Men ofte mangler der helt basale oplysninger som CVR-nummer og adresse, og handelsbetingelserne kan være oversat dårligt eller maskinelt.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen fortæller:
»Det bliver stadig sværere at beskytte danske forbrugere mod svindel fra falske netbutikker. Selv når én svindelbutik lukkes, oprettes der blot en ny side under et andet navn. Derfor er det nødvendigt, at forbrugerne får gode vaner, når de handler på nettet – og bruger et par minutter på research, inden de gennemfører et køb fra en hjemmeside, de ikke kender.«

De mange sager bliver videresendt til politiet, da der kan være tale om bedrageri.

I 2025 har svindlerne ifølge Forbrugerombudsmanden taget nye metoder i brug. Flere hjemmesider benytter AI-genererede danske anmeldelser og profilbilleder, falske logoer fra kendte mærkningsordninger og endda opdigtede CVR-numre, der tilsyneladende får butikken til at virke troværdig.

Derudover skjules domæneinformationer, så det bliver vanskeligere for forbrugerne at finde ud af, hvem der står bag hjemmesiden.

Forbrugerombudsmanden opfordrer til at være ekstra opmærksom, hvis priserne virker for gode til at være sande, eller hvis beløbene fremstår mærkelige – som fx 186,72 kroner – da det kan være et tegn på, at priserne er omregnet fra udenlandsk valuta.

Rådene fra myndigheden er klare:

  • Tjek sproget på siden. Er det maskinoversat, bør du være på vagt.
  • Undersøg, om der er oplyst CVR-nummer og adresse. Det er lovpligtigt for danske netbutikker.
  • Slå virksomhedens oplysninger op på www.virk.dk.
  • Undersøg, hvem der ejer domænet via www.punktum.dk for .dk-sider og www.who.is for .com-sider.
  • Læs handelsbetingelserne grundigt – nogle steder står der nederst, at varerne skal returneres til udlandet.
  • Søg butikkens navn på nettet for at se, om andre advarer mod den.

Hvis varen aldrig bliver leveret, hvis der trækkes et højere beløb end aftalt, eller hvis man fortryder købet, før varen er modtaget, kan man kontakte sin bank og forsøge at få pengene tilbage gennem de såkaldte charge back-regler.

Mere information om sikker nethandel findes på Forbrugerombudsmandens hjemmeside og på forbrug.dk.

Mand fik skalle ved lyskryds i Odense – flere spiritussager og indbrud på Fyn

0

Fyns Politi efterforsker en sag om vold i Odense, hvor en mand ud af det blå fik en skalle ved et lyskryds. Samtidig er flere bilister blevet sigtet for spirituskørsel, og der er anmeldt en række indbrud på tværs af Fyn.

Torsdag eftermiddag blev en mand overfaldet ved lyskrydset Grønløkkevej/Middelfartvej i Odense. Ifølge Fyns Politi havde forurettede taget letbanen fra Tarupcenteret, hvor en ukendt mand steg af ved samme station.

»Ved lyskrydset gik manden pludselig hen og nikkede forurettede en skalle. Han begyndte derefter at slå ud efter ham,« fremgår det af rapporten.

Den overfaldne mand flygtede ind i en butik, hvor gerningsmanden fulgte efter. Personalet bad ham forlade stedet, hvilket han gjorde. Politiet efterforsker sagen som vold.

Torsdag blev flere bilister standset for at køre påvirkede.
I Assens blev en 72-årig mand sigtet for spirituskørsel på Næsvej, og i Odense blev en 40-årig mand fra Nordfyns Kommune taget for samme forseelse på Kløvermosevej.
På Fynske Motorvej blev en 33-årig mand fra Aalborg Kommune standset kort efter midnat og sigtet for spirituskørsel.

En forurettet i Odense fik stjålet både pung og telefon, mens han stod i elevatoren på Østre Stationsvej med tre mænd. De tre forsvandt efterfølgende, og offeret kunne ikke give signalement.

Derudover er der registreret flere indbrud:
I Vissenbjerg blev et vindue brudt op på Birkelunden, og der er stjålet smykker.
I Kerteminde og Langeskov er der anmeldt indbrud på henholdsvis Odensevej, Kærsangervænget og Vendersvej – i flere tilfælde via opbrudte vinduer.
Også i Prinsesse Maries Allé i Odense og på Enghavevej i Vester Skerninge er der brudt ind i boliger, mens et forsøg på indbrud på Klavsebøllevej i Tranekær mislykkedes.

Bil tabte nummerplade – og cykel hærværksramt
På Kelstrupvej i Vissenbjerg tabte en bil sin forreste nummerplade.
På Nørrevoldgade i Odense blev en bil ridset langs førersiden, og på Væddeløbsvej blev en cykel fundet med ødelagt bagskærm og sadel.

Politiet opfordrer vidner til voldsepisoden på Grønløkkevej til at kontakte Fyns Politi på 114.

LEDER: Forvaltningens valg

0

Politikerne taler om lederskab – men mange ender som budbringere for deres egne embedsmænd.

Der er valg om få uger. Men når man ser på, hvordan kommunerne faktisk fungerer, er det svært ikke at stille spørgsmålet:

Er det egentlig politikerne, der skal vælges – eller forvaltningerne, der skal bekræftes?

I by efter by gentager mønstret sig.

Politikerne lover forandring, men ender med at administrere.

Forvaltningerne skulle rådgive, men sætter i stedet retningen.

Og borgerne vænner sig langsomt til, at det vigtigste ikke er idéerne, men processerne.

Vi kalder det drift.

Men i virkeligheden er det magt.

Den stille magt

Forvaltningerne er rygraden i det lokale Danmark. De ved alt, de kan alt, og uden dem bryder alt sammen.

Men i flere kommuner – også her – har embedsværket fået så meget indflydelse, at demokratiet begynder at stå på tåspidser.

Beslutninger træffes ikke længere i politik, men i PowerPoint.

Svarene på borgernes spørgsmål leveres af afdelinger, ikke af mennesker.

Og det sprog, der skulle bygge bro, er blevet erstattet af formuleringer som:

“Der er ikke umiddelbart økonomisk råderum.”

“Vi anbefaler at afvente.”

Det lyder ansvarligt.

Men det føles magtesløst.

Når politikerne glemmer, hvorfor de blev valgt

Når man taler med politikerne, siger de én ting.

Når de har været forbi forvaltningen, siger de noget andet.

De finder nye forklaringer.

De får nye forbehold.

De glemmer, hvad borgerne fortalte dem.

De glemmer, hvad de selv lovede.

Og vigtigst af alt: De glemmer, hvem der egentlig valgte dem.

For de blev ikke valgt til at gentage, hvad embedsmændene siger.

De blev valgt til at lede – til at tænke, vælge og stå fast.

Forvaltning betyder, at man varetager noget på andres vegne.

Men i dag er rollerne byttet om.

Det er borgerne, der varetages – og forvaltningen, der bestemmer.

Den professionelle lydighed

Flere lokalpolitikere taler i dag som deres egne embedsmænd.

De citerer notater i stedet for værdier.

De frygter fejl mere, end de tør håbe på fremskridt.

Og forvaltningen belønner den adfærd.

Den, der roser, får indflydelse.

Den, der spørger, får stilhed.

Sådan bliver mod til lydighed, og politik til administration.

Demokratiets spejl

Forvaltningerne har ikke taget magten.

De har fået den.

Af politikere, der hellere vil være vellidte i systemet end tydelige for borgerne.

Af vælgere, der er blevet så trætte af kaos, at de foretrækker stabilitet frem for retning.

Og af medier, der hellere dækker drama end drift.

Men et demokrati uden uenighed bliver til rutine.

Og et byråd uden visioner bliver bare en dyr arbejdsplads.

Politikere skal ikke forvalte – de skal lede

Politik handler ikke om at sige, hvad der kan lade sig gøre.

Det handler om at sige, hvad der skal gøres – og derefter tage ansvaret for det.

Forvaltninger skal udføre, ikke opfinde.

De skal kvalificere, ikke beslutte.

Og de skal hjælpe med at gøre politik til virkelighed – ikke erstatte den.

Hvis ikke den balance genoprettes, vil dette valg, som så mange før det, blive endnu et forvaltningens valg.

Et valg, hvor kandidaterne siger alt det rigtige – og overlader styringen til systemet, når stemmerne er talt.

Så kører kommunen videre.

Med omtanke.

Med ordentlighed.

Og uden retning

Fyns Politi: Biler, brand og brudte vinduer – se døgnets mest opsigtsvækkende sager

0

En bil, der aquaplanede på motorvejen, et skur i brand og flere indbrud med stjålne smykker og møbler – det er blandt sagerne i Fyns Politis døgnrapport for onsdag.

Onsdag aften klokken 20.20 mistede en bilist kontrollen over sin personbil på Vestermarken i Asperup. Bilen aquaplanede og endte i tredje vognbane. Der skete materiel skade, men føreren slap uskadt fra uheldet.

I Årslev udbrød der klokken 19.43 brand i et skur på Kastanjelunden. Ifølge Fyns Politi er der kun sket materiel skade. Branden formodes at være opstået som følge af en kortslutning i en elektrisk installation.

I Årslev blev en 51-årig mand onsdag klokken 17.07 sigtet for spirituskørsel.
I Odense blev to bilister standset i Kochsgade – en 55-årig mand sigtet for at køre påvirket af euforiserende stoffer og en 39-årig mand for spirituskørsel.

I Ejby blev der anmeldt indbrud på Birkelunden, hvor gerningsmanden havde brudt et vindue op og stjålet smykker.
I Kerteminde var der flere sager: På Odensevej blev en dør brudt op, og der blev stjålet møbler. På Pilelunden blev der stjålet smykker, mens et forsøg på indbrud på Klintevej mislykkedes.
Også i Søndersø blev der begået indbrud – på Kirsebærlunden blev et vindue brudt op, og der er stjålet smykker.

I Odense S blev der anmeldt indbrud på Lindved Møllevej, hvor en rude var aflistet, og der er stjålet kontanter.
På Væddeløbsvej i Odense SV blev en cykel udsat for hærværk – bagskærm og sadel var ødelagt, og et af hjulene skåret op med en ukendt genstand.

På Østre Stationsvej i Odense blev en 47-årig mand sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, efter han havde urineret i gangen til sporene på banegården.

Slagsmål foran McDonald’s og indbrud med tyvekoster i Odense – se døgnets vilde sager

0

DØGNRAPPORT. Fyns Politi blev tirsdag kaldt ud til flere markante hændelser – fra slagsmål midt i myldretiden ved banegården i Odense til indbrud med stjålne værktøjer og sølvtøj.

Slagsmål foran McDonald’s og 7-Eleven
Der opstod tumult ved Odense Banegård tirsdag eftermiddag. Ifølge politiet blev der slået og råbt mellem flere personer foran McDonald’s og 7-Eleven på Østre Stationsvej.

En patrulje var hurtigt fremme, og to mænd fra Odense – på henholdsvis 42 og 52 år – blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Indbrud i midtbyen – tyve stjal tøj, kasketter og værktøj
Kort før midnat blev der begået indbrud i Nedergade i Odense. Ukendte gerningsmænd havde klippet et hegn over og brudt en dør op. Fra stedet blev der stjålet tøj, kasketter og værktøj.

Flere indbrud i boliger på Fyn
På Strandparken i Middelfart blev der begået indbrud i en bolig, hvor en rude var blevet knust. Der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet.

I Martofte blev der også anmeldt indbrud – denne gang på Søvej, hvor et vindue var brudt op. I Odense S blev der stjålet byggematerialer og værktøj fra et hus på Nr. Lyndelse Vej samt smykker og sølvtøj fra et hjem på Havremarken.

Narkosager og hærværk
Tirsdag aften blev to mænd på 29 og 32 år fra Odense sigtet i Fyrreparken for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Senere på aftenen – klokken 22.50 – blev en 25-årig mand fra Odense sigtet for samme lovovertrædelse på Parkvej.

I Kerteminde blev der i tidsrummet mellem klokken 17 og 20 begået hærværk på et offentligt toilet på Strandvejen, hvor ukendte gerningsmænd sparkede en gipsvæg i stykker.

I Svendborg blev der anmeldt hærværk i Byparken, hvor alle fire dæk på en bil var punkteret.

Endelig blev fire valgplakater ødelagt på Vinkelvej i Odense S – formentlig med en ukendt genstand.

Region Syddanmark løfter kræftområdet med 55 millioner kroner

0

SAMFUND. Kræftområdet i Region Syddanmark får et markant løft. Regionsrådet har netop godkendt, hvordan regionens andel af midlerne fra regeringens Kræftplan V skal fordeles. I alt modtager regionen 55,4 millioner kroner i 2025, som skal bruges til at styrke kræftbehandlingen og indsatsen for patienter med senfølger.

En stor del af midlerne går til at øge kapaciteten på sygehusene, især inden for brystkræft, urinvejskræft, radiologi og patologi. Samtidig bliver der sat penge af til nyt udstyr og moderne teknologi, der skal sikre hurtigere diagnosticering og bedre behandling.

Koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, ser millionløftet som et vigtigt skridt mod en mere robust kræftindsats.

»Midlerne fra Kræftpakke V giver os mulighed for at styrke og løfte kræftbehandlingen på flere vigtige områder, hvor vi i perioder kan opleve udfordringer med kapaciteten i dag. Midlerne giver os mulighed for at ansætte flere specialister, indkøbe udstyr og tage nye medicintyper i brug, og så styrker vi vores senfølgeklinikker markant. Samlet set går vi i gang med en mærkbar fremtidssikring af regionens kræftbehandling, så vi har kapacitet nok til både nuværende patienter og de mange flere kræftpatienter, vi forventer at skulle behandle i fremtiden.«

Senfølger efter kræft bliver også et centralt fokusområde. Hvor regioner i resten af landet først nu etablerer senfølgeklinikker, har Region Syddanmark haft dem på plads siden 2020 og 2021 på alle fire sygehusenheder samt et kompetencecenter på Sygehus Lillebælt.

Derfor bliver midlerne nu brugt på at udbygge og styrke de eksisterende tilbud.

»Vi ved, at mere end halvdelen af kræftpatienterne får senfølger i forbindelse med deres kræftforløb. I Region Syddanmark var vi allerede tidligt opmærksomme på patienternes behov for hjælp til deres senfølger. Derfor etablerede vi senfølgeklinikker på alle vores sygehusenheder for fire-fem år siden. De nye midler giver os en god mulighed for at udbygge vores klinikker og sikre, at vi har kapacitet nok til at hjælpe de mange patienter, vi forventer vil få brug for rådgivning og behandling for senfølger efter kræft i fremtiden,« siger Kurt Espersen.

Regionen planlægger desuden at etablere en uddannelses- og rådgivningsfunktion, som skal støtte både praktiserende læger og kommunale aktører i arbejdet med kræftpatienter, der oplever senfølger.

Den endelige fordeling af midler til blandt andet palliative initiativer ventes besluttet i løbet af 2026.

Nyt ydernummer skal forkorte ventetiden i psykiatrien

0

SAMFUND. Region Syddanmark tager endnu et skridt for at styrke psykiatrien og nedbringe ventetiderne. Et nyt ydernummer er netop blevet godkendt af regionsrådet og skal placeres i den jyske del af regionen.

Med udvidelsen bliver der nu 21 psykiatriske speciallægepraksisser i Region Syddanmark. Det skal give flere patienter hurtigere adgang til udredning og behandling hos praktiserende psykiatere.

De seneste år er ventetiden i regionens psykiatri faldet fra omkring 28 til 25 uger. Det hænger blandt andet sammen med, at klinikkerne har fået mulighed for at ansætte flere sundhedsfaglige medarbejdere. Med det nye ydernummer håber regionen at fortsætte den positive udvikling.

Udvidelsen er en del af Region Syddanmarks kommende psykiatriplan for 2026-2032, hvor der løbende skal oprettes nye ydernumre, når det er muligt at rekruttere speciallæger.

Initiativet finansieres af statens 10-årsplan for psykiatrien, der skal sikre bedre tilgængelighed og styrket behandling for mennesker med psykiske lidelser.

Thornico løb med sejren som Fyns bedste vækstskaber

0

BUSINESS. Thornico er blevet kåret som Fyns regionale vinder i EY Entrepreneur Of The Year 2025. Dermed er virksomheden, som drives af Thor og Christian Stadil, nu i spil til den nationale titel som Danmarks bedste vækstskaber.

Finalen fandt sted mandag aften hos Mercedes-Benz i Middelfart, hvor Fyns mest succesfulde virksomheder blev hyldet for deres resultater. Juryen lagde især vægt på Thornicos værdier, vision og vedholdenhed, da prisen blev overrakt.

»Gennem mere end tre årtier har de bygget et globalt konglomerat med over 150 virksomheder på tværs af seks sektorer. Lige fra fødevareteknologi og bæredygtig emballage til sport, mode og venture. Juryen hæfter sig også ved den unikke dynamik mellem far og søn – to fødte entreprenører med hver deres styrke, men et fælles kompas. Sammen har de skabt en virksomhed, der både er ydmyg og som for alvor og bogstaveligt talt sprænger grænser,« siger Michael B. Damsgaard, associate director i EY og regionsansvarlig for Fyn i EY Entrepreneur Of The Year.

Thornico var i finalefeltet sammen med Clayton Power, OMT Group, Rosborg Food og Ventherm, men løb altså med sejren som årets vækstskaber på Fyn.

Aftenen bød også på et særligt fokus på de unge iværksættere i scaleup-kategorien. Her var virksomhederne Ropca, Dropla Tech og Spaceline Labs på scenen for at præsentere deres forretninger og visioner.

»Jeg bliver år efter år imponeret af det mod og den autenticitet, de unge virksomheder viser. De stiller sig op med en helt særlig energi, deler deres rejse uden filter og viser en passion, der smitter. Det er inspirerende at opleve,« siger Per Frandsen, ansvarlig for scaleup-kategorien ved EY Entrepreneur Of The Year.

Han fremhæver samtidig, at årets felt har været blandt de stærkeste i mange år med løsninger, der rammer tidens største dagsordener inden for grøn omstilling, teknologi og bæredygtig vækst.

Med den regionale sejr er Thornico nu klar til landsfinalen, der finder sted den 27. november i Bella Center i København. Her skal de seks regionale vindere kæmpe om den samlede titel som EY Entrepreneur Of The Year 2025 i Danmark. Vinderen får også mulighed for at repræsentere Danmark ved den internationale finale i Monaco i juni 2026.

EY Entrepreneur Of The Year er verdens største vækstskaberkonkurrence og afholdes i mere end 60 lande. I Danmark har konkurrencen været afholdt i over 25 år og hædrer hvert år landets mest innovative og vedholdende entreprenører.

Flere tusinde danskere tager folkepensionen med til udlandet

0

ØKONOMI. Når pensionen udbetales hver måned, går en del af pengene ud over Danmarks grænser. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 47.200 folkepensionister i januar 2025 var bosat i udlandet. Det svarer til fire procent af alle folkepensionister.

Flest danske pensionister har slået sig ned i Sverige. Her bor 11.400 af dem – næsten hver fjerde folkepensionist med udenlandsk adresse. Herefter følger Tyskland og Norge med henholdsvis 15 og 14 procent. Også lande som Australien, USA, Canada, Tyrkiet og Thailand er blandt de mest populære destinationer uden for Europa.

»Danmark har pensionsaftaler med nogle lande såsom andre EU-lande, Australien, Tyrkiet og USA, hvilket gør det lettere at tage pensionen med til disse lande. I top 20 er det kun Thailand, som vi ikke har en aftale med,« siger Morten Steenbjerg Kristensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.

Udviklingen følger den generelle stigning i antallet af pensionister i Danmark. I 2015 boede 44.900 danske folkepensionister i udlandet, hvilket er fem procent færre end i dag. Blandt de lande, hvor antallet er steget mest, er Polen og Island, mens der er færre danske pensionister i Frankrig og Spanien end for ti år siden.

Langt de fleste er såkaldte brøkpensionister – altså personer, der får udbetalt en del af den fulde pension alt efter, hvor mange år de har boet og arbejdet i Danmark. Kun 5.500 af de 47.200 får fuld folkepension. Samlet set blev der i januar 2025 udbetalt 195,2 millioner kroner i folkepension til danskere bosat i udlandet, svarende til omkring 4.100 kroner per person. Til sammenligning var den gennemsnitlige udbetaling til pensionister i Danmark 11.900 kroner.

Der er stor forskel på, hvor meget pensionisterne får, alt efter hvor i verden de bor. »Af top 20-landene var det folkepensionisterne i Thailand, der med knap 6.600 kroner fik det største beløb i gennemsnit. Omvendt modtog danske folkepensionister i Canada i gennemsnit blot 2.200 kroner. Det vidner om, at folkepensionisterne i Canada i højere grad har boet og arbejdet i Danmark i relativt kort tid i forhold til dem, der bor i Thailand,« fortæller Morten Steenbjerg Kristensen.

Der er lige mange mænd og kvinder blandt de danske folkepensionister i udlandet, men fordelingen varierer fra land til land. Thailand skiller sig ud med 95 procent mænd, mens kvinderne udgør et flertal i blandt andet Norge, Schweiz og Nederlandene.

Folkepensionister bosat i både Danmark og udlandet var i gennemsnit 77 år i januar 2025. I Canada var gennemsnitsalderen højest med 80 år, mens Polen lå lavest med 73 år.

Også danske førtids- og seniorpensionister vælger at leve uden for landets grænser. I alt 4.900 var bosat i udlandet i begyndelsen af 2025, og også her topper Sverige listen. De modtog i gennemsnit 11.900 kroner om måneden eksklusiv tillæg, mens tilsvarende pensionister i Danmark fik 16.900 kroner.

Ifølge Danmarks Statistik udgør kvinder 40 procent af de udenlandsbosatte førtids- og seniorpensionister, og gennemsnitsalderen blandt dem er 56 år.