Fakta først. Proportioner bagefter. Krisestemning og dommedagsprofetier hører ikke til i seriøs politik.
Klimaet har altid ændret sig. Det er veldokumenteret videnskab. MEN, debatten mister proportioner og historisk hukommelse. Naturens regnskab er langt ældre end vores – det bør respekteres, hvis klimapolitikken skal være både ansvarlig og troværdig.
Forskere kan rekonstruere klimaforhold langt tilbage i tiden ved hjælp af flere uafhængige metoder. Iskerner fra Grønland og Antarktis giver detaljerede data om temperatur og atmosfærens sammensætning op til 800.000 år tilbage. De viser tydelige cykler af istider og varmeperioder – længe før industrialisering, fossile brændsler og moderne samfund.
Træers årringe fungerer som naturlige klimaregistre. Sedimenter fra søer og have indeholder pollen, fossiler og kemiske spor, der dokumenterer vegetation og temperaturer gennem tusinder af år. Alle disse metoder peger i samme retning: Klimaet har aldrig været stabilt.
Historiske kilder understøtter dette billede. I den tidlige middelalder var klimaet lokalt i Europa markant varmere end senere. Omvendt oplevede Europa fra ca. 1300 til midten af 1800-tallet Den Lille Istid med hårde vintre, misvækst og fremrykkende gletsjere. Det ses i samtidige optegnelser, kunst og landbrugsdata.
I Jameson Land på Grønland er der fundet dinosaur-fodspor bevaret i sandsten fra sen Trias og tidlig Jura (ca. 210–190 mio. år gamle). På Bornholm – nær Hasle – er Danmarks eneste egentlige dinosaurusfund gjort: en enkelt tand fra en lille kødædende rov dinosaur (theropod), ca. 140 mio. år gammel, fundet omkring år 2000.
Vi er på vej mod 10 milliarder mennesker på kloden, de fleste med middelklassens forbrug. Menneskelig påvirkning kan spille en rolle, men ansvarlig klimapolitik må bygge på hele klimahistorien, ikke på modeller og frygt. Når symbolpolitik løber foran teknik og økonomi, ender regningen hos borgerne – frygt erstatter proportioner, og alt forklares med menneskets CO₂.
Regeringen har endnu ikke besluttet, om den vil lempe de ekstra krav, som bankerne i dag er pålagt, når de låner penge ud til ejendomsselskaber. I stedet har den valgt at tage en tænkepause.
Baggrunden er en anbefaling fra Det Systemiske Risikoråd, som i efteråret foreslog at skrue lidt ned for det såkaldte sikkerhedskrav – den systemiske buffer – som skal beskytte økonomien mod kriser på ejendomsmarkedet. Men selv om dansk økonomi ifølge regeringen står stærkt, er man ikke klar til at trykke på knappen endnu.
Årsagen er, at der fortsat kan gemme sig problemer på erhvervsejendomsmarkedet. Hvis store ejendomsselskaber får økonomiske vanskeligheder, kan det ramme bankerne – og i sidste ende hele samfundsøkonomien. Derfor vil regeringen nu have mere tid til at gennemgå tallene og konsekvenserne grundigt.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger, at balancen er svær.
Dansk økonomi har det godt, men der er stadig risici, især når det gælder erhvervsejendomme. Det skal håndteres klogt, så vi både passer på stabiliteten og ikke spænder ben for vækst og konkurrence, lyder det fra ministeren.
Den systemiske buffer fungerer i praksis som en ekstra pude, bankerne skal have liggende, hvis noget går galt. Jo højere risiko, desto større pude. Rådet har foreslået, at bankerne fremover ikke skal holde lige så meget ekstra kapital, når de låner ud til ejendomsselskaber med lav gæld i forhold til ejendommens værdi. I dag gælder lempelsen kun de allersikreste lån, men forslaget er at udvide grænsen.
Regeringen har dog ikke travlt. Den nuværende ordning gælder allerede frem til sommeren 2026, og derfor er der ifølge regeringen tid til at tænke sig om.
Hvornår der kommer en endelig beslutning, er endnu uklart. Indtil videre fortsætter arbejdet bag kulisserne, mens bankerne må leve med de nuværende krav.
Onsdag morgen er store dele af landet ramt af glatte veje, uheld og forlænget rejsetid. Ifølge Vejdirektoratet er både motorveje og statsveje påvirket af sne- og isglatte forhold, og bilister må væbne sig med tålmodighed.
På E45 Sønderjyske Motorvej mellem Ustrup og Vojens er der sket et uheld, hvor højre spor er spærret. Redningsberedskab er på stedet, og uheldet forventes først afsluttet i løbet af morgenen. Som følge heraf er der kø på strækningen fra Frøslev mod Kolding mellem Haderslev S og Vojens, hvor rejsetiden er forlænget med 10 til 30 minutter.
Samtidig meldes der om sne- og isglatte veje i Kolding Kommune, hvor både statsveje og kommuneveje er påvirket. Der er løbende gang i saltning og snerydning, men risikoen for glatte vejbaner er fortsat høj, særligt på mindre veje og i morgentimerne.
Også Middelfart Kommune er ramt af sne- og isglatte forhold. Her meldes der om glat føre på veje i alle vejklasser, og saltning er iværksat flere steder i løbet af natten og morgenen.
Vejdirektoratet har desuden udsendt en særmelding om risiko for glatte veje og forlænget rejsetid. Prognosen varsler fortsat snebyger over store dele af landet, især i Jylland, og lokalt kan der falde betydelige mængder sne. Forholdene kan ændre sig hurtigt, og vejret længere fremme på ruten kan være anderledes end der, hvor man starter.
Bilister opfordres til at køre ekstra forsigtigt, holde god afstand, tage af sted i god tid og løbende orientere sig om den aktuelle trafiksituation, inden de begiver sig ud i morgentrafikken.
Mathias Gidsel er igen i spotlightet. Ikke fordi han søger det, men fordi tiden har placeret ham der, midt i Danmarks jagt på det EM-trofæ, der har manglet siden 2012.
Sneens tyngde er det første, der møder én. Den ligger ikke dekorativt, men massivt over skråningerne ned mod Vejle Fjord. Hotel Vejlefjord er lukket inde i vinteren denne dag, isoleret fra omverdenen, som skabt til forberedelse og forventning. Indenfor er kontrasten markant. Her summer det.
Landsholdets store pressedag folder sig ud i kælderetagen, hvor der er tændt op med spots, kabler og kameraer. Det ligner et midlertidigt tv-studie mere end et hotel. Stemmer glider ind og ud af hinanden, spørgsmål gentages i variationer, og fortællinger bliver langsomt formet.
Annonce
I et mødelokale lidt væk fra mylderet sætter Mathias Gidsel sig til rette. Han gør ikke væsen af sig. Han ankommer ikke. Han sætter sig bare. Alligevel samler rummet sig omkring ham. Han er i spotlight igen.
Ikke fordi han opsøger det. Men fordi tiden har placeret ham der.
Danmark står foran endnu en slutrunde som sportens referencepunkt. Fire VM-guld i træk. To olympiske mesterskaber, senest i 2024. En generation, der allerede har skrevet sig ind i historien. Og alligevel mangler der noget. Ét trofæ. EM-guldet, som Danmark ikke har vundet siden 2012.
Dengang var Mathias Gidsel stadig bare en dreng, der spillede håndbold, fordi det var sjovt.
»Jeg har egentlig aldrig satset på håndbold. Jeg har aldrig haft et karrieredefineret mål med, hvad jeg ville med mit liv,« siger han.
Det er ikke et svar, der er formuleret for at virke beskedent. Det er snarere konstaterende. For Gidsel har håndbolden aldrig været et projekt, der skulle realiseres. Den har været en bevægelse, han har fulgt, fordi den gav mening.
På efterskolen var han blandt de mindste. Ikke fysisk dominerende. Ikke den type spiller, der automatisk blev udpeget som fremtidens stjerne. Alligevel blev han ved. Ikke drevet af ambition, men af lyst.
»Jeg har altid haft en enorm glæde og en leg ved bolden. Jeg trænede ekstra, fordi jeg syntes, det var sjovt. Ikke fordi jeg tænkte, at jeg skulle være verdens bedste håndboldspiller.«
I dag lyder det næsten paradoksalt. For Gidsel er blevet en verdensstjerne. Et navn, der bærer forventninger. Et ansigt på en generation, der ikke længere bliver målt på potentiale, men på resultater.
Men fundamentet er det samme.
Arbejdet.
»Hvis du lægger en million timer i noget, så bliver du dygtig til det. Det er jo ikke en større videnskab.«
Han taler om ungdomsårene uden romantik. Om gentagelser, fysik, om at møde op – også de dage, hvor kroppen ikke føles let. Også kost og restitution, men aldrig som et regime. Snarere som betingelser for at kunne blive ved.
»Man skal selvfølgelig spise nok i den alder. Men i sidste ende er det hårdt arbejde, der bærer det. Og hvis du så lige kan tage lidt talent oveni, så hjælper det.«
Det er den samme nøgternhed, der præger hans blik på landsholdets situation nu. Danmark går ind til EM som storfavorit. Det bliver ikke forsøgt bortforklaret.
»Jeg løber ikke fra, at vi er store favoritter. Og jeg anerkender også, at det er en skuffelse, hvis vi ikke vinder. Men i sport går det ikke altid, som man regner med.«
Annonce
Han nævner OL-turneringen, hvor både kvartfinale og semifinale blev afgjort med ét mål.
»Hvis de kampe var gået den anden vej, så kunne vi have siddet her og snakket om en helt anden historie.«
Det er netop den erkendelse, der gør EM-guldet til noget andet end et krav. Snarere en mulighed. En chance, der ikke nødvendigvis kommer igen i samme form.
»Jeg har jo ikke været med så mange år, så så meget kan det ikke tære mig. Men når vi er så dygtige, som vi er lige nu, så handler det om at vinde så meget som muligt.«
Efter EM i 2024 opstod der ifølge Gidsel en intern snak i truppen. Ikke som en krise, men som en justering. En fornemmelse af, at holdet ikke havde ramt sit fulde potentiale.
»Der blev sagt, at vi måske kun spillede på 80 procent. Og så måtte vi jo finde de sidste 20. Det var ikke noget, der blev sagt for sjov. Det var noget, vi tog alvorligt.«
Den erkendelse ændrede noget. Ikke på overfladen, men i strukturen. I detaljerne. I måden, holdet forberedte sig på.
»Jeg synes faktisk, det var startskuddet til, at vi rykkede os. Ikke fordi vi var dårlige før, men fordi vi blev mere bevidste om, hvor gode vi kunne være.«
Annonce
Siden har resultaterne talt deres eget sprog. Endnu et VM-guld. Et OL-guld i 2024. En følelse af kontrol, men ikke af selvtilfredshed.
Ved det kommende EM kommer hjemmebanen oveni. Jyske Bank Boxen i Herning. Et rum, der allerede har sat sig i kroppen.
»Sidste gang var det lidt som om festen sluttede for tidligt. Vi var videre, men vi havde jo ikke vundet noget. Og så skulle vi af sted. Det sad faktisk i mig bagefter.«
Han holder en kort pause.
»Når man spiller i Jyske Bank Boxen, så mærker man det allerede under opvarmningen. Det er ikke bare larm. Det er sådan et sug, der går igennem kroppen. Det er svært at forklare, hvis man ikke har prøvet det.«
Derfor fylder udsigten til endnu en slutrunde på hjemmebane mere, end han først giver udtryk for. Danmark åbner EM den 16. januar mod Nordmakedonien, og fornemmelsen af begyndelse hænger allerede i luften.
»For mange af os føles det som juleaften den 16. januar. Det er ikke, fordi vi går og er nervøse nu. Det er bare en venten. En glæde.«
Når samtalen bevæger sig væk fra landsholdet, ændrer rytmen sig. Berlin. Hverdagen. Livet uden for rampelyset.
Gidsel har forlænget sin kontrakt. Ikke fordi alternativerne mangler, men fordi valget giver mening.
»Jeg måler ikke altid værdi i lønninger. Jeg måler også værdi i hverdagen.«
Anonymiteten i storbyen betyder noget. At håndbold er vigtigt, men ikke alt. At livet kan fylde mere end resultater.
»Hvis der er noget, jeg har lært de sidste par år, så er det, at det vigtigste er, at min familie har det godt.«
Han ved, at prioriteringer ændrer sig. At livet på et tidspunkt vil se anderledes ud. At der vil komme nye hensyn.
»Jeg er helt med på, at der en dag kommer børn, skole og madpakker, og så vil mit liv se anderledes ud. Men lige nu kan jeg tillade mig at fokusere 100 procent på håndbold. Og det giver mening.«
Pressedagen nærmer sig sin afslutning. Stemmerne i kælderetagen er blevet færre. Kameraerne pakkes sammen. Sneen udenfor har ikke flyttet sig.
Mathias Gidsel rejser sig og forlader mødelokalet. Spotlightet følger ham videre. Ikke fordi han jager det. Men fordi han står midt i det.
Midt i en storhedstid. Med ét trofæ tilbage at vinde.
Efter flere års tæt og værdifuldt samarbejde stopper Bring som hovedsponsor for Håndboldkvinderne. Aftalen, der har været med til at styrke både synligheden og det kommercielle fundament omkring kvindelandsholdet, udløber den 30. juni 2026.
Bring har siden indgåelsen af partnerskabet spillet en markant rolle i udviklingen af Håndboldkvinderne og har været en synlig og engageret samarbejdspartner både på og uden for banen.
Hos DanskHåndbold sender man en stor tak til den mangeårige sponsor.
»Vi vil gerne sige en stor og oprigtig tak til Bring for et stærkt og professionelt samarbejde, som vi har været meget glade for. Bring har bidraget markant til Håndboldkvindernes kommercielle fundament og den samlede fortælling om dansk kvindehåndbold,« siger direktør i DanskHåndbold, Henrik M. Jacobsen.
Samtidig ser DanskHåndbold fremad og arbejder allerede på at finde en ny delt hovedsponsor til Håndboldkvinderne.
»Vi er allerede i gang med arbejdet med at finde en ny delt hovedsponsor, og vi oplever heldigvis stor interesse. DanskHåndbold er inde i en god udvikling, og vi har altid plads til flere ambitiøse partnere, der vil være med på rejsen,« siger Henrik M. Jacobsen.
Også hos Bring ser man positivt tilbage på samarbejdet med DanskHåndbold, som har haft betydning for virksomhedens synlighed i Danmark.
»Vi har sat stor pris på samarbejdet med DanskHåndbold og den rolle, håndbolden har spillet i at gøre Bring mere kendt i Danmark. Partnerskabet har givet os værdifulde erfaringer og synlighed i en sport, der engagerer bredt,« siger Thomas Karlsen, sponsorchef i Bring.
Han peger samtidig på, at beslutningen hænger sammen med en strategisk omlægning.
»Danmark er vigtig for Bring fremover, og nu står vi over for en ny fase med en opdateret sponsorstrategi, hvor vi ønsker at udstikke en ny retning for vores tilstedeværelse i Danmark. Vi takker DanskHåndbold for et godt samarbejde og ser frem til at følge håndboldens videre udvikling,« siger Thomas Karlsen.
Samarbejdet mellem Bring og DanskHåndbold begyndte den 1. december 2021 og afsluttes officielt den 30. juni 2026.
Fyns Politi har i døgnrapporten for mandag den 5. januar registreret en række hændelser på tværs af politikredsen, hvor særligt indbrud, færdselsuheld i glat føre og sager om narkokørsel fylder.
I Middelfart blev der anmeldt lommetyveri på Algade, hvor en forurettet fik stjålet et brilleetui med solbriller samt kontanter. Samme kommune havde flere færdselsuheld. I Asperup blev en bil ramt af en lastbil på Vestermarken, hvor en person sad fastklemt. Personen var ikke i kritisk tilstand. På Bogensevej mistede en bilist herredømmet i glat føre, kom over i modsatte kørebane og ramte en modkørende bil. Der skete betydelige materielle skader, men ingen personskade. Endnu et sammenstød fandt sted på Hønnerupvej ved Harndrup, hvor en bilist påkørte to forankørende biler. Også her uden personskade.
I Faaborg-Midtfyn blev en 36-årig mand sigtet for at føre bil, selv om han testede positiv for euforiserende stoffer, efter en standsning på Dømmestrupvej i Årslev.
Nyborg havde et færdselsuheld på Hjulbyvej, hvor to biler var involveret. Der er ikke meldt om personskade.
I Odense blev der anmeldt to indbrud. På Slagkrogen i Odense SØ vågnede en beboer, da gerningsmanden tændte lyset i soveværelset. Gerningsmanden flygtede, og der foreligger intet signalement. På Holstedvej i Odense V er et vindue blevet brudt op, men gerningsmanden kan være blevet skræmt væk, og der er umiddelbart ikke stjålet noget. Derudover blev en 25-årig mand fra Horsens Kommune sigtet for narkokørsel på Ejbygade, efter han testede positiv for euforiserende stoffer.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport mandag den 5. januar 2026.
En observeret ulv i Fredericia i weekenden satte gang i massiv opmærksomhed, hundredvis af henvendelser og flere myndighedsreaktioner. Mandag blev der samtidig slået alarm om et stort dyr ved en skole – som viste sig at være en hund. Naturvejleder Bjarne Christensen fra Fredericia Kommune gør nu status og slår fast: Der var en ulv i området, men ikke dér, hvor mange troede.
Det begyndte i weekenden med billeder og observationer af et stort dyr i Fredericia-området. En ulv. Observationerne blev delt på sociale medier, og et opslag alene trak omkring 1.600 kommentarer. Siden fulgte dækning i både lokale og landsdækkende medier.
Mandag formiddag kulminerede opmærksomheden, da der kom en melding om et ulvelignende dyr ved en skole og en børnehave i byen. Elever blev sendt ind, og politiet blev tilkaldt.
Naturvejleder Bjarne Christensen fra Fredericia Kommune har mandag brugt det meste af dagen på at gøre status efter weekendens ulveobservationer og den efterfølgende forveksling med en hund.
Men her var der tale om to forskellige hændelser.
Det understreger naturvejleder i Fredericia Kommune, Bjarne Christensen, der mandag brugte det meste af dagen på at håndtere henvendelser, interviews og koordinering.
»Der blev observeret en ulv i weekenden, og det er korrekt. Den observation er efterfølgende blevet bekræftet af ulveeksperter. Men den episode, der mandag skabte alarm ved skole og børnehave, viste sig at være en stor hund,« siger han.
Mandagens alarm: Hund – ikke ulv
Ifølge Bjarne Christensen blev han ringet op mandag formiddag af skoledirektøren, der fortalte, at der var observeret et stort dyr på skolens område. Af hensyn til børnenes sikkerhed blev eleverne sendt ind.
»Jeg tog derud sammen med en afdelingsleder. Da vi går over sportspladsen, kommer der pludselig et stort dyr løbende meget tæt forbi os. Det gav da et chok, fordi vi ikke havde set det komme,« fortæller han.
Dyret bevægede sig mod børnehavens område, og på det tidspunkt var der fortsat usikkerhed om, hvorvidt det kunne være en ulv.
»Det ville simpelthen ikke være acceptabelt, hvis et fritgående rovdyr bevægede sig rundt ved en børnehave. Derfor ringede jeg til politiet,« siger Bjarne Christensen.
Politiet kom hurtigt frem og afspærrede området. Kort efter blev det klarlagt, at der var tale om en hund – en stor hund, men en hund – som ejeren efterfølgende kom og hentede.
»Jeg tog bagefter hjem og sammenlignede billeder fra sociale medier med de billeder, jeg selv havde taget. Og der var ingen tvivl: Det var ikke den samme som ulven fra weekenden,« siger han.
Ulven fra weekenden er bekræftet
Forvirringen opstod, fordi to hændelser lå tæt på hinanden i tid og sted. Men ifølge naturvejlederen er der ikke tvivl om, at der faktisk var en ulv i Fredericia i weekenden.
»Den ulv, der blev set i weekenden, har jeg fået bekræftet af nogle af de mest erfarne ulvefolk, vi har i Danmark. Det var en ulv,« siger Bjarne Christensen.
Ulven er blevet observeret flere steder, men der er ikke tale om et dyr, der har slået sig ned i området.
»Ulve kan bevæge sig meget langt. Op mod en maraton på et døgn. Så det er helt normalt, at den er her den ene dag og væk igen den næste. Der er ikke fødegrundlag nok i Fredericia til, at en ulv etablerer territorium her,« forklarer han.
Annonce
Stor opmærksomhed – også for naturvejlederen
Sagen har udløst massiv opmærksomhed. Ud over lokale medier har både landsdækkende aviser, tv og radio kontaktet kommunen. Mandag eftermiddag skulle Bjarne Christensen også videre til P4 Trekantens dækning.
»Jeg har brugt stort set hele dagen på det her. Det sidste interview var her sidst på eftermiddagen,« siger han med et grin.
Han oplever interessen som forståelig – men understreger vigtigheden af at holde hovedet koldt.
»Ulve er nysgerrige, men de er ikke aggressive over for mennesker. Man skal forholde sig roligt, holde afstand og ikke forsøge at komme tæt på. Har man husdyr, skal de ikke gå frit. Så sker der som regel ikke mere.«
Status mandag aften er derfor klar: Der var en ulv i Fredericia i weekenden. Mandagens alarm ved skole og børnehave skyldtes en hund.
»Det er vigtigt at få skilt de to ting ad, så der ikke opstår unødig frygt. Ulven har været her på visit – og er sandsynligvis allerede videre,« siger Bjarne Christensen.
Kommunen vil fortsat følge situationen og opfordrer borgere til at melde observationer ind – men også til at være opmærksomme på, at store hunde og ulve let kan forveksles på afstand.
Efter årtiers målrettet arbejde lykkedes det i 2025 endelig for FC Fredericia at tage det skridt, klubben har jagtet siden grundlæggelsen. Bestyrelsesformand Morten Rahbek ser tilbage på et historisk år – og frem mod et 2026, hvor klubben skal stå stærkere end nogensinde, uanset hvilken række den spiller i.
Når FC Fredericia om mange år ser tilbage på 2025, vil året stå som et afgørende vendepunkt i klubbens historie. Det mener bestyrelsesformand Morten Rahbek, der ikke lægger skjul på, at oprykningen var mere end blot et sportsligt resultat.
»Jeg må bare sige, at 2025 har været et fantastisk fodboldår for FC Fredericia. Det er jo i bund og grund i 2025, at vi får forløst det, vi har kæmpet for, siden klubben blev grundlagt i 1991,« siger han.
Direktør Stig Pedersen og bestyrelsesformand Morten Rahbek ser på. Foto: AVISEN
Efter mere end to årtier i den samme række blev målet endelig nået. Ikke som et forhåndsudset projekt, men som resultatet af en sæson, hvor tingene pludselig faldt på plads.
»Det var egentlig et år, hvor vi ikke nødvendigvis havde forventet at være med helt fremme og spille med om oprykning. Men det blev bare et år, hvor alle de små tandhjul passede sammen, og vi spillede en rigtig flot sæson.«
Annonce
Kontinuitet som fundament
Ifølge Morten Rahbek er der ikke én enkelt forklaring på oprykningen. I stedet peger han på kontinuiteten i klubbens arbejde. »Det handler om trænerstaben og den daglige ledelse, at vi har forfulgt den samme linje i mange år. Og så er det jo bare sådan, at nogle år falder alle de små ting sammen. Man rammer en højere enhed, og man får sammensat et hold, hvor tingene bare fungerer.«
FC Fredericia har tidligere været tæt på, men uden at tage det sidste skridt. I 2025 var det anderledes. »Det sker med jævne mellemrum, at man er tæt på, og nogle gange rækker det ikke helt. Det har vi prøvet før. Men 2025 var året, hvor det skulle være – og det var fantastisk, at vi kunne sikre oprykningen.«
Han fremhæver både spillertruppen og trænerteamets evne til at få det maksimale ud af materialet. »Det var hårdt arbejde, og det fornægter sig ikke. Samtidig havde vi en godt sammensat trup og et trænerteam, der formåede at hive det optimale ud af holdet.«
En sæson med modgang og vækst
Ser man på sæsonen under ét, var det ikke en lige linje fra start til slut. Tværtimod. »Vi er egentlig vokset med opgaven hele sæsonen igennem. Vi sluttede rigtig fint i 2024 og lå godt til, men starten på 2025 var lidt tvivlende.«
De første kampe gav anledning til bekymring. »Vi tabte de første tre kampe, og der var nok mange, der i stilhed tænkte, at nu gik Fredericia ind i et tyndt forår. Men relativt hurtigt fik vi rettet op på tingene.«
Herfra ændrede billedet sig markant. »Der var ikke mange kampe, vi tabte derefter, og resten af sæsonen blev rigtig, rigtig flot. Det blev et stærkt forår efter en lidt tøvende start.«
Mere opmærksomhed end nogensinde
Oprykningen har ikke kun haft betydning på banen. Ifølge Morten Rahbek har 2025 været et år, hvor Fredericia som fodboldby har fyldt mere i offentligheden end nogensinde før.
»Fredericia har sjældent – hvis overhovedet nogensinde – været så meget på landkortet som i 2025. Det kan vi se i de nationale medier, og interessen for klubben er blevet markant større.«
Interessen voksede allerede op mod oprykningen. »Allerede før oprykningen kunne man mærke, at folk tænkte: Okay, nu kan det her godt blive til noget spændende. Og efterfølgende er interessen bare vokset.« Det har haft direkte betydning for klubben. »Vi er blevet mange flere fans, og forhåbentlig bliver vi endnu flere med tiden.«
Superliga-faciliteter i Fredericia
Et vigtigt element i udviklingen har været samarbejdet med Fredericia Kommune, som har muliggjort en markant opgradering af klubbens rammer.
»Det er fantastisk, at vi i samarbejde med Fredericia Kommune har fået Superliga-faciliteter i byen. Det er til glæde for klubben – men også for omgivelserne og vores fans.«
Ifølge bestyrelsesformanden er faciliteterne ikke kun et spørgsmål om komfort, men om fremtid. »Det giver et helt andet afsæt for klubben og gør det muligt at tænke mere langsigtet.«
Målet er et stærkere FC Fredericia
Når Morten Rahbek ser fremad, er fokus ikke snævert bundet op på, hvilken række FC Fredericia spiller i næste sæson.
»Det væsentlige for os som ledelse er, at når vi kommer frem til sommeren 2026, så skal klubben befinde sig et markant bedre sted, end den gjorde i juni 2025.« Det gælder uanset udfaldet.
»Det er sådan set uanset, om det hedder Superliga eller en lavere række. Klubben skal stå stærkere.« Han peger på flere områder, hvor udviklingen allerede er i gang. »Vi har markant bedre faciliteter. Vi har gjort fodbolden mere interessant i byen. Og vi har fået et sportsligt setup, der er væsentligt styrket.«
Udviklingen skal også forankres økonomisk og organisatorisk. »Vi arbejder hele tiden på at styrke klubben yderligere. Og i takt med at vi bliver en mere attraktiv samarbejdspartner for byens erhvervsliv – og også for nationale sponsorer – får vi bedre muligheder for at udvikle klubben.« Her ser han et stort potentiale.
»Jeg tror, der er rigtig gode chancer for, at vi kan løfte FC Fredericia endnu mere de kommende år.«
Annonce
Et travlt 2026 venter
Indgangen til 2026 har været alt andet end rolig for organisationen. »Organisationen har haft usædvanligt travlt. Der har været rigtig mange ting, der skulle falde på plads – både med ombygning af stadion, opgradering af forholdene og sammensætning af et sportsligt setup, der kan være konkurrencedygtigt.«
Sportsligt er situationen udfordrende her og nu. »Lige nu ligger vi i bunden af rækken, og vores fornemmeste opgave på den korte bane er at se, om vi kan rette op på det og bevare vores status.«
Men perspektivet rækker længere. »Uanset hvad, så skal klubben stå stærkere, når vi når frem til sommeren 2026, end den nogensinde har gjort.«
For Morten Rahbek er 2025 derfor ikke kulminationen – men begyndelsen på et nyt kapitel.
»Det var året, hvor vi fik forløsningen. Nu handler det om at bygge videre.«
Der var galla, store følelser og stående applaus i Jyske Bank Boxen, da SPORT 2025 hyldede både elite og bredde. Aftenens højdepunkt blev optagelsen af Michael Mørkøv i Sportens Hall of Fame, mens Mathias Gidsel og en række frivillige ildsjæle også blev hædret.
Der var gylden løber, fuld galla og store følelser, da SPORT 2025 lørdag aften løb af stablen i Jyske Bank Boxen. Her blev både danske sportsstjerner og frivillige ildsjæle fra hele landet hyldet ved det årlige sportsshow, der blev vist live på DR.
Et af aftenens mest bevægende øjeblikke kom, da den tidligere cykelrytter Michael Mørkøv blev optaget i Sportens Hall of Fame. En tydeligt rørt Mørkøv modtog hyldesten foran et fyldt arena-gulv og stående applaus.
Samtidig kunne håndboldstjernen Mathias Gidsel lade sig kåre som Årets Sportsnavn, mens frivillighed og foreningsliv også fyldte markant i prisuddelingen. Blandt andet modtog Roxana Bayati prisen som Årets Frivillig for sit arbejde i Dalum IF, hvor hun har startet og træner otte pigefodboldhold.
»Det var endnu en fantastisk og festlig aften, hvor der var plads til både den store begejstring og de rørende øjeblikke. Det siger meget om, hvad sporten og idrætten kan – uanset om det er bredde eller elite,« sagde han fra scenen i Herning.
Også Team Danmark’s formand Lars Krarup lagde vægt på sportens samlende kraft i sin tale til de fremmødte.
Aftenen bød desuden på musikalske indslag fra Medina, Mumle og Aphaca, men fokus var – som altid – på dem, der året igennem har leveret præstationer og engagement på og uden for banen.
Alle prisvindere ved SPORT 2025
Sportens Hall of Fame: Michael Mørkøv
AP Pension og DIF’s Årets Idrætsforening: IF Bytoften
AL Sydbank og DIF’s Årets Frivillig: Roxana Bayati, Dalum IF
DIF og Grundfos Fondens Idrættens Sociale Pris: Høje-Taastrup Bokseklub
Fremtidens Idræt for Børn og Unge – Årets Holdkammerat: Freja Matthisson Sejersen, TSG Floorball Fighters (Guldborgsund)
Club La Santa, DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn: Mathias Gidsel
Toyotas Intet er umuligt: Herrelandsholdet i ishockey
Bravida, DIF og Team Danmarks Årets Hold: Herrelandsholdet i håndbold
Go Nordic Cruiseline og Team Danmarks Årets Træner: Linus Mernsten, landstræner i Bordtennis Danmark
Kulturministerens Parasportspris: Lisa Schlage, Egmont Højskolen
Årets mål: Nadia Nadim, HB Køge
SPORT 2025 satte dermed endnu en gang punktum for et sportsår, hvor både elite og bredde blev fejret side om side – til jubel, applaus og blanke øjne i Herning.
Efter et historisk håndboldår kan Mathias Gidsel nu kalde sig Årets Sportsnavn 2025. Prisen blev uddelt ved DR’s store sportsgalla SPORT 2025 i Herning, hvor den danske verdensstjerne endnu en gang blev hædret for sine ekstraordinære præstationer.
Mathias Gidsel tilføjede lørdag aften endnu en fornem titel til sit allerede imponerende håndbold-CV, da han blev kåret som Club La Santa, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark’s Årets Sportsnavn 2025.
Kåringen fandt sted ved DR’s sportsshow SPORT 2025 i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor Gidsel modtog prisen foran tusindvis af tilskuere og endnu flere tv-seere.
Prisen gives på baggrund af et enestående 2025, hvor Mathias Gidsel satte et markant aftryk på international håndbold. Allerede som 26-årig har han opnået resultater, som kun de færreste når i løbet af en hel karriere. I 2025 blev han for andet år i træk kåret som verdens bedste håndboldspiller.
Ved verdensmesterskabet var Mathias Gidsel en helt central figur, da Danmark sikrede sig endnu et VM-guld. Han sluttede turneringen som suveræn topscorer med 74 mål og blev samtidig kåret som VM’s mest værdifulde spiller.
De imponerende præstationer fortsatte på klubniveau, hvor han leverede mål på samlebånd og sluttede sæsonen som Champions League-topscorer med hele 135 mål.
Team Danmarks formand Lars Krarup peger på Gidsels evne til at vinde, når det gælder.
»Når Mathias Gidsel stiller op, så har han det med at vinde. Verdens bedste håndboldspiller, verdensmester, topscorer og MVP er prædikater, der klæber til ham, og derfor er jeg glad for og stolt over, at vi nu kan give ham endnu et eftertragtet prædikat som Årets Sportsnavn 2025,« siger Lars Krarup.
Også hos Danmarks Idrætsforbund er der stor anerkendelse af Gidsels præstationer. DIF’s formand Hans Natorp fremhæver både det sportslige niveau og den rolle, Mathias Gidsel spiller uden for banen.
»Mathias Gidsel repræsenterer det ypperste inden for dansk idræt. Han formår igen og igen at løfte sit spil, når presset er allerstørst. I 2025 har han ikke bare vundet titler og sat rekorder, han har også været en rollemodel, der har inspireret rigtig mange mennesker,« siger Hans Natorp.
Prisen blev overrakt af tidligere vinder Pernille Blume, som fra scenen i Jyske Bank Boxen overrakte det synlige bevis på hæderen.
I finalen om prisen var også cykelrytterne Mads Pedersen og Jonas Vingegaard, men det var Mathias Gidsel, der løb med en af gallaaftenens største priser.
Med kåringen som Årets Sportsnavn 2025 cementerer Mathias Gidsel sin position som en af de største danske idrætsprofiler i nyere tid – og som en bærende figur i dansk håndbolds fortsatte storhedstid.
