Én ud af ti importvarer er sårbar: Danmark næstmest udsat i Norden

ØKONOMI. Knap ti procent af Danmarks import af råvarer og halvfabrikata er sårbar over for forstyrrelser i international handel. Det viser en ny nordisk analyse, udarbejdet af de nordiske landes statistikkontorer under ledelse af Danmarks Statistik og offentliggjort mandag formiddag.

Af de næsten 3.300 råvarer og halvfabrikata, Danmark importerede i 2024, kan 262 karakteriseres som sårbare. Det svarer til 9,4 procent af den samlede import eller i alt 29 milliarder kroner. Det gør den danske import til den næstmest sårbare i Norden. Kun norske værdikæder er mere udsatte.

En vare defineres i analysen som sårbar, hvis tre betingelser er opfyldt. Importen skal være koncentreret på færre end fem lande. Over halvdelen af importen skal komme fra lande uden for Europa, altså uden for EU-27, Island, Norge, Schweiz, Liechtenstein og Storbritannien. Og importen må ikke umiddelbart kunne erstattes af dansk produktion.

»Selvom langt størstedelen af vores import kommer fra Europa, importerer vi også produkter, der er kritiske for vores samfund, fra lande uden for Europa. Især USA og Kina. Og det er klart, at der er en øget risiko forbundet med den handel,« siger Peter Bøegh Nielsen fra Danmarks Statistik, projektleder og hovedforfatter til analysen.

USA står for over halvdelen

Danmarks import af sårbare produkter kommer især fra USA, som tegner sig for 55 procent. Det er den højeste andel blandt de nordiske lande. Til sammenligning importerede Sverige 41 procent af sine sårbare produkter fra USA, mens Finland og Island primært får dem fra Kina. Norges import af sårbare produkter er mere spredt ud på flere lande.

Den danske import er også koncentreret på få produkter. De fem produkter med den højeste importværdi udgjorde alene næsten 86 procent af den samlede import af sårbare produkter. Råolie stod for 67 procent, og næsten tre fjerdedele af råolieimporten kom fra USA.

For en række andre sårbare produkter er afhængigheden af Kina markant. Lidt over 80 procent af importen af foto- og solceller kom fra Kina, og det samme gjorde sig gældende for kulsyre (81 procent) og kuglelejer (66 procent). For halvfabrikata af jern og stål stod andre BRICS-lande end Kina for 74 procent af importen.

Analysen er udgivet under titlen »The Value Chains of Nordics. Tracking Resilience and Vulnerabilities« og kan læses hos Nordisk Ministerråd.