LEDER: Manden, der ikke ville handle om nogen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Lars Løkke Rasmussen byggede sin politiske diskurs og comeback på en sætning. Det skulle ikke handle om nogen, men om noget. Han gentog den så længe og så insisterende, at den blev til Moderaternes selvforståelse, en hel partidannelse rejst på løftet om sag frem for person og om midten frem for fløjene. To måneder efter folketingsvalget den 24. marts står den sætning tilbage som forårets mest ironiske.

For nu handler det netop om nogen. Det handler om, at Moderaterne skal i regering igen, og at Løkke selv skal med. Da Troels Lund Poulsen i maj overtog rollen som kongelig undersøger, var det Løkke og Moderaternes mandater, der sendte ham derhen, med et mandat om at danne en regering hen over midten. Da Venstre-formanden i stedet pegede på en lille borgerlig VLAK-regering af Venstre, Liberal Alliance og Konservative, var det Løkke, der sagde nej. Begrundelsen er værd at læse igen. Man bad ham, sagde han, sætte et skib i søen med Troels Lund som kaptajn og Morten Messerschmidt som den reelle navigatør. En usikker sejlads, kaldte han det. Et lille borgerligt projekt, der i virkeligheden ville hvile på den yderste højrefløj og lade Dansk Folkeparti bestemme retningen.

Her bliver hukommelsen ubekvem. For VLAK er ikke en hvilken som helst bogstavkombination. VLAK var Løkkes egen regering fra 2016, trekløveret af Venstre, Liberal Alliance og Konservative, som han selv sad i spidsen for, og som netop hang på Dansk Folkepartis stemmer udefra. Den regering, han nu afviser som en prøveballon, der ikke kan flyve, er en kopi af den, han selv byggede og siden lod gå til grunde. Og han har for længst fortalt os hvorfor den gik til grunde. Den havde ikke et godt nok projekt, og den lod et støtteparti på fløjen bestemme for meget. Det er den dom, han fælder over fortiden, og det er præcis den dom, han nu bruger til at skyde Troels Lund Poulsens VLAK ned.

Så langt giver det mening. Problemet melder sig, når man ser på det alternativ, Løkke selv går efter. For den regering, der nu tegner sig, en mindretalsregering af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre med omkring firs mandater, kan ikke tælle til halvfems uden Enhedslisten. Og Enhedslisten har sagt det lige så klart, som man kan sige det. Partiet vil være parlamentarisk grundlag, ikke regeringsparti. Det vil forhandle hver sag, før det kan se sig selv i et grundlag. Pelle Dragsted kan ikke binde sin gruppe på egen hånd, for partiets folketingsmedlemmer svarer over for hovedbestyrelsen og årsmødet, og baglandet sidder med i kulissen ved hvert eneste møde.

Det er her, det bliver komisk. For hvad er forskellen på et VLAK, der hænger på Dansk Folkepartis luner udefra, og en centrum-venstre-regering, der hænger på Enhedslistens? Mekanikken er den samme. Et støtteparti, der har gjort uafhængighed til princip og svarer over for sit eget bagland frem for over for regeringen, er en variabel, ikke en hjørnesten. Det gælder, hvad enten partiet hedder Dansk Folkeparti og trækker mod højre, eller det hedder Enhedslisten og trækker mod venstre. Løkke afviser den ene konstruktion med et argument, der med samme tyngde rammer den anden. Han kalder højrefløjens greb om en borgerlig regering for en usikker sejlads, og han har ret. Han bør bare vide bedre end nogen, at venstrefløjens greb om hans egen kommende regering bliver lige så usikkert.

Så vi får en regering. Det er aldrig sket, at danske politikere har opgivet at danne en, og det sker heller ikke denne gang. Mette Frederiksen bliver statsminister for fjerde gang, nu for en regering, der taler midtens sprog og regerer på venstrefløjens betingelser. Og Lars Løkke Rasmussen, manden der ikke ville handle om nogen, får sit ministerium og sin plads ved bordet. Han har bare betalt for den med sin egen sætning. Det kom til at handle om nogen alligevel. Det handlede om ham.

Er Socialdemokratiets epoke forbi?

Af
Andreas Andreassen
-
0

Partiet er stadig Danmarks største. Alligevel peger alt, fra det dårligste folketingsvalg siden 1903 til en medlemsskare, der er skrumpet til en tiendedel, på at noget er ophørt, som ikke kommer igen med stemmerne.

Læs essayet her

Boliger, historier og alt det, der følger med drømmen om et hjem

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Der er noget særligt ved boliger, der ligger i første række til vandet. Ikke fordi de er dyre, selvom de ofte er det, men fordi de kræver noget af den, der bor der. Man kan ikke ignorere det. Vandet er der, uanset om man vil se på det eller ej – og for de fleste, der vælger den slags beliggenhed, er det præcis pointen.

Den seneste udgave af boavisen.dk tager udgangspunkt i netop den pointe. Månedens bolig er Sønderskovvej 43 i Fredericia, en klassisk villa fra 1984, der i 2007 gennemgik en gennemgribende ombygning og i dag fremstår i tårnhøj standard på tre fulde etager. Grunden løber helt ned til den private sandstrand, og udsigten over Lillebælt er ikke noget, man tænker over – den er bare der, fra morgen til aften, skiftende med lyset og vejret.

Læs boavisen.dk

Under overskriften Hjem med Sjæl besøger boavisen.dk Stensgårdsvej 73B i Erritsø, en ejendom, der er sjældent udbudt og endnu sjældnere glemt. Huset ligger hævet over vandspejlet med direkte adgang til strand og bådebro, og det er et af de steder, hvor man hurtigt forstår, at udsigten ikke er en detalje i annoncen, men grundbetingelsen for hele måden, huset er tænkt og indrettet på. Portnerboligen, teaktræsterrassen og det 4,5 meter høje loft i opholdsstuen giver ejendommen en karakter, der er svær at sætte på formel, men let at mærke.

Siden rummer desuden et langt besøg hos Hanstholm Køkken på Brandts Passage i Odense, hvor Ole Pallesen har stået i showroomet i tyve år og lavet køkkener til folk, der ved, hvad de vil have – eller som ved, at de ikke vil have det, alle andre har. Historien handler om kantbånd og snedkertradition, om kunden i det fredede byhus og om lågerne, der hænger lige, selv tyve år efter.

»Det smarte ved boavisen.dk er, at den ikke kun viser boliger til salg. Den samler også inspiration, idéer og relevante samarbejdspartnere, så man som boligsøgende får en mere komplet oplevelse. Det gør boligjagten både nemmere og mere inspirerende,« siger Ellen Gammelgaard, partner- og kommercielansvarlig hos Danske Digitale Medier, der udgiver boavisen.dk.

Siden dækker boligmarkedet i Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding med redaktionelle historier, aktuelle boliger til salg og lokale markedsdata. Ud over de redaktionelle historier finder man aktuelle boliger fra danbolig, Estate og home i Fredericia og omegn, markedstal opdateret til maj 2026 samt et kig på STRØM, et nyt magasin om livet, naturen og boligerne langs Lillebælt, der udkommer i sommeren 2026.

boavisen.dk udgives af Danske Digitale Medier, der driver 26 lokale aviser i Syddanmark og på Vestfyn.

Næste udgave af boavisen.dk udkommer 30. juni. Deadline for materiale er 25. juni.

Royal Run ’26 i mål: Ny dansk rekord på 112.450 deltagere

Af
Andreas Andreassen
-
0

Royal Run ’26 satte ny dansk deltagerrekord, da HM Kongen og HKH Prins Vincent sluttede dagen på startstregen til 10 km-distancen i København og på Frederiksberg. Middelfart bidrog med 13.882 til den samlede sum, der også runder 700.000 deltagere i alt siden Royal Runs første år i 2018.

Da HM Kongen og HKH Prins Vincent gik på startstregen til de afsluttende 10 km i København og på Frederiksberg, var Royal Run ’26 ved at blive en del af dansk motionshistorie. 112.450 deltagere har stillet til start fordelt på fem værtsbyer: Randers, Ringkøbing, Middelfart, Helsingør og København/Frederiksberg. Det er en ny dansk deltagerrekord og bringer den samlede tilslutning til Royal Run siden 2018 op på over 700.000.

I Middelfart har 13.882 deltagere været en del af tallet. Byen var én af de fem værtsbyer, og HM Kongen aflagde besøg klokken 14.03 og løb selv 5 km-distancen gennem byen efter at have løbet Royal Run i Randers tidligere på dagen.

35 procent af de tilmeldte har ved tilmelding angivet, at de har deltaget i Royal Run før, mens 65 procent er nye i løbet.

»Fællesskabet har været drivkraften hele vejen,« siger Britt Spangsberg, chef for Kommunikation og Events i Danmarks Idrætsforbund (DIF), om dagen, hvor over 3.000 frivillige har været i sving på tværs af landet.

Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI, talte om »den petroleumsblå bølge«, der har skyllet gennem landet, og om Royal Runs evne til at inspirere nye til at bevæge sig.

Royal Run arrangeres af DIF og DGI i samarbejde med Dansk Atletik og støttes af Nordea-fonden, TrygFonden og Novo Nordisk Fonden. Royal Run ’27 afvikles 2. pinsedag den 17. maj 2027.

»Det bliver euforisk på mandag«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

To dage før Royal Run for alvor rammer Middelfart, var borgmester Anders Møllegård (V) og byrådsmedlem Louise Ellekrog (A) ude på et opvarmningsløb fredag. Begge bærer guldfarvet kongekrone på hovedet, og begge har svært ved at få armene ned.

Klapsalverne begynder allerede inde på gågaden. Det er fredag, og det er endnu kun et appetitløb. Mandag kommer det rigtige, men byen er i gang.

»Folk er allerede ude på gaden i dag, og man bliver klappet hele vejen rundt,« siger Louise Ellekrog. »Det er en byfest, der starter allerede om fredagen.«

Hun bærer en guldkrone på hovedet. Den må gerne sidde lige.

»Jeg er simpelthen nødt til at have en krone på i dag, det er så festligt,« siger hun. »Jeg kunne læse, at det kun var de første, der fik kroner. Min er nummer 62.«

Ved siden af hende borgmester Anders Møllegård, der ligesom hende har sin krone på, da han runder de sidste meter af opvarmningsruten. Han ser ud over byen og forestiller sig, hvad mandag bringer.

»Mandag bliver euforisk,« siger Anders Møllegård. »Der er kæmpe opbakning, og med 14.000 løbere bliver det vildt stort.«

Det er hele byen, der bliver rute. Tre runder. Mandagens deltagerfelt rummer ifølge de to politikere et tal, der i sig selv siger noget om, hvad Royal Run kan trække ud af folk.

»35 procent af deltagerne er løbere, der aldrig har løbet et løb før,« siger Louise Ellekrog. »Det er virkelig sejt. 35 procent, der skal ud at løbe, fordi det er Royal Run. Det kan noget. Det samler.«

For Anders Møllegård flytter dagen også et større formål.

»Det vigtigste er, at det også er for børnene,« siger han. »Vi vil gerne styrke trivslen blandt børn, og det her er med til at løfte det hele. Det er fantastisk.«

De to politikere er ikke i tvivl om, hvad de forventer at se på mandag, når 14.000 løbere skal sendes af sted gennem Middelfart.

»Det bliver en kæmpe oplevelse,« siger borgmesteren.

Et sporskifte for dansk demokrati?

Af
Erik Schwensen
-
0

Resultatet af det danske folketingsvalg d. 24. marts 2026 og de efterfølgende to forsøg på regeringsdannelser, ledet af de to valgte kongelige undersøgere, viser på flere måder, at vores danske demokrati står midt i en skæbnestund, en skillevej, et sporskifte, der på mange måder er et spejl af den verden, vi befinder os i.

Situationen viser også, at vi på flere måder har en enestående mulighed for at komme godt videre. For hvis vi griber de potentialer, som denne skæbnestund også folder ud for næsen af os, så åbner det vejen for den beslutningskraft og de beslutninger, som vi lige nu synes at have allermest brug for. Iboende, stærke kræfter forsøger dog med fuld styrke at nægte os adgang til disse potentialer. Det handler denne artikel om.

Valgresultatet

Valgresultatet d. 24. marts 2026 ligger fast. Langt de fleste er enige om, at valget er foregået på et demokratisk velfunderet grundlag. Det må betragtes som en af dansk demokratis tilbagevendende succeser.

Tolkningen af valgresultatet er der derimod stor uenighed om. Der er store politiske og strategiske interesser på spil for alle involverede aktører i skabelsen af fundamentet for det danske demokratis retning de næste op til fire år. Det blev også afspejlet i valgkampen og scenerierne på valgaftenen, som jeg tidligere har skrevet om og blot her henviser til.

Disse politiske og strategiske interesser har på hver deres måde sat rammerne for de stereotype tolkninger af valgresultatet, der efterfølgende har præget og stadig præger den politiske debat om regeringsdannelsen. Rammer og præmisser, jeg fristes til at sige modeller af verden, som hver for sig udelukker andre tolkninger af valgresultatet, og som lukker af for de potentielt bedste politiske og strategiske beslutninger for det danske demokrati. En form for stiafhængighed og måske også på sporet af tvivlsomme beslutninger, begge temaer som jeg tidligere har skrevet om.

Overordnet står folketingsvalgets resultat d. 24. marts 2026 i min optik for de danske vælgeres budskab til vores repræsentativt valgte politikere om, at Danmark er et mangfoldigt, velfungerende samfund med et stærkt engagement i at få den ganske almindelige hverdag til at fungere optimalt både på kort og længere sigt.

Valgresultatet afspejler denne diversitet på fineste vis. Vi er et demokratisk samfund, som rummer hele det politiske holdningsspektrum. Dette afspejles også historisk i de politiske beslutninger og kompromisser, som er truffet gennem tiden.

Det er vores nyvalgte politikeres pligt og ansvar, ikke bare at tage denne diversitet til efterretning og gå videre i den allerede trådte stiafhængigheds fodspor. NEJ, det er at sætte nye spor og retninger, som favner hele den danske befolkning, som udtrykt i valgresultatets bredt funderede fundament.

Det er gammeldags og fortid at tænke DEM OG OS. STOP DET. Vi må som vælgere forlange, at også vores politikere i højere grad tænker og handler i Vi-formen og Vi-retningen. Det er også mediernes pligt at afspejle valgets reelle resultat og modstå den hidtidige stiafhængighed af enten/eller, dem og os, rigtigt/forkert, ja/nej-retorikken. Når det handler og drejer sig om mennesker, skal alle nuancerne med.

»Blokpolitikken« er kun en metaforisk konstruktion, som undergraver det danske demokratis fulde udfoldelse. Måske bærer det i virkeligheden kimen til det danske demokratis og velfærdssamfundets fald.

Tendensen er klar, også når vi ser på andre dele af den vestlige verden. Forunderligt nok ser vi og vores politikere og danske medier denne tendens tydeligt i verden omkring os, men desværre ikke lige hos os selv. Der er måske andre interesser på spil. Det handler måske mere om nogen end om noget, men i sidste ende begge dele.

Regeringsdannelsen

Jeg vil ikke gøre mig klog på indholdet og tolkningen af de forskellige partiers bevæggrunde i forbindelse med de igangværende regeringsforhandlinger. For det ved vi faktisk alt for lidt om, og det er et demokratisk problem.

Vi er overladt til de mange politiske kommentatorers personlige tolkninger, der på mange måder får lov til, uden nødvendige faktatjek, at blive hængende i luften og meningsdanne. Meningsdanne ikke kun overfor den almindelige borger, men også påvirke og meningsdanne overfor de politiske aktører, der indgår i regeringsforhandlingerne.

I skrivende stund står vi i en situation, hvor to kongelige undersøgere har afsøgt to af »blokpolitik-metaforens« tre grundmodeller. Både muligheden for dannelsen af en såkaldt »rødblok«-regering og af en såkaldt »blåblok«-regering synes pt. udspillet. Den tredje grundmodel, en såkaldt »midter«-regering, synes de facto at hænge i en tynd tråd. Hvorvidt denne tredje model reelt er blevet trykprøvet, det ved vi faktisk ikke.

Her ser vi, hvordan »blok-metaforens« snærende bånd hidtil har bundet de kongelige undersøgere på »mund og hånd«. De har hidtil ikke været i stand til at løse den umiddelbart uløselige gordiske knude.

Løsningen, hvordan kommer vi så videre?

Hvis løsningen ikke ligger i at underlægge sig »blok-metaforens« snærende bånd (som de fleste politikere, medier og kommentatorer indtil nu har ladet sig spinde ind i), så må løsningen på regeringsdannelsen ligge et andet sted.

En løsningsmodel, der indtil nu på grund af sin enkelthed er fuldstændigt overset, men som i andre sammenhænge erfaringsmæssigt har vist sig effektiv. Hvad nu hvis den næste kongelige undersøger skifter »blok-metaforens« snærende bånd ud med en ny metafor: »samlingsregerings-metaforen«.

En løsningsmodel, som på en og samme tid sætter partierne fri til at tale om politisk indhold og fællesskab i respekt for og accept af de enkelte partiers og løsgængeres politiske ståsteder. Realiteten er jo, at bortset fra nogle få markante politiske synspunkter på fløjene af dansk politik, så har den seneste valgperiode vist, ligesom tidligere valgperioder, at langt hovedparten af dansk lovgivning og politik vedtages af langt hovedparten af de valgte politikere. Vi må videre. Så kære politikere. I har vores mandat. Vi har givet vores tillid til jer. »Saml jer nu sammen« og dan den tværgående flertalsregering, som vi har brug for, og som valgresultatet er udtryk for, at vi ønsker.

Indbrud, spritbilister og legetøjsvåben i nattelivet præger weekenden på Fyn

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Fyns Politi har haft travlt dee seneste døgn, hvor en stribe indbrud, adskillige sager om spirituskørsel og en usædvanlig episode i Odenses natteliv har præget arbejdet.

I Odense er flere boliger blevet ramt af indbrudstyve. På Isgårdsvænget i Odense C knuste tyvene en rude i en dør og slap af sted med sko og tøj, mens gerningsmænd på Anneksvænget i Odense N brød et vindue op og forsvandt med stole fra boligen. På Bjergfyrvangen, ligeledes i Odense N, blev der både stjålet stole, en spillekonsol og smykker, efter at gerningspersonerne havde brækket et vindue op. På Dronningensgade i Odense C tog tyvene golfsæt, en kikkert og kontanter med sig, da de slap ind gennem en dør. Endnu et indbrud blev anmeldt fra Skalbjergvej i Odense M, hvor smykker og ure forsvandt, ligesom der i Assens blev brudt ind på Liljevænget. Her fik tyvene fat i dekorationsfigurer, en spillekonsol, smykker og et pas.

Også nummerplader er en eftertragtet vare blandt tyvene. På Sundstien og Banegårdspladsen i Fåborg samt på Stensvang i Odense Sv er der i løbet af de seneste dage blevet stjålet nummerplader fra personbiler, og på Fynske Motorvej ved Vissenbjerg forsvandt endnu en nummerplade natten til søndag.

Spirituskørsel og narkokørsel fylder en stor del af døgnrapporten. En 61-årig mand fra Assens Kommune blev sigtet for spirituskørsel på Møllebakken i Tommerup, mens en 55-årig mand fra Faaborg-Midtfyn blev standset på Stenløsegyden i Årslev under samme mistanke. I Odense er både en 25-årig, en 52-årig og en 68-årig mand blevet sigtet for at have kørt med for meget alkohol i blodet, og i Svendborg blev en 43-årig kvinde stoppet på Vestergade tidligt søndag morgen. Hertil kommer en lang række sager om narkokørsel, blandt andet et færdselsuheld på Østre Kanalvej i Odense, hvor en 33-årig kvinde måtte undvige en modkørende bilist, der kørte midt på vejen. Kvinden endte i grøften og ramte et vejskilt, men slap selv uden personskade. Hun blev efterfølgende sigtet for at have kørt påvirket af euforiserende stoffer og for besiddelse af samme.

På Svendborgvej i Odense S blev en cyklist udsat for et overfald fredag eftermiddag. Cyklisten passerede to personer, der stod og rodede med nogle scootere, hvorefter den ene af mændene løb op bag cyklisten og slog ham kraftigt i ryggen, før han forfulgte ham et stykke vej. I Kerteminde blev en 44-årig mand sigtet for vold, efter at han havde spyttet en ansat i ansigtet, da han blev bedt om at forlade et sted på Grønlandsgade. Også i Assens blev der anmeldt vold, da en person blev tildelt et knytnæveslag i ansigtet ved øjet på Strandgade af en ukendt gerningsmand.

En af de mere usædvanlige sager fandt sted i Skt. Gertruds Stræde i Odense C fredag aften, hvor fire unge mænd i alderen 19 til 27 år blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, fordi de havde medbragt legetøjsvåben i nattelivet. I Bogense optrådte en 19-årig mand fra Horsens Kommune aggressivt og højrøstet på Adelgade, hvor han blandt andet hev i en bildør, mens en 31-årig kvinde i Svendborg ligeledes blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen efter aggressiv adfærd på St Byhavevej.

Slutteligt skete der et færdselsuheld på Johs Jørgensens Vej i Svendborg, hvor en bilist overså et rødt lys og kørte sammen med en anden personbil, der havde grønt lys. Ingen kom umiddelbart til skade ved sammenstødet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.

Broadway-hittet HADESTOWN får Skandinavienspremiere: Søren Torpegaard Lund spiller hovedrollen som Orfeus

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Musicalteater offentliggør fredag morgen et nyt samarbejde med Østre Gasværk Teater og Musikhuset Aarhus om den skandinaviske premiere på HADESTOWN, den prisvindende Broadway- og West End-succes, der nu kommer til Danmark i en helt ny fortolkning. Forestillingen får premiere på Østre Gasværk Teater den 17. september 2027, fortsætter til Musikhuset Aarhus fra den 5. april 2028 og slutter af på Fredericia Musicalteater fra den 21. april 2028.

I den mandlige hovedrolle som Orfeus står et af dansk scenekunsts og musiklivs mest aktuelle navne lige nu: Søren Torpegaard Lund, der i øjeblikket repræsenterer Danmark ved Eurovision Song Contest i Wien.

»Vi er stolte af at være en del af dette unikke, spirende samarbejde mellem nogle af landets førende musikteaterscener, der sammen skaber musical til hele Danmark. HADESTOWN er en af Broadway og West Ends mest efterspurgte titler lige nu, og at vi får lov til at vise publikum en ny og storslået version, er virkelig specielt,« siger Thomas Bay, teaterdirektør på Fredericia Musicalteater.

Thomas Bay uddyber, hvad samarbejdet betyder for dansk scenekunst.

»Det føles som en kæmpe nyhed for dansk musical. Det er en markant kunstnerisk tillidserklæring til dansk scenekunst og til de stærke kreative kræfter bag forestillingen, især Østre Gasværk Teater med teaterchef Søren Møller i spidsen, som har sikret rettighederne og instruerer forestillingen sammen med Heidi Scheibye,« siger Thomas Bay.

»Jeg tror oprigtigt på, at fremtidens scenekunst i højere grad skal bygges på modige partnerskaber fremfor siloer. Ikke mindre ambition. Mere fællesskab. Det er med til at styrke musicalgenren og scenekunsten i hele Danmark,« siger Thomas Bay.

Eurovision-stjernen vender tilbage til Fredericia

For Søren Torpegaard Lund er der tale om en tilbagevenden til Fredericia Musicalteater efter et ekstraordinært år med en grandprixsejr i særklasse og nu hele Danmarks Eurovision-håb på skuldrene. I aftes sang han sig sikkert videre til finalen ved Eurovision Song Contest i Wien, og i morgen sidder hele Danmark klar foran skærmene og hepper på ham.

»Rollen som Orfeus er en drømmerolle, HADESTOWN en drømmeforestilling, og jeg elskede at være på Østre Gasværk Teater og i Musikhuset Aarhus med De Vilde Kaniner, så det var ikke nødvendigt med mange sekunders betænkningstid, da Østre Gasværks teaterchef Søren Møller ringede. Jeg er så stolt over at være med til at bringe en så unik forestilling til Danmark. Den fortjener at blive set. Jeg glæder mig helt vildt,« udtaler Søren Torpegaard Lund.

At netop han skal stå i front for den store internationale titel, kunne ikke være mere aktuelt, mener teaterdirektøren.

»Og så kunne castingen ikke være mere aktuel. Mens hele Danmark og store dele af Europa lige nu følger ham ved Eurovision Song Contest 2026, kan vi i dag offentliggøre, at han skal stå i front for denne store internationale titel. Timingen kunne næsten ikke være vildere,« siger Thomas Bay.

Som de første i verden: En ny fortolkning

HADESTOWN er skabt af den amerikanske singer-songwriter Anaïs Mitchell og genfortæller den græske myte om Orfeus og Eurydike som en moderne musikalsk fortælling om kærlighed, håb, magt og modstand.

Siden premieren har HADESTOWN taget både Broadway og West End med storm. Forestillingen har modtaget otte Tony Awards, herunder Best Musical, samt en Grammy Award for Best Musical Theater Album, og er blevet hyldet af både anmeldere og publikum verden over. I både New York og London spiller den fortsat for fulde huse og har cementeret sig som en af tidens mest markante og eftertragtede internationale musicalsucceser med mere end fem millioner gæster.

Når HADESTOWN nu kommer til Danmark, bliver det samtidig et særligt internationalt gennembrud og nationalt samarbejde for de tre teatre. Den danske opsætning bliver det første sted i verden, der får lov til at skabe sit eget kunstneriske bud på forestillingen, en såkaldt non-replika, der ikke blot kopierer originalen.

»HADESTOWN er en fortælling om håb, kærlighed og modstandskraft — om at turde synge håbet og kærligheden frem, når frygten fylder. Kan det blive mere relevant i den verden, vi lever i nu,« siger Thomas Bay.

En musical om håb i en urolig tid

Forestillingen taler ind i en tid, hvor mange oplever verden som urolig, splittet og svær at finde håb i. Den gamle myte om Orfeus og Eurydike bliver til en moderne fortælling om at turde synge håbet og kærligheden frem, når frygten fylder, og at turde forestille sig en bedre verden, selv når systemerne omkring os prøver at bilde os ind, at vi dybest set ikke kan forandre noget.

Forestillingen instrueres af teaterchef på Østre Gasværk Teater Søren Møller sammen med co-instruktør Heidi Scheibye. Yderligere cast og kreativt hold offentliggøres senere.

»Jeg glæder mig enormt til at være en del af samarbejdet med Søren Møller, Østre Gasværk Teater, Musikhuset Aarhus og alle de stærke kunstnere og kreative kræfter bag forestillingen, og til at publikum i hele Danmark får mulighed for at opleve HADESTOWN live. Det er musical i verdensklasse. Lige her i Danmark,« siger Thomas Bay.

H.M. Dronning Margrethe indlagt på Rigshospitalet med hjertekrampe

Af
Andreas Andreassen
-
0

Hendes Majestæt Dronning Margrethe er torsdag eftermiddag blevet indlagt på Rigshospitalet på grund af hjertekrampe. Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Dronning Margrethe vil være indlagt hen over weekenden til observation og yderligere undersøgelser.

»Hendes Majestæt er træt, men ved godt mod,« oplyser Kongehuset.

Kongehuset vil melde ud, når der er nyt.

Bent Jensens thansen vækster bredt og investerer massivt: 3,1 milliarder i omsætning og kurs mod nordisk dominans

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Den korte version af året 2025 hos T. Hansen Gruppen A/S kan skrives på én linje: omsætning op med 14 procent til 3,1 milliarder kroner. Den længere version, som først tegner sig, når man læser de to årsrapporter sammen, driftsselskabet i Middelfart og moderselskabet B.J. Holding Middelfart A/S, er en mere sammensat fortælling om en koncern, der har valgt at vokse sig stor og samtidig låse betydelige beløb fast i mursten, leasede haller og en ejendomsportefølje, som de færreste forbinder med en cykel- og reservedelskæde.

T. Hansen Gruppen, der i år rundede 35 år som virksomhed, leverede i 2025 en nettoomsætning på 3,1 milliarder kroner mod 2,7 milliarder året før. Resultatet før skat lander på 209 millioner kroner, et fald fra 240 millioner i 2024. Egenkapitalen i driftsselskabet voksede fra 862 til 975 millioner kroner.

Det er rekord på toplinjen og en tilbagegang på bundlinjen. Begge dele er ventet.

To regnskaber, to historier

Den fortælling, der er gået igennem pressemeddelelsen og den offentlige omtale, handler om T. Hansen Gruppen A/S, driftsselskabet med 172 butikker i Danmark, Norge og Sverige. Men det er ikke hele billedet. Bag T. Hansen Gruppen står moderselskabet B.J. Holding Middelfart A/S, ejet 100 procent af Bent Jensen og stiftet i 1996, og det er her, koncernens fulde størrelse fremgår.

Holdingkoncernen omsatte i 2025 for 3,18 milliarder kroner, en stigning på 15 procent. Resultatet før skat blev 272 millioner kroner, og egenkapitalen lyder på 1,58 milliarder kroner. Forskellen mellem de to selskaber er ikke kosmetisk. B.J. Holding indeholder også de to fyrværkeri-selskaber Aalborg Fyrværkerifabrik A/S og LCH Fireworks A/S, ejendomsselskabet BJH Ejendomme ApS, ejerandelen på 80 procent i FHK 2024 A/S i Fredericia, samt kapitalinteresser i to selskaber i Billund, K/S af 5.1.2024 og Anpartsselskabet af 5.1.2024, hver med en ejerandel på 33 procent og en samlet kostpris på 26 millioner kroner.

Holdingkoncernen har desuden en ejendomsportefølje, der er bogført til dagsværdi på 218 millioner kroner. Den fordeler sig på boligejendomme i Trekantområdet, blandet benyttede erhvervsejendomme samme sted samt lager- og logistikejendomme og erhvervsejendomme på Fyn. Værdiansættelsen bygger på en afkastbaseret model med afkastkrav fra 4,88 procent til 8 procent, og porteføljen blev i 2025 værdireguleret med 12,6 millioner kroner i positiv retning. Året før gik værdireguleringen den anden vej med et minus på 9,7 millioner kroner.

Centrallageret æder af resultatet

På driftssiden er det centrallageret i Middelfart, som forklarer både det aktuelle resultat og det forventede afkast i de kommende år. Lageret på 68.708 kvadratmeter samler det, der hidtil har været spredt på flere adresser, og det er optaget i regnskabet som en investering, der i 2025 alene har trukket 691 millioner kroner ud af koncernen.

Tallet er værd at dvæle ved. I 2024 var investeringerne i materielle anlægsaktiver 524 millioner kroner. I 2023 var de 72. I 2022 var de 129. På to år har T. Hansen Gruppen investeret over 1,2 milliarder kroner i mursten og driftsmateriel, et beløb, der i et fragmenteret detailmarked for biludstyr og cykler skiller koncernen markant ud fra sine konkurrenter.

»Til gengæld er det allerede nu en stor styrke for os at have samlet lageret i Middelfart. Det giver os et langt mere effektivt setup og et stærkt fundament for den videre vækst,« forklarer administrerende direktør Bent Jensen i pressemeddelelsen og betegner samlet set årets resultat som tilfredsstillende.

»Under de vilkår er det forventeligt, at resultatet falder. Det er helt okay,« siger han.

Hvad regnskabet derimod ikke italesætter direkte, er, hvordan investeringen er finansieret. Den langfristede gæld i holdingkoncernen er på ét år vokset fra 228 millioner kroner til 881 millioner kroner. Realkreditgælden er steget fra 181 millioner til 596 millioner kroner, og de finansielle leasingforpligtelser er gået fra 63 millioner til 328 millioner kroner. Til sikkerhed for realkreditinstitutter står grunde og bygninger med en bogført værdi på 912 millioner kroner, mod 200 millioner året før. Bag den firedobling ligger en bevidst strategi: koncernen finansierer sin vækst ad lånevejen, mens egenkapitalen og driften polstrer for risikoen.

Detail vinder bredt, AD Danmark vinder hurtigst

Set på forretningsområder er detailleddet stadig motoren. Detailomsætningen i T. Hansen Gruppen lød i 2025 på 2,47 milliarder kroner mod 2,25 milliarder året før. Det er en stigning på ti procent, og den er drevet af nye butikker i Sverige og Norge samt fortsat aktivitet i de 86 danske enheder. Grossistforretningen, hvor datterselskabet AD Danmark A/S retter sig mod værkstedsmarkedet med reservedele og varegrupper til autoværkstederne, voksede til 639 millioner kroner mod 482 millioner, en fremgang på 33 procent.

»På erhvervsmarkedet vinder datterselskabet AD Danmark markedsandele på salg af reservedele og andre varegrupper til autoværkstederne i Danmark. Her blev salget i 2025 øget med over 30 procent,« hedder det i meddelelsen fra koncernen.

Geografisk har Danmark fortsat tyngden med 2,13 milliarder kroner i omsætning. Den øvrige norske og svenske aktivitet samler sig om 981 millioner kroner, en stigning på 31 procent fra 747 millioner året før. Det er her, koncernens vækstmotor for alvor er placeret.

Sverige, Sverige, Sverige

Hvis 2025 var året, hvor centrallageret blev færdigt, så er 2026 året, hvor det skal aflastes, og det er især i Sverige, koncernen skal vinde. I dag driver thansen 33 butikker i Sverige, og målet er at runde 40 butikker i 2026 og på sigt 100.

»Vi ser et stort potentiale i det svenske marked og fortsætter vores ekspansion. Samtidig styrker væksten i Norden hele forretningen, også i Danmark, hvor en større indkøbsmuskel giver os bedre priser og et stærkere sortiment,« siger Bent Jensen.

Det er en logik, der er kendt fra andre nordiske detailkoncerner. Skalafordele i indkøbet, fælles markedsføring og delt lager- og distribution er det, der gør forskellen mellem en lokal dansk kæde og en nordisk aktør med reel forhandlingsmuskel over for leverandørerne. I T. Hansen Gruppens tilfælde indebærer den nordiske ambition også, at koncernen kommer længere væk fra sine rødder. Selskabet blev grundlagt i 1991 i Middelfart med salg af knallertreservedele. 35 år senere består virksomheden af 1.700 medarbejdere, 172 butikker, en grossistforretning, et fyrværkeriben, en ejendomsportefølje og en bestyrelse, hvor Bent Jensens fire børn, Joachim, Helena, Elisabeth og Peter Østergaard Jensen, alle sidder med ved bordet.

Et generationsskifte tegner sig

Bestyrelsessammensætningen i B.J. Holding Middelfart A/S er den måske mest interessante linje i selskabets nyere historie. Foruden Bent Jensen og advokat Henrik Møgelmose fra Kromann Reumert som formand sidder de fire børn i bestyrelsen. Det er den klassiske familievirksomheds måde at forberede et generationsskifte, uden at fastlægge en tidsplan udadtil.

I T. Hansen Gruppen A/S, driftsselskabet, er bestyrelsen anderledes sammensat. Her sidder Claus Juel Jensen som formand, og blandt medlemmerne tæller industriprofilen Jens Prytz Sørensen samt Jan Bøgh og Nille Askvad Hviid Klæbel. Sidstnævnte signal er værd at lægge mærke til: driftsselskabet ledes professionelt, mens ejerselskabet holdes inden for familien.

For 2026 forventer T. Hansen Gruppen et resultat før skat på 220 til 240 millioner kroner og en omsætningsvækst på 10 til 15 procent. Holdingkoncernen forventer et resultat før skat på 250 til 270 millioner kroner i samme interval for omsætningstilvæksten.

»Vi forventer at fortsætte den positive udvikling og står stærkt rustet efter de investeringer, vi har gennemført i de seneste år,« siger Bent Jensen.

Det er en forsigtig formulering om en koncern, der over to år har lagt 1,2 milliarder kroner i anlæg og firedoblet sin langfristede gæld. Det er en investeringscase, der står og falder med, om de næste fem års svenske ekspansion leverer den vækst, regnearkene er bygget på.

123...132Side 1 af 132