Middelfart Sparekasse slog egne forventninger markant i 2025

Af
Andreas Andreassen
-
0

ERHVERV. Middelfart Sparekasse kan præsentere et overskud før skat på 322,3 millioner kroner for 2025, et resultat der overstiger sparekassens egne forventninger om et resultat i niveauet 225-275 millioner kroner markant.

»Det er meget tilfredsstillende, at vi kan levere så meget bedre end ventet,« siger adm. direktør Martin Baltser.

Året blev præget af to store begivenheder. I december fusionerede Middelfart Sparekasse med Nordfyns Bank, hvilket øgede forretningsomfanget med ca. 25 procent. Nordfyns Bank indgår kun i december i årsregnskabets resultattal, mens effekten på balancen til gengæld er fuldt synlig: balancen nærmer sig nu 29 milliarder kroner, udlånet har passeret 10 milliarder kroner, og indlånet nærmer sig 20 milliarder kroner.

2025 bød også på en ordinær inspektion fra Finanstilsynet, der resulterede i tre påbud samt ekstra nedskrivninger på 37,5 millioner kroner. Nedskrivningerne er inkluderet i regnskabet, men Baltser understreger, at der ikke er tale om nedskrivninger på konkrete kunder.

»Det er det ledelsesmæssige skøn for nedskrivninger, der er øget for at imødegå usikkerheder om statistiske beregninger. Pengene er sat til side. Tiden må vise, om vi får behov for dem,« siger han.

Trods pres på renteindtægterne som følge af faldende renter voksede gebyr- og provisionsindtægterne, og kursreguleringer bidrog positivt, bl.a. som følge af salget af datacentralen SDC til Netcompany og en kursgevinst på aktiebeholdningen i Nordfyns Bank.

»I lighed med de foregående år kan vi se, at vores kunder grundlæggende har det godt. Det gælder både privat- og erhvervskunder,« siger Martin Baltser.

2026 bliver et mellemår

Sparekassen forventer et resultat på mellem 200 og 250 millioner kroner før skat i 2026, påvirket af fusionsomkostninger, stabile men relativt lave renter og udgifter til en kommende ny afdeling i Herning.

»I forhold til sparekassens størrelse er det for lidt, men som selvejende sparekasse har vi råd til at være tålmodige og lade resultaterne komme over tid,« siger Baltser.

Ny sammenlægning på vej

På samme møde, hvor repræsentantskabet godkendte årsrapporten, sagde et enstemmigt repræsentantskab ja til en anbefaling om sammenlægning med Rønde Sparekasse på Djursland.

»Vi er beærede over, at Rønde så mod Middelfart, da de søgte en sammenlægningspartner,« siger Martin Baltser.

Jeppe Bruus genvalgt — men Venstres lokale kredskandidat nåede ikke i mål

Af
Thea Dyhrberg
-
0

POLITIK. De personlige stemmer er talt op, og billedet er klart for Middelfartkredsen. Jeppe Bruus er genvalgt til Folketinget som nummer tre på Socialdemokratiets liste på Fyn med 5.501 personlige stemmer — og ministrene dominerer listen over dem der kom ind fra storkredsen.

Det er første gang Bruus stiller op i Middelfartkredsen. Han bor i Søborg og har ingen lokal tilknytning til Middelfart eller Nordfyn, og undervejs i valgkampen satte eksperter spørgsmålstegn ved hans kampagne med sloganet »med Fyn i hjertet«. Fynboernes dom faldt alligevel ud til hans fordel.

Venstres lokale kandidat kom til kort

Den store lokale skuffelse er Torben Povlsen. Han var Venstres kredskandidat — opstillet af Venstres kredse i Middelfart og på Nordfyn. Med 4.453 stemmer i hele storkredsen kom han tæt på, men Venstres to pladser gik til Marlene Ambo-Rasmussen med 9.202 stemmer og Amanda Heitmann med 5.812. Lars Christian Lilleholt forlod Folketinget for at gå efter borgmesterposten i Odense, og Torben Povlsen nåede ikke at tage tråden op.

Lars Aagaard valgt ind for første gang

En af valgaftenens mere bemærkelsesværdige historier på Fyn er Lars Aagaard. Klima-, energi- og forsyningsminister for Moderaterne er valgt ind i Folketinget for første gang med 5.685 personlige stemmer — og slår dermed partiets hidtidige fynske folketingsmedlem Rosa Eriksen ud. Eriksen, der er bosiddende på Fyn og sad i Tinget siden 2022, endte med 2.016 stemmer og mister sin plads.

Aagaard er opstillet i Middelfartkredsen men er født i Odense og bosiddende i København. Det usædvanlige er at han aldrig tidligere har siddet i Folketinget — han blev hentet direkte ind i SVM-regeringen af Lars Løkke Rasmussen efter valget i 2022 uden et mandat. Nu sidder han der for første gang.

Bjørn Brandenborg og Mai Mercado hentede flest stemmer på Fyn

Set over hele Fyns Storkreds er Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet den kandidat der fik flest personlige stemmer med 12.098 — næsten dobbelt så mange som Trine Bramsen på andenpladsen med 8.112. Marlene Ambo-Rasmussen fra Venstre hentede 9.202 stemmer og sikrede sig dermed partiets ene plads foran Amanda Heitmann. Mai Mercado fra Konservative imponerede med 6.146 personlige stemmer og er klart partiets stemmesluger på Fyn. SF sender Karsten Hønge og Lise Müller til Christiansborg med henholdsvis 5.373 og 4.732 stemmer.

I Middelfartkredsen stemte 85,1 procent af de stemmeberettigede — en lille tilbagegang fra 86,07 procent ved valget i 2022. Socialdemokratiet er kredsens største parti med 25,7 procent, et fald på 6,9 procentpoint. Venstre er næststørst med 13,3 procent.

Kilde: valgtal.dk/DR

Markant ændring: Ingen direkte nedrykker til næste sæson i håndboldligaen

Af
Patrick Viborg
-
0

Dansk håndbold står foran en markant strukturændring fra næste sæson, hvor den direkte nedrykning fra både Bambuni Herreligaen og Bambuni Kvindeligaen bliver afskaffet. Det skriver TV 2 Sport.

I stedet skal bundholdene fremover ud i et kvalifikationsspil, når grundspillet er afsluttet.

Modellen bliver, at holdene fra 9.- til 14.-pladsen tager deres point med over i et nyt forløb, hvor alle møder hinanden én gang. Holdet, der ender sidst, rykker ned i 1. division, mens næstsidstepladsen ikke længere automatisk sender et hold ud af ligaen.

Det hold får i stedet en ekstra mulighed for overlevelse gennem en play-off mod et mandskab fra 1. division, hvor der skal kæmpes om en plads i den bedste række.

Ændringerne stopper ikke ved ligaerne. Også strukturen i rækkerne under den øverste division bliver lavet om.

I kvindernes 1. division går holdene fra 1.- til 4.-pladsen videre til et oprykningsspil, hvor alle point bliver taget med. Her møder holdene hinanden ude og hjemme, og vinderen sikrer sig direkte oprykning til Kvindeligaen.

Nummer to i det oprykningsspil får også en ekstra chance. Det hold skal møde næstsidsteholdet fra ligaens kvalifikationsspil i en direkte duel om en plads i den bedste række.

Hos herrerne bliver modellen skruet anderledes sammen. Her går holdene fra 1.- til 6.-pladsen i 1. division videre til et oprykningsspil, hvor alle møder hinanden én gang.

Det betyder samtidig, at der bliver en skæv fordeling af hjemmebanekampe, fordi nogle hold får tre hjemmekampe, mens andre må nøjes med to.

Jeppe Bruus kæmper for sin plads i Folketinget

Af
Thea Dyhrberg
-
0

POLITIK. Valgnatten er overstået, og Socialdemokratiet har fået et historisk dårligt valg på Fyn. Nu venter Jeppe Bruus på at få svar på det spørgsmål, der fylder mest: Er han genvalgt?

Svaret kommer ikke før onsdag, når de personlige stemmer er talt op. Men situationen er ikke enkel for ministeren for grøn trepart.

Socialdemokratiet går fra seks til fire mandater i Fyns Storkreds, og det sætter en brutal kamp i gang om de tilbageværende pladser. Syv kandidater — Bjørn Brandenborg, Trine Bramsen, Jeppe Bruus, Sara Emil Baaring, Kim Aas, Lasse Haugaard Pedersen og Thomas Skriver Jensen — kæmper om fire pladser.

Ny i kredsen

Bruus skiftede i marts 2025 til Middelfartkredsen, hvor han overtog Dan Jørgensens tidligere valgkreds. Det er hans første valg som fynsk kandidat, og han har endnu til gode at bevise at middelfartenserne og nordfynboerne vil ham i Folketinget. Ved valget i 2022 stillede han op i Københavns Omegns Storkreds, hvor han fik 4.507 personlige stemmer.

Socialdemokratiet fik 25,7 procent i Middelfartkredsen — et fald på 6,9 procentpoint siden 2022. Det er ikke et godt udgangspunkt for en kandidat der allerede står med en svær opgave.

Prøvede at bevare optimismen

På valgaftenen forsøgte Jeppe Bruus at dæmpe exitpollens dystre billede for Socialdemokratiet. »Jeg ved ikke, om det er svært at bevare optimismen. Der er ikke et rødt flertal lige nu, men det er ikke langt væk,« sagde han til TV 2 og pegede på at exitpolls ved forrige valg undervurderede S markant.

Nu er det de personlige stemmer der afgør hans skæbne. Resultatet ventes i løbet af onsdagen.

VALGDAG: Vi følger stemmeurnerne fra Trekantområdet til Christiansborg

Af
Redaktionen
-
0

Klokken 8 åbnede stemmeboksene. Klokken 20 lukker de igen, og så begynder optællingen. Vi følger valgdagen fra morgen til nat, fra Trekantområdet til Christiansborg.

Valgdag på Christiansborg med AVISEN

Af
Janus Bang
-
0

Folketingsvalget i marts 2026 følges tæt af Syd AVISEN, der er på Christiansborg på dagen, hvor vi vil følge politikere og partier tæt. Det bliver en spændende dag, hvor meget er på spil for mange mennesker i det politiske univers.

AVISEN har sendt to medarbejdere til København, hvor redaktionschef Erik Schwensen vil perspektivere dagens aktiviteter. Det er særligt kandidaterne fra det syddanske, der vil fylde meget i Schwensens arbejde. Flere kandidater håber på at få et nyt fredericiansk folketingsmedlem. Men også de etablerede politikere fra nabobyerne ser med spænding på, om de er inde eller ude.

»Vi kommer til at bevæge os mellem partiernes gruppeværelser, mens vi snakker med både politikere og medarbejdere for partierne. Det bliver utrolig intenst på sådan en aften, hvor alt er på spil. Vi har etableret vores fotograf ved hoveddøren, så vi følger partilederne, efterhånden som de ankommer en efter en,« fortæller Schwensen.

Redaktionen på Norgesgade 48 er hele dagen beskæftiget med næranalyse og perspektivering, der koordineres med de medarbejdere, der dækker Christiansborg. Ansvarshavende chefredaktør Andreas Andreassen forventer en intensiv dag.

»For danskerne er dette en markant begivenhed. Vi vil have vores afsæt i det syddanske, hvor vores flagskib sydavisen.dk kommer til at betyde en markant ændring i vores prioriteter, da vi både har enkelte byer i regionen at dække, men også regionen som sådan,« siger han.

Du kan følge AVISENs livedækning hele dagen her

VALGDAG: Vi følger stemmeurnerne fra Trekantområdet til Christiansborg

Det valg, der aldrig rigtig tog fat

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der er en stemning, man møder i disse dage, når man taler med folk i Fredericia, i Vejle, i Middelfart og alle de andre byer, vi dækker. En stemning, der ikke er ligegyldighed, men som minder om det. Folk stemmer. De fleste gør. Men begejstringen er ikke der.

Det er svært at bebrejde dem.

Valgkampen varede 26 dage. Den burde have været nok. I stedet kom den til at handle om fødevarechecks, benzinpriser og klasseloft på 14 elever. Alle tre dele er legitime politiske spørgsmål. Ingen af dem er en vision for Danmark. Der var øjeblikke, hvor man savnede den store fortælling, det samlende billede af, hvad vi vil med dette land de næste fire år. Det kom aldrig rigtig.

Overbudspolitikken er ikke ny. Men den er blevet mere åbenlys. Og vælgerne har lagt mærke til det. Der er en udbredt fornemmelse i befolkningen af, at det ikke gør den store forskel, hvem der sidder på magten. At butikken drives videre. At embedsværket arbejder, uanset hvilken farve der er på statsministerkontorets dør. Det er ikke en dum observation. Det er til dels sandt. Men det er en farlig slutning at drage, fordi retningen alligevel betyder noget, selv når tempoet er det samme.

Og så er der det, som dette valg vil blive husket for, uanset hvad der sker i aften. Socialdemokratiet og Venstre, de to partier der i generationer har defineret dansk politik, går begge ind til valgdagen historisk svækkede. Socialdemokratiet på 20 til 23 procent. Venstre på under ti. Det er tal, der ville have fået en hel politisk generation til at falde ned fra stolene for blot ti år siden.

Og dog er forklaringen ikke svær at finde. Begge partier er blevet slanket indefra. Inger Støjberg tog sin del af Venstres vælgere med sig, da hun grundlagde Danmarksdemokraterne. Lars Løkke tog en anden del, da han efter formandsopgøret dannede Moderaterne. Det, der engang var et stort folkeparti, er i dag et midterparti, der kæmper for at definere sin egen relevans.

Det har kostet. Og det kan man se i dag.

Blå blok betaler prisen for aldrig at have løst det problem. Troels Lund Poulsen meldte sig som statsministerkandidat i valgets første dage og uden den overbevisning, der smitter. Han er ikke blevet troet på som kommende statsminister af de målinger, der er kommet siden. Det er et alvorligt handicap på en valgdag, hvor vælgerne skal overbevises om, at der er noget at stemme hen imod, ikke bare noget at stemme imod.

Alt det til trods. Stem.

Ikke fordi det er en borgerpligt i juridisk forstand. Men fordi det er den eneste dag, hvor den enkelte borger vejer præcis det samme som alle andre. Ingen penge, ingen forbindelser, ingen titel giver et ekstra kryds. Den lighed findes ikke mange steder i samfundet. Den findes her.

Valgdagen er ikke en slutning. Den er et udgangspunkt. Det er i dag, vi beslutter, hvorfra de næste fire år begynder.

Tæt kapløb mellem blokkene ved i morgen 

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. YouGov offentliggør i dag sin endelige prognose forud for folketingsvalget, og billedet er klart: det bliver tæt. Rød blok har en svag føring med 85 mandater og 48,4 procent af stemmerne mod blå bloks 79 mandater, men ingen af blokkene kan opnå flertal uden støtte fra Moderaterne.

Prognosen bygger på interviews med 4.444 danskere gennemført mellem den 5. og 23. marts 2026.

Socialdemokratiet er på kurs mod at blive det største parti med 20,4 procent og 36 mandater. SF ser ud til at følge tæt efter med 13,9 procent og 24 mandater, en fremgang på hele 9 siden sidste valg. I blå blok er det et tæt løb: Dansk Folkeparti og Liberal Alliance begge på 9,9 og 9,6 procent med 17 mandater hver, mens Venstre følger på 9,3 procent og 16 mandater.

Det Konservative Folkeparti står til 8,3 procent og 14 mandater, Enhedslisten til 7,2 procent og 13 mandater, Moderaterne til 6,4 procent og 11 mandater, Danmarksdemokraterne til 6,3 procent og 11 mandater, Radikale Venstre til 4,6 procent og 8 mandater, Alternativet til 2,4 procent og 4 mandater og Borgernes Parti til 2,0 procent og 4 mandater. Borgernes Parti ligger dog inden for modellens usikkerhed, og det er ikke givet, at partiet kommer i Folketinget.

Dansk Folkeparti er valgkampens største enkelthistorie i blå blok med en fremgang fra 5 til 17 mandater. I rød blok er SF den store vinder med en fremgang på 9 mandater. Den nuværende SVM-regering vurderes som meget usandsynlig til at genvinde et flertal, og uanset hvad valgnatten bringer, peger alt på, at Moderaterne igen bliver det parti, alle ringer til.

YouGovs model er en såkaldt Looped Stratified Simulation, der simulerer valget under tusindvis af forskellige antagelser og samler resultaterne i sandsynlighedsfordelinger med både centrale estimater og øvre og nedre grænser.​​​​​​​​​​​​​​​​

Region Syddanmark idømt 500.000 kroners bøde for GDPR-brud

Af
Thea Dyhrberg
-
0

REGIONEN. Sagen har sin rod i 2020, hvor Region Syddanmark blev anmeldt for to brud på GDPR-reglerne. Den ene sag endte mandag med en bøde på 500.000 kroner ved Vestre Landsret. Den anden sag resulterede i frifindelse.

Det bødegivende brud handler om en database med spørgeskemasvar brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Databasen indeholdt ikke CPR-numre, men oplysninger som navn og fødselsdato. Regionens egne undersøgelser har efterfølgende vist, at det kun var den borger, der anmeldte sårbarheden, som udnyttede den.

IT-direktør i Region Syddanmark Morten Lundgaard lægger ikke skjul på, at resultatet er en skuffelse. »Jeg ærgrer mig over, at vi taber den ene sag. Når vi ser på sammenlignelige sager i både det offentlige og det private, har de ofte medført kritik, men ikke noget bødeforlæg,« siger han.

Regionen understreger samtidig, at der siden 2020 er sat en række initiativer i værk for at forhindre lignende hændelser. Det drejer sig ifølge Morten Lundgaard om mere avancerede screeningsværktøjer, øget fokus på leverandører samt informationskampagner og undervisning af medarbejdere i informationssikkerhed. »Det er en ærgerlig sag, men vi tager dommen til efterretning. Men når det er sagt, så er menneskelige fejl bare enormt svære at gardere sig imod,« siger IT-direktøren.

Region Syddanmark vil nu nærlæse dommen og i samråd med regionens advokat overveje, om sagen skal ankes til Højesteret.

Fra det døde visitkort til den ægte vinder

Af
Jens Sørensen
-
0

LEDELSE. For at kunne blive en god leder skal man først lære sig selv at kende. Det kræver en stor portion ærlighed. Er man ikke det, over for sig selv, overlever man i længden ikke som leder.

En leder positioneres af sig selv og sine omgivelser. Ofte ser man noget forskelligt, men på de væsentligste parametre skal man helst være tæt på hinanden. Her spiller troværdighed også en stor rolle. Alle skal udleve deres værdier. Det handler om give and take. Kan man smelte alt det bedste sammen, opstår makimalsituationen, og helheden kan sejre.

Lad os se på ledelsestrin og typer. Til sådanne grupperinger er der et hav af holdninger. Mine ledelsestrin er ret simple.

Niveau 1: Her placeres den leder, som blot er leder på grund af titlen. Jeg kalder en sådan leder for det døde visitkort. Lederen, som ingen ser og mærker.

Niveau 2: Her placeres den leder, som har gode forhold til sine omgivelser. Her er det hele blidt og rart. Tingene udvikler sig bare i takt med, at tingene sker.

Niveau 3: Her placeres den leder, som er yderst produktiv og skabende. Det er den type leder, som er målrettet og vil fremad.

Niveau 4: Her placeres den leder, som er særdeles aktiv og i stand til at få de fleste med sig. Motivationsskiltet findes og blinker overalt. Et dynamisk miljø. Her går folket med, og loyalitet betvivles ikke.

Niveau 5: Her placeres den leder, som er knivskarp og anderledes. Her kvæles de almene standarder. Denne type er særdeles synlig og altid i frontline. En leder, der på én og samme tid får tingene gjort og får folket 100 procent med. Denne leder formår også at udvikle alt og alle. Her sker der noget. Her vælter det ud med nye metoder og metodikker. Her overraskes man gang på gang positivt. Lederen her er en ren vinder, og hvem følger ikke gerne en vinder.

Uanset hvilke typer vi møder, støder på eller underlægges, er der nogle grundting, som bør hvile på enhver. At man er i stand til at give plads til andre, herunder god opførsel. At man er etisk i enhver henseende og behandler folk fair. At man er modtagelig, også når det er vanskeligt. At man er lyttende, selv når det ikke er så vigtigt. At man er fleksibel og kan se tingene fra alle vinkler.

Der er også nuancer på ovennævnte. Selve situationen kan godt kræve, at man griber tingene lidt anderledes an, men det er jo også her, den dygtige leder er i stand til at positionere sig rigtigt samt blive forstået rigtigt, og så skal det sprøjte med ideer fra lederens indre kraftcenter.

Jeg håber, du kan finde dig selv og din leder i alt dette. Hvis ikke, er der noget helt galt. Dette er ikke aleneløsningen på lederpositionering, men det er en invitation til at grave endnu dybere. Du bliver kun klogere af det. Husk: Det er ikke lederens position, som gør lederen til en god leder. Det er derimod personens evne til positionering tillagt sund fornuft.

Læs om Jens Sørensen her

123...127Side 1 af 127