20.1 C
Copenhagen
tirsdag 1. juli 2025

Vold, tyverier og spirituskørsel på Fyn det seneste døgn

0

KRIMI. Ifølge døgnrapporten fra Fyns Politi har der været travlt på Fyn, særligt i Odense, hvor flere hændelser fandt sted torsdag og fredag. Politiet måtte blandt andet rykke ud til voldelige episoder, tyverier og trafikrelaterede sager.

Torsdag kl. 11.29 blev en person udsat for vold på Skt. Knuds Kirkestræde i Odense C, efter at han påtalte en gerningsmand, som stod og urinerede på gaden. Gerningsmanden reagerede ved at skubbe personen i brystet og slå ham med knyttet hånd i hovedet, inden han forsvandt på cykel. En patrulje ledte efter gerningsmanden, men uden held.

Samme dag kl. 19.11 på Vestergade i Odense C blev en medarbejder, der var ved at påsætte et armbånd til festivalen Tinderbox, revet omkring en halv meter hen ad gulvet af en person, da medarbejderen forsøgte at stramme armbåndet til.

På Elsesmindevej i Odense SV blev politiet kaldt ud til flere episoder torsdag aften. Klokken 21.15 slog en 36-årig mand fra Middelfart en anden person mindst tre gange i hovedet med en flaske ved Vin- og Champagnebaren. Den 36-årige blev også sigtet for vold og trusler mod politiet. Samme sted blev en 17-årig mand fra Middelfart kl. 16.34 voldsom og aggressiv, efter at hans festivalarmbånd blev klippet på grund af hans opførsel. Manden sparkede og spyttede mod vagterne og blev sigtet for vold.

Kort efter, kl. 17.38, blev en 18-årig mand fra Odense anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, efter han havde været beruset og aggressiv over for øvrige gæster og politiet.

På Sdr. Boulevard i Odense C opstod der torsdag kl. 11.22 en episode i forbindelse med et trafikuheld. En 28-årig mand blev så vred, at han steg ud af sin bil og ødelagde sidespejlene på en taxa. Manden blev sigtet for hærværk.

Politiet registrerede også flere tyverier. På Læssøegade i Odense M blev en brun håndtaske stjålet fra en anden taske under en fest. Tasken indeholdt blandt andet pas, makeup og hævekort, som blev spærret. På Vibekevej i Odense SV forsvandt en pakke, som var blevet leveret ved hoveddøren.

På Bergendals Allé i Odense SV blev en 17-årig mand fra Middelfart sigtet for at køre bil påvirket af euforiserende stoffer torsdag kl. 19.48. Og på Løkkevej kl. 16.17 blev en 25-årig mand fra Odense sigtet for at føre bil uden førerret og under påvirkning af stoffer.

I Blommenslyst blev en 68-årig mand fra Odense kl. 16.59 sigtet for spirituskørsel på Middelfartvej.

I Svendborg Kommune blev en nummerplade stjålet fra en lastbil på Rødeledsvej torsdag kl. 04.30, og på Klintholmvej i Hesselager blev der anmeldt indbrud gennem et åbent vindue. Umiddelbart blev intet stjålet ved indbruddet.

Alle oplysninger stammer fra Fyns Politis døgnrapport.

Indbrudsforsøg i Middelfart: Beboer overraskede tre mænd i opgangen

0

KRIMI. Fyns Politi har det seneste døgn modtaget anmeldelser om flere hændelser rundt på Fyn, blandt andet et indbrudsforsøg, narkokørsel og et voldsomt trafikuheld i Kerteminde.

Onsdag kl. 16.15 blev politiet tilkaldt til Brovejen i Middelfart, efter en beboer havde opdaget forsøg på indbrud. Beboeren mødte tre ukendte mænd i opgangen og opdagede efterfølgende, at hoveddøren havde tydelige opbrudsmærker efter et indbrudsforsøg.

I Vissenbjerg standsede politiet onsdag kl. 16.35 en bil på Østergade, hvor en 39-årig mand fra Assens Kommune blev sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer.

Samme dag blev der fra Tommerup anmeldt skader på solceller på Lilleskovvej, hvor der efterfølgende blev konstateret varmeskader på taget af ejendommen.

Onsdag aften kl. 20.52 standsede politiet en 37-årig bilist i Faaborg, som blev sigtet for narkokørsel. Tidligere samme aften kl. 18.17 i Årslev blev en 22-årig udenlandsk mand sigtet, da han kørte slingrende og blev konstateret påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer.

Natten til onsdag kl. 02.24 skete der en dramatisk ulykke på Rynkebyvej i Rynkeby nær Kerteminde. En bilist forsøgte at undvige et rådyr og mistede kontrollen over bilen. Køretøjet endte med at forårsage store materielle skader på to haver, herunder en lygtepæl, et el-skab, en terrasse og et højbed. Ingen personer kom umiddelbart til skade.

I Odense modtog politiet flere anmeldelser:

  • Kl. 01.14 blev en 25-årig mand stoppet på Rugårdsvej og sigtet for narkokørsel samt for at køre bil i frakendelsestiden.
  • Kl. 01.26 blev en 24-årig mand fra Fredericia Kommune standset på Filosofgangen og sigtet for narkokørsel samt efter lov om euforiserende stoffer.
  • Kl. 17.20 opstod et trafikuheld på Nyborgvej, hvor tre biler var involveret i et harmonikasammenstød. Ingen kom umiddelbart til skade.
  • Der blev desuden anmeldt tyveri fra en terrasse på Hjallesevej, hvor en havegrill med bord og en grøn bænk var blevet stjålet.

I Svendborg blev en 28-årig mand fra Aarhus Kommune kl. 21.10 sigtet efter lov om euforiserende stoffer på Vemmenæsvej, og på Landevejen ved Gudme blev der anmeldt en tabt nummerplade fra en varebil.

Alle oplysninger stammer fra Fyns Politi.

Michael Nørtoft ydmyg efter stor Michelin-anerkendelse: »Jeg er stadig bare jyde«

0

GASTRONOMI. Mandag aften var der stjerneregn over Odsherred, men ét navn skinnede lidt klarere end de andre. Da Michael Nørtoft fra restaurant Ti Trin Ned i Fredericia blev kaldt op som modtager af Michelins særlige hæderspris, Michelin Young Chef Award, bredte der sig en dirrende stilhed i salen. Øjeblikket var stort, næsten overvældende for den 29-årige jyde, der mærkede alvoren og glæden ryste i kroppen, mens han trådte frem foran de mange fremmødte. Lyset ramte ham, benene føltes tungere, og pulsen steg. Først flere timer senere, da projektørerne slukkede, og bifaldet stilnede af, begyndte oplevelsen for alvor at synke ind.

Dagen efter møder vi ham på Ti Trin Ned, restauranten med den smukke udsigt til Lillebælt, der netop har genvundet sin prestigefyldte Michelin-stjerne. Stedet virker tomt og stille, som om det hviler ud efter nattens begivenheder. Fra køkkenets skjulte kroge høres en dæmpet klirren af glas. Efter en kort ventetid dukker Michael op med en lille stak plastiklåg mellem hænderne, som han er ved at skille ad. Han ser op med en mild forundring, næsten som om han i sin koncentration helt havde glemt vores aftale. Han har gået alene rundt i køkkenet, fordybet i rutinerne og de kommende dages travlhed, og derfor virker kontrasten til gårsdagens festivitas ekstra tydelig, som han nu står foran os. 

Michael virker dog stadig lidt overrumplet, som om nattens oplevelser endnu ikke helt har bundfældet sig. Han stiller låg-bunken fra sig på bordet, før han vender blikket tilbage med et lille træk på skuldrene.

»Det er jo en stor anerkendelse,« begynder han forsigtigt og fortsætter med en naturlig ydmyghed i stemmen.

»Man føler sig stolt bagefter. Men jeg er jo stadigvæk jyde og meget nede på jorden, så jeg kommer ikke til at svinge med de helt store ord om det. Man er selvfølgelig meget glad, og også en smule overrasket.«

Hans reaktion var fysisk, husker han tydeligt, for da hans navn blev sagt, var det den allerførste pris på aftenen. Der var ingen blid opvarmning, ingen forvarsel. Bare hans navn, der pludselig gjaldede ud over forsamlingen, mens de skarpe lyskegler fandt ham i mængden. Det var et øjeblik af ren nervøsitet og uvirkelighed, som kun sjældent indtræffer i et menneskes liv.

»Jeg rystede noget, må jeg indrømme,« siger Michael, og et skævt smil afslører, at det endnu sidder lidt i kroppen.

»Selvom man måske har tænkt tanken, bliver man overrasket, ligegyldigt hvad. Når man sidder der, er det så stor en maskine, og der er så mange mennesker i sådan en hal. Man kan ikke lade være med lige at blive rørt og nervøs på samme tid.«

Han ryster kort på hovedet, som om han stadig ikke helt begriber, hvad der egentlig skete i det sekund, hans navn rungede gennem salen.

Først lidt efter, begynder ordene langsomt at trænge ind. Men betydningen af dem når hurtigt længere ud, end han overhovedet havde forestillet sig. Allerede få minutter efter at hans navn bliver råbt op, lyser telefonen op, og indbakken oversvømmes af lykønskninger, hilsener og anerkendelser – ikke kun fra venner og familie, men også fra mennesker, han aldrig har mødt før. Kokke fra hele verden sender ham beskeder og fortæller, at også de har bemærket den unge dansker fra Fredericia.

»Jeg tror, det er svært at beskrive præcist, hvor meget det betyder. Der er så mange lag i det. Hvad jeg selv føler, hvad venner og familie skriver, og også hvad mennesker, man slet ikke kender fra udlandet, pludselig sender af beskeder. Det går langt ud,« fortæller han.

Når snakken falder på, hvorfor Michelin-guidens skarpe blik lige faldt på ham, er Michaels første instinkt hverken at fremhæve egen kreativitet, tekniske formåen eller den unikke evne til at anvende lokale råvarer, som Michelin ellers roser ham for. I stedet vender han tilbage til en forklaring så jordnær, at man næsten kan høre hans jyske rødder igennem ordene.

»Jeg er ung nok til det endnu,« siger han, og røber samtidig en vis generthed over at skulle forklare det nærmere. Han giver sig ud i en let krøllet forklaring om, at sidste års modtager vist lige var omkring de tredive, og at grænsen for denne pris nok ligger der omkring.

»Og jeg er jo kun 29 endnu,« påpeger han, som om det skulle forklare det hele.

Men da forklaringen om alder og grænser ebber ud, bevæger Michael sig forsigtigt videre mod en anden, men igen temmelig ydmyg pointe. Rosen går stadig ikke udelukkende til ham selv, men retter sig mod den nye virkelighed, han og hans partner Lærke Krudt har skabt, efter at de overtog Ti Trin Ned. Nu står de nemlig for første gang helt fremme i rampelyset med egne navne, egne ansigter og eget ansvar.

»Nu står vi på egne ben og har fået mulighed for at vise, hvad vi kan. Det tror jeg helt sikkert gør en stor forskel. Selvom jeg tidligere også har sat mit præg på tingene, har det jo ikke rigtigt været mit navn, der stod forrest. Det gør det nu, og det er blevet nemmere at se, hvem der står bag. Det er nok også derfor, at de har lagt mærke til, hvad vi laver hernede,« forklarer han.

Michelin-guidens præcise ordvalg om Michaels evner har da stadig sat sig fast hos ham, selvom han let forlegent indrømmer, at ordene først trængte helt ind bagefter. Oppe på scenen, hvor det blev forventet, at han skulle svare på, hvad de flotte ord betød for ham, havde han faktisk slet ikke forstået, hvad der blev sagt. Nervøsiteten havde simpelthen lagt sig som »en klokke om hans hoved«. Men i dag, med lidt afstand til begivenheden, er betydningen af anerkendelsen blevet tydeligere for ham.

Han forklarer med den afdæmpede entusiasme, som kendetegner ham, at kreativiteten for ham skal være håndgribelig. Den skal være umiddelbart synlig og forståelig for gæsterne, der sidder ved bordene. Der skal være en klar forbindelse mellem det, gæsterne oplever på tallerkenen, og den vision, der ligger bag hver eneste ret.

»Vi prøver altid at fortælle gæsterne lidt om, hvor tingene kommer fra, og sætte navne på leverandørerne. Det behøver ikke være lange historier, for det skal jo ikke blive noget, man ikke gider høre på. Men vi vil gerne vise, at fisken måske kommer fra en lokal fisker lige herude ved havnekajen, eller grøntsagerne fra en gård mellem Middelfart og Assens,« siger han og kaster et kort blik ud mod Lillebælt, som om han næsten kan pege råvarernes oprindelsessteder ud fra hvor han står.

Da han går lidt dybere ned i, hvordan han konkret arbejder med råvarerne, bliver det tydeligt, at sæsonernes rytme spiller hovedrollen. Som eksempel nævner han en dessert med granskud og grønne jordbær, som i disse uger er på deres absolut højeste. Granskuddene er bedst nu – ikke ved juletid, som mange måske kunne tro – og de grønne jordbær tilfører en syre og friskhed, som komplementerer granens lidt bitre smag perfekt.

»For mig personligt handler det meget om snakkene bag kulisserne, hvor vi hele tiden holder os opdaterede på, hvad der rører sig, hvad der er i sæson lige nu, og hvad der har den bedste kvalitet,« understreger han.

Når han udvikler nye retter, starter processen derfor altid med at finde frem til råvarer, der er på toppen af deres ydeevne. Først derefter kommer alle andre overvejelser – også hvordan retten skal tage sig ud visuelt. For køkkenchefen er smagen det absolutte omdrejningspunkt for den gastronomiske oplevelse.

»Det handler meget om at tænke på, hvad vi har af lækre råvarer, og hvad vi selv skal tilføje, så retten bliver så god som muligt. Når smagen først sidder der, begynder vi at arbejde med udseendet. Der er måske nogen, der gør det omvendt og starter med udseendet, hvorefter de bygger smagen op bagefter. Men for mig giver det mest mening at starte med smagen og finde ud af, hvad der er i sæson lige nu, og hvad der passer godt sammen.«

Bag det åbenlyse fokus på råvarernes friskhed og rettens præcise smagsbalance gemmer sig en anden og mindst lige så afgørende ingrediens. En ingrediens, der hverken kan vejes, måles eller anrettes på tallerkenen. Her handler det om de mennesker, som sammen udgør restauranten.

Hos Michael findes en grundlæggende overbevisning om, at intet kan lade sig gøre uden holdet omkring ham. Derfor fyldte det ham også med en vis ærgrelse, at han i prisoverrækkelsens nervøse nu ikke fik nævnt sine kollegaer. Så mens han trådte ned fra scenens lys, trak han telefonen op af lommen for at sende en besked til køkkenholdet hjemme i Fredericia. Her skrev han at prisen også var deres.

»Jeg fik hurtigt skrevet til holdet bagefter og undskyldte, at jeg ikke havde fået sagt det oppe på scenen. Men uden deres hænder kunne jeg jo slet ikke få noget ud til gæsterne. Det er vigtigt at huske.«

Anerkendelsen fra Michelin er måske nok givet personligt til ham, men succesen bygger på et fælles fundament og samarbejdet med holdet omkring ham, forklarer han.

Derfor hviler Michael heller ikke på laurbærrene efter denne pris. Tværtimod. Han ser allerede frem mod det næste skridt, som igen kræver, at hele holdet præsterer på absolut højeste niveau.

»Hvis man først føler sig tryg i det, man laver, så bliver man hurtigt overhalet. Vi skal hele tiden være på dupperne og udvikle os,« bemærker han.

Ambitionerne går nemlig videre end at holde fast i én Michelin-stjerne. I Michaels verden findes der altid plads til at drømme endnu større og stræbe endnu højere, og der gemmer sig hos ham en realistisk, men kompromisløs forståelse af Michelin-universets barske krav.

»Vi har hele tiden været ærlige omkring, at vi går efter at få to stjerner hernede. Nu ved vi i hvert fald, at de har øjnene på os, så nu har vi måske mulighed for at give den lidt ekstra gas. Det kræver selvfølgelig et fantastisk hold, og det synes jeg allerede, vi er ved at have bygget op. Men det kræver også et stærkt setup uden for køkkenet – administration og alt det rundt omkring.«

Mens man sidder og lytter, fornemmer man en imponerende drivkraft hos Michael. Den drivkraft, der præger ham i dag, var dog ikke altid givet på forhånd. Faktisk var kokkelivet ikke skrevet nogen steder i stjernerne, dengang han som teenager mest af alt ledte efter et praktisk sted at lande efter at have mistet tålmodigheden med skolen.

»Selvfølgelig er der også noget med talent, men jeg kom ikke fra en kokkefamilie eller sådan noget – det var bare mig. Det var egentlig heller ikke, fordi jeg gik rundt og drømte om at blive kok. Jeg var bare lidt skoletræt i 9. klasse, og tænkte, at det med at lave mad altid var noget, man kunne bruge til et eller andet. Jeg fandt hurtigt ud af, at det passede virkelig godt til mig. Og siden har jeg været til en masse forskellige ting, der har vist mig, at jeg åbenbart havde flair og talent for det,« siger han som om det nærmest var et lykkeligt tilfælde.

Men tilfældet blev snart til målrettede valg. Gennem hårdt arbejde og vedholdenhed arbejdede Michael sig trin for trin op gennem branchens hierarki. Først som elev, hvor andre hurtigt opdagede hans talent, og senere i en række anerkendte køkkener, der hver især skubbede ham et trin videre mod toppen. Næste mål var altid mere ambitiøst og mere krævende end det forrige.

Og sådan fortsatte han med blikket vendt opad, indtil han pludselig stod der mandag med det røde trofæ i hænderne og hele branchens anerkendelse rettet mod sig.

Med den oplevelse frisk i erindringen sender han et klart budskab til andre unge, der måske står i samme position, som han selv gjorde dengang:

»Jeg tror, at alle kan nå det, de drømmer om, hvis de virkelig giver den gas. Meget handler jo om prioriteter, om at presse sig selv lidt, brænde for noget og hele tiden prøve at lære mere. Det handler egentlig bare om aldrig at give op.«

Efter de afsluttende ord vender han tilbage til sit køkken, hvor dagens opgaver stadig venter. Michelin-prisen er ganske vist blevet en vigtig milepæl på hans rejse, men langt fra slutdestinationen. Ambitionerne, drømmene og viljen til hele tiden at præstere bedre er nemlig helt uændrede.

Læs også

Dramatik på motorvejen: Bilister mistede kontrollen

0

KRIMI. Fyns Politi har offentliggjort døgnrapporten med hændelser fra det seneste døgn, der tæller både trafikuheld, tyverier og sigtelser for narkokørsel.

På Fynske Motorvej ved afkørsel 55 Aarup østgående i Assens Kommune skete tirsdag morgen kl. 07.45 et færdselsuheld, hvor en bilist mistede kontrollen og påkørte det midterste autoværn. Både bilen og autoværnet fik betydelige materielle skader, men ingen personer kom til skade.

Tirsdag aften kl. 22.00 blev en 22-årig mand fra Assens Kommune stoppet af politiet på Niels Kjærbyes Vej i Assens. Han blev sigtet for narkokørsel. En 16-årig mand, som var passager i bilen, blev samtidig sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

Fynske Motorvej blev også tirsdag aften kl. 19.44 ramt af endnu et uheld – denne gang i Odense S. Her mistede en bilist kontrollen over sit køretøj på grund af store mængder vand på kørebanen og påkørte en anden bil samt autoværnet. Ingen personer kom umiddelbart til skade.

Flere indbrud fandt sted i løbet af døgnet:

I Vesterparken i Ringe blev der natten til tirsdag begået indbrud, hvor gerningspersonen kom ind via en åbenstående dør. Der blev stjålet to flasker whisky, kontanter, knive og en økse fra en knivsamling.

På Brændeskovvej i Nyborg blev der tirsdag aften kl. 22.41 begået indbrud via en opbrudt dør. Her blev der stjålet en lampe og et spisestel.

I Odense SV blev der anmeldt et tidligere indbrud på Lisas Allé, hvor en rude var blevet aflistet. Det er endnu uklart, hvad der er blevet stjålet.

Endelig blev der anmeldt et lommetyveri, hvor en telefon blev stjålet fra en persons lomme. Tyveriet fandt sted på ukendt sted, og personen bemærkede intet usædvanligt under episoden.

Alle oplysninger stammer fra Fyns Politi.

Konkurrencerådet undersøger forsikringsselskabernes priser og vilkår

0

FORSIKRING. Konkurrencerådet har nu besluttet at indlede en omfattende markedsefterforskning af markedet for private skadesforsikringer. Baggrunden er, at en analyse fra april 2025 viste udfordringer med konkurrencen på netop dette område.

Markedsefterforskningen, som er den første af sin art i Danmark, vil især fokusere på forsikringsselskabernes fastsættelse af præmier og kundevilkår. Formålet er at afklare, om selskabernes praksis svækker konkurrencen i en sådan grad, at Konkurrencerådet bør gribe ind.

Formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz, siger:

»Vores analyse fra april viste, at konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til private er udfordret. Med markedsefterforskningen vil vi få afdækket, om forsikringsselskabernes adfærd svækker konkurrencen i en grad, så der er grundlag for at gribe ind fra konkurrencemyndighedens side.«

Markedsefterforskningen er et nyt værktøj i den danske konkurrencelov, som blev indført den 1. juli 2024. Værktøjet giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at undersøge markeder mere grundigt og om nødvendigt gribe ind mod adfærd, som svækker konkurrencen, selv om adfærden ikke direkte overtræder eksisterende konkurrenceregler.

Konkret vil undersøgelsen rette særlig opmærksomhed mod forsikringsselskabernes praksis med at indeksregulere forsikringspræmier efter lønudviklingen i den private sektor uden særskilt varsel til forbrugerne.

Til at begynde med vil markedsefterforskningen omfatte 27 virksomheder, som er aktive på markedet for private skadesforsikringer, herunder husforsikring, bilforsikring, rejseforsikring og indboforsikring.

En markedsefterforskning kan vare op til to år. Undersøgelsen kan enten resultere i konkrete påbud mod forsikringsselskabernes fremtidige adfærd, eller den kan ende uden yderligere handlinger, hvis der ikke findes grundlag for indgreb.

»Det er første gang, vi igangsætter en markedsefterforskning. Det er et nyt værktøj, som giver os mulighed for at gribe ind, uden at de gældende forbudsbestemmelser i konkurrenceloven er overtrådt. I sidste ende handler det om at sikre, at markedet for skadesforsikring er velfungerende, og at forbrugerne kan få bedre og billigere forsikringer,« siger Christian Schultz.

Markedsefterforskningsværktøjet kan ikke føre til sanktioner med tilbagevirkende kraft. Eventuelle sanktioner kan først komme på tale, hvis selskaber efterfølgende ikke overholder udstedte påbud eller afgivne tilsagn.

Ny kortlægning: Her skal de næste store iværksættersucceser udklækkes

0

IVÆRKSÆTTERI. Danmark skal være et land, hvor kreative iværksættere som ”Ole Opfinder” og ”Ida Iværksætter” har optimale betingelser for at vokse og skabe fremtidens store erhvervssucceser. Derfor har Erhvervsstyrelsen nu lavet en ny kortlægning af landets fysiske iværksættermiljøer, som skal hjælpe med at styrke rammerne for nye idéer og virksomheder i hele landet.

Kortlægningen sker som led i Iværksætteraftalen fra 2024, som regeringen indgik med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. I den forbindelse blev der også indgået et samarbejde med flere danske fonde og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Målet er at styrke danske iværksættermiljøer, der bygger på landets særlige styrkepositioner.

Resultaterne viser, at Danmark allerede har et godt netværk af iværksættermiljøer, men at der er stor geografisk forskel. De fleste miljøer findes i storbyerne – særligt København og Aarhus – mens der er mere spredt forekomst i resten af landet. Samtidig er miljøernes finansiering forskellig: nogle drives rent privat, mens andre får støtte fra enten offentlige midler eller fonde. Fælles for mange af miljøerne er dog, at de har brug for ekstra investeringer, hvis de skal udvikle sig både fysisk og fagligt.

Med den nye viden har regeringen nu fået et solidt grundlag for at beslutte, hvor det giver bedst mening at støtte og videreudvikle eksisterende miljøer, eller etablere nye.

Erhvervsminister Morten Bødskov understreger vigtigheden af at investere i stærke iværksættermiljøer:

»Vores innovative iværksættere skal kunne udvikle sig til de næste store erhvervssucceser. Det er det, som stærke fysiske iværksættermiljøer inden for danske styrkepositioner kan muliggøre. Med kortlægningen i hånden ved vi, hvor der skal sættes ekstra ind. Næste skridt er at finde konkrete projekter i samarbejde med fondene, som med den rigtige støtte kan vokse sig store, skabe arbejdspladser, eksport og levere løsninger på vor tids store udfordringer. Fondene har den nødvendige ballast til at give iværksættere og iværksættermiljøer det skub i ryggen, der gør, at de lykkes. I fællesskab tager vi et stort skridt mod at blive verdens bedste iværksætterland.«

Samarbejdet mellem regeringen og fondene er et centralt element i den bredere Iværksætteraftale, som har til formål at skabe et mere attraktivt og dynamisk iværksættermiljø i hele Danmark.

Ny strafreform skal bremse naturkriminalitet

0

POLITIK. To sager fra Sydjylland har den seneste tid sat nyt fokus på naturkriminalitet. Først blev et par i Kolding dømt for ulovligt at have ryddet en mose nær deres bolig. Siden fulgte en sag ved Vejle Fjord, hvor virksomheden Morning Star, ejet af erhvervsmanden Henrik Hallenberg Rasmussen, ulovligt kystsikrede et fredet område. Rasmussen har tidligere været involveret i lignende sager, men hidtil uden større juridiske konsekvenser.

SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, mener, at problemet skyldes, at straffene for naturkriminalitet ikke har været tilstrækkeligt afskrækkende. Hun fremhæver som eksempel, at parret i Kolding fik en straf på 100 timers samfundstjeneste, mens deres ejendom steg med 1,5 millioner kroner i værdi på grund af handlingen.

SF har derfor i forbindelse med den nye strafreform fået gennemført, at bøden for naturkriminalitet bliver fordoblet, og at der i særligt alvorlige sager fremover også kan idømmes fængselsstraf.

»Det her er en stor sejr for vores fælles natur. Som vi har set flere gange, er det stort set kun samvittigheden, der holder folk tilbage fra at ødelægge fredet natur, når bøden er mindre end den økonomiske gevinst, man kan opnå,« siger Karina Lorentzen.

Hun understreger dog også, at hun havde ønsket endnu skrappere sanktioner:

»Jeg havde større ambitioner i forhold til strafskærpelserne, men vi bevæger os i den rigtige retning. Muligheden for fængselsstraf – selvom den sandsynligvis sjældent vil blive brugt – sender et stærkt signal i de groveste tilfælde. Og selvom bøderne nu bliver dobbelt så store, havde jeg gerne set, at bødestørrelsen var indtægtsreguleret. Det kunne bedre sikre, at naturødelæggelser aldrig bliver en overskudsforretning.«

Lorentzen mener, der stadig er områder, der bør forbedres for effektivt at bekæmpe naturkriminalitet:

»Vi har taget det første vigtige skridt ved at forhøje straffen. Det næste skridt handler om at sikre, at flere sager overhovedet bliver retsforfulgt,« siger hun.

Hun påpeger, at det ofte er økonomisk tungt for kommunerne at efterforske sager om naturkriminalitet, og at nogle alvorlige sager derfor slet ikke bliver forfulgt.

»Der bør være en mulighed for, at staten kompenserer kommunerne for de omkostninger, der opstår i forbindelse med sager om naturkriminalitet. Mange af de kommuner med mest fredet natur er samtidig dem med de mest pressede budgetter. Derfor er det kun rimeligt, at staten hjælper dem økonomisk med at forfølge disse sager. Det arbejde fortsætter,« siger Karina Lorentzen.

Intensiv undervisning kan løfte elevers matematikniveau markant, viser forskning

0

VIDEN. Et nyt forskningsstudie fastslår, at intensiv, målrettet undervisning i matematik kan forbedre elevers matematikkundskaber svarende til op mod et helt års læring.

Studiet, som blev publiceret i april i det videnskabelige tidsskrift npj Science of Learning, har undersøgt effekten af en særlig indsats, kaldet Tidlig Matematik-indsats Til Marginalgrupper (TMTM). Indsatsen bestod af individuelt tilpasset undervisning i matematik, enten som ene-undervisning eller i små grupper, målrettet de 20 procent fagligt svageste elever i 2. og 8. klasse.

Forskerne bag studiet, ledet af professor Michael Rosholm, konkluderer, at eleverne efter blot 12 ugers intensiv undervisning opnåede forbedringer i matematik, som svarer til op mod et års almindelig skolegang. Dermed placerer resultaterne sig i den absolut høje ende i forhold til effekter set ved lignende indsatser på skoleområdet.

Under forløbet blev eleverne nøje screenet af lærerne, som samtidig tilpassede undervisningen løbende gennem tæt dialog med hver enkelt elev. Tidligere forskning har også gentagne gange vist, at netop undervisning i små grupper eller med individuel fokus effektivt kan løfte elevernes faglige niveau.

Styrket indsats i folkeskolen skal give bedre resultater

Næsten hver ottende elev forlod sidste år 9. klasse uden at bestå enten dansk eller matematik – eller begge fag. Det har fået regeringen til at sætte fokus på at styrke indsatsen for de fagligt svageste elever.

Gennem Folkeskolens kvalitetsprogram bliver der nu sat ind med intensive forløb i dansk og matematik for de cirka 10 procent elever med de største udfordringer. Programmet har en indfasningsperiode fra 2025 til 2028, hvor kommuner og skoler får hjælp af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til at udvikle og afprøve forskellige metoder og tilgange.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger, at de intensive indsatser er afgørende:

»Jeg er glad for, at vi har afsat en halv milliard til særlige indsatser i dansk og matematik i folkeskolen, når forskningen igen viser os, at det virkelig batter noget. Med de styrkede indsatser får de fagligt svageste elever en guldvask i eksempelvis intensiv matematik, så de hurtigt kan indhente deres klassekammerater. Vi ved godt, at ikke alle børn knækker regnekoden lige hurtigt, men det er vigtigt at sætte tidligt ind, for dansk og matematik er nøglen til læring i alle fag,« siger ministeren.

Champions League-feltet er på plads – GOG og Ikast blandt de opgraderede hold

0

SPORT. Det europæiske håndboldforbund, EHF, har tirsdag bekræftet opgraderingerne til næste sæsons Champions League. Dermed er samtlige hold klar til 2025/26-sæsonen i den prestigefyldte klubturnering.

I Machineseeker EHF Champions League for herrer havde ni klubber ansøgt om opgradering, hvoraf seks blev godkendt. Disse hold er:

  • GOG (Danmark)
  • HBC Nantes (Frankrig)
  • OTP Bank – PICK Szeged (Ungarn)
  • HC Eurofarm Pelister (Nordmakedonien)
  • Kolstad Håndball (Norge)
  • Industria Kielce (Polen)

De seks klubber slutter sig dermed til de allerede kvalificerede klubber: HC Zagreb, Aalborg Håndbold, Barça, Paris Saint-Germain, Füchse Berlin, SC Magdeburg, One Veszprém HC, Orlen Wisla Plock, Sporting CP og Dinamo Bucuresti.

De i alt 16 hold fordeles i to grupper med otte hold ved lodtrækningen, som finder sted fredag den 27. juni kl. 15.00 i Wien.

Ansøgningerne fra FC Porto, Kadetten Schaffhausen og RD LL Grosist Slovan blev afvist, men disse hold får mulighed for at spille i EHF European League eller EHF European Cup.

Kvindernes Champions League også på plads

I kvindernes Champions League havde 10 hold ansøgt om opgradering, hvor syv klubber blev godkendt. De opgraderede klubber er:

  • RK Podravka Vegeta (Kroatien)
  • Ikast Håndbold (Danmark)
  • Brest Bretagne Handball (Frankrig)
  • BV Borussia Dortmund (Tyskland)
  • DVSC Schaeffler (Ungarn)
  • FTC Rail-Cargo Hungaria (Ungarn)
  • Gloria Bistrita (Rumænien)

De syv hold slutter sig til følgende allerede kvalificerede hold: Odense Håndbold, Team Esbjerg, Metz Handball, HB Ludwigsburg, Györi Audi ETO KC, OTP Group Buducnost, Storhamar Handball Elite, CSM Bucuresti og RK Krim Mercator.

Opgraderingsanmodninger fra Sola HK, Tertnes Bergen og CS Minaur Baia Mare blev ikke godkendt.

Også kvindernes gruppelodtrækning finder sted den 27. juni kl. 15.00 i Wien.

Markant færre studenter går direkte videre med uddannelse

0

STUDENT. Blot én ud af ti studenter fra årgang 2024 gik direkte videre med en ny uddannelse, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Det er et markant fald sammenlignet med tidligere år, hvor tendensen har været, at langt flere valgte at gå i gang med videre studier straks efter studentereksamen.

Ifølge analysen fra Danmarks Statistik er der tale om en klar ændring i unges uddannelsesvaner over det seneste årti. Mens en fjerdedel af studenterne i 2014 fortsatte direkte efter gymnasiet, var det kun omkring ti procent fra sidste års studenterårgang.

Tendensen gælder også, når man kigger på studenter, der tager ét eller to sabbatår. Af studenterne fra 2023-årgangen var blot 27 procent begyndt på en uddannelse ét år efter afsluttet gymnasium. For ti år siden, hos 2013-årgangen, lå dette tal helt oppe på 59 procent. To år efter eksamen var 55 procent af studenterne fra 2022-årgangen i gang med en uddannelse, mod 77 procent af 2012-årgangen.

Stor forskel på tværs af herkomst

Analysen viser også tydelige forskelle, når man ser på studenternes herkomst. Studenter med dansk oprindelse vælger langt hyppigere sabbatår. Kun 8 procent af studenterne med dansk oprindelse gik i gang med en ny uddannelse tre måneder efter studentereksamen i 2024. Blandt studenter med indvandrerbaggrund var tallet væsentligt højere, nemlig 32 procent, mens det blandt efterkommerne var 28 procent.

Universiteterne er stadig mest populære

Når studenterne vælger at læse videre, er universiteterne det foretrukne uddannelsesvalg. Blandt de studenter, der gik direkte videre med uddannelse i 2024, valgte 41 procent at starte på en bacheloruddannelse på universitetet. Professionshøjskolerne fulgte efter med 30 procent. Samtidig valgte 16 procent en erhvervsfaglig uddannelse, og 12 procent startede på en kort videregående uddannelse.

Herkomst spiller også ind på typen af uddannelse, der vælges. Blandt studenter med dansk oprindelse, som gik direkte videre, valgte hele 20 procent en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt studenter med indvandrerbaggrund og efterkommere var tallet langt lavere – henholdsvis 4 procent og 3 procent.

Analysen er baseret på data fra Danmarks Statistik, der netop har offentliggjort tallene for studenternes uddannelsesvalg frem mod 2024.

Kilde: Danmarks Statistik (Nyt fra Danmarks Statistik nr. 191, 23. juni 2025)