OG’s 23-årige norske venstrefløj, Alexandre Blonz, er tvunget til en længere pause fra håndbolden. To alvorlige skader, der begge kræver operation og genoptræning, betyder, at Blonz ikke forventes tilbage på banen i denne sæson.
Blonz kom først til skade med sit knæ i begyndelsen af december under en træning op til kampen mod Grindsted. Skaden viste sig at være alvorlig, men det var kun begyndelsen.
– Jeg blev utilpas derhjemme, og da jeg kom på hospitalet, viste det sig, at jeg havde fået en blodprop i hjernen, som krævede akut medicinsk behandling. Det endte med, at jeg var indlagt i ti dage på OUH i Odense, mens lægerne fik styr på situationen. Jeg fik en rigtig god behandling og har kun ros til personalet, fortæller Alexandre Blonz om den dramatiske episode, der vendte op og ned på hans tilværelse.
Blonz forklarer, at yderligere undersøgelser afslørede et hul i hjertet, som er årsagen til blodproppen. – Heldigvis er det relativt ukompliceret og kræver blot et mindre indgreb for at få det ordnet, siger han og understreger, at han ellers har det godt og allerede er tilbage i styrketræningscentret for at holde kroppen i gang.
Knæskaden viste sig dog at være mere omfattende, end først antaget. – Jeg har tidligere døjet med samme skade i knæet, men nu er ledbåndet på indersiden blevet så svagt, at det kræver en operation, konstaterer Blonz.
De to nødvendige indgreb og den efterfølgende genoptræning betyder, at Blonz må se til fra tribunerne, mens GOG kæmper for medaljer.
– Jeg er ked af, at jeg ikke kan være med i den vigtigste del af sæsonen. Det er den sjoveste tid på året, hvor der virkelig er noget på spil. Men jeg støtter drengene alt, hvad jeg kan, og træner styrke, mens de andre spiller håndbold, fortæller han.
Blonz’ skadespause betyder også, at han går glip af VM-slutrunden, hvor Norge ellers skulle spille de indledende kampe i Oslo. Alligevel prøver han at bevare optimismen.
– Det hele har været lidt af et chok, men jeg fokuserer på at bruge tiden til at træne og komme endnu stærkere tilbage. Det er min første lange skadespause, men der kommer heldigvis nye muligheder. Næste år er der endnu en slutrunde i Norge, og så håber jeg, at jeg kan opleve hjemmebanefølelsen der,”siger Blonz med et smil.
Den danske forsvarsstyrmand Simon Kjær har officielt valgt at lægge fodboldstøvlerne på hylden. Det fortæller den 35-årige spiller i et interview med TV 2 Sport, hvor han også afslører, at beslutningen har været undervejs i lang tid, og at han nu er klar til at tage hul på et nyt kapitel i sit liv.
Simon Kjær afslutter en karriere, der strakte sig over næsten to årtier. Han nåede at repræsentere Danmark i 132 landskampe fra 2009 til 2024, hvilket placerer ham som den næstmest benyttede spiller på det danske landshold. Siden han overtog anførerbindet i 2016, har han været en markant skikkelse og en samlende figur både på og uden for banen.
Kjærs sidste optræden i den rød-hvide trøje blev i en venskabskamp mod Norge inden sommerens EM-slutrunde. På klubplan sluttede han karrieren med AC Milan, hvor han spillede sin sidste kamp i maj 2024. Hans tid i den italienske storklub blev kronet med et mesterskab i 2022, en triumf, han selv beskriver som et af karrierens højdepunkter.
Det er ikke kønt, hverken at kigge- eller høre på, når USA`s kommende præsident Donald Trump i klart sprog genfremsætter et gammelt amerikansk geopolitiske ønske om implementering af Grønland, som den 51. amerikanske delstat. Det er Poker taktik der skal håndteres med kløgt og is i maven. Trump er langt fra den eneste præsident der har ønsket at købe Grønland. Det første tilbud kom fra præsident Andrew Jackson i 1832 og er siden blevet genfremsat adskillige gange.
Der skal ikke mere end et kig til for at se, hvilken interesse Amerikanerne har i Grønland. Grønland besidder en uvurderlig skat af kostbare mineraler i undergrunden og et fiskerigt hav. Begge dele er vigtige ressourcer, som en stormagt meget gerne vil have kontrollen over. Grønland er nemlig meget mere end en sne- og isdækket kæmpe ø. Med klimaændringerne er der over tid skabt mulighed for sejlads rundt om Grønland året rundt. Det er en mulighed, der udfordres af bl.a. Kina og Rusland og dermed truer sikkerheden for Grønland. Grønland er også både geopolitisk og strategisk et enormt land, der helt ubevogtet udgør en ubehagelig flanketrussel for USA og Canada. Med Ruslands og Kinas aggressive adfærd er det legitimt, at USA ønsker at udvide sit militære engagement i Grønland.
Grønland ligger ubevogtet hen og den danske såkaldte suverænitetshåndhævelse i Grønland har desværre ikke anden effekt end de spor i sneen som to hundeslæder, to spand hunde og to soldater efterlader. Effekten af den indsats svarer til, at der på hele Sjælland kun er en politibetjent – på løbehjul.
Dansk overvågning fra luften er ikke eksisterende og den maritime overvågning udgør heller ikke en troværdig tilstedeværelse. Med fuld offentlighed om de danske inspektionsskibes placering og nedslidte tilstand er der ikke tale om noget, der bare ligner en troværdig indsat. Med fraværet af en bare minimal overvågning af Grønland og det omkringliggende hav, efterlader vi en komplet åben flanke mod øst.
Med Grønland efterladt alene af Danmark og fraværet af dansk kontrol i, over og omkring Grønland er de amerikanske ønsker forståelige.
Og nej, ”Grønland er ikke til salg”, som daværende danske statsminister Thorvald Stauning udtrykte det i Finansial Times 21. juli 1930. Men, der bør lyttes til amerikanerne og, de bør tilbydes konstruktive forhandlinger om etablering af baser. Det skal have en pris! Det bør forhandles, så de amerikanske baser giver Grønland et årligt og varigt og substantielt Dollar milliardbeløb. Grønland skal også kræve, at amerikanerne i forbindelse med amerikanernes baser giver fri adgang til basernes sundheds- og sygehusfaciliteter, etablering af skoler, alderdomshjem, fritidsfaciliteter, elektricitet, vand og infrastruktur for grønlænderne.
Danmark skal ikke afstå Grønland for nogen pris, men vi skal tage ejerskabet alvorligt.
Rotationsprincippet blandt DJØF’s medlemmer sikrer dem en kontinuerlig sikkerhed for, at der hverken er konsekvenser eller risiko for ledighed, for hvis der er noget, vi ved, så er det, at det offentlige altid skal bruge flere dyre ledere til at lede os alle sammen.
Rotationen er den simple, at de samme mennesker arbejder sig op i det offentlige hieraki, hvor de som græshopper springer fra sted til sted, mens lønnen stiger og stiger. Ikke sjældent belønnes man både for skandaler, fiaskoer, problemer med de underordnede, problemer med forvaltningsloven og måske endda en decideret modstand til borgerne, der tillader sig at ville vide, hvad der foregår. Modstanden ser vi via den agressive oprustning med jurister (sponsoreret via kammeradvokaten, der på kurser lærer forvaltningerne at sylte aktindsigter og fifle med offentlighedsprincippet, stik mod intentionerne i loven), spindoktorer (der stort set skal sælge halleluja-historier om den offentlige forvaltning og gøre gammelmedierne afhængige af kommunekasserne med mere) og grødfede politikere (der soves ind i udvalgsposter, bestyrelsesposter og gøres afhængige af de penge, der følger med deres mandater).
Det er naturligvis altid rart at fortælle den gode historie om, hvor sødt og rart det hele er. Men når det kommer til den offentlige forvaltning og de folkevalgte politikere, er det største problem, alt det vi ikke ved. Tendensen er nemlig, at det er kun “hvis man bliver taget”, der kommer erkendelser på bordet. Indtil da bevarer forvaltningen alle problemer for sig selv, så de kan beskytte borgerne mod borgerne selv. Det er en udvikling, der har været skred i de seneste 20 år. I takt med den digitale tidsalders dramatiske forandringer af kommunikationshastigheden og omfanget af selvsamme, er magthaverne særdeles optagede af at beskytte sig selv mod “folk udefra”. Det handler af indlysende grunde om deres karrieremuligheder. Man ønsker at styre fortællingerne, indtil man har placeret sig selv endnu mere lukrativt. Er du leder på niveau 1, 2 eller 3? Skal du videre fra en stilling som “chef” til “direktør”? Lønningerne er vanvittige:
Hvert år skræmmer vi befolkningen med at vise, hvor dyre lederne er i kommunen. De får nogle sindssyge lønninger, og nej, de arbejder næppe så meget for de penge. Det er en skændsel for den menige medarbejder at se, hvordan disse mennesker vælter sig i skatteborgernes penge, mens der ikke er råd til tørre kiks på et plejehjem. Og nej, de kan ikke selv se det. De er som bankrøvere, der ved at politiet aldrig dukker op. De føler selv, at de fortjener det. Selvom de udmærket ved, at de ikke bærer nogen form for risiko selv. En skandale vil måske blot udløse en klækkelig sum penge kombineret med en periode, hvor man kan holde fri, indtil den nye stilling i en anden forvaltning er hjemme, og så med en endnu højere løn.
Det ER virkeligheden.
Alt for mange toppolitikere er blevet fedtet ind i dette miljø. Kun en vælger revolution kan ændre på dette, men desværre vil mange almindelige mennesker ikke gå ind i politik på grund af den modbydelige og ondskabsfulde stemning, der ofte piskes op af gammelmedierne, der helt har glemt den klassiske reportage og ordentlighed. Nu kæmper man om clicks og likes. Gammelmedierne har ganske enkelt alt for travlt med at bakke op om den herskende klasse, samtidig med at de rigtige historier om storforbruget på offentlig administration typisk behandles som en nødvendighed. Man er alt for villige til at købe de dårlige argumenter, og det tager for lang tid at sætte sig ind i baggrundene for de forskellige love, der støbes i den embedsmæssige sovs af nødvendigheder.
I stedet for som et absolut minumum at kræve lighed for loven, så tillader samfundet sjusk og kaos i det offentlige, hvor mange forpinte medarbejdere må tækkes med håbløse og virkelighedsfjerne krav fra mennesker, der sjældent selv løfter de konkrete opgaver. Samtidig er der mange steder indført et princip om, at man skal “være loyal”, hvorfor cirkelslutningen er perfekt. Mange dårlige sager når at køre ud over kanten, fordi ingen tør stå frem. Man burde principielt være beskyttet mod sanktioner, hvis man beklager sig over kritisable forhold i det offentlige, men det modsatte er tilfældet. Topcheferne værner nidkært om deres områder. Der er derfor heller ikke nogen læringsproces. Til gengæld er der masser af new speak, hvor man får ord til at betyde det modsatte af, hvad der reelt er tale om. “Styrke” betyder “lappe”. “Vision” betyder “om lang tid, hvis nogensinde”.
Sandsynligheden for, at vi får et opgør med den dyre ledelse i det offentlige er ikke særlig stor. Fordi interessen fra politikerne er meget lille. Det bliver nærmest betragtet som “yderligtgående”, hvis man ønsker at begrænse antallet af chefer og ledere i det offentlige. Sandheden er bare den, at man stort set altid bruger de penge, man kan få fingrene i. Så hvis der ikke er nogen, der fjerner alle disse lukrative lønvilkår, vil det aldrig nogensinde få en ende. Desværre vil vi være nødt til at vente på en økonomisk katastrofe, før der endelig kommer et opgør på området.
Opioidproblematikken er i øjeblikket et varmt emne i medierne, og SF’s folketingsmedlem Karina Lorentzen presser på for, at der forhandles om regeringens udspil på området. Hun ønsker bedre regulering og handlingsplaner for at tackle de udfordringer, der følger med misbrug af opioider. Men hvordan ser situationen ud i Fredericia?
Henriette Graversen, koncernchef for Social og Handicap i Fredericia Kommune, mener ikke, at opioider er et problem i Fredericia. Ifølge Henriette har kommunen faktisk været under landsgennemsnittet i forhold til forbrug af opioider, og hun understreger, at Fredericia ikke længere kan kaldes en “morfinby”, som nogle tidligere har kaldt den.
– Faktisk har vi været under landsgennemsnittet, og helt generelt er billedet med, at Fredericia tidligere var kendt som en morfinby, ikke retvisende mere, siger Henriette Graversen.
Selvom hun ikke ser et akut problem i Fredericia, anerkender Henriette, at der er behov for at sætte fokus på opioidproblemet. Hun mener, at lovgivningen omkring opioider bør skærpes for at forhindre misbrug, især når nogle udnytter deres receptmedicin til at sælge videre.
– Jeg mener dog det er helt rigtigt, at man sætter fokus på det, og får lavet noget bedre lovgivning omkring opioider. Nogen udnytter deres recept til at sælge videre, og det kan lovgivningen være med til at rette op på, forklarer Henriette Graversen.
Debatten om opioider handler ikke kun om de personlige konsekvenser af misbrug, men også om hvordan samfundet bedst regulerer brugen af receptpligtig medicin. Henriette Graversen ser behov for at finde en balanceret løsning, der både tager hånd om dem, der er afhængige, og samtidig hindrer misbrug og videreforsyning.
Selvom situationen i Fredericia ikke umiddelbart er kritisk, er det vigtigt for kommunen at følge med i udviklingen på området og være opmærksom på eventuelle tegn på, at opioider kan blive et større problem i fremtiden.
Niels Flemming Hansen (C) har nu arbejdet lidt over et halvt år i Europaparlamentet siden valget i 2024. I denne periode har han gjort sig flere erfaringer om både de praktiske udfordringer og de politiske dynamikker, der følger med at være parlamentsmedlem i Bruxelles.
– Når du træder ind i Europaparlamentet, bliver du hurtigt klar over, hvor meget der handler om kontrol og ansvar. Du skal ansætte medarbejdere, finde en bolig og tage hånd om alt det praktiske selv. De første par måneder går næsten alene med det, fortæller Niels Flemming Hansen, der er retur i Bruxelles.
– Jeg var heldig, da jeg startede. Jeg kom til Bruxelles allerede den 11. juni, kort efter valget den 9. juni. Jeg havde en medarbejder med, som allerede havde erfaring fra arbejdet i København, og vi tog simpelthen rygsækken på og klarede det sammen. Det gav os en god start, blandt andet fordi vi hurtigt kom i kontakt med nogle erfarne parlamentsmedlemmer, heriblandt svenske kollegaer, som hjalp os med at finde os til rette.
Niels Flemming Hansen er kommet godt på plads i Bruxelles. Nu gælder det arbejdet for Europa.
En vigtig del af hans arbejde har været i EPP-gruppen, hvor han blandt andet arbejder med spørgsmål omkring fremtidens europæiske forsvar. Her har han været i tæt kontakt med danske virksomheder og organisationer for at få input til arbejdet.
– Jeg arbejder ved at tage kontakt til virksomheder og organisationer i Danmark, som har indsigt i forsvaret, for at få input. Det er en tilgang, jeg har haft stor glæde af, fordi det bygger bro mellem vores nationale interesser og det europæiske samarbejde.
Sammenlignet med Folketinget er der markant forskel på arbejdsdynamikken i Europaparlamentet, hvor der er mere end 700 medlemmer.
– Når man sammenligner Europaparlamentet med Folketinget, er den største forskel størrelsen. I Folketinget er vi 179 medlemmer, mens Europaparlamentet har over 700. Det gør en kæmpe forskel, både i arbejdsgangen og i kompleksiteten af opgaverne. Man lærer hurtigt at hæve blikket og se ud over Danmarks grænser for at forstå, hvordan tingene hænger sammen på tværs af Europa. Den erfaring har været uvurderlig for mig.
Arbejdet byder på et væld af møder. Her med Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionsformand
Niels Flemming Hansen understreger, at politisk erfaring er afgørende for at navigere i EU-politik.
– Det er vigtigt at have politisk erfaring, før man træder ind i Europaparlamentet. Politik er kompromisernes kunst, og i EU bliver det særlig tydeligt. Der er mange nuller bag tallene, men det vigtigste er at gøre lovgivningen forståelig for almindelige mennesker. Han arbejder blandt andet med små og mellemstore virksomheder, som han mener har behov for at få lovgivningen gjort mere tilgængelig.
Netop det med at gøre lovgivningen mere tilgængelig er vigtigt for Niels Flemming Hansen, der selv har drevet virksomhed i en menneskealder. Han er også blevet formand for SME i Bruxelles (Små og mellemstore virksomheder red.). De virksomheder udgør en væsentlig del af arbejdsmarkedet og økonomisk vækst, men samtidig står de over for unikke udfordringer, når det gælder regulering, vækstmuligheder og innovation. I EU defineres SMV’er som virksomheder med færre end 250 ansatte og en årlig omsætning på maksimalt 50 millioner euro eller en samlet balance på højst 43 millioner euro.
– Jeg er formand for SME Europe og leder også SME Circle, som fokuserer på virksomhedernes interesser. Vi forsøger at gøre lovgivningen mere tilgængelig og skabe bedre rammer for vækst.
Selvom hverdagen er krævende, sætter Hansen pris på den fleksibilitet, arbejdet giver ham.
– Hverdagen som parlamentsmedlem er spændende, men også krævende. Jeg tager som regel hjem til Danmark hver weekend, hvilket giver mig mulighed for at se venner og familie og lade op til en ny uge. Når jeg er i Bruxelles, er dagene lange. Jeg lander typisk mandag og starter arbejdet allerede tidligt næste morgen. Min kalender er fyldt med møder, debatter og lovgivningsarbejde. Jeg har et stærkt hold af medarbejdere, som hjælper med at tygge sig igennem den komplekse lovgivning og sikre, at vi altid er forberedte.
Bureaukratiet i EU har været en øjenåbner for Hansen.
– En af de ting, der har overrasket mig mest, er bureaukratiets omfang. I EU får vi virkelig bureaukratiet at se i sin yderste potens. Det er en udfordring at gøre politikken forståelig for borgerne, men der er heldigvis konkrete eksempler, som gør en forskel. Eksemplerne, som han fremhæver, inkluderer standardiseringen af opladere og EU-lovgivning omkring genanvendelse af dåser, der har haft konkret positiv indvirkning på hverdagen.
Hansen værdsætter også den frihed, han har til at arbejde på tværs af grænser.
– Jeg vil også fremhæve den frihed, det giver at være i Europaparlamentet. Det er et sted, hvor du får mulighed for at tænke og handle på tværs af grænser. Men det er også et sted, hvor du lærer at værdsætte hjemmet. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg kan kombinere mit arbejde med at komme hjem til Danmark hver weekend. Det gør det muligt at balancere mit liv og fortsætte arbejdet med at gøre EU-politik relevant og tilgængelig for danskerne.
Niels Flemming Hansen har nu et godt fundament i sit arbejde i Europaparlamentet og ser frem til at fortsætte med at påvirke både dansk og europæisk politik.
Grønlands fremtid defineres bedst af grønlændere selv, som statsminister Mette Frederiksen og Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, begge har understreget. Trumps drøm om at “købe” Grønland er ikke bare absurd, den underminere alt det, der gør Grønland unikt, fra dens natur og kultur til dens drøm om selvstændighed.
Donald Trumps genopblussede interesse for Grønland, især med sønnike Trump Jr.’s nylige besøg i Nuuk, har igen rejst spørgsmålet om Grønlands fremtid. Trumps udtalelser om at “gøre Grønland stort igen” og hans signaler om mulige økonomiske og militære sanktioner mod Danmark har skabt heftig debat. Vil Grønland klare sig under amerikansk kontrol?
Væsentlige pointer om, hvorfor Grønland næppe vil trives bedre under USA end Danmark.
USA’s interesse for Grønland er i høj grad drevet af øens ressourcer, olie, gas og sjældne mineraler. Noget Kina tidligere har haft fat i, og hvor Grønlænderne faktisk ikke fik egne arbejdspladser. Trump administrationen har tidligere prioriteret økonomisk vækst frem for miljøbeskyttelse, og det er svært at forestille sig en anden tilgang til Grønland (drill baby drill), hvilket kan føre til alvorlig industriel forurening og skade på øens unikke natur.
Under Danmark er der streng regulering og miljøhensyn. Grønlands natur har derfor været bedre beskyttet mod rovdrift end under et potentielt amerikansk styre.
USA har allerede militær tilstedeværelse i Grønland med Pituffik Space Base (Thule Air Base), men med fuld kontrol ville USA næppe tøve med at udvide denne tilstedeværelse drastisk. Historisk set har amerikanske militæranlæg ikke altid taget hensyn til lokale befolkninger, og Grønland kunne ende som et strategisk militært knudepunkt uden grønlændernes samtykke. Trump skabt en “krise” for at ryste Danmark og Grønland. Trump’s egentlige mål er ikke at købe Grønland eller skabe splid i NATO. I stedet ønsker han:
1. Militær sikring af Grønlands grænser.
2. Flere baser og radarinstallationer på Grønland.
3. En handelstraktat, der styrker amerikanske investeringer i Grønlands ressourcer mod økonomiske fordele til grønlænderne.
Når støvet lægger sig, kan Danmark, Grønland og USA præsentere en aftale, der tilfredsstiller alle parter. Trump opnår sine strategiske mål, mens den “diplomatiske krise” afsluttes som et vellykket samarbejde. Denne tilgang vil dog stå i skarp kontrast til Danmarks, hvor grønlændernes stemme vægtes langt mere i beslutningsprocesser.
USA er kendt for sit privatiserede sundhedssystem, som er blandt de dyreste i verden. Grønland har i dag adgang til det danske sundhedsvæsen, som sikrer gratis behandling og støtte. Et skifte til amerikansk kontrol ville sandsynligvis betyde, at grønlændere skulle betale høje beløb for basal sundhedspleje, en katastrofe i et samfund, hvor mange allerede kæmper med sociale udfordringer.
Under Danmark er der også fokus på at sikre velfærd og social støtte til udsatte grupper, noget der står i skærende kontrast til den sociale ulighed, der ofte ses i USA.
Grønland drømmer om selvstændighed, og det er en legitim aspiration. Men at skifte til amerikansk kontrol ville næppe bringe denne drøm tættere på virkelighed. Tværtimod risikerer Grønland at ende som et amerikansk territorium på linje med Puerto Rico, teknisk set en del af USA, men uden reel indflydelse eller selvbestemmelse.
Grønland og Danmark står over for store udfordringer i deres relation, men rigsfællesskabet giver Grønland en langt bedre platform til at forme sin egen fremtid, end hvad USA nogensinde kunne tilbyde.
Grønland skal hverken være et amerikansk militærtrop eller en ressourcekoloni. Fremtiden ligger i et fortsat samarbejde med Danmark og NATO, hvor grønlændernes stemme vægtes, og deres ønsker respekteres, også en fremtid som selvstændig hvis de vil løsrive sig, med en økonomisk overgangsordning på maks. 5 år, så skal de klare sig selv.
Poul Rand, Grønlandsfarer og Kandidat til KV25 i Fredericia for Liberal Alliance.
KIF Kolding står til en større spillerrokade midt i sæsonen. Ifølge flere kilder har flere profiler fået besked på, at de kan søge efter nye klubber med øjeblikkelig virkning, mens klubben samtidig er på udkig efter forstærkninger.
Torsdag rapporterede “Rygtebørs” på Instagram, at flere KIF-spillere kan være på vej væk. Det drejer sig om profiler som Kristian Stoklund, Mads Kragh Thomsen, Mathias Hedegaard og Anton Hellberg.
Særligt Kristian Stoklund, der kom til klubben fra lokalrivalerne Fredericia i sommeren 2024, blev fremhævet som en nøglespiller, der skulle løfte holdet. Men den 30-årige playmaker, der blev hentet på en treårig kontrakt, har nu fået besked om, at han ikke længere indgår i klubbens planer og gerne må finde en ny klub.
Ingen af de nævnte spillere har ønsket at kommentere på oplysningerne.
KIF jagter nye kræfter
Mens flere spillere kan være på vej væk, lader det også til, at KIF Kolding aktivt søger nye profiler. Ifølge AVISENs oplysninger har klubben kastet sin interesse på GOG’s Frederik Tilsted.
Tilsted, der er under kontrakt med GOG frem til sommeren 2026, skulle angiveligt være utilfreds med den begrænsede spilletid, han får under GOG-træner Kasper Christensen. Med udsigten til, at Óli Mittún – et af Europas største håndboldtalenter – slutter sig til GOG til sommer, kan Tilsteds rolle i klubben blive yderligere reduceret. Det har åbnet for muligheden for et skifte allerede nu, og KIF Kolding skulle være klar til at hente ham som en del af en større oprustning.
KIF’s udfordringer kræver handling
KIF Kolding holder i øjeblikket vinterpause på en 12. plads i ligaen og har ikke vundet en ligakamp siden den 12. september 2024. Klubben står over for store udfordringer, og både sportsligt og organisatorisk arbejdes der intensivt på at vende skuden.
Med en række profiler på vej ud og nye ansigter potentielt på vej ind, ser det ud til, at KIF Kolding forsøger at ændre kurs for at sikre sig overlevelse i den danske herreliga.
GOG har offentliggjort, at Mikkel Voigt tiltræder som ny sportschef i klubben. Voigt, der siden 2021 har været talentansvarlig, får med sin nye rolle et større ansvar for klubbens sportslige udvikling. Samtidig oprettes et sportsligt udvalg, som udover sportschefen også inkluderer cheftræneren og direktøren.
I en pressemeddelelse beskriver Mikkel Voigt det som en stor ære at få ansvaret for GOG’s sportslige udvikling. Han fremhæver klubbens betydning for ham personligt og ser frem til at arbejde videre med både talentudvikling og sportslige resultater.
– Jeg er både stolt og taknemmelig over at få muligheden for at træde ind i rollen som sportschef. Det er en stor ære at få lov til at være med til at skabe den sportslige udvikling i en klub, der betyder så meget for mig. Jeg glæder mig til at arbejde videre med at sikre, at GOG også i fremtiden er en af landets førende klubber – både når det gælder talentudvikling og præstationer på banen, siger han.
Mikkel Voigt har været en del af GOG siden 2021, hvor han blev ansat som talentchef med ansvar for at udvikle klubbens unge spillere i samarbejde med Skolerne i Oure. Han har også midlertidigt været en del af ligaholdets trænerteam i en periode.
En naturlig udvikling
Ifølge GOG’s direktør, Kasper Jørgensen, er udnævnelsen af Voigt et naturligt skridt. Han fremhæver Voigts mangeårige arbejde i klubben og hans indgående kendskab til GOG’s værdier og arbejdsmetoder.
– Mikkel har i mange år vist, at han har den nødvendige viden, erfaring og forståelse for GOG’s DNA. Han har allerede bevist sit værd som talentansvarlig, og det er en helt naturlig udvikling, at han nu også træder ind i rollen som sportschef, siger Kasper Jørgensen.
Direktøren understreger samtidig, at oprettelsen af det sportslige udvalg vil styrke samarbejdet mellem ledelsen og trænerteamet.
– At han samtidig bliver en del af vores sportslige udvalg, styrker samarbejdet mellem trænerteamet og ledelsen yderligere. Vi har store ambitioner for GOG og vores talentudvikling, og vi er sikre på, at Mikkel som sportschef vil være med til at give vores setup det løft, vi ønsker, forklarer Jørgensen afsluttende.
GOG beskriver udnævnelsen af Mikkel Voigt som sportschef som en del af klubbens øgede fokus på professionalisering. Det sker i forlængelse af ansættelsen af en kommerciel direktør tidligere på efteråret.
Fredericia Maskinmesterskole (FMS) afholder endnu engang sit årlige praktiktræf, og i år bliver det større end nogensinde før. Arrangementet finder sted i Elbohallen, hvor virksomheder og studerende mødes for at skabe forbindelser og finde praktikpladser. Med over 35 virksomheder på deltagerlisten sætter årets praktiktræf rekord i antallet af deltagere.
Rektor Jens Færgemand fortæller om den imponerende udvikling:
– Det er en årlig begivenhed, vi afholder i Elbohallen, hvor vi inviterer alle vores studerende. Arrangementet er vokset år for år, og derfor har vi været nødt til at flytte det til Elbohallen. Tidligere holdt vi det på skolen, men vi kan simpelthen ikke være der længere.
Med virksomheder som DIS A/S, Ørsted, Siemens, Total Energies og Carlsberg på deltagerlisten bliver det en unik mulighed for de studerende at møde potentielle praktiksteder og fremtidige arbejdsgivere. Færgemand forklarer, at interessen for maskinmestre er så stor, at virksomhederne ser praktiktræffet som en vigtig platform til at finde nye talenter.
Flere praktikpladser end studerende
Det imponerende er, at der faktisk er flere praktikpladser, end der er studerende på Fredericia Maskinmesterskole. Færgemand uddyber:
– Det er bemærkelsesværdigt, at vi har så stor opbakning fra virksomhederne. Der er stor efterspørgsel på maskinmestre, og vi har faktisk ikke nok studerende til de praktikpladser, der bliver udbudt. Det er et luksusproblem, som vi naturligvis er glade for.
For virksomhederne er det gratis at have praktikanter, hvilket gør ordningen attraktiv. Praktikken varer tre måneder og fungerer som en prøvetid, hvor virksomhederne kan teste samarbejdet med en potentiel fremtidig medarbejder.
Studerende på alle semestre deltager
Tidligere var det kun de studerende på de sidste semestre, der deltog i praktiktræffet. Men i takt med den stigende interesse fra virksomhederne har FMS åbnet arrangementet op for alle studerende – også dem på de første semestre.
– Vi har valgt at give alle vores studerende mulighed for at deltage, uanset om de er fra Fredericia, Sønderborg eller Esbjerg. Det giver især de nye studerende en god forståelse af, hvad de kan tilbyde som maskinmestre, og hvad virksomhederne leder efter, forklarer Jens Færgemand.
Med omkring 300 studerende, der deltager, og en rekordstor opbakning fra erhvervslivet, er der store forventninger til årets praktiktræf. Færgemand slutter:
– Vi glæder os til at skabe endnu flere muligheder for vores studerende og fortsætte med at styrke samarbejdet mellem skolen og erhvervslivet.
Deltagende virksomheder
Blandt de mange virksomheder, der deltager, er:
• DIS A/S
• Ørsted
• Energinet
• Carlsberg
• Siemens
• Total Energies
• TREFOR
• ABB
• Fjernvarme Fyn
• Forsvaret
• Esvagt
Samt mange flere, herunder organisationer som Maskinmesterens Forening og Akademikernes A-kasse.
Med så stærkt et felt bliver praktiktræffet en enestående mulighed for både studerende og virksomheder.
