16.1 C
Copenhagen
søndag 6. juli 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Hvorfor svigter vi vores demensramte?

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0

”Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har.”

Sådan skrev familien til den demensramte mand fra Kolding Kommune, der siden efteråret har været anbragt på psykiatriske afdelinger. Han blev dømt for grov vold med døden til følge. En forbrydelse, som han vel at mærke kun begik, fordi han lider af fremskreden demens.

Ifølge familien er hans tilstand blevet markant værre i hans tid i psykiatrien. Her er der nemlig slet ikke samme mulighed for omsorg som på et plejehjem. I praksis er hans straf derfor, med familiens ord, endt med at være noget nær ren isolation.

Den tragiske sag viser, at demensramte ingen garanti har for ordentlig behandling i mødet med retssystemet.

Det skal der gøres noget ved.

Lovene skal laves om, så de tager højde for dementes behov. Og der skal også gribes ind i den konkrete sag, som vi er mange, der har fulgt tæt, siden medierne først begyndte at dække den i efteråret.

SF vil gøre alt, hvad vi kan for at tage hånd om de demensramte, der sidder fast i et retssystem, som ikke forstår dem.Alle demensramte har krav på ordentlig behandling – også dem i retssystemet. 

Flere forbud mod bundtrawl, en nødvendighed for et sundt havmiljø

Af
Poul Rand
-
0

Som liberaler tror Jeg på frihed og bæredygtighed. Når det kommer til vores havmiljø, er det tydeligt, at den udbredte brug af bundtrawl er en alvorlig trussel, der kræver handling. Frihed for nogle må ikke betyde ødelæggelse for de kommende generationer.

Forestil dig en bulldozer i en skov. Den raserer alt, svampe, fuglereder, rådyr og stier, for at fange en enkelt hare. Det er den virkelighed, vores havbund lever med, hver gang et bundtrawl ruller hen over den.

Det ødelægger vitale levesteder som stenrev og ålegræsbede, der fungerer som børnehaver og spisekamre for et utal af marine arter. Resultatet er en udpint havbund med reduceret biodiversitet og forstyrrede fødekæder. Bundtrawl fjerner over 1 million tons bundfauna hvert år i Kattegat alene, ifølge Aarhus Universitet. DTU Aqua dokumenterer, hvordan artsrigdommen på havbunden er dramatisk faldet i områder med intensivt bundtrawlfiskeri. Det svarer til, vi bevidst fjerner hele fundamentet for det marine fødenet og bagefter undrer os over, at fiskene forsvinder.

I Naturpark Lillebælt er der taget vigtige skridt med lokale forbud, er det nok? Vi har en national forpligtelse til at beskytte vores værdifulde havmiljø. Derfor er det på tide at udvide forbudszonerne markant.

Jeg fisker selv fra jolle og ser det med egne øjne, hvor der før var liv og vrimmel, er der nu stille. Ingen rejer, ingen småfisk, ingen fugle. Det er en realitet og det er ikke klimaet alene, der bærer skylden. Det er også måden, vi fisker på.

For mig handler det ikke om at forbyde fiskeri. Tværtimod ønskes et bæredygtigt fiskeri, der sikrer arbejdspladser og økonomisk vækst på lang sigt, uden at ofre vores natur. Moderne fiskerimetoder som snurrevod og passive redskaber viser, at det er muligt at fange fisk effektivt med langt mindre skade på havbunden.

Liberal politik handler ikke om at give carte blanche til rovdrift. Det handler om at sikre balance mellem erhverv og natur, mellem vækst og ansvar. Hvis vi ikke sætter grænser, mister vi både naturen og det bæredygtige erhverv, vi gerne vil bevare. 

Vi skal turde træffe de nødvendige beslutninger for at sikre et sundt og levende havmiljø. Det er ikke blot et spørgsmål om naturbevarelse, men om at sikre en bæredygtig fremtid for vores fiskerierhverv og for de mange, der nyder vores kyster og have. Et rent og rigt hav er en af mine liberale mærkesag.

Emil Nielsen kåret som Årets Mandlige Landsholdsspiller

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Efter en fænomenal sæson blev den 28-årige FC Barcelona-keeper hyldet på hjemmebane i Royal Arena før søndagens kamp mod Sverige. Olympisk mester, spansk mester med FC Barcelona og endnu en verdensmestertitel – den danske målmand må siges at have haft en vanvittig sæson. Søndag kunne han lade sig hylde med endnu en titel – denne gang som Årets Mandlige Landsholdsspiller 2024/2025.

Overrækkelsen af prisen skete før søndagens EHF Euro Cup-kamp mod Sverige, hvor Emil Nielsens kolleger og de flere end 10.000 fremmødte i Royal Arena sendte massive klapsalver ned mod den danske keeper.

Det er ikke første gang, Emil Nielsens ekstraordinære præstationer bliver bemærket. Allerede tilbage i december modtog han den ultimative hæder fra Det Europæiske Håndboldforbund, som kårede ham som årets mest værdifulde spiller i Europa for sæsonen 2023/2024.

»Det er helt fortjent, at Emil får denne titel. Emil har haft en fantastisk sæson på landsholdet med især imponerende præstationer under OL og VM, hvor han har gjort det utroligt godt. Vi har som hold præsteret stærkt denne sæson, og mange spillere kunne være løbet med prisen, men det er helt fortjent, at det er Emil, der modtager den,« siger landstræner Nikolaj Jacobsen.

Det er Norlys, der sammen med Spillerforeningen Håndbold og DanskHåndbold står bag kåringen af Årets Mandlige Landsholdsspiller.

»Fra Spillerforeningen Håndbold skal der lyde et stort tillykke til Emil. Det siger sig selv, at han har haft en virkelig flot sæson, men kåringen sættes yderligere i perspektiv af, at han spiller på et landshold, hvor mange har leveret på et ekstremt højt niveau. At hans kolleger alligevel finder netop ham værdig til prisen i år, kan han virkelig være stolt af,« siger Torben Vinther, direktør i Spillerforeningen Håndbold, og tilføjer:

»Titler og mesterskaber betyder selvfølgelig meget, men at modtage denne personlige anerkendelse fra sine ligesindede på banen er den flotteste hæder, man kan få.«

Prisen blev overrakt af Morten Kristoffersen, Marketing Campaign Manager i Norlys, flankeret af Stine Jørgensen fra Spillerforeningen Håndbold og Troels Hansen, formand for DanskHåndbold Øst.

Prisen uddeles hvert år, og vinderen findes ved en afstemning blandt spillerne i Herreligaen, 1. division og de danske udlandsprofessionelle.

DanskHåndbold ønsker Emil Nielsen stort tillykke med prisen!

Tidligere vindere af Årets Mandlige Landsholdsspiller (seneste 10 år)
2023/2024: Mathias Gidsel
2022/2023: Simon Pytlick
2021/2022: Mathias Gidsel
2020/2021: Niklas Landin
2019/2020: Niklas Landin
2018/2019: Mikkel Hansen
2017/2018: Rasmus Lauge
2016/2017: Mikkel Hansen
2015/2016: Mikkel Hansen
2014/2015: Mikkel Hansen

Politi varsler om farligt giftudslip i Assens

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Fredag formiddag er der sket et alvorligt ammoniakudslip hos Assens Fjernvarme på Stejlebjergvej 4 i Assens by. Det giftige stof kan være farligt at indånde, og politiet har derfor slået alarm og udsendt en officiel beredskabsmeddelelse.

Ifølge Fyns Politi gælder advarslen især borgere, der opholder sig omkring Søndre Ringvej, Faaborgvej, Lerbjergvej og Saltoftevej i Assens. Her skal beboere og andre, der befinder sig i området, omgående søge indenfor.

I meddelelsen lyder det klart:

»Personer i det berørte område bør søge indendøre, lukke døre og vinduer og standse ventilationen. Personer i butikker i området bør forlade området.«

Risikerer vejrtrækningsproblemer

Politiet understreger, at ammoniakudslippet kan medføre vejrtrækningsproblemer og opfordrer derfor folk til at være opmærksomme på symptomer.

»Hvis man oplever mindre symptomer skal man søge egen læge. Hvis symptomerne forværres skal man kontakte 112,« advarer politiet.

Borgerne opfordres til at følge myndighedernes anvisninger nøje og samtidig begrænse kontakten til politi og alarmcentral til akutte tilfælde.

Fyns Politi beder også om hjælp til at advare folk, der måske ikke selv har fået beskeden endnu.

Politiet understreger, at der snarest vil blive udsendt yderligere information om situationen.

Gigantisk fup i Aftenshowet: Patienter med en ADHD-diagnose dør fem år tidligere, hvis de ikke bliver behandlet med medicin

Af
Peter C. Gøtzsche, professor emeritus
-
0

Den 15. juli 2024 var der en patient i Aftenshowet i DR, der var glad for sin ADHD-diagnose og følte, at medicinen, hun tog, havde ændret hendes liv, og en psykiater, Anne Philipsen.

Det var en “åh, hvor er det godt altsammen”-forestilling uden nogen som helst kritik, men med adskillige fejlagtige udtalelser fra Philipsen. Hun sagde blandt andet:

  • Vi ved, at 5% af befolkningen har ADHD (Man kan have en bil eller en kat, men ingen har ADHD, det er blot et navn for visse symptomer, og den test, man bruger, er så ringe, at over en tredjedel af befolkningen kan få en sådan diagnose).
  • Du er født med ADHD og dør med ADHD; ingen vokser fra det, når de bliver voksne (Ret mange vokser fra det).
  • Hvis folk stopper med deres medicin, vil symptomerne vende tilbage (Børnepsykiater Lisbeth Kortegaard har stoppet med medicinen hos alle de ADHD-patienter, hun havde, og ikke en eneste fik det dårligere).

Desuden sagde Philipsen, at 80% af dem, der har ubehandlet ADHD, får en eller flere andre lidelser, f.eks. depression, som kan forårsage selvmord, angst, stress, OCD, misbrug af stoffer og alkohol, gambling og ulykker. Disse påstande er enten direkte forkerte eller tvivlsomme.

Det værste var, da Philipsen sagde, at en ”meget, meget fin dansk undersøgelse” havde vist, at patienter med en ADHD-diagnose dør fem år tidligere, hvis de ikke får medicin.

Da dette er yderst usandsynligt, og jeg ikke kunne finde nogen sådan undersøgelse, skrev jeg til klinikken, hvor Philipsen arbejder, og spurgte, hvor jeg kunne finde den. Hendes praksismanager svarede, at kilden var S. Kooij, Adult ADHD, Diagnostic Assessment and Treatment, 2022.

Jeg svarede, at det er en bog og spurgte, hvor den danske undersøgelse er publiceret. Jeg sendte to påmindelser, men Philipsen svarede ikke. Jeg sendte derfor en klage til DR, som den 23. september udsendte en rettelse:

‘Aftenshowet’: Fejl i oplysninger om ADHD

Det har ikke været muligt for redaktionen at tilvejebringe den nødvendige dokumention for udsagn i udsendelsen 15. juli i år.

Af DR-redaktør på ‘Aftenshowet’ Lasse Bjørch

I ‘Aftenshowet’ den 15. juli 2024 var et af emnerne ‘livet med ADHD’, hvor psykiater i studiet peger på at en ‘meget fin dansk undersøgelse’ konkluderer, at børn, der ikke får ADHD-medicin, lever fem år kortere end dem, der får medicin. Det har ikke været muligt for redaktionen at tilvejebringe den nødvendige dokumention for det præcise udsagn efterfølgende, hvorfor seeren er efterladt med et fejlagtigt indtryk.

Berigtigelse: Der er ikke dækning for at bringe et så utvetydig udsagn og/eller henvise til en dansk undersøgelse. Øvrige eksperter påpeger, at et svensk studie viser, at korrekt medicinering kan nedsætte risiko for præmatur død.

I studiet tages dog visse grundlæggende metodiske forbehold, der gør, at man ikke udelukkende kan konkludere at nedsættelsen af risiko for præmatur død sker på grund af medicinen. Studiet er foretaget på baggrund af 150.000 svenske patienter med ADHD i medicinsk behandling for sygdommen. Læs mere her. Studiet behandles også i ‘Ugeskrift for Læger her

Inden DR udsendte en rettelse, havde jeg advaret dem om, at den svenske undersøgelse er upålidelig:

Artiklen kan ikke engang tages til indtægt for, at man lever kortere med en ADHD-diagnose, hvis man ikke får ADHD-medicin. Dertil er metoderne alt for usikre. Det skal jeg ikke trætte dig med, blot nævne, at forfatterne selv gør opmærksom på det:

“Several limitations should be considered. First, due to the observational nature, these results cannot conclusively establish causal effects of ADHD medication treatment on mortality risk because unmeasured confounders, such as lifestyle factors, could contribute to the associations.”

På dansk: de to grupper er jo slet ikke sammenlignelige. Dem, der ikke får medicin, har en ringere prognose end dem, der gør, som lægen siger. Det er påvist i utallige undersøgelser, og de lever derfor længere. Det er en meget elementær fejlkilde, som avancerede statistiske metoder ikke kan korrigere for, selvom forfatterne prøvede ihærdigt.

“It is also crucial to recognize that the treatment for ADHD involves more than just taking medication; it often includes various aspects of care, including social engagement and support. These nonmedication components may also affect the treatment outcomes. Therefore, the observed lower mortality may not be entirely accounted for by the medication per se.” 

Man tager sig jo mere af dem, der får medicin, og kommer til kontrol hos lægen.

I Ugeskrift for Læger blev den svenske undersøgelse uretmæssigt rost af børne- og ungdomspsykiater Per Hove Thomsen, som er på medicinalindustriens lønningsliste og også mener, at depressionsmedicin beskytter børn mod selvmord, selvom de fordobler risikoen.

Thomsen hævdede, at ADHD-medicin effektivt reducerer kernesymptomer på ADHD og sænker risikoen for kriminalitet og involvering i trafikulykker, hvilket ikke er korrekt. Han mente endvidere, at ”Studiet har klinisk stor betydning, da vi ved, at compliance [indtagelse af medicinen] til medicinsk behandling blandt ADHD-patienter er lav. Studiet understreger nødvendigheden af veltilrettelagt psykoedukation og hjælp til fastholdelse i den medicinske behandling.” 

Hjælp til fastholdelse i den medicinske behandling? Det lyder næsten som tvang. Mange patienter tager ikke medicinen, fordi de ikke bryder sig om bivirkningerne. Og faktum er, at ADHD-medicin er skadelig på langt sigt. Løgnene i psykiatrien er overvældende, hvilket Aftenshowet illustrerede.

Belæggene for det, jeg har fremført, findes i form af referencer til den videnskabelige litteratur i mine bøger om psykiatri, hvoraf de to seneste kan hentes gratis på min hjemmeside, scientificfreedom.dk.

Rekordtidlig tørke truer Danmark

Af
Redaktionen
-
0

VEJRET. Foråret 2025 har været usædvanligt varmt og solrigt. Mens mange danskere nyder de mange solskinstimer, ser meteorologerne hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) bekymrede på tørkeindekset, som allerede ligger på et markant højt niveau for årstiden.

I de seneste tre måneder har nedbørsmængderne været langt under normalen. Fra februar til april er der samlet set faldet mindre end 63 millimeter regn. Ifølge DMI er dette kun sket syv gange tidligere siden 1874.

Til sammenligning faldt der i april sidste år alene over 100 millimeter regn. Det betyder, at vandunderskuddet i jorden nu svarer til mere end en halv måneds normal nedbør – eller ca. 25 liter vand pr. kvadratmeter, som mangler i jordlagene.

Tørkeniveau historisk højt

Ifølge DMI’s tørkeindeks, der måler tørkeforholdene i jordens øverste lag på en skala fra 0 til 10, ligger tørkeniveauet i store dele af landet på mellem 5 og 8. Det højeste niveau ses lige nu på Lolland-Falster, Sydsjælland og Bornholm.

Landsgennemsnittet ligger på 7,0 – hele 2,5 point over normalen for årstiden. Det indikerer, at der allerede nu er en reel risiko for landsdækkende tørke i slutningen af maj. På Lolland-Falster er der allerede lokalt målt et niveau på 9, og DMI forventer, at lignende høje værdier snart breder sig til resten af Sydsjælland og Bornholm.

Det bekymrer Mikael Scharling, klimatolog hos DMI:

»Hvis vi skeler til sæsonprognosen for de kommende to måneder, der samlet set siger nedbør under det normale, samtidig med at det kan blive både varmt og solrigt i perioder, forventer vi generelt et højt tørkeniveau i perioden.«

Frygten for 2018-tørken

Mange husker måske den historiske tørke, der ramte Danmark hårdt i sommeren 2018. Her oplevede landet udbredt tørke med store konsekvenser for landbruget, naturen og vandstanden i søer og åer. Nu melder spørgsmålet sig: Kan vi stå over for en lignende situation i år?

Mikael Scharling maner dog til forsigtighed i forhold til at sammenligne situationen direkte med tørken i 2018:

»Det er endnu for tidligt at udtale sig om, hvorvidt tørken kan udvikle sig lige så ekstremt som i 2018, da tørken dengang først for alvor slog igennem i juli. Umiddelbart er der noget nedbør at finde i sæsonprognosen for både juni og juli, så jeg tvivler på, at vi kommer til at se en gentagelse af 2018-tørken,« forklarer han.

Alligevel understreger DMI, at den aktuelle tørkesituation er alvorlig og kan give mærkbare konsekvenser for afgrøderne i landbruget, hvis vejrudviklingen fortsætter på samme måde. Når vandmagasinerne i jorden tømmes tidligt på året, kan afgrødernes rodnet nemlig få svært ved at udvikle sig optimalt. Det gør planterne sårbare, og hvis tørken fortsætter, kan landbruget lide betydelige tab.

Ifølge Seges Innovation er netop foråret kritisk for afgrøderne, da planter i vækstperioden er særligt afhængige af en god vandforsyning. Desuden øger længere tørkeperioder risikoen for naturbrande og kan skade sårbare naturområder.

DMI vil fortsat overvåge tørkesituationen tæt.

Vil skabe Fyns stærkeste bank

Af
Thea Dyhrberg
-
0

BUSINESS. Bestyrelserne i Fynske Bank og Nordfyns Bank har i dag offentliggjort, at de ønsker en ligeværdig fusion mellem de to banker. Målet med fusionen er at skabe Fyns stærkeste og mest attraktive bank, til gavn for medarbejdere, kunder, aktionærer og lokalsamfund på hele Fyn.

Fusionen skal formelt godkendes af aktionærerne i begge banker samt af Finanstilsynet og konkurrencemyndighederne. Generalforsamlingerne ventes at finde sted i juni 2025.

Den fusionerede bank vil fortsætte under navnet Fynske Bank, som også bliver navnet på den nye konstellation.

Fra venstre: Henning Dam, adm. direktør i Fynske Bank, Peter Cederfeld de Simonsen, bestyrelsesformand, Fynske Bank, Per Maegaard, bestyrelsesformand, Nordfyns Bank, Holger Bruun, adm. direktør, Nordfyns Bank.

Øget styrke og bredere tilbud til kunderne

De to banker understreger i en fælles udtalelse, at en fusion vil give større finansiel styrke, et robust udbyttepotentiale samt flere specialiserede kompetencer til gavn for kunderne:

»Begge banker er sunde og veldrevne og bygger på matchende værdier med Fyn i fokus. Men sammen står vi stærkere, og der er betydelige fordele og synergier ved en fusion for vores medarbejdere, vores kunder, vores aktionærer og i bredere forstand for Fyn og de lokalsamfund, vi er en aktiv medspiller i,« lyder det fra bestyrelsesformændene Peter Cederfeld de Simonsen fra Fynske Bank og Per Maegaard fra Nordfyns Bank.

Fusionen forventes ifølge bankerne at give årlige synergier på cirka 68 mio. kroner før skat, blandt andet gennem besparelser på IT og naturlig personaleafgang.

Fortsat lokal tilstedeværelse og medarbejdertryghed

Den nye bank vil råde over i alt 19 filialer, og alle filialer fastholdes i første omgang, også i byer med flere filialer som Odense og Middelfart.

Hovedsædet for den fusionerede bank bliver i første omgang Nordfyns Banks nuværende adresse på Dannebrogsgade i Odense. Parterne vil dog efterfølgede arbejde på at finde et nyt, samlet hovedsæde. Indtil videre bevares også Fynske Banks afdeling i Cortex Park i Odense, der omfatter bankens Kunde- og Kompetencecenter samt en række stabsfunktioner.

Alle medarbejdere fra begge banker fortsætter i den nye bank på uændrede vilkår, hvilket betyder, at banken får ca. 350 medarbejdere samlet set.

»Vi har plads til og brug for alle vores medarbejdere i den nye konstellation. Sammen kommer vi til at råde over flere kompetencer og specialer, så vi kan tilbyde de finansielle løsninger og services, både privat- og erhvervskunder efterspørger,« understreger bestyrelsesformændene.

Ny direktion og bestyrelsessammensætning

Den kommende direktion vil bestå af Henning Dam, nuværende administrerende direktør i Fynske Bank, der fortsætter som administrerende direktør, mens Holger Bruun, nuværende administrerende direktør i Nordfyns Bank, vil indgå som bankdirektør.

Bestyrelsen kommer, ud over medarbejderrepræsentanter, til at bestå af fire medlemmer fra Fynske Bank og to fra Nordfyns Bank. Peter Cederfeld de Simonsen vil fungere som formand, mens Per Maegaard indtager næstformandsposten.

Omfang og fremtidsperspektiver

Den fusionerede bank vil få et samlet forretningsomfang på ca. 28,7 mia. kroner, baseret på udlån, garantier, indlån og kundedepoter (2024-tal).

Banken vil desuden fortsætte med at støtte idræts- og kulturlivet i lokalområderne gennem årlige donationer fra Fonden for Fynske Bank.

Fakta om fusionen:

  • Fusionsform: Ligeværdig fusion med Fynske Bank som fortsættende bank.
  • Samlet antal filialer: 19 filialer på Fyn og i Østjylland.
  • Medarbejdere: Cirka 350 medarbejdere samlet set.
  • Synergier: Ca. 68 mio. kroner årligt før skat forventes realiseret.
  • Hovedsæde: Midlertidigt i Nordfyns Banks hovedsæde på Dannebrogsgade i Odense.
  • Godkendelser: Fusionen skal godkendes på ekstraordinære generalforsamlinger samt af Finanstilsynet og Konkurrencemyndighederne.

Nyt PFAS-fund i jakker bekræfter behov for dansk forbud

Af
Redaktionen
-
0

BUSINESS. En ny undersøgelse offentliggjort af Forbrugerrådet Tænk Kemi viser, at 13 ud af 17 jakker købt på online markedspladser som Temu, Shein og Amazon indeholder PFAS. Det høje antal er endnu et bevis på, at der er en betydelig risiko forbundet med at handle hos sælgere uden for EU.

Undersøgelsen understreger samtidig behovet for det danske forbud mod PFAS i tøj og sko, som regeringen allerede har besluttet at indføre. PFAS er umulige at se med det blotte øje, men spredes let i miljøet. Stofferne ophober sig i kroppen og kan føre til alvorlige helbredsproblemer som dårligere immunforsvar, hormonforstyrrelser og øget risiko for kræft.

For 12 af de 13 PFAS-holdige jakker købt på Amazon, Shein og Temu gælder det, at PFAS-koncentrationerne overskrider de grænseværdier, der i dag gælder i EU.

Miljøminister Magnus Heunicke er stærkt bekymret over resultaterne:

»Det er skræmmende, at der er PFAS-stoffer i 76 procent af de jakker, danskerne kan købe på online markedspladser som Temu, Shein og Amazon, og at der i de fleste tilfælde er tale om PFAS-koncentrationer, der er ulovlige i EU. PFAS er et problem for vores sundhed og vores miljø, og vi skal gøre, hvad vi kan for at stoppe brugen af det. Både for den enkelte forbruger og for vores fælles miljøs skyld,« siger Magnus Heunicke.

I den samme undersøgelse fremgår det, at Forbrugerrådet Tænk Kemi kun fandt PFAS i én ud af ni jakker købt i danske butikker. Denne jakke overholder på nuværende tidspunkt lovgivningen, fordi PFAS stadig er tilladt i tøj. Men fra 1. juli 2026 vil det danske forbud mod PFAS i tøj træde i kraft, hvorefter jakken ikke længere må importeres eller sælges i Danmark. Dog gives der mulighed for salg fra lager frem til 1. januar 2027.

Magnus Heunicke kalder situationen på online markedspladserne “det vilde vesten”:

»Det er det vilde vesten for forbrugerne med markedspladser som Temu, Shein og Wish, og der er alt for mange eksempler på, at produkterne ikke overholder EU-lovgivningen. I værste fald er produkterne farlige for forbrugerne, så jeg vil opfordre alle til at holde sig fra markedspladser med sælgere fra lande, der er placeret uden for EU. Samtidig bekræfter undersøgelsen, at det forbud, som vi har på vej, er en absolut nødvendighed,« fastslår miljøministeren.

I nær fremtid underskriver ministeren en ny bekendtgørelse, der fra 1. juli 2026 forbyder salg og import af tøj, fodtøj og imprægneringsmidler med PFAS. Forbuddet vil gælde både fysiske butikker og onlinehandel, uanset hvor sælgeren befinder sig. Kontrolmyndighederne vil håndhæve reglerne, og det bliver derfor også ulovligt for privatpersoner at importere produkter med PFAS gennem online markedspladser.

Danmark presser på for et samlet EU-forbud

Danmark er gået foran og har sammen med fire andre EU-lande fremsat et forslag til EU’s Kemikalieagentur om et omfattende forbud mod alle PFAS-stoffer. Forslaget er det hidtil mest omfattende forslag om begrænsning af kemikalier i EU’s historie, og Kemikalieagenturet arbejder nu på en færdig anbefaling til EU-Kommissionen.

Fakta om PFAS:

  • PFAS er en samlebetegnelse for mindst 10.000 forskellige fluorholdige stoffer.
  • De har været brugt i industrien i over 50 år og er stadig udbredte i mange produkter, bl.a. i tøj, sko, elektronik og maling.
  • Stofferne er vand- og fedtafvisende, men ophobes samtidig i miljøet, dyr og mennesker.
  • PFAS kan forårsage dårligere immunforsvar, hormonforstyrrelser og øget kræftrisiko.

Et enigt Folketing har allerede vedtaget den første nationale handlingsplan mod PFAS, som løber frem til og med 2027, og afsat 404 mio. kroner til kampen mod PFAS i perioden 2024-2027. Efter 2027 skal indsatsen mod PFAS-forurening evalueres og videreføres.

Mere diplomati, mindre propaganda

Af
Andreas Andreassen
-
0

LEDER. Vi har netop markeret 80 år for befrielsen af Danmark efter den tyske besættelse. Det er nu en generation siden. Selvom Danmark ikke kom i krig, mærkede vi konsekvenserne af den anden verdenskrig, om end det var meget lidt i forhold til resten af Europa. I vores tid er alliancen med USA under angreb. Men det mest bemærkelsesværdige er, at der er så få, der forholder sig til den realitet, at ingen lande kan nedkæmpe Rusland, med mindre det sker i en atomkrig.

Sovjetunionen ragede halvdelen af Europa til sig efter anden verdenskrig. Den Røde Hær “befriede” lande i den østlige del af Europa og indsatte dukkeregeringer med kommunister, der var skolet i Moskva. Disse regimer blev forhadte i deres respektive lande, ikke mindst på grund af den voldsomme undertrykkelse af frihed og retten til selvbestemmelse. Men det var først i begyndelsen af 1990’erne, at østblokken kollapsede under sin egen vægt af virkelighedsflugt.

Diskussionen om, hvad der skulle ske med verdensordenen efter den kommunistiske verdensrevolution led nederlag, var mere akademisk. De fleste enedes om, at nu var USA den eneste tilbageværende supermagt. Et nyt Rusland så dagens lys. Men minderne om at være en global supermagt beholdte man. De færreste europæere aner i det hele taget ikke, hvordan verden ser ud for en gennemsnitlig russer. Bedre bliver det ikke af, at Europas elite i 2022 besluttede sig for at censurere russiske nyheder. Man mente at vide, hvad befolkningerne i Europa kunne tåle at tage stilling til. Og nu kæmper man en indædt kamp mod protestbevægelser i flere store europæiske lande, herunder Tyskland, Frankrig, Italien, Rumænien, Ungarn og Holland.

En af de største problemer med den førte politik er, at man har afviklet diplomati. Diplomati er kunsten og praksissen i at føre forhandlinger og opretholde relationer mellem nationer, typisk gennem diplomater som ambassadører. Det indebærer at fremme fred, handel og kulturel udveksling, ofte gennem taktfuld kommunikation og konfliktløsning. Men sådan har den ledende klasse blandt de europæiske stater ikke set det. For selvom det netop er under konflikter, at man især skal bruge diplomatiske metoder, så har man stort set kun haft en retning. Det er propaganda overfor egne befolkninger, ofte uden nævneværdig realisme.

Men det har ikke ændret på virkeligheden i Ukraine. Ruslands angreb på Ukraine, der har et betydeligt russisk mindretal, har været en enorm drivkraft i oprustningen, der nu præger den politiske hverdag. Selvom den russiske præsident er diktator, så giver det absolut ingen mening, at man ikke har været villig til at arbejde med diplomati, som man ellers praktiserede under hele den kolde krig. Logikken var dengang, at man ikke kunne vinde en atomkrig. Derfor måtte man bruge andre midler. Kort sagt forsøgte man at holde det sovjetiske styre i skak.

I mellemtiden har den nye amerikanske regering andre planer end europæerne. Her ser man Kina som den reelle fjende. Det kommunistiske styre i Kina har siden begyndelsen af 1990’erne udkonkurreret både USA og Europa. Det er sket ved at producere varer uden den demokratiske ballast, der præger vesten. Borgerne i Kina må lide den tort, at deres rettigheder er få, samtidig med, at de ikke har nogen indflydelse på ledelsen af deres land. Alle kinesiske virksomheder skal have en repræsentant fra det kommunistiske parti siddende på stedet. Dette burde i sig selv være betænkeligt for demokratiske samarbejdspartnere. Men den kapitalistiske logik har været, at varerne blev billigere, uanset om kineserne måtte lever på den ene eller anden måde.

Når vi således markerer befrielsen af Danmark, er det relevant at se på, hvordan vi selv handler. Vi køber massivt ind hos kineserne, og vi smider så meget væk, hvert år, at det er belastende for miljøet. Alene derfor burde der være fokus på diplomatiske metoder, både i forhold til Kina, Rusland og USA. Danmark er et meget lille land. Vi er afhængige af vores diplomatiske evner i en stor verden. Derfor bør danske politikere skrue ned for propagandaen og op for diplomatiet.

Drama til sidste sekund: FHK tabte nøglekamp mod GOG

Af
Patrick Viborg
-
0

SPORT. Det blev præcis så tæt, intenst og dramatisk, som man kunne ønske sig, da Fredericia Håndboldklub tog imod GOG lørdag eftermiddag i en topkamp, hvor førstepladsen i slutspilspuljen var på spil. 1770 tilskuere i Middelfart Sparekasse Arena skabte en kulisse, der var slutspillet værdigt, men de lokale håndboldhelte kunne til sidst kun ærgre sig over, at det endte med et knebent nederlag på 27-28.

GOG, som før kampen lå nummer ét i slutspilspuljen med tre point ned til netop FHK på andenpladsen, måtte klare sig uden deres store profil Hjalte Lykke samt Anton Lindskog, der begge var ude med skader. Alligevel viste gæsterne fra Sydfyn kvalitet i slutminutterne, hvor FHK ellers havde chancerne for at afgøre kampen til egen fordel.

Fra start af var der tempo, nerve og mange fejl hos begge mandskaber. Evgeni Pevnov åbnede ballet for FHK med en scoring, men GOG svarede hurtigt igen. Det satte tonen for en første halvleg, hvor holdene konstant skiftedes til at føre med ét enkelt mål.

Især FHK’s bagkæde med William Andersson Moberg, Anders Kragh Martinusen og Reinier Taboada viste gode takter offensivt. Moberg var iøjnefaldende hele vejen igennem kampen med fem mål og seks assists, men desværre for ham og FHK manglede de afgørende marginaler i sidste minut.

Den første halvleg sluttede højdramatisk med en usædvanlig scoring fra målmand Sebastian Frandsen, der udnyttede, at GOG satsede med syv mod seks og et tomt mål. Frandsens scoring fik hallen til at eksplodere i jubel, men glæden var kortvarig, da Tobias Grøndahl udlignede få sekunder senere til pausestillingen 16-16.

Efter pausen fortsatte dramaet, og kampen bølgede frem og tilbage med uafbrudt spænding. Keeperduellen blev afgørende, hvor især Salah Boutaf fra GOG leverede en pragtkamp. Boutaf, der afløste Peter Johannesson tidligt, endte med en redningsprocent på imponerende 40,63 procent, og blev dermed kampafgørende med blandt andet to reddede straffekast.

For FHK blev anden halvleg særligt præget af udvisninger til forsvarsstyrmanden Lasse Balstad, der fik hele tre udvisninger og dermed rødt kort efter 50 minutters spil. Balstad var tydeligt frustreret og forlod banen i vrede fremfor at sætte sig på den obligatoriske stol ved udvisninger, og det fik Fredericia-bænken til at rase mod dommerne.

Trods modgangen var det stadig FHK, der flere gange havde chancen for at tage teten. Desværre blev mulighederne misbrugt – især på to straffekast, der blev brændt af Mads Kjeldgaard og William Moberg, og oveni kom to forsøg på tomt mål, der begge mislykkedes. Dette sjusk kostede i sidste ende afgørende i en kamp, hvor alle marginaler var vigtige.

Med godt tre minutter igen stod kampen stadig helt lige, men Tobias Grøndahl scorede iskoldt på et straffekast til 28-27 til GOG, efter at Einar Olafsson havde begået straffekast på Linus Persson. Grøndahl endte kampen som topscorer med ni mål og var en konstant trussel for FHK-forsvaret.

FHK fik muligheden for at udligne i det sidste angreb. Martinusen havde bolden, men kastede den uforklarligt ud over baglinjen uden at være presset, hvilket blev kampens måske mest afgørende tekniske fejl. FHK fik dog en sidste chance, da GOG igen fejlede i angrebet, men denne gang var det Moberg, der tog en alt for hurtig afslutning, som Boutaf kunne redde uden problemer.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

GOG vandt dermed en nervepirrende håndboldkamp, hvor begge hold leverede spil på højt niveau, men også lavede en række kostbare fejl. Nederlaget var bittert for FHK, der havde alle muligheder for at vippe kampen til egen fordel, men som altså nu må se GOG udbygge føringen i puljen.

Fredericia-keeper Sebastian Frandsen sluttede med en stærk præstation og en redningsprocent på 37,93 procent, men det var ikke nok mod GOG, der var skarpere i afgørende situationer.

Nu venter der hårdt arbejde for FHK frem mod de kommende kampe, hvor holdet stadig skal kæmpe for en semifinaleplads. I dagens opgør fik de dog bevist, at de absolut kan måle sig med topholdene – og at det især er de små marginaler, der afgør topopgør som dette.

Publikum fik underholdning for alle pengene, og de 1770 tilskuere måtte til sidst forlade hallen med skuffelse, men også vished om, at Fredericia har kvaliteterne til at udfordre ligaens bedste hold. Men skal ambitionerne om medaljer indfries, kræver det bedre afslutninger og færre tekniske fejl i de kommende kampe.

For GOG venter nu muligheden for at sikre sig førstepladsen definitivt i næste runde, mens FHK stadig må slås for deres chance. Håndbolden viste endnu en gang sin brutalitet: ét sekunds manglende koncentration kan koste dyrt. I dag kostede det i kampen om at sikre sig en semifinaleplads.

1...91011...70Side 10 af 70
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER