SPORT. Der er sejre, som tælles i point, og så er der sejre, der sætter sig i kroppen. Denne hører til den sidste kategori. Fredericia Håndboldklub rejste til Arena Svendborg og rejste hjem igen med mere end to point i bagagen. De rejste hjem med en kamp, der både krævede tålmodighed, modstandskraft og evnen til at finde sig selv igen, når rytmen forsvandt kortvarigt.
Slutresultatet 33-27 fortæller om en klar udebanesejr, men vejen dertil var mere levende og mere nuanceret, end cifrene alene afslører. Fredericia sad på det meste af opgøret, men skulle også håndtere perioder, hvor tempoet steg, og hvor kampen kortvarigt blev mere åben, end gæsterne havde ønsket.
Fra kampens indledning lagde Fredericia hårdt ud. Der var tyngde i duellerne, konsekvens i beslutningerne og en tydelig vilje til at sætte dagsordenen fysisk. GOG forsøgte at svare igen med tempo og bevægelse, men blev ofte presset ud i løsninger, der manglede kvalitet, når nærkampene tog til.
Kampen fik dog ikke lov til at flyde i ét langt, roligt spor. Midt i første halvleg blev spillet mere hektisk, og tempoet steg i begge ender. Fredericia fik flere gode muligheder for at trække yderligere fra, men valgte indimellem den hurtige afslutning, og det gav GOG mulighed for at blive hængende i opgøret. Alligevel var der en klar forskel i udtrykket. Selv når rytmen blev ujævn, bevarede Fredericia en grundlæggende ro. De stod fast i defensiven, tog de næste dueller og fandt hurtigt tilbage til strukturen, hver gang kampen tog et lille sving.
På stregen blev Evgeni Pevnov en konstant faktor. Han kom fri igen og igen, og når han ikke selv afsluttede, bandt han forsvarsspillere til sig og åbnede rummene omkring sig. Syv mål blev det til, men vigtigere var den måde, han trak GOGs defensiv ud af balance på gennem hele kampen. Samspillet med William Andersson Moberg voksede støt. Når Fredericia fik sat spillet udenom GOGs forsvar, var det ofte Moberg, der fandt den afgørende pasning, og Pevnov, der stod klar. Det var enkelt, effektivt og svært at lukke ned for.
I målet leverede Sebastian Frandsen en præstation præget af timing og overblik. Redningerne kom nemlig især, når Fredericia havde brug for dem, og hver gang GOG fik øje på et muligt momentumskifte, blev det stoppet. Det gav ro i spillet og mulighed for at fastholde kontrollen.
I anden halvleg fortsatte billedet, men med en tydeligere retning. Fredericia trak fra, GOG reducerede, og tempoet steg igen i perioder, hvor kampen fik et mere åbent præg. Flere gange var hjemmeholdet nede på minus to, men hver gang svarede Fredericia igen med kvalitet. Kontraspillet sad, beslutningerne blev truffet hurtigt, og femmålsføringen blev igen det faste pejlemærke i kampen.
Det var ikke en kamp, hvor alt sad perfekt hele vejen, men det var en kamp, hvor Fredericia hele tiden havde løsningerne parat. Når spillet blev rodet, fandt de det simple. Når tempoet steg, havde de benene til at følge med. Og netop den evne til at justere undervejs blev afgørende, da kampen bevægede sig ind i sin afsluttende fase. Her satte Jesper Houmark da også det taktiske punktum. Med 7 mod 6-spillet tvang han GOG til at reagere i stedet for at diktere, og Fredericia kunne styre tempo og boldbesiddelse med større ro. Kampen gled gradvist over i gæsternes hænder.
I det rum trådte særligt Kasper Young tydeligt frem. Fødselaren gik forrest, leverede otte mål og spillede med en energi, der satte sig i hele holdet. I kontrafasen var han konstant på forkant, og når Fredericia havde brug for et hurtigt svar, var det ofte Young, der leverede det. Da kampen skulle lukkes helt, kom også bredden til sin ret. Kristian Hübert Larsen satte i sidste minut det sidste mål ind fra stregen, og dermed blev kampen ikke bare afgjort, men afrundet. Et naturligt punktum og en bekræftelse på overskuddet i Fredericias spil.
